Tirsdag den 1. oktober

Tophistorier

Frygten for migranter får igen murene til at rejse sig i Europa
Ikke siden Berlinmurens tid har Europa opført så mange grænsemure som i de seneste fire år. Berlingske skriver siden 2015 har de europæiske lande opført eller har påbegyndt opførelsen af ti grænsemure, der skal forhindre migration. Mere end én million flygtninge og migranter krydsede EUs ydre grænser i år 2015 for at søge asyl rundt om i unionen. Langt størstedelen af de nye mure og hegn bygges i Øst- og Centraleuropa hvilket giver mening, når man ser flygtningeruterne i rekordåret 2015, som antændte ønsket om at opføre mure. De fysiske mure er akkompagneret af en ”maritim mur” i Middelhavet: Nationale kystvagter og EUs grænseagentur, Frontex, der overvåger de ydre grænser til søs. I dag er antallet af mennesker, der krydser EUs ydre grænser faldet dramatisk. I 2019 har omtrent 75.000 mennesker krydset EUs ydre grænser illegalt. Faldet skyldes til dels aftaler med Tyrkiet, Libyen og andre ikke-EU-lande, der mod betaling forpligter sig til at holde flygtninge og migranter væk fra Europa. Selv om det på et kort kan se ud til at være umuligt at komme gennem den nye labyrint af mure, grænsehegn og midlertidig grænsekontrol, lykkes det dog stadig tusindvis af flygtninge og migranter at bevæge sig op gennem Europa. Ifølge Martin Lemberg-Pedersen, der er forsker i flygtninge- og grænsepolitik ved Aalborg Universitet er det uundgåeligt. På den græske ferieø Lesbos som ufrivilligt er blevet Europas travleste hotspot for bådflygtninge oplyser de dog om, at migrantkrisen ikke er under kontrol og at EU ikke har styr styr på tilstrømningen. Jyllands-Posten skriver, at en mindreårig afghansk dreng i sidste måned døde efter at være blevet stukket ned af en jævnaldrende landsmand i flygtningelejren Moria på Lesbos. Allerede dengang advarede hjælpeorganisationer om stigende frustration blandt asylsøgerne, og at situationen var på bristepunktet. Nu er situationen spidset til igen. En mor og et barn mistede søndag livet, da der med kort tids mellemrum opstod brand to steder i og omkring lejren, der lige nu huser 13.000 mennesker.
Ifølge den græske avis Kathimirini har den tilspidsede situation på de græske øer fået Grækenland til at bede om mere hjælp fra EU's grænseagentur, Frontex i forhold til bedre udstyr til at overvåge farvandet til Tyrkiet. Den græske regering har på det seneste holdt flere krisemøder for, at finde en løsning på problemet med de kummerlige forhold for flygtninge og migranter på øerne. Berlingske skriver, at Grækenlands nye centrum-højre-regering klart har meldt ud, hvordan den ser på tingene: Der er tale om en nødsituation - en katastrofe, som kræver radikale løsninger. Grækenlands nye regeringsleder, Kyriakos Mitsotakis, har indkaldt både Tysklands kansler, Angela Merkel, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til krisemøde for at få accept af og økonomisk støtte til sine to hovedplaner: øget patruljering langs kysterne med hjælp fra EU og NATO samt flere tilbagesendelser til Tyrkiet - uden mulighed for, at migranterne kan bringe deres sag for en appelinstans. Præsident Erdogan har endnu en gang har truet med, at han vil åbne portene til Europa for massevis af nye migranter. De seneste års lave tilstrømning til Grækenland skyldes netop en aftale mellem EU og Tyrkiet, der har forpligtet Erdogan til at holde migranterne på sin side af havet til gengæld for en klækkelig betaling på 45 milliarder kroner. Men Erdogan vil nu have EU-landene til at hjælpe sig med at etablere en ”sikker zone” i det kurdiskkontrollerede Syrien for at beskytte den tyrkiske grænse mod det, han anser som kurdiske terrorister. Meningen med EU-Tyrkiet-aftalen var at holde syrerne ude af Europa. Nu risikerer den i stedet at trække de europæiske lande endnu dybere ind i Mellemøstens mest blodige krig.
Berlingske, s. 4, 5; Jyllands-Posten, s. 12 (01.10.2019)

Prioritede historier

EU-udvalg forkaster to kommissærbud
EU's medlemslande har indstillet kandidater til en ny EU-kommission, der skal tiltræde den 1. november. Kandidaterne skal godkendes af Europa-Parlamentet. Før den endelige afstemning skal hver kandidat gennem en høring i de relevante fagudvalg i parlamentet. Høringerne af de nye EU-kommissærer har dog fået en dramatisk optakt, da parlamentets retsudvalg allerede inden selve høringerne har blokeret to kandidater. Altinget skriver at allerede på den første dag med kommissærhøringer i Europa-Parlamentet, laver den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen udskiftninger i sit hold. Hun har bedt både Rumænien og Ungarn om at sende et nyt bud på en EU-kommissær til Bruxelles. Politiken skriver at udvalget med en afstemning bekræftede, at kandidaterne fra Ungarn og Rumænien ikke er egnede til at besidde kommissærjob med de krav, der stilles i EU-traktaten og det etiske regelsæt. Det skrev EU-Parlamentets talsmand, Jaume Duch, efter mandagens afstemning om de to kandidater, der også i sidste uge blev erklæret uegnede. Børsen skriver at formanden for udvalget begrundede afvisningen af de to med interessekonflikter uden nærmere uddybelse. Det er dog kendt, at Rumæniens kommissærkandidat, Rovana Plumb, har en sag om et millionlån i forbindelse med en valgkampagne tidligere på året. Ungareren László Trócsányi som var justitsminister indtil 30. juni, har et advokatfirma med forbindelse til Ungarns regering. Efter planen skal EU-Parlamentet den 23. oktober skal stemme om hele EU-Kommissionen for perioden 2019-24. Ekstra Bladet skriver at Danske Margrethe Vestagers høring finder sted 8. oktober.
Ekstra Bladet, s. 20; Politiken, s. 9; Børsen, s. 24; Altinget (01.10.2019)

Danske politikere kæmper mod lov om mindsteløn
Jyllands-Posten skriver, at tyske Ursula von der Leyen, der valgt til posten som formand, har bebudet, at hun inden for 100 dage vil komme med et forslag til, hvordan der ved hjælp af lovgivning kan indføres en mindsteløn i hele EU. Trods at idéen er født af et ønske om at hjælpe underbetalt arbejdskraft i andre lande end Danmark, udløser løftet bekymring på tværs af fagbevægelsen og danske medlemmer af Europa-Parlamentet. I Danmark er løn nemlig noget, som politikerne ikke blander sig i, og som fastsættes i forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Tirsdagens høring af beskæftigelseskommissær-kandidat Nicolas Schmit skal derfor bruges til at aftvinge luxembourgeren garantier, siger flere danske MEP'er. ”Lovgivning om løn vil være gift for vores arbejdsmarkedsmodel, og det ser rigtig svært ud for Danmark. Derfor skal vi bruge en del af høringen på det,” siger Kira Peter-Hansen (SF) til Jyllands-Posten. Enhedslistens Nikolaj Villumsen får mulighed for at stille spørgsmål under høringen tirsdag formiddag, han går efter minimumslønnen og udtaler: ”Vil han love specifikt at beskytte den danske model, når han skal udarbejde den mindsteløn, som von der Leyen har lovet? Det er fuldstændig afgørende, at en EU-mindsteløn ikke ødelægger den tryghed, vi har på det danske arbejdsmarked med stærke fagforeninger. Jeg anerkender, at lovgivning kan være med til at løfte niveauet i nogle lande. Men det er en kæmpe fare for det danske arbejdsmarked, og derfor vil jeg bruge høringen til at presse på for at få en garanti fra ham, som vi kan holde ham op på bagefter.” Kira Peter-Hansen tilføjer endvidere, at det også centralt, hvordan Nicolas Schmit vil sikre et minimumslivsgrundlag og en social sikring for de allerfattigste mennesker i Europa, der ryger helt ud af arbejdsmarkedet.
Jyllands-Posten, s. 15 (01.10.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Det kræver mere end ord at leve op til målene for forskningsfinansiering
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Overgaard Bjarklev, Per Michael Johansen og David Dreyer Lassen, hhv. formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, næstformand i Danske Universiteter og formand for Danmarks Frie Forskningsfond og professor KU følgende: ”Om kort tid kommer regeringens forslag til finanslov. På forskningsområdet har det de senere år været en tilpasnings-øvelse, hvor man med lodder og trisser på forskningsreserven har forsøgt at ramme den ene procent af BNP til offentligt finansieret forskning, som man har lovet. Øvelsen har udfoldet sig helt ned til den sidste decimal og har i realiteten udgjort et loft over investeringer i forskning. […] Det offentlige forskningsbudget er en sammensat størrelse og består blandt andet af basismidler til forskning på universiteterne, støtte til de offentlige forskningsfonde, forskning i regioner og kommuner, og hvor meget danske forskere kan opnå støtte til i programmer internationalt. En af de store poster er hjemtaget. Dygtige forskere får del i konkurrencen om EU’s forskningsprogrammer. Det har tidligere regeringer modregnet som offentligt finansieret forskning og har skruet tilsvarende ned for den danske støtte. Det er en noget bagvendt incitamentsordning, at hver gang en dygtig dansk forsker har held til at trække midler hjem fra EU’s forskningsprogrammer, bliver sektoren beskåret med et tilsvarende beløb på næste års finanslov. Flere, blandt andet DI og Novo Nordisk Fonden, har påpeget selvsamme problematik. I år ser danske forskere ud til igen at slå rekorden og hjemtage endnu flere midler end tidligere - cirka to milliarder. Giver det virkelig mening at fratage resten af dansk forskning gode muligheder og sænke det nationale forskningsbudget tilsvarende? Er det i tråd med ambitionen om at ruste Danmark til fremtiden?”
Altinget (01.10.2019)

Det digitale indre marked

Fagfolk: Politiets jagt på kriminelle kan føre til masseovervågning på mobilnet
Masseovervågning eller et alvorligt tilbageskridt i kampen mod kriminalitet. Et dilemma, hvor prisen for politiets mulighed for at holde snor i de kriminelle kan blive så høj, at den kolliderer med folks mulighed for at færdes frit og uforstyrret, når fremtidens 5G-netværk i løbet af de kommende år rulles ud. ”Når aflytningsfunktionen bliver brugt til at finde kriminelle, er den jo fin nok, men problemet er, at indtil de kriminelle er fundet, er vi i princippet alle sammen kriminelle. Jo mere man lytter, jo flere mennesker bliver aflyttet. Skåret ind til benet handler det om en indgriben i folks personlige frihed,” siger teleanalytiker Torben Rune til Jyllands-Posten. Baggrunden er en opfordring fra EU's antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, til EU's medlemslande om at lave lovgivning, der forpligter televirksomheder til både at levere dekrypterede kommunikation og lokationsoplysninger til myndighederne, så politiet vil have mulighed for at overvåge og aflytte kriminelle. Helt præcist sker det ved, at dekrypterings- og overvågningsprogrammer bliver en integreret del af 5G-teknologiens standarder, der netop nu er ved at blive udviklet. Jyllands-Posten skrev mandag, at udsigten til den nye 5G-teknologi har vakt bekymringer hos både EU's politienhed, Europol og antiterrorchefen. Begge instanser advarer om, at inden for en årrække kan politiet miste et skridt i kampen mod alvorlig kriminalitet, fordi den nye teknologi både kan forhindre overvågning og aflytning af kriminelle. Problemet for myndighederne er, at kommunikationen i overvejende grad forventes at blive krypteret, mens telefonerne vil tilgå flere master, hvilket gør det sværere at lokalisere en telefon og dermed også aflytte eller overvåge en samtale. Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra virksomheden CSIS Security Group, mener, at en af de store fordele ved 5G er, at det ”faktisk vil give en øget form for privatlivssikring”, fordi teknologien får en helt ny slags kryptering og skærpet sikkerhed. ”Det lyder lidt på mig, som om EU's antiterrorkoordinator godt kunne være ude i et andet ærinde. Overvågning skal kun finde sted, når det er absolut nødvendigt at overvåge enkeltpersoner, som er under begrundet mistanke, så der ikke sker en masseovervågning,” siger it-sikkerhedseksperten.
Jyllands-Posten, s. 4 (01.10.2019)

Vestagers styrke er og bliver det indre marked
I et debatindlæg i Politiken skriver Malte Kjems, kommunikationschef, Tænketanken Europa, at uden EU’s indre marked ville Margrethe Vestager ikke have styrken til at gå i kødet på de globale techgiganter: ”Mandag begyndte Europa-Parlamentets høringer af landenes kommissærkandidater. […] Vestager bliver en af tre ledende næstformænd, og hun får ansvar for det digitale Europa. Det betyder, at hun vil lede en klynge 'almindelige' kommissærer, som referer til hende. Men hun vil også - og det var en overraskelse for mange, da det blev offentliggjort - fortsætte som konkurrencekommissær. Det er ikke usædvanligt, at en kommissær genudnævnes, men det er højst usædvanligt, at en kommissær beholder sit område. Det er svært at tolke dette som andet end en enorm anerkendelse af hendes arbejde i den afgående kommission. Konkurrencekommissærposten er i sig selv utrolig magtfuld - det kan ingen være i tvivl om efter de seneste fem år, hvor Vestager er vokset til en international superstjerne. Men Vestager tager alligevel et stort skridt op i kommissionens magthierarki, hvor hun fremover som ledende næstformand vil befinde sig helt tæt på kommissionsformanden og deltage i koordineringen og styringen af hele kommissionens arbejde. Hendes opgave bliver bl.a. at sikre, at de digitale giganter kommer til at betale en rimelig skat, og at nye digitale platforme og teknologi som f.eks. kunstig intelligens reguleres. Det er noget af en opgave. Teknologien udvikler sig med eksponentiel hastighed, mens lovgivningsarbejde ofte tager tid. Omvendt står det mere og mere klart, at der er brug for meget bedre regulering af den digitale sektor, og her har EU sat sig i det globale førersæde. Erkendelsen er også nået til USA, hvor selv Donald Trump (der ellers flere gange har langet ud efter EU's 'Tax Lady', altså Vestager) har talt for at styrke reguleringen. Som en højtstående, men anonym kilde fra en amerikansk techgigant for nylig sagde til netmediet Politico om den digitale regulering: ”USA er klar til at følge Europas og Vestagers førerposition”. […] Man kan sige, at Vestager i sin nye rolle på den ene side skal bruge musklerne i det indre marked til at gøre EU til en global aktør og regulator i den digitale økonomi, mens hun som konkurrencekommissær på den anden side skal sørge for at holde musklerne 'fit' - altså sikre et stærkt indre marked med sund og fair konkurrence. Opgaven er lige så spændende, som den er svær, men der synes at være bred enighed om, at hvis nogen kan løfte den, så er det Vestager. Der er dog flere udfordringer. For det første har Juncker-kommissionen kun gjort små fremskridt i forhold til at få overført EU's indre marked til det digitale område, hvilket ellers var en topprioritet, da den tiltrådte. EU er på det digitale område et klondike af national regulering og lovgivning. Det svækker europæiske digitale virksomheders muligheder for at konkurrere og vokse, og det betyder, at vi går glip af velstand og tusindvis af jobs. På det digitale område er EU ikke et marked, og det svækker Vestagers mulighed for at træde i karakter globalt. For det andet har EU meget begrænset magt på skatteområdet. Landene er ikke interesseret i at overdrage skattekompetence til EU. De bøder, som Vestager har idømt virksomheder som Apple, Google og Facebook, bunder ikke i skatte-, men i konkurrencelovgivning.”
Politiken, s. 7 (01.10.2019)

Finansielle anliggender

Amerikansk storbank tror på comeback til europæiske aktier
I en analyse skriver investeringsjounalist på Berlingske Business Sara Sjølin, at siden nytår har globale investorer trukket næsten 100 milliarder dollar ud af europæiske aktier. Sara Sjølin skriver blandt andet: ”Brexit, en potentiel recession i Tyskland og politisk ballade i Italien. Listen med Europas problemer er lang, men netop derfor er det nu, du skal til at købe europæiske aktier, siger den amerikanske storbank J.P. Morgan. I en rapport i går opgraderede banken sin anbefaling af euroområdet til »overvægt« fra ”neutral” og hev samtidig amerikanske aktier ned til »neutral« fra ”overvægt”. J.P. Morgan har ellers længe foretrukket USA, men bankens chefstrateg Mislav Matejka argumenterer for, at europæiske aktier nu er blevet så billige, at det er et godt tidspunkt at købe op. […] Et andet problem har været den politiske usikkerhed - både i forhold til Brexit og eurozonens fremtid generelt - der har fået især udenlandske investorer til at holde sig langt væk. Siden nytår har globale investorer trukket næsten 100 milliarder dollar ud af europæiske aktier, ifølge Bank of America Merrill Lynchs ugentlige ”fund flow”-rapport. De seneste måneder har økonomisk data oven i hatten malet et billede af et Europa, der er hårdt presset på vækst. De såkaldte PMI-tal for Tyskland indikerede for eksempel, at regionens største økonomi har kurs mod en recession, særligt inden for fremstillingssektoren. De sorte skyer fik i september Den Europæiske Centralbank til at sætte renten ned og iværksætte et aggressivt opkøbsprogram. Samtidigt kom ECB-chef Mario Draghi med et opråb til de europæiske regeringer om, at de også bliver nødt til at hjælpe gennem reformer og finanspolitik. Og netop håbet om finanspolitiske tiltag er en af grundene til, at J.P. Morgan nu har et godt øje til europæiske aktier. […] Det er dog ikke alle, der er lige så begejstret for europæiske aktier som J.P. Morgan. Andrew Milligan, der er chef for global investeringsstrategi hos Aberdeen Standard Investments - en af Europas største kapitalforvaltere - har Europa liggende på en ”neutral” anbefaling og siger, at han er bekymret for regionens svage vækst.”
Berlingske, s. 7 (01.10.2019)

Institutionelle anliggender

Donald Trump og Boris Johnson er fulde af løgn - nu er nok nok
Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V) skriver i en kommentar i Berlingske følgende: ”USAs præsident og Storbritanniens premierminister har indtaget deres embeder på demokratisk vis. Nogen vil hævde, at det ikke er sket efter klokkerene processer. Men det fører ingen vegne. Så jeg vælger som udgangspunkt: De er demokratisk valgt. Hvad der derimod er uomtvisteligt er, at man ikke kan stole på nogen af dem. For at sige det rent ud: De er fulde af løgn - og det er de i et omfang, der er helt ude af takt med tyngden af deres embeder. [...] Men - nok er nok - og hvis man også denne gang undlader at reagere af frygt for at irritere vælgerne, ville selve det demokratiske system lide stor skade. Storbritannien samledes det parlament, Boris Johnson havde fået Dronningen til I at sende hjem, og vreden mod Johnsons ulovligheder fik frit løb. Foreløbig hos oppositionen, men man må formode, at flere hæderkronede konservative vil melde sig under demokratiets og retsstatens fane.
Boris Johnson svarede igen med en svada af grovheder, som rummede angreb på både navngivne personer og gamle demokratiske institutioner. Og han skal sikkert få mange ubefæstede sjæle til at købe påstanden om, at det er hykleri af oppositionen at kræve nyvalg for derefter at sige nej tak, når de får det tilbudt her og nu. Smart manøvre, formentlig udtænkt af hans sinistre toprådgiver, Dominic Cummings: Et valg her og nu vil igen lamme parlamentet, så Boris kan færdiggøre sit Brexit uden aftale med EU, mens lovgiverne er ude i valgkamp. […] Brexit tør jeg ikke spå om. Alt er muligt. Vi vil først blive klogere sidst på denne måned. Og Ukraine-gate? Det er nok den hidtil vanskeligste sag, Trump har rodet sig ind i, og det siger ikke så lidt. Den største taber har hidtil været Ukraine, der i forvejen er ramt af Putins krigsførelse og hans erobring af Krim. Det har gjort ondt at se den nye præsident, Volodymir Zelenskyi, sidde og tale Trump efter munden - for det er jo sådan, man skal tale til ham, hvis man skal få ham til at lytte - og finde sig i at blive taget til indtægt for hans vilde påstande om, at han er ren som sne.”
Berlingske, s. 23 (01.10.2019)

Interne anliggender

Polens regering har ét tema i valgkampen: ”Vi må forsvare polakkerne”
I en analyse i Information skriver journalist Vibe Termansen fra Warszawa, at polakkerne næste søndag skal vælge, om de vil vende tilbage til den liberale, globalistiske kurs, de var på indtil for fire år siden, eller om de vil lade regeringspartiet færdiggøre den illiberale, nationalistiske forandring, det har lovet. Termansen skriver blandt andet: ”Polens retsstat er under historisk pres, og oppositionen er så godt som fraværende. Man skulle ikke tro, at det drejede sig om et af vores nabolande med 38 millioner borgere. Sjettestørst i EU målt på befolkning, syvendestørst målt på økonomi og - ifølge nogle eksperter - unionens suverænt største demokratiske udfordring. […] Ved valget i 2015 stemte godt 37 procent på Jaroslaw Kaczynskis parti Lov og Retfærdighed. På grund af høje spærregrænser (fem procent for partier og otte for koalitioner) og deraf følgende stemmespild på venstrefløjen, var det nok til et flertal i Sejm, og til at partiet kunne danne flertalsregering. Det flertal er siden blevet udnyttet maksimalt. Blandt andet har omfattende retsreformer ført til, at EU for første gang nogensinde har indledt en Artikel 7-procedure mod et medlemsland for ”en klar risiko for alvorligt brud på retsstaten”. Og udskiftninger af ansatte langt ned i rækkerne på statsmedierne (nu kaldet ”de nationale medier”) fik i 2017 ngo'en Freedom House til at nedgradere Polen fra »frit« til »delvist frit«, mens Polen hos World Press Freedom Index på de blot fire år, Lov og Retfærdighed har haft regeringsmagten, er faldet fra en 18. til en 59. plads. […] Den samlede opposition får ifølge meningsmålingen 44 procent, resten er stemmespild eller ”ved ikke”. Valgsystemet i Polen favoriserer store partier, så hvis oppositionen, delt ud på et antal partier og koalitioner, opnår 44 procent af stemmerne, vil det give langt færre pladser i parlamentet, end Lov og Retfærdighed vil opnå med 44,5 procent. Den største oppositionskraft, en koalition af Donald Tusks centrumhøjre parti Borgerplatformen og de økonomisk liberale i partiet Nowoczesna (Moderne), står til sølle 23,9 procent, mens bondepartiet i koalition med en højreorienteret antiestablishment-bevægelse står til seks procent, og dermed tæt på spærregrænsen.”
Information, s. 10-11 (01.10.2019)

Klima

Brug af træ vinder frem i bæredygtigt byggeri
Der skal bygges mere i træ Danmark. De danske politikerne har en ambition om at mindske udslippet af drivhusgasser med 70 proccent i 2030, og i den sammenhæng kommer træ til at spille en rolle som bæredygtigt materiale. Ifølge boligminister Kaare Dybvad har regeringen også en intention om at ligestille træ med beton. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal gøre lovgivningen mere ensartet. Jyllands-Posten skriver, at byggebranchen er en af Europas største CO2-udledere, og især når det gælder valg af byggematerialer, er der fordele ved at anvende mere træ. EU har derfor set et behov for at udbyde et større innovationsprojekt med henblik på at øge mængden af træ i byggeriet. Træ udgør i dag en forsvindende lille del af etagebyggeriet i Danmark og i Europa, men især i forhold til CO2-udledning er træ attraktivt. Men selv om de miljømæssige fordele er åbenlyse, er ikke alle helt enige om træets bygningsmæssige beskaffenheder. Projektet "Build-in-Wood", som Teknologisk Institut har vundet sammen med 21 internationale partnere, støttes af EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 og løber frem til 2023. Partnerne i projektet repræsenterer den samlede værdikæde fra skov til færdigt byggeri. Med den stigende urbanisering i Europa og resten af verden er der et stærkt behov for etagebyggeri, og det giver et stort potentiale for at øge mængden af træ i byggeriet. Det er estimeret, at Europa har et samlet behov for 1,6 millioner nye lejligheder om året frem mod 2050.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (01.10.2019)

Retlige anliggender

Forbrugerrådet Tænk: Danske forbrugere blev svigtet i dieselskandalen
Berlingske skriver, at i går begyndte en stor retssag i Tyskland. 400.000 tyske bilejere har hevet Volkswagen i retten i det største gruppesøgsmål i Tysklands historie. I en periode indtil 2015 har Volkswagen fiflet med softwaren i 11 millioner biler, således at dieselbilerne fremstod mere miljøvenlige, end de var. Omkring 91.000 danske bilejere har været berørt af skandalen, men ifølge Forbrugerrådet Tænk kan de ikke se frem til nogen form for erstatning. ”Vi er af den overbevisning, at de danske forbrugere er blevet svigtet i denne her sag. I andre lande har bilejerne fået nogle kæmpe erstatninger, mens man i Danmark er blevet spist af med en obligatorisk softwareopdatering af bilen,” siger vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe til Berlingske. Ifølge Jelsøe har nogle forbrugere måske slet ikke købt bilen i første omgang, hvis de vidste, at bilen ikke var miljøvenlig. Vagn Jelsøe oplyser, at rådet gennem fire år har forsøgt at tale sagen op hos Forbrugerombudsmanden, Transportministeriet, Justitsministeriet og Erhvervsministeriet. ”Vi er gået fra dør til dør, men vi har ikke kunnet finde nogen, som ville gøre noget, og da vi ikke har kræfterne til at løfte en så ressourcekrævende og dyr en sag, er resultatet bare en rigtig ærgerlig sag set fra et dansk forbrugersynspunkt. Derfor mener vi, at det skal være muligt at føre gruppesøgsmål på tværs af lande i EU. Så kunne danske forbrugere gå sammen med tyske i den her sag,” siger Vagn Jelsøe. I forbindelse med en ny forbrugeraftale har EU-Kommissionen netop foreslået, at det skal være muligt for forbrugere at indgå gruppesøgsmål på tværs af grænser.
Berlingske, s. 6 (01.10.2019)

Sikkerhedspolitik

Brexit kan true indsatsen mod terror i Storbritannien
De britiske myndigheder håndterede i fire årtier terror i konflikten mellem Nordirland og Irland. Men de mange erfaringer er siden blevet overhalet af den nye, islamistiske terror. ”Men mangel på kapacitet i sikkerhedstjenesterne og mangel på fokus på løsladte og hjemvendende ekstremister og mistænkte vil fortsætte med at forhindre et effektivt svar på islamistisk terror, specielt når Storbritannien forlader EU,” lyder det i en rapport fra European Policy Centre. Både briterne og EU ønsker at fortsætte sikkerhedssamarbejdet, men bruddet vil ændre samarbejdet. Det skyldes især at de fleste EU- og Schengensikkerhedssystemer ikke er sat op til at inddrage tredjelande, som Storbritannien står til at blive den 31. oktober.<br /><br />
Jyllands-Posten, s. 14 (01.10.2019)

Trods dansk modvilje rykker omstridt russisk gasledning frem i Østersøen
Rørledningsfartøjet ”Solitaire” anlægger den russiske gasledning Nord Stream 2 i Østersøen. Kristeligt Dagblad skriver, at Danmark er blevet sat i en sikkerhedspolitisk kattepine på grund af gasledningen, og danske politikere har forsøgt at forpurre, at ledningen kan gå gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm. Efter planen skal Nord Stream 2 være i drift den 1. januar 2020, men den danske energistyrelses sagsbehandlingstid kan blive den faktor, der forsinker projektet. I øjeblikket ligger Nord Stream 2's ansøgninger hos den danske energistyrelse, og ifølge Energistyrelsen er det ikke muligt at sige, hvornår der træffes en afgørelse i sagen. Reelt er det dog udenrigsministeren, der har det sidste ord. Mens Tyskland er ivrig for at få rørledningen anlagt for at sikre energiforsyningen som erstatning for atomkraft og kulkraftværker, så har Nord Stream 2 fra starten været en sikkerhedspolitisk kattepine for Danmark. Et flertal i folketinget vedtog i 2017 en lov, der gør det muligt at sige nej til at føre energiprojekter igennem dansk territorialfarvand af sikkerhedspolitiske grunde. Pressetalsmand Ulrich Lissek fra Nord Stream 2 understreger, at Nord Stream 2 ikke har travlt, selvom ”Solitaire” nærmer sig dansk farvand. ”Hvis de danske myndigheder har brug for tid, så skal de tage sig tid. Vi stoler på, at de danske myndigheder følger international lov og har stor tiltro til deres professionalisme,” lyder det fra Ulrich Lissek. Ifølge Lissek er den russiske rørledning en af forudsætningerne for, at Tyskland kan indfri klimamålene og halvere udslippet af drivhusgasser i 2030. Talsmanden afviser, at Nord Stream 2 vil føre vesteuropæiske lande i lommen på Ruslands præsident Vladimir Putin og gøre det lettere at presse Ukraine ved at lukke for den ledning, der leverer gas fra Rusland til Vesteuropa via Ukraine. Han mener, at russerne er afhængige af at kunne sælge deres gas til Vesteuropa og peger samtidig på, at der er så meget gas på markedet, at store lande som Tyskland om nødvendigt kan finde andre leverandører. Den danske sikkerhedsforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, er enig i dette. ”Argumentet om, at projektet vil forære Rusland nye afpresningsmuligheder, kunne have en vis berettigelse for 10 år siden, men i mellemtiden er EU's gasnet blevet så udbygget, at gassen kan flyde frit østpå, endog i perioder også til Ukraine,” udtaler Hans Mouritzen.
Kristeligt Dagblad, s. 2 (01.10.2019)

Økonomi

Chefstrateg: Der er en risiko for det ender med et ordentligt drøn
De økonomiske nøgletal og flere banker peger på, at dansk økonomi kan være på vej ud i høj søgang. Jyllands-Posten skriver, at det ikke skyldes en boligboble, skrøbelige banker eller en dårlig konkurrenceevne, som lå bag afmatningen i 2007. Men en opbremsning på vores største markeder og en stigende usikkerhed om fremtiden for den globale økonomi truer med at stikke en kæp i hjulet på det danske opsving. Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark bliver ramt af den samme afmatning, som har ramt Sverige og Tyskland. Han peger blandt andet på, at andelen af medicin, som har tendens til at vokse selv under nedtur, udgør 20 procent i den danske industriproduktion mod kun cirka 5 procent for EU samlet set. Ifølge Elmeskov ser det ikke så godt ud i horisonten, men vi kan endnu ikke aflæse nedturen i nøgletallene for de reelle økonomiske størrelser som forbrug, beskæftigelse, investeringer og eksport. Ifølge Danske Bank er der 30 procent risiko for, at verdensøkonomien under et falder i recession, men sandsynligheden kan godt være højere for nogle lande. Bankens største frygt er, at handelskrigen eskalerer yderligere, og at det får virksomhederne til at holde igen med at investere og ansætte nye medarbejdere. Børsen skriver, at tirsdag sætter Henrik Drusebjerg sig i stolen som chefstrateg i landets største bank, Danske Bank. Det er dog med en markant bekymring for den globale økonomi. “Hele det finansielle eksperiment ser jeg som den allerstørste opgave for os i branchen - at ramme det rigtigt. Centralbankernes tryk for at tvinge alle investorer ud af risikokurven ved at printe endnu flere penge og sætte renten endnu længere ned, det kommer ikke uden konsekvenser på et eller andet tidspunkt,” siger han og fortsætter: “Der er en risiko for, det ender med et ordentligt drøn. For det renteniveau, vi har i dag, er ikke sundt. Det er udtryk for, at den økonomiske vækst i verden stadig har rigtig svære betingelser, med mindre den bliver hjulpet voldsomt på vej af centralbankerne.”
Børsen, s. 26-27; Jyllands-Posten, s. 12-13 (01.10.2019)