Tirsdag den 10. oktober

EU i dagens aviser

10. oktober 2017

Dagens EU-tophistorie

Man kan ikke sætte en prop i migration
Flere dagblade skriver i dag om flygtninge og migranter i EU. Kristeligt Dagblad skriver, at der efter flere ugers heftig kamp i den vigtige libyske udskibningshavn Sabratha, er sket et magtskifte, hvilket kan få store konsekvenser for Europa. En stor del af menneskesmuglingen fra Libyen er gået gennem Sabratha, og blev kontrolleret af Dabbashi-militsen. Militsen der for nogle måneder siden stoppede for det meste af trafikken, der var hovedårsag til det markante fald i antallet af bådflygtninge til Europa de seneste måneder. Men da militsen tabte kampen om Sabratha og flygtede, efterlod den en lejr med flere tusinde indespærrede migranter. Riccardo Noury, talsmand for Amnesty International i Rom, mener at Dabbashi-styrken med stor sandsynlighed er blevet betalt af Italien for at stoppe trafikken med bådflygtninge. "Italien giver penge til alle i Libyen; til den FN-anerkendte regering såvel som den ikke-anerkendte; til stammer i syd og militser alle vegne. Italien vil gøre alt for at blokere migranterne i Libyen,” siger Noury. Ingen tør spå om, hvad der nu vil ske i Sabratha – under alle omstændigheder finder smuglerne nye veje til at få migranter til Europa. Viktor Orbán, ungarns premierminister, tilbød forleden at hjælpe Rumænien med at bygge et hegn ud mod Sortehavet og langs grænsen til Moldova, fordi der vil komme flere asylsøgere den vej "før eller siden." Ewa Moncure, talskvinde for EU's grænsekontrol, Frontex, tror dog ikke på, at der nu vil komme en ny strøm den vej, da Sortehavet er for farligt. Flere humanitære organisationer beklager situationen og mener, at Europa tvinger migranterne ud på nye og farligere veje. International migration vil vokse frem til 2050, mener David Martineau, seniorrådgiver ved Den Internationale Organisation for Migration, IOM. I et interview i Kristeligt Dagblad, siger Martineau: ”Migration er en del af menneskehedens historie. Mennesker har altid forsøgt at finde bedre leveforhold andre steder, når deres vilkår er blevet dårligere. Og den nuværende trend er, at det vil fortsætte. Migration er ikke et fænomen, der skal standses, men en realitet, der skal organiseres. Hvis vi tror, vi kan standse migrationen og har dette som politisk mål, så forpasser vi muligheden for at styre udviklingen. Og det får vi ikke mindre migration ud af, men bare mere illegal migration ud af.” Martineau vil ikke kommentere på EU's interne uenighed om at fordele asylansøgere mellem sig eller tankerne om at etablere lejre eller "hotspots" i afrikanske eller nordafrikanske lande, der skal behandle asylansøgninger og forhindre, at migranterne når frem til Europa. Men IOM er allerede dybt involveret i arbejdet og driver for eksempel tre EU-finansierede transitcentre i Niger, som informerer migranterne om reglerne for og risikoen ved at søge til Europa via for eksempel Libyen. Lederen i Information skriver, at regeringsforhandlinger i Tyskland i høj grad kommer til at handle om flygtninge. Horst Seehofer, CSU-chef, har nedfældet et løfte om, at Tyskland i fremtiden maksimalt skal modtage 200.000 flygtninge om året. Hvortil kansler Angela Merkel før valget kommenterede: ”Min holdning om en øvre grænse er klar: Jeg vil ikke acceptere den.” Merkel skal formentlig balancere på en knivsæg mellem CSU, FDP og De Grønnes verdensopfattelse. Her vil hun og CDU/ CSU kun kunne holde til den vandede asylformulering, så længe der ikke atter kommer en stærk flygtningestrøm, der måtte overskride de 200.000. I den situation vil Merkel måske blive endnu mere pragmatisk og håbe på, at for eksempel Østrig som antydet vil lukke helt af for flygtninge gennem Brenner-passet fra Italien. Senest her kommer de øvrige europæere til at tage stilling til, at selv den tyske vilje til at optage flygtninge er begrænset. Problemet vil blive koncentreret endnu kraftigere i landene i Europas periferi, som Grækenland og Italien. På den helt lange bane er det bare ikke kun et græsk og italiensk problem. Det er et europæisk problem, som kræver europæiske løsninger.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 4; Information, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Berigtigelse
Medieovervågningsbureauet Retriever viderebragte mandag den 09. oktober en fejl i et resumé af historien om EU's stillingtagen i spørgsmålet om pesticider, oprindeligt behandlet i Politiken, Jyllands-Posten og Information.

Retriever citerer fejlagtigt Christel Schaldemose og Lea Wermelin for at have udtalt: ”Mens der lige nu findes pesticidrester i flere og flere grundvandsboringer over hele landet, kæmper Landbrug & Fødevarer en indædt kamp for, at EU skal give tilladelse til, at Europas landmænd kan blive ved med at bruge sprøjtegiften glyphosat. Giften er primært kendt fra Roundup. Verdenssundhedsorganisationen WHO har sat glyphosat i forbindelse med udvikling af kræft.” Dette citat stammer imidlertid fra Informations leder lørdag d. 7. oktober.

Arbejdsmarkedspolitik: Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU
Børsen har i dag fokus på arbejdskraft i EU. Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af EU's fire friheder. Målet er at lede arbejdskraften derhen i Europa, hvor der er brug for den. Princippet blev grundfæstet med Rom-traktaten i 1957. I januar 2016 var der ifølge EU-Kommissionen 19,3 millioner EU-borgere, som boede i et andet EU-land, end hvor de er født. André Rogaczewski, topchef i Netcompany mener, at Danmark bør øge positiv indvandring for at klare sig globalt. “Danmark bør åbne døren for europæisk arbejdskraft frem for at skabe forhindringer. Der er kamp om arbejdskraft i Europa, udsigt til stærkt faldende antal arbejdsdygtige europæere om få år, og det bør politikerne tage højde for. [...] Det at begynde at diskutere arbejdskraftens frie bevægelighed er helt forfejlet. Og faktisk et farligt signal at sende. Det er en af de væsentlige grundpiller i at skabe et fredeligt Europa. Det at vi udveksler arbejdskraft, udveksler kapital, udveksler serviceydelser, er en rigtig vigtig ingrediens i det her med at skabe et stabilt Europa, hvor vi netop er økonomisk afhængige af hinanden og udnytter hinandens styrker," siger Rogaczewski. Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V), mener også at Danmark mangler arbejdskraft. Men peger på, at befolkningens opbakning til EU kræver, at politikerne nationalt regulerer negative effekter af EU's fri bevægelighed. "Man bliver nødt til at have en balanceret tilgang til det her, hvor man både anerkender og også forklarer vigtigheden af at have muligheden for en fri bevægelighed, men hvor man også bare siger, at der stadig skal være nogle nationale regler, som gælder. Ellers kunne man lige så godt have et europæisk projekt, hvor alle ting bliver harmoniseret, og det er jeg jo lodret imod,” siger Lund Poulsen. Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører (DF) siger, at partiet ikke ønsker at stoppe al udenlandsk EU-arbejdskraft fra at komme til Danmark. Men kontrollen med, hvem der må arbejde i landet, skal væk fra EU's traktater og lægges i nationalstatens hænder.
Kilde: Børsen, 16

Økonomi: Store slagsmål om deleøkonomi lurer
Regeringen har fremlagt 22 nye initiativer, der skal sikre vækst gennem deleøkonomi, skriver Altinget. Initiativerne der omhandler EU er følgende: Der skal gøres en indsats i EU for øget samarbejde om at afklare regler for deleøkonomiske virksomheder i andre EU-lande; der skal gøres en indsats for digitaliseringsklar lovgivning i EU, som tager højde for deleøkonimske forretningsmodeller; der skal gøres en indsats for gode europæiske rammevilkår for online platforme; indsats for harmoniseret dataindsamling i EU-regi, herunder fælles definition af deleøkonomien. Berlingske skriver, at emner som fælles EU-regler og rettigheder til arbejdstagere fylder meget lidt i regeringens deleøkonomiske strategi, men kommer til at fylde rigtigt meget i takt med, at flere benytter deleøkonomien. Jonas Hedman, der er lektor på CBS og forsker i digitalisering og nye forretningsmodeller vurderer, at det kan blive enormt svært at få reglerne ensartet i EU. ”Det kritiske punkt er spørgsmålet om EU-regler. Der er så forskellige holdninger og fortolkninger i EU af Uber og Airbnb. Det er smart at tage det op på EU-niveau, men det er ikke sikkert, det lykkes,” siger Hedman.
Kilder: Berlingske, s. 6-7; Altinget;

Andre EU-historier

Klima: Rusland er klar med gasrute, som Danmark ikke kan sige nej til
Den danske regering har planer om at lovgive sig ud af en udenrigspolitisk knibe forårsaget af en enorm russisk gasledning, skriver Berlingske. Nord Stream-selskabet hævder, at hvis Danmark blokerer for en udvidelse af den russiske Nord Stream-rørledning, er Rusland klar med en linjeføring uden om dansk territorialfarvand. Udvidelsen af den russiske rørledning har imidlertid vakt større modstand i landene omkring Østersøen end det første byggeri i 2011. Den tyske regering har modsat gjort det klart, at man ser udvidelsen af den eksisterende Nord Stream-ledning som et kommercielt projekt, som EU ikke bør blande sig i. Danmark, der altså er kommet i klemme mellem sine EU-naboer bad EU-Kommissionen om hjælp til at forhandle om gasledningen. Ministerrådets jurister har hidtil afvist kommissionens juridiske argumenter for et fælles europæisk forhandlingsmandat.
Kilde: Berlingske, s. 8

Sikkerhedspolitik: Erdogan udfordrer USA
Tyrkiets leder, Recep Tayyip Erdogan, styrer mod en direkte konfrontation med ledende lande i NATO-alliancen, som tyrkerne har været medlem af siden 1952, skriver Berlingske i en analyse. Erdogan har en helt anden strategi end Putin. Den tyrkiske præsident vil stadig have fjernet den syriske præsident, Bashar al-Assad, fra magten. Det modsætter Rusland sig. Men USAs strategi i Syrien og i Irak har dog irriteret Erdogan langt mere end Ruslands forhold til Assad. Det har vakt bekymring blandt NATOs medlemslande, at Erdogan og Putin holder topmøder uden om USA og uden deltagelse af de øvrige lande i NATO-alliancen om Mellemøsten.
Kilde: Berlingske, s. 12

Interne anliggender: Orbáns omrejsende talerør
Zoltán Kovács rejser på vegne af den ungarske regering rundt i Europa, for at skabe forståelse for premierminister Viktor Orbáns politiske ageren. Talsmanden for den ungerske regering var inviteret af Trykkefrihedsselskabet, for at tale om ungarsk syn på Europas fremtidige udfordringer. Zoltán Kovács fokuserede i sit foredrag på mediefrihed, migration og de mange ”misforståede opfattelser” af Ungarns politik på disse områder. ”Vi vil gerne demonstrere, at det er muligt at stoppe migration, både for vores egen og for Europas skyld,” sagde Kovács, da Berlingske interviewer ham efter foredraget.
Kilde: Berlingske, s. 22-23

Handel: Vinder markedet kampen?
Før valget i 2015 gav blå blok hinanden håndslag på EU-politikken, men siden da er der løbet meget vand under broen. Socialdemokraternes europapolitiske kurs ligger tættere på Dansk Folkeparti end nogensinde før. De to har blandt andet flettet fingre med 3F for at lancere et opgør med arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa i den nuværende form. Selvom borgerlige regeringer sidder på magten i størstedelen af de europæiske lande, er S og DF ikke de eneste europæiske partier, der mener, at hensynet til EU's indre marked for ofte sættes over nationale modeller for blandt andet arbejdsmarkedet. EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker ønsker at skabe en social søjle i EU-samarbejdet med blandt andet øje på mindsteløn, rettigheder og regler for afskedigelser. Det stritter i alle retninger. Forhandlinger om EU's fremtid handler om penge, sikkerhed, terror og forsvar - men også om, hvorvidt EU's indre marked fortsat skal være den store politiske driver i Europa, eller noget af magten skal rulles tilbage til staterne, og om arbejdskraftens mobilitet skal stækkes.
Kilde: Børsen, s. 17

Økonomi: Vi er i fuld gang med at rydde op i regler og byrder
Brian Mikkelsen, erhvervsminister (K), og Peter Kürstein, formand for Virksomhedsforum og bestyrelsesformand for Radiometer, svarer i et debatindlæg i Børsen Jan Al-Erhayem, der i kronikken d. 28. september spurgte: ”hvordan hvordan vi får skabt det klima og de forudsætninger, der gør, at virksomhederne uden for meget bøvl og spændetrøjer kan omsætte gode idéer til nye produkter?” Mikkelsen og Kürstein skriver: ”Udover Virksomhedsforum har regeringen også en lang række andre initiativer, der netop har som mål at regelsanere og gøre det billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark. I Implementeringsrådet arbejder man målrettet med at fjerne og forebygge overimplementering af EU-regulering, så danske virksomheder sidestilles med deres europæiske konkurrenter.”
Kilde: Børsen, s. 2

Retlige anliggender/Klima: EU-politikere støtter klage om havbrug
SF får opbakning fra flere EU-parlamentarikere til en klage, som SF sendte til EU-Parlamentets klagekomité i sommer. Klagen går på en dansk lovændring, som vil tillade flere såkaldte havbrug i den danske del af Østersøen. SF mener, at flere havbrug vil føre til miljøforringelser. Som Information tidligere har skrevet, har Danmark hverken informeret EU-Kommissionen eller landene i Østersø-samarbejdet HELCOM om planerne om at tillade flere havbrug. Hvis havbrugene fører til øget forurening af Østersøen, kan det være i strid med EU's miljøregler. EU-Parlamentet har på baggrund af SF's klage vedtaget, at EU-Kommissiomen skal forholde sig til, om lovændringen er i strid med reglerne.
Kilde: Information, s. 5

Sikkerhedspolitik: Trump på vej ud i en ny atomstrid
USA's præsident Donald Trump signalerer midt i en ophedet og foreløbig verbal atomstrid med Nordkorea, at han er klar til at åbne en atomfront mod Iran, skriver Jyllands-Posten. Siden valgkampen har Trump ikke lagt skjul på, at han anser atomaftalen fra juli 2015 mellem præstestyret i Teheran og USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og EU for at være den "værste nogensinde". Ifølge internationale FN-inspektører lever Teheran op til kravene. Men Trump er frit stillet til at kræve en forbedring eller en supplerende aftale, hvis han ikke mener, at den nuværende lever op til USA's vitale interesser. Det er heller ikke udelukket, at Trump kan finde hjælp i Europa. Storbritannien har foreslået, at man indfører en skrappere kontrol med iranernes overholdelse af aftalen. Frankrig har ifølge Financial Times foreslået, at der allerede nu indledes nye forhandlinger om en aftale, der skal træde i kraft i 2025.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Står EU sammen
Den danske finansminister, Kristian Jensen (V), markerer sig som en af de første i Europa til at tale om behovet for mere EU-fleksibilitet mod briterne. Samtidig truer briterne de danske fiskere på brødet. Han mener at begge parter må give sig i forhandlingerne om Brexit. Udtalelserne faldt ved indgangen til endnu en såkaldt forhandlings-uge, inden Europas stats- og regeringschefer på et topmøde i næste uge skal tage stilling til, om forhandlingerne om skilsmissen er langt nok fremme til, at der også kan tages hul på forhandlinger om blandt andet handelsrelationer efter skilsmissen. I det spil kæmper EU's forhandlere for at holde så hård en front som muligt mod briterne for at få dem til at acceptere EU's spilleregler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Interne anliggender: Sprække i ja-alliance før tale i Cataloniens parlament
Cataloniens præsident, Carles Puigdemont skal tirsdag aften tale i regionens parlament, men ingen tør spå om udfaldet på det centrale spørgsmål: Vil Puigdemont, som regeringen bebudede før folkeafstemingen den 2. oktober, udråbe republikken Catalonien, skriver Jyllands-Posten. Fra EU's politiske ledere har det hidtil lydt, at konflikten mellem Catalonien og Spanien er et internt spansk anliggende, og at den spanske forfatning skal respekteres, men mandag gjorde Frankrigs europaminister, Nathalie Loiseau, det klart, at Frankrig ikke vil anerkende Catalonien, hvis det ensidigt erklærer sin uafhængighed fra Spanien.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender: Fransk burkaforbud håndhæves ikke
Frankrig var det første EU-land, der indførte burkaforbud. Men politiet har andet at gøre end at løbe efter burkakvinder. Et stort flertal vedtog loven, som ikke direkte nævner burkaer og niqab, i oktober samme år. Loven blev godkendt af Den Europæiske Menneskeretsdomstol i 2014. I marts i år gav EU-Domstolen i Luxembourg to virksomheder, som havde afskediget kvinder med tørklæder, medhold. Men en række betingelser skal være opfyldt, hed det i kendelsen.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Nu vil overborgmesteren rense luften
Luftforurening står højt på overborgmester i København Kommune Frank Jensens (S) dagsorden op til kommunalvalget, skriver Politiken. Den såkaldte euronorm 4 for varebiler på diesel trådte i kraft i 2005-06. Den betyder, at nyregistrerede varebiler fra ikrafttrædelsen ikke må udlede mere end 0,25 til 0,39 gram NOX per kørt kilometer. Går Frank Jensens udspil gennem Folketinget, vil varebiler fra 2019 skulle leve op euronorm 4 og må derfor ikke være mere end 13 år gamle. Siden er der kommet to nye euronormer, 5 og 6.
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Udenrigspolitik: EU overvejer sanktion
EU overvejer at indføre sanktioner mod de øverste generaler i Myanmar på grund af hærens offensiv, der har sendt over en halv million rohingya-muslimer på flugt over grænsen til Bangladesh, skriver MetroXpress.
Kilde: MetroXpress, s. 2

Socialpolitik: DF: S forsøger at dække over egen utilstrækkelighed
I et debatindlæg på Altinget, skriver Anders Vistisen, gruppeformand for Dansk Folkeparti i EU-Parlamentet, at medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne, Ole Christensens kritik af DF's indsats over for social dumping i EU er en løgn. ”Ole Christensens logik (og Socialdemokraternes) er altid, at når EU's regler har skabt store problemer, så er det ikke EU's skyld. Nej, det kræver blot flere EU-regler og mere magt sendt til Bruxelles. Men Ole Christensen, det kan jo være, at det er selve konstruktionen, der er noget galt med. At EU ikke skal have mere magt. Det synes vi i Dansk Folkeparti,” skriver Vistisen.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ugen i dansk politik
I forbindelse med at Danmark overtager formandskabet for Europarådet i november 2017, holder Folketingets Retsudvalg en åben høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Høringen starter 9.30 og foregår i Landstingsalen på Christiansborg. Danmark får fint besøg, når formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, kommer til Danmark, hvor han skal mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), inden han flyver videre for også at mødes med Macron og Merkel i henholdsvis Paris og Berlin.
Kilde: Altinget

Klima: EU-Kommissionen truer Danmark med retssag
EU-Kommissionen oplyser, at der er sendt Danmark og otte andre lande en såkaldt begrundet udtalelse, til at opsætte flere ladestandere og tankstationer til miljøvenlige biler inden for de næste to måneder. "De ni medlemsstater har nu to måneder til at meddele Kommissionen disse foranstaltninger, hvorefter Kommissionen i modsat fald vil kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen," skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Hos Alternativet tager partiets EU- og klimaordfører, Rasmus Nordqvist, Kommissionens udtalelse meget alvorligt. Han forventer, at Danmark nu retter ind efter reglerne, selvom det er svært, når salget af biler, der kører på alternative brændstoffer, er meget lavt.
Kilde: Altinget