Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. marts 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 10. marts

Tophistorier

EU: Genstart af dialogen med Tyrkiet skal holde grænserne lukket
Der er tilsyneladende noget galt med en migrationsaftale mellem EU og Tyrkiet skriver B.T. Tyrkiets udenrigsminister og EU’s udenrigschef skal de ”kommende dage og uger” finde ud af, hvad det er. Det blev aftalt mandag aften i Bruxelles på et møde mellem Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Baggrunden for mødet er, at i de seneste uger har tusindvis af syriske flygtninge og migranter bevæget sig mod grænsen til EU-landet Grækenland, hvilket er sket, efter at Erdogan har sagt, at grænsen er åben, og at de ville kunne komme ind i EU, men det har dog ikke været tilfældet. Politiken beskriver situationen, da Erdogan for halvanden uge siden skrottede flygtningeaftalen med EU og proklamerede, at han ikke længere ville forhindre folk i at rejse ud af landet, som panisk i Europa og kaotisk ved Tyrkiets nordvestlige grænse til Grækenland. Derudover gjorde det stemningen på Lesbos mere anspændt, end den var i forvejen. ”De angreb alle, der ikke var grækere,” beskriver Eric Kempson, som er brite og som sammen med sin kone har boet på Lesbos i 20 år. Han fortsætter: ”Og den græske regering gør ingenting. EU gør ingenting”. Eric Kempson opfatter, at de fleste beboere på Lesbos til stadighed er venligt indstillede over for de mange flygtninge og migranter. Dog føler de sig ladt i stikken af den græske regering og ikke mindst af Den Europæiske Union. Politiken skriver videre, at forholdet mellem Tyrkiet og EU de seneste uger har været dybfrossent. Så længe Erdogan, har truet med at sende flygtninge og migranter i titusindvis mod den græsk-tyrkiske grænse, så har EU nægtet at diskutere videreførelse af den fælles aftale fra 2016 og ny finansiering. Men efter mandagens møde, hvor Erdogan kom på besøg hos EU-toppen i Bruxelles forklarede EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde: ”I aften er genstarten på en dialog. Vi genopvækker samtalen med hinanden”. Præsident Erdogan forlod mødet i Bruxelles uden udtalelser til pressen, mens formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, efterfølgende udtalte på et pressemøde, ”at forhandlingerne nu forsætter mellem EU's udenrigsrepræsentant og Tyrkiets udenrigsminister”. Han mener, der er meget arbejde forude, men at det går i den rigtige retning. I et debatindlæg i Information skriver Mette Frederiksen, kandidatstuderende i international sikkerhedspolitik blandt andet: ”Jeppe Kofod har udtalt til DR, at Erdogan bryder den ”klokkeklare” flygtningeaftale mellem Tyrkiet og EU fra 2016 ved at sende flygtninge og migranter mod Europa. Erdogan bryder dog ingen aftale, for EU-domstolen fastslog nemlig allerede i 2017, at aftalen slet ikke eksisterer. […] Dengang havde tre asylansøgere rejst sag mod EU, da de mente, at deres ret til asylbehandling var blevet tilsidesat med aftalen. Ganske overraskende fastslog EU-domstolen, at aftalen ”ikke er indgået af Det Europæiske Råd eller nogen anden af EU's institutioner, organer, kontorer eller agenturer”. […] Ifølge EU-domstolen var der ”unøjagtigheder i pressemeddelelsen”, siden det her fremgår, at EU og medlemmer af Det Europæiske Råd mødtes med deres tyrkiske modpart, selv om EU ikke er afsender af pressemeddelelsen. […] Eftersom EU tilsyneladende ikke har indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet med nogen retsvirkning, kan ingen af EU's institutioner derfor holdes ansvarlige for det omdiskuterede indhold af aftalen. Og hvis ingen EU-institution kan holdes ansvarlig for indholdet af aftalen, så kan Erdogan selvsagt heller ikke.” I et debatindlæg i Politiken skriver Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet: ”Danmark skal gå forrest og insistere på solidariske løsninger i Europa. Vi skal hjælpe mennesker, der på ulykkelig vis er sendt på flugt, og støtte de lande, der lige nu løfter langt den største del af opgaven ved at huse de millioner af flygtninge, som vi så nødig vil se på dansk jord. […] Millioner er allerede flygtet fra krigen i Syrien. Tusinder er undervejs i gummibåde og på landjorden. FN advarer om et forestående blodbad i Idlib. Spædbørn dør af tørst i Moria-lejren i EU-landet Grækenland. […] Ud over en flygtningekrise er der også tale om en tryktest af vores grundlæggende humanistiske principper i Danmark og EU. For vi står over for en grundlæggende test af Danmarks og EU's humanitære, moralske formåen. […] De kommende år kalder på et helt andet niveau af samarbejde og engagement fra Danmarks og EU's side. Og det er nødvendigt, at Danmark går forrest og insisterer på solidariske løsninger i Europa. […] EU har en kæmperolle at spille i at sikre en fair fordeling af flygtninge i Europa - og Danmark har en rolle at spille ved at tage del i ansvaret”. I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, blandt andet: ”Nyheden, om at Tyrkiet ville lette på grænsebevogtningen mod Europa, var ikke mange timer gammel, før Sveriges migrationsminister Morgan Johansson gik ud i Expressen med en beroligende melding: ”Sverige er ikke længere en flygtningemagnet,” lød det fra den ansvarlige minister, som gjorde rede for alle de tiltag, som den svenske regering har taget siden 2015, da flygtninge vandrede på de danske motorveje med et mål for øje: Sverige. […] I Danmark begyndte udlændingeminister Mattias Tesfaye at hive i den asylnødbremse, som den tidligere regering fik vedtaget i 2017. Ifølge bemærkningerne til loven kan ministeren aktivere nødbremsen i en situation, ”hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet efter den danske regerings opfattelse reelt er holdt op med at fungere”. […] Efter 2015 har de EU-lande, som før lå i læ, indset, at en effektiv bevogtning af EU's ydre grænser også er til fælles gavn. Men der er stadig et stykke vej at gå. Utallige forsøg på at få omfordelt de mennesker, som rent faktisk kommer ind i EU, og som alt andet lige har krav på at få behandlet deres sag, er brudt sammen.”
B.T., s. 11; Information, s. 18; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 5, 8 (10.03.2020)

Klimarådet vil have mere vind og mindre kød. Industri og landbrug protesterer, og regeringen er skeptisk
Flere af dagens aviser skriver, at Klimarådet mandag præsenterede sit bud på, hvordan klimamålet i 2030 skal nås. Politiken skriver, at Klimarådets rapport viser, at de danske klimamål kan opnås ved hjælp af en række radikale forslag. Et af dem er en uhørt høj afgift på CO2, hvilket udløser protester i erhvervslivet samt skepsis blandt politikerne. Rapporten er hidtil det mest gennemarbejdede forsøg på at finde CO2-besparelser overalt i det danske samfund, således at udslippet af drivhusgasser kan falde med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. De syv medlemmer af Klimarådet fastslår, at det godt kan lade sig gøre på en måde, som samfundet kan klare og som ikke får uligheden til at eksplodere. Da rådets formand Peter Møllgaard, professor fremlagde rapporten sagde han: ”Det koster ikke alverden”. Det vigtigste punkt er at indføre en hidtil uhørt høj klimaafgift på 1.500 kroner per ton CO2 gradvist mod 2030, hvor den så skal slå fuldt igennem. I princippet skal det gælde samtlige danske udledninger af drivhusgasser – og det er uanset om de kommer fra dieselbiler, elproduktion eller bøvsende køer. Der er kommet flere reaktioner på Klimarådets rapport. ”Det ærgrer mig, at Klimarådet ikke i deres scenarie har anvist en direkte vej til at nå den fulde reduktion i 2030 med allerede kendte virkemidler. Nu har vi politisk besluttet, at vi vil nå i mål med de 70 procent. Så må vi også være villige til at betale den pris, der skal til, uanset om det lykkes at udvikle nye teknologier og virkemidler i fremtiden," siger Marie Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening ifølge Altinget. Mens Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør, Dansk Industri siger: ”Hvis vi griber den grønne omstilling rigtigt an, kan vi både komme i mål med vores store klimaambitioner og gøre vores samfund rigere. Men de skyhøje CO2-afgifter, som Klimarådet foreslår, vil have den stik modsatte effekt. Vi er ikke afgiftsforskrækkede og foreslår selv at hæve afgiften, så den kommer på niveau med EU's kvotepris. Men Klimarådets forslag er så vidtrækkende, at vi blot vil flytte CO2-udledning til udlandet og få lavere vækst og færre job”. Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S)siger ifølge Politiken: ”Når jeg ser et forslag, som får så hård en modtagelse fra industri, erhvervsliv og organisationer, så tager jeg det selvfølgelig meget alvorligt. Vi skal huske, at vi gør det her i Danmark, fordi vi gerne vil være foregangsland, og det er vi ikke, hvis vi lukker dansk industri i processen. De vil ikke pege på os i resten af Europa og sige: Se et godt land, der er gået forrest, dem skal vi efterligne. I stedet vil mange pege fingre ad os og sige: Sådan skal man i hvert fald ikke gøre, hvis man gerne vil have arbejdspladser. Så jeg er skeptisk over for den model”. Berlingske skriver, at hvis danske virksomheder skal betale 1.500 kroner pr. ton CO2, de udleder i 2030, så vil det efterlade en ekstraregning på tre milliarder kroner til de energitunge industrivirksomheder, og advarsler lyder, at det vil betyde et farvel til Aalborg Portland, da Aalborg Portlands salg af hvid beton er vokset betragteligt de seneste år. Virksomhedens samlede CO2udledninger er steget med 33 procent på fem år. ”Den største forskel på Klimarådet og den tænkning, vi har i erhvervslivet, er, at vi er meget optagede af, at det skal kunne virke i praksis. Når du bevæger dig væk fra skrivebordet, så skal den Georg Gearløs-maskine, du laver her med kompensationsordninger og støtte, kunne håndteres inden for EUs statsstøtteregler. Det kan være svært nok,” siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Energi.
Jyllands-Posten skriver, at de politiske forhandlinger allerede begynder tirsdag og onsdag, hvor klimaminister Dan Jørgensen har inviteret partierne til sættemøder. Venstre er ikke afvisende, så længe de penge, som kommer ind i statskassen, føres tilbage til de virksomheder og forbrugere, der træffer de rigtige, grønne valg. ”Vi er parate til at bruge afgifter som et middel til at nå den grønne omstilling. Der er ikke noget i rapporten, hvor vi siger: Det her er det helt forkerte spor. Vi er åbne over for forslagene,” siger Tommy Ahlers, klimaordfører Venstre. Berlingske skriver, at Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand modsat mange af sine kollegaer i dansk erhvervsliv er positiv overfor denne CO2-afgift, hvor ”forureneren betaler”, men er bekymret over om det kan blive unødvendigt dyrt for Danmark og danskerne. ”Det er overordnet set fornuftigt at se på en CO2-afgift, sådan at det bliver forureneren, der betaler,” siger Lars Rebien Sørensen, men han mener, det kan blive dyrt for forbrugerne. ”Det ser ud til, at Klimarådet pålægger indenlandsk produktion og dermed forbrug disse ekstraomkostninger, som så lægges over på forbrugerne med risiko for lækage og import som substitution,” fortsætter Lars Rebien Sørensen. Politiken og Berlingske skriver, at Klimarådet i deres rapport også beskriver behovet for offentlige ladestandere til elbiler. De skriver, at det specielt gør sig gældende i større byer, hvor mange parkerer langs kantstenen eller på den nærmeste parkeringsplads, hvor man er heldig at finde en ledig plads. ”Hvis vi skal have folk til at købe elbiler, må vi sørge for, at der er ladestandere, og at de er synlige. Det eneste rigtige er, at ladestrukturen er foran elbilssalget, og derfor skal vi i gang. Vi er nødt til også at have billig opladning i byerne, og det behøver ikke være hurtigopladningsstandere,” siger Mads Aarup, der er bestyrelsesmedlem i Forenede Danske Elbilister ifølge Politiken. I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Christian Riise, markedschef for vand og klimatilpasning, Rambøll blandt andet: ”Men vi har brug for langsigtede og fælles løsninger. Derfor skal vi have en national fond, ligesom de har i Holland, som gør det muligt at få hurtigere gang i klimasikringsprojekterne rundt om i landet, hvor udgifterne betales i fællesskab mellem forsyningerne, kommunerne og staten. […] Kunne der laves en pulje som bruges præventivt, hvor også pensionskasserne, staten og EU hjælper til? Der er i høj grad behov for mere støtte til grønne løsninger, der går hånd i hånd med klimatilpasning. Vi nedbringer udledningen af kvælstoffer, øger biodiversitet og nedbringer risikoen for oversvømmelser. Til gavn for os alle.”
Politiken, s. 4; Berlingske, s. 10-11, 14-15; Jyllands-Posten, s. 5; Altinget (10.03.2020)

Prioritede historier

Virussvækket global økonomi vakler groggy rundt i en oliepøl
Berlingske skriver, at usikkerheden fra coronavirussen allerede har sendt de finansielle markeder og verdensøkonomien i dørken. Oveni kommer et kollaps af olieprisen, hvilket vil betyde endnu mere tilbageholdenhed. Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør stiller spørgsmål og svarer selv i en artikel i Berlingske. Til spørgsmålet om hvad der bliver de økonomiske konsekvenser i forhold til coronavirussen svarer han: ”Der er ingen grund til at høre på de prognoser, der kommer fra det økonomiske establishment. OECDs prognose for to uger siden var forældet, inden den blev publiceret - den var baseret på ”inddæmning” uden for Kina. OECD talte om lavere vækst i år, men i første omgang skal vi forholde os til en periode med lavere aktivitet. Bankøkonomer bryder ikke om at sig ”recession”, for så har det konsekvenser for deres anbefalinger til kunderne”. Om de faldende oliepriser skriver han: ”Faldende oliepriser er normalt godt for verdensøkonomien, men kun indtil et vist punkt. Forbrugerne kommer til at mærke det i form af billigere benzinpriser, ligesom transport, logistisk og ikke mindst flyselskaber får en kærkommen håndsrækning på et tidspunkt, hvor man er hårdt ramt af coronavirussen. I USA vil det give et løft til især lavere indkomstgruppers forbrugsformåen”. Om situationen i Europa skriver han: ”På kort sigt er det bankernes mulighed for at udvise fleksibilitet over for pressede kunder og politikernes opfindsomhed i at holde ramte virksomheder flydende, der er de vigtigste instrumenter. Det gælder både herhjemme, men så sandelig også på europæisk plan. Et økonomisk og finansielt kollaps i Italien vil ramme os alle. EU bør eksempelvis allerede nu suspendere alle finanspolitiske målsætninger, indtil vi er godt på den anden side af krisen”. Jyllands-Posten skriver også om de finansielle markeder, som mandag blev sendt ud i nogle af deres største endagsfald siden krisen i 2008. Det giver frygt og angst og panikken er så stor, at man helt overser flere positive signaler, mener blandt andet Deutsche Bank. I en kronik i Berlingske skriver Lars Christensen, økonomisk kommentator blandt andet: ”De globale finansielle markeder bløder, som var det 2008. […] Markederne afspejler derimod al den offentlige information, der er tilgængelig, og omsætter det til kursændringer - op eller ned. Med andre ord: markederne fortæller os, at vi står over for en markant opbremsning i verdensøkonomien. Denne opbremsning rammer naturligvis også dansk økonomi. […] Når vi ser på de kinesiske økonomiske nøgletal, er budskabet mindst lige så klart som fra de finansielle markeder. Kinesisk vækst er totalt kollapset, og chokket er markant større end i 2008. Med andre ord: verdens andenstørste økonomi er allerede i recession. […] Alt dette fortæller den samme historie - både i 2008 og nu faldt den globale efterspørgsel i økonomierne. Heldigvis kan man gøre noget ved dette. Man kan lempe penge- og finanspolitikken. Især pengepolitikken kan hurtigt og effektivt komme i anvendelse. […] Når det er sagt, er der også et væsentligt element af »afventende« attitude fra centralbankerne, og det gælder om nogen for Den Europæiske Centralbank (ECB), der i høj grad - på grund af Danmarks fastkurspolitik til euroen - de facto bestemmer den danske pengepolitik. Således har vi endnu ikke fået ECB på banen til trods for, at alt tyder på, at europæisk økonomi er endog ekstremt hårdt ramt af coronachokket. […] I Danmark har vi ikke en selvstændig pengepolitik, da vi har ”udliciteret” denne opgave til ECB ved at føre fastkurspolitik over for euroen. Det betyder, at vi i Danmark ikke selvstændigt kan lempe pengepolitikken så længe, vi har fastkurspolitikken. […] En månedlig overførsel kan derimod betinges af den økonomiske vækst. Man kunne f.eks. sige, at man først stopper overførslerne så snart, at væksten i dansk økonomi har været over to pct. to kvartaler i træk.” I en international analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, international redaktør, blandt andet: ”Oliepriserne styrtdykkede. Børsfolket gik i panik. Og her er tre ting, de nu vil overveje. Oliepriserne styrtdykkede. Coronapanikken bredte sig. Og i USA fik kombinationen af de to ting børsmyndighederne til midlertidigt at suspendere handlen med aktier af frygt for en regulær kursmassakre. Men så, midt i det hele, begyndte præsident Trump at tweete fra Det Hvide Hus, at panikken var mere eller mindre ubegrundet - og i øvrigt andres skyld. […] Da den danske børshandel lukkede mandag, var kurserne faldet med over fem procent. Det er det største kursfald på én dag siden 2016. Forinden var foregået et kursdrama flere andre steder i verden og ikke mindst i USA. De amerikanske børsmyndigheder besluttede ligefrem at suspendere aktiehandlen midlertidigt oven på et kursfald på hele syv procent, så børshandlerne kunne køle af. […] For det første er det reelt, at lukningen af fabrikker, restauranter, rejseselskaber og mange andre ting fører til faldende produktion, faldende eksport til f.eks. Kina og lavere forbrug. Det skader den økonomiske vækst. Så sent som i sidste uge sænkede de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, derfor sine forventninger til væksten med 0,5 procentpoint til 2,4 procent. […] or det andet er det usikkert, hvordan man lige nu vender strømmen: Centralbankernes rentevåben har på det seneste vist begrænset styrke, så overalt i Europa, herunder i Danmark, går regeringer lige nu og overvejer, hvordan de kan lette situationen for især små og mellemstore virksomheder. […] Coronakrisen adskiller sig fra den store finanskrise i 2008, der var »systemisk«: Den handlede om en uansvarlig og alt for dårligt reguleret amerikansk finanssektor, der var ved at spekulere livet af sig selv ved at udbyde risikable boliglån, alt imens den var alt for dårligt polstret til den medfølgende risiko. I EU blev krisen forstærket af, at dybt forgældede lande som Grækenland, Italien og Spanien ikke kunne løfte de medfølgende problemer, men tværtimod blev en del af problemet og udløste den store eurokrise. […] Sker det samme igen med coronaen? Eller vil den forinden have blottet nogle mere ”systemiske” kriser, så det, man egentlig ville regne for en forbigående krise, udløser noget dybere? Eller som den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) og nuværende leder af den tyske forsikringsbranche Jörg Asmussen formulerede det i The Financial Times: Et milliard dollar-spørgsmål er: Hvor længe vil det her vare?.”
Berlingske, s. 6-7; 24-25; Jyllands-Posten, s. 8-9; Politiken, s. 6 (10.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

DSR: Kritik af øremærket barsel hjælper ikke ligestillingen på vej
I et debatindlæg på Altinget skriver Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd, blandt andet: ”De fleste er enige i, at ligestilling er godt. De fleste er vist også med på, at der stadig er skævheder, der skal rettes op, hvis kvinder og mænd reelt skal være ligestillet i forhold til løn og muligheder på arbejdsmarkedet. […] Øremærket barsel er godt for mor og far Derfor er det også positivt, at EU har vedtaget, at der skal øremærkes to måneders barsel til far. Det er godt for morens løn, pension og karrieremuligheder, og det er godt for faren og barnets relation. Kritikken har lydt - også i denne debatrække i Altinget - at EU dermed blander sig i noget, der burde være et familieanliggende. […] Vil vi have far mere på banen, bliver vi nødt til at give ham nogle bedre rettigheder. Her cirka 60 år efter, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet, er mændene ikke kommet bare tilnærmelsesvist så meget på banen derhjemme. […] Med EU's hjælp er den øremærkede barsel nu på vej til danske fædre. Næste skridt bliver at arbejde for bedre muligheder for løn under barsel via overenskomsterne. For mange familier er fordeling af forældreorloven nemlig også et økonomisk spørgsmål, og det gør typisk mindst ondt, hvis det er kvinden, der går hjemme. Det gælder ikke mindst i fag med mange kvinder, og sygeplejersker er da typisk også dem, som tager den lange barsel.”
Altinget (10.03.2020)

Pres for barsel til EU's folkevalgte: Reglerne er skrevet til et parlament af midaldrende mænd
Altinget skriver, at beskeden fra en række EU-parlamentarikere lyder at de folkevalgte i EU ikke skal tvinges til at vælge mellem deres babyer eller deres demokratiske pligt, hvis de får børn, mens de sidder i Europa-Parlamentet. EU-parlamentarikerne vil have Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd ind i kampen, for retten til at lade en suppleant træde til ved barsel eller forældreorlov, så deres sæder i Parlamentet ikke står tomme, sådan som det er tilfældet nu. "Det er principielt problematisk, fordi de vælgere, som har stemt på især de kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet, ikke bliver hørt i den periode, hvor en parlamentariker er på barsel," siger Karen Melchior (R), som er medinitiativtager til et brev, der i denne uge sendes til Michel. Og hun fortsætter: "Vi skriver 2020, men kvinder og mænd er ikke ligestillet i Parlamentet. Man kan under gældende regler ikke få børn og samtidigt have sine vælgere repræsenteret i Parlamentet". Forslaget til en ændring kan stilles af de folkevalgte selv, men da det er EU's medlemsstater, som med enstemmighed skal godkende dem, er det grunden til, at formanden for Det Europæiske Råd nu tages i ed.
Altinget (10.03.2020)

Finansielle anliggender

Italien er hårdt presset, kan ECB hjælpe?
Børsen skriver, at Federal Reserve i USA i mandags tog endnu et kriseværktøj i brug, for at hjælpe økonomien og markederne. Men Den Europæiske Centralbank (ECB) er tavse om, hvad udsigten til hjælp fra dem er. Sidste uge sænkede Den amerikanske centralbank renten med 50 basispoint og i næste uge er mere på vej. Præsident Donald Trump og regeringen planlægger finanspolitiske lempelser i form af blandt andet udskydelse af skattebetaling. I Europa er eneste udmelding fra ECB, at man "overvåger situationen”. Dog kan ECB blive tvunget til snarest at træde til, da "Italien er på vej mod en økonomisk, finansiel og sikkert også politisk krise, som de ikke vil kunne klare sig igennem alene,” siger Ken Wattret, cheføkonom for Europa, IHS Markit, ifølge en blog på ft.com.<br /><br />
Børsen, s. 19 (10.03.2020)

To sorte svaner skaber frygt for likviditetskrise
På torsdagens rentemøde i Frankfurt kan det første svar på en ny global krise komme fra ECB-chefen, Christine Lagarde skriver Børsen. Krisen er mange gange større, end centralbanker og markeder har kunnet forberede sig på. "Krisen i 2020 er uden fortilfælde. Det er en kombination af tiden efter 11. september 2001 og finanskrisen i 2008/09, der grundlæggende var drevet af lavere efterspørgsel, og gnidningerne i 2016 med en stor overforsyning,” vurderer Edward l. Morsen, chef for råvareanalyse i storbanken Citi. Peter Schaffrik, global cheføkonom i RBC Capital Markets peger på, at presset for penge bliver så stort, at det kan udløse en "likviditetskrise”, som ECB ikke kan stoppe.
Børsen, s. 18, 22 (10.03.2020)

Klima

EU skal gå forrest i klimakampen
I et debatindlæg i Politiken skriver Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister (S) blandt andet: ”Da jeg var til rådsmøde med mine europæiske ministerkollegaer i Bruxelles i torsdags, skete det på et bagtæppe af ekstremt og usædvanligt vejr mange steder i Europa. […] Klimaet ændrer sig, og ifølge eksperter sker det hurtigere end ventet. Klimakrisen kender ikke landegrænser. Derfor er internationalt samarbejde vigtigt, og her spiller EU en afgørende rolle. EU gør en forskel både globalt og nationalt. Fælleseuropæiske løsninger gør vores hjemlige omstilling og opfyldelsen af 70-procents målet både lettere og billigere. Og samtidig kan EU styrke klimamomentum globalt. Men timingen er vigtig, hvis EU for alvor vil gøre en forskel i den globale klimakamp. Det er derfor, jeg har været pennefører på et åbent brev fra en række medlemslande til EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, hvori vi sammen appellerer til, at kommissionen hurtigst muligt fremlægger en plan for at hæve EU's reduktionsmål for 2030. […] Vi kan allerede skimte FN-klimatopmødet i Glasgow i horisonten, og når verdens lande samles i Skotland i november, skal også EU's nye 2030-mål være på plads. […] Det er sådan, at EU's trods alt begrænsede andel af den globale klimaudledning kan blive løftestang for højere ambitioner globalt. Og hvis vi ikke leverer, hvis vores ambitioner er for lave, forpasser EU chancen for at inspirere og presse resten af verden på et helt afgørende tidspunkt. […] Vi prioriterer det højt, at det bliver gjort på solidarisk vis og på en måde, der understøtter grønne jobs. Både i Danmark og i EU. Derfor kommer vi også til at engagere os i de mange elementer af den europæiske green deal, der bliver en vigtig del af udmøntningen i praksis. Danmarks rolle i at samle ligesindede medlemslande bag eksempelvis brevet til EU-Kommissionen kan ses som en strømpil for vores tilgang til klimaarbejdet på europæisk niveau.”
Politiken, s. 7 (10.03.2020)

Retlige anliggender

EU-Domstolens formand afviser anklager om aktivisme
Altinget skriver, at i mange år er EU-Domstolen blevet beskyldt for at agere aktivistisk og pro-europæisk i sin fortolkning af den lovgivning, som kommer ud af Parlamentet og Rådets afstemninger. Men det fastslår retspræsident Koen Lenaerts ikke passer. ”Det er kun på områder, som mere effektivt kan klares på EU-niveau, at vi dømmer i den retning," forklarer Koen Lenaerts.
Altinget (10.03.2020)

Sikkerhedspolitik

Afskaf forsvarsforbeholdet - for Danmarks skyld
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Niels Flemming Hansen, forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti blandt andet: ”Europas udfordringer er mange. Ikke mindst hvad angår sikkerhedspolitikken. De europæiske nationer presses fra flere kanter: Ruslands stadige aggressive adfærd, krisen i Mellemøsten og terrortrusler. Jeg deltog som den eneste dansker i EU's interparlamentariske forsvarskonference i Kroatien i sidste uge. Selv om Danmark har et stærkt samarbejde på forsvarsområdet med flere af EU's medlemslande gennem Nato-samarbejdet, mener vi i Det Konservative Folkeparti, at vi bør se EU som en platform for at beskytte danske interesser - også på forsvarsområdet. […] EU er et fredens projekt, og det er et projekt, som Danmark bør stå ved i kampen mod aggressive autoritære regimer, opretholdelsen af friheds- og menneskerettigheder såvel som håndteringen af migrantsituationen. […] Nato er stadig alfa og omega for Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik, men dansk deltagelse i det sikkerhedspolitiske EU-samarbejde vil kun gøre Danmark bedre stillet. […] EU's forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde er med til at fremme medlemslandenes militære kapaciteter og evne til at håndtere stadigt mere komplekse sikkerhedsudfordringer og trusselsbilleder. Det europæiske samarbejde er også i tæt samarbejde med Nato og i fuld overensstemmelse med både EU's og Nato's bestemmelser - herunder artikel 5 og den forpligtelse der ligger heri. Det sikkerhedspolitiske samarbejde gør, at EU er bedre i stand til at stå sammen om vores demokratiske værdier. […] Selv om Nato og musketereden forsat vil og skal være Danmarks tungest vejende militære og forsvarspolitiske samarbejde, vil dansk deltagelse i EU-samarbejdet på selvsamme område kun gøre os stærkere.”
Jyllands-Posten, s. 18 (10.03.2020)

Sundhed

Danske forskere får særbevilling til corona-bekæmpelse
Altinget skriver, at den hurtige spredning af nye typer virus, som eksempelvis coronavirus, potentielt er en trussel for samfundet. Forskere på Københavns Universitet har i et samarbejde med udenlandske universiteter og biotech-virksomheder derfor modtaget 2,7 millioner euro fra EU's forskningsprogram, Horizon 2020. EU's forskningsprogram Horizon 2020 kommer til i alt at uddele 47,5 millioner euro til forskning i den nye coronavirus og bekæmpelsen af den.
Altinget (10.03.2020)

EU-telefontopmøde om coronavirus
Med en markant stigning i antallet af smittede med coronavirus har virussen den seneste uge fået et solidt tag i Europa skriver Berlingske. Charles Michel, EU-præsident varslede mandag en telefonkonference med stats- og regeringscheferne i EU om udbruddet. ”I forlængelse af samtaler vil jeg holde et telefonmøde snarest med medlemmerne af Det Europæiske Råd om Covid-19 for at koordinere EU-indsatser,” skriver Charles Michel på Twitter.
Berlingske, s. 5 (10.03.2020)

Sundhedsøkonom: Medicinrådet er bedst til at bekæmpe prisudviklingen
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet blandt andet: ”Når vi taler om at bekæmpe medicinpriserne i Danmark, er det vigtigt at sondre mellem de to forskellige markeder: Markedet for hospitalsmedicin og markedet for receptpligtig medicin. […] Patentrettigheder skaber høje priser Der er to grundlæggende markedsfejl (det vil sige indbyggede egenskaber i medicinmarkedet), som skaber problemet med for høje priser på medicin. […] Det er på grund af af patentrettighederne, at vi for eksempel allerede nu kan se, at medicinalvirksomheder har produkter i fase tre-forsøg til bekæmpelse af covid-19. […] Kun de færreste borgere i EU ved, at medicin koster vidt forskelligt i alle lande, og at de rigeste lande generelt betaler mere end andre. […] Naivt at tro på EU-regulerede priser. Patentsystemet og kvalitetssikringssystemet er velforankrede i EU. Det er to grundpiller i reguleringen af indbyggede fejl i det verdensomspændende medicinmarked. […] EU kan og bør arbejde på at sikre den bedste patentregulering og kvalitetsregulering, men dette er kun af indirekte betydning for priserne. Det er desværre naivt at håbe på, at EU sikrer lavere medicinpriser herhjemme i de kommende år.”
Altinget (10.03.2020)

Udenrigspolitik

Det bliver næppe USA, der overbeviser kineserne om, at demokrati er en god idé
I en kommentar i Berlingske skriver Laurids Mikaelsen, forhenværende ambassadør i Kina blandt andet: ”Kineserne rykker frem på banen, økonomisk, teknologisk, videnskabeligt, militært og politisk. Det kan vi ikke forhindre, men hvorfor skulle vi også det? Er Kina en ”gul fare”, som Trump mener, eller åbner Kina nye muligheder, som europæerne mener? […] Kinas økonomi er i færd med at overhale USAs, og når det er sket, vil kurven stige kraftigt. Langt hurtigere vækst i Kina end i USA. Donald Trump har indledt en handelskrig mod Kina. Europa deltager ikke. […] Handelskrigen bliver ikke afviklet før det amerikanske præsidentvalg 3. november. Imens er det de amerikanske forbrugere og virksomheder, som betaler straftolden. En god del af de ramte varer er amerikanske produkter, som amerikanske virksomheder producerer i Kina og sender hjem til USA. […] Også i kampen mod coronavirus ser man det. Berlingske skrev for få dage siden, at WHO roser Kina og skoser Europa. Dødeligheden kan blive større i Europa end i Kina. WHO siger, at Kina er et eksempel til efterfølgelse for andre nationer. […] Vinder amerikansk demokrati over kinesisk kommunisme? Det tror jeg ikke. Også på denne front deltager Europa ikke. EU kritiserer manglen på menneskerettigheder i Kina, men går ikke efter den kinesiske samfundsorden, som USA gør. […] Den kinesiske udenrigsminister svarede, at USA ikke tåler, at et socialistisk land har succes. Vi vil aldrig acceptere, at nogen lægger os hindringer i vejen. Konferencen handlede om Vestens nedtur, på engelsk med et nyt ord ”Westlessness”. Europa har ikke grund til at frygte ”den gule fare”, det har USA.”
Berlingske, s. 24-25 (10.03.2020)

EU præsenterer første skridt mod ny Afrika-strategi
Mandag præsenterede EU-Kommissionen for første gang konkrete planer for en ny Afrika-strategi, skriver Altinget. En af EU-Kommissionens prioriteter er en Afrika-strategi. ”Det her er et af de vigtigste internationale partnerskaber, vi vil komme til at bygge," sagde Josep Borrell, vicepræsident i EU-Kommissionen og udenrigschef ved et pressemøde. Han fortsatte: ”Vi har geopolitiske interesser i Afrika. Vores vækst og sikkerhed afhænger af, hvad der sker der. Intet er vigtigere for os, når det kommer til klimaforandringer og migration, end hvad der sker i Afrika". Konkretiseringen af planerne skal ske ved fortsat at konsultere med interessenter fra både Europa og Afrika. Til oktober vil der blive holdt et topmøde i Bruxelles, hvor både europæiske og afrikanske ledere mødes.
Altinget (10.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
10. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark