Tirsdag den 11. august

Tophistorier

Diktator Lukasjenko snød sig til en valgsejr og udløste kaos i Hviderusland
Flere aviser skriver om præsidentvalget i Hviderusland, der har resulteret i, at rasende hviderussere har demonstreret på gaderne i protest mod valgfusk. Flere medier skriver, at omkring 3000 personer blev anholdt og en demonstrant døde, da politiet søndag aften slog hårdt ned mod demonstranterne. Ifølge myndighederne stemte godt 80 procent af vælgerne på Hvideruslands autoritære leder gennem 26 år, Aleksandr Lukasjenko, mens kun 9,9 procent satte kryds ved den eneste tilbageværende udfordrer, Svetlana Tikhanovskaja. Der findes dog talrige beretninger om valgsvindel. Uafhængige vælgerundersøgelser viser, at omkring 80 procent stemte på Tikhanovskaja og kun omkring 6 procent på Lukasjenko. Utilfredsheden med Lukasjenko skyldes blandt andet økonomisk tilbagegang, korruption og brud på menneskerettighederne. Det har heller ikke hjulpet, at præsidenten har forsøgt at slå coronakrisen hen ved at opfordre hviderussere til at drikke vodka og gå i sauna. Lukasjenko møder også kritik fra EU. Den tyske kommissionsformand, Ursula von der Leyen, skriver på Twitter: "Chikane og voldelig undertrykkelse af fredelige demonstranter har ingen plads i Europa." Ifølge András Rácz, østeuropaekspert fra den tyske tænketank DGAP, er det dog vigtigt for EU at styrke båndet til Hviderusland. "Det er yderst vigtigt for EU's egne sikkerhedsinteresser at støtte den hviderussiske præsident for at bevare landets suverænitet over for Rusland," skriver Rácz på DGAP's hjemmeside.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "I disse år mister mange troen på, at demokratiet kan klare sig som styreform i konkurrence med mere autoritære regimer. Men diktaturer er langt mere skrøbelige, end deres ledere kan lide at tænke på, og det er lige nu tydeligt at se i det land, som ofte kaldes "Europas sidste diktatur", Hviderusland. [...] Lukasjenkos autoritære kammerater i Moskva og Beijing har allerede lykønsket ham med endnu en valgsejr, og det er vigtigt, at vi fra vestlig side holder fast i, at vores solidaritet ligger hos den hviderussiske befolkning. Vi må forsøge med en blanding af pisk og gulerod at forsvare hviderussernes menneskerettigheder. Nye sanktioner kan komme på tale, samtidig med at vi ikke mindst fra EU-siden holder døren åben for, at et tættere samarbejde er muligt."

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Den dramatiske valgkamp sluttede officielt med, at den siddende præsident Aleksandr Lukasjenko fik omkring 80 procent af stemmerne. Ikke overraskende for præsidenten, der har siddet på posten siden 1994 og går under øgenavnet 'Europas sidste diktator'. [...] Indtil videre har reaktionerne været splittede. Østlige lande som Kina, Rusland og Kasakhstan har ønsket Lukasjenko tillykke med sejren, mens nabolandene Ukraine, Litauen og Polen har forholdt sig kritisk - sidstnævnte har endda foreslået et ekstraordinært EU-topmøde om situationen. Uanset hvem der er leder i landet, står det over for geopolitiske udfordringer. Vesten er ikke villig til at give samme geopolitiske og økonomiske støtte, som Rusland har givet siden 90'erne. Omvendt er Ruslands støtte afhængig af, at Hviderusland opgiver suverænitet - noget der ikke er opbakning til i landet. Uanset hvordan det ender - med eller uden Lukasjenko på posten - står landet altså over for svære beslutninger."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Aleksandr Lukasjenko har vundet søndagens præsidentvalg i Hviderusland. [...] Uafhængige valgobservatører kan ikke bekræfte resultatet. Honest People, en hviderussisk organisation, meddelte mandag, at der er konstateret over 5.000 uregelmæssigheder. En talsmand fra det tyske udenrigsministerium bekræfter, at der er konstateret omfattende uregelmæssigheder. Ikke overraskende har meddelelsen om jordskredssejren til Lukasjenko udløst protester i hovedstaden Minsk og 32 andre byer, og lige så forudsigeligt har myndighederne slået hårdt ned på demonstranterne. [...] EU-landene er tvunget til at reagere på valgresultatet med en genoptagelse af hårde sanktioner mod Hviderusland. Sanktionerne blev suspenderet den 1. november 2015 efter løsladelsen af seks navngivne politiske fanger. Dog fastholdes en våbenembargo mod landet. [...] Gennem årene har Hviderusland balanceret mellem Rusland og Vesten og ofte spillet de to ud mod hinanden. Hviderusland har aldrig søgt medlemskab af Den Europæiske Union, og aktuelt har EU ingen reelle interesser i Hviderusland ud over at forhindre landet i at blive en russisk vasalstat, hvilket er en latent risiko. De første lykønskninger med valget er da også kommet fra Ruslands præsident Vladimir Putin og Kinas præsident Xi Jinping. Anno 2020 er det beskæmmende, at der i Europa kan eksistere en stat som Hviderusland med en præsident med udtalt foragt for demokrati og menneskerettigheder. Markant skærpede sanktioner rummer risikoen for at kaste Lukasjenko i armene på Rusland og Putin. Derfor er det essentielt, at EU koordinerer sanktionerne med USA. Et enigt Vesten vil sende et budskab, som selv Europas sidste diktator ikke kan misforstå."
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 2, 12; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 10-11, 16; Kristeligt Dagblad, s. 5 (11.08.2020)

Prioritede historier

Danmark satser alene på EU i globalt kapløb om coronavacciner
En lang række lande har lavet forhåndsaftaler med vaccineproducenter for at sikre sig leverancer af fremtidige vacciner, hvis vaccinerne viser sig at virke. Danmark forhandler kun via EU, men bør ifølge kritikere sigte bredere. Det skriver Politiken. "Der er lange udsigter til, at der er vacciner nok til hele verdens befolkning. Derfor er det så vigtigt, at man er tidligt ude for at lave forhåndsaftaler, der sikrer, at man kan få vaccinerne, når de er klar," siger Rasmus Bech Hansen, som er medstifter af og direktør for Airfinity, som leverer data og analyse om medicinalindustrien. EU-Kommissionen har indgået forhåndsaftaler om køb af 700 millioner doser fra to firmaer og er desuden i forhandlinger med flere andre. Fra Rasmus Bech Hansen lyder det: "Flere af de store lande har indgået aftaler før EU, og det kan betyde, at EU-landene kommer bagerst i køen." På vegne af Danmark deltager Lægemiddelstyrelsen i EU-samarbejdet om at udpege de mest lovende vaccinekandidater. Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, mener, at det giver god mening at satse på et bredt EU-samarbejde, fordi EU har penge og 500 millioner indbyggere. "Det giver en anden forhandlingskraft, end hvis Danmark skulle forhandle alene. En anden fordel er, at vi har samlet rigtigt mange eksperter, som samarbejder om at analysere de mange vacciner under udvikling og udpege de mest lovende," siger Senderovitz.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed, mener, at der er alt for lidt fokus på at sikre, at vacciner, behandlinger og test reelt gøres tilgængelige for folk, der har brug for dem. Han mener, at det er kortsigtet politik, når store lande og EU fokuserer så meget på at sikre vacciner til egne borgere. "Hvis vi ikke tænker over, hvordan vi udbreder vaccinen globalt hånd i hånd med, at vi beskytter vores egen befolkning, så kommer vi for sent. Så begynder epidemien at rase i lande, som måske nok ligger langt væk, men hvor konsekvenserne kan blive katastrofale," siger Konradsen. Ifølge professoren bør Danmark og andre lande investere i at opbygge et system, som kan distribuere vacciner til dem, der har mest brug for dem i verden. Han mener, at det er fornuftigt, at Danmark indgår i et EU-samarbejde om at indgå forhåndsaftaler om opkøb af fremtidige vacciner, da det for Danmark er for risikabelt og potentielt dyrt at forsøge at udpege en vinder i det store felt af mulige vacciner. Men Danmark bør være langt mere aktiv globalt ved at støtte vaccineudviklingen og distributionssystemer, mener Flemming Konradsen. Ifølge prognosen, der er baseret på antallet af vacciner, som er langt i udviklingsfasen, vil den første vaccine blive godkendt omkring december 2020. Det forventes, at der i første kvartal af 2022 er produceret en milliard doser af en eller flere godkendte vacciner.
Politiken, s. 1, 7 (11.08.2020)

Hvordan sikrer EU retsstaten?
Siden EU vedtog nyt budget i juli, har der hersket stor forvirring om, hvorvidt det vil være muligt at sanktionere lande som Polen og Ungarn for brud på retsstatslige principper. Det skriver Information. Efter det fem dage lange EU-topmøde, der resulterede i en genopretningsfond på 750 milliarder euro og et budget for 2021-2027 på knap 1.100 milliarder euro, har der været vidt forskellige udlægninger af, hvorvidt EU overhovedet stillede håndfaste retsstatsprincipielle krav til udbetalingen af de 1.820 milliarder euro. I en standardformulering lød det: "Udbetalingen af EU-midler skal kobles med, hvorvidt landene efterlever retsstatsprincipperne." Márta Pardavi, leder af Ungarns Helsinki-komité for menneskerettigheder siger: "Gummiformuleringerne fra topmødet gjorde, at alle regeringslederne kunne komme med i båden og præsentere mødet som en sejr. Det er jo EU-taktik, så der skal også læses mellem linjerne. Og både Merkel, Kommissionen og EU-Parlamentet har lagt så stærk vægt på spørgsmålet om retsstaten, at jeg har svært ved at se for mig, at der slet ikke skulle ske noget i løbet af efteråret." I slutningen af juli blev seks byer Polen nægtet midler fra Den Europæiske Kommission i det europæiske 'Town Twinning'-program. Byerne har nemlig erklæret sig for 'LGBT-fri zoner'. "Jeg vil ikke kalde det en forløber for en stærkere retsstatsmekanisme i EU, for vi aner jo ikke, hvor processen ender. Men indefrysningen af midler til de LGBT-fri zoner gjorde det konkret, at EU-Kommissionen tager retsstaten alvorligt," siger Jacek Kucharczyk, der leder tænketanken Institute of Public Affairs i Warszawa. Professor og leder af Center for Europæisk Politik, Marlene Wind, ser topmødetaktikken med at udskyde spørgsmålet om retsstaten til fordel for enighed om budgetterne som en "ofring af retsstaten på de økonomiske forhandlingers alter". Til Information siger hun: "Spørgsmålet om retsstaten blev bare sparket til hjørne. Nu skal EU-Kommissionen så komme med det næste udspil, men her har man tydeligvis ikke fundet ud af, hvilket snit man skal lægge. De færreste tror på en hårdtslående løsning." Ifølge Wind er et stærkt pres fra EU-Parlamentet "et sidste håb for håndfaste krav om en retsstatsmekanisme".
Information, s. 10-11 (11.08.2020)

Det digitale indre marked

Diskussion om Google-censur af DR Ramasjang vendes på hovedet
Politiken skriver, at Google for nyligt valgte at fjerne DR's Ramasjang-app fra Googles digitale butik Play, da den ifølge den globalt anerkendte og uafhængige klassificeringsenhed International Age Rating Coalition "promoverede tobaksprodukter" og forherligede "umotiveret vold". Politiken og Altinget skriver, at kulturminister Joy Mogensen (S) har indkaldt Google til møde med medieordførerne. Mødets formål er ifølge kulturministeren at høre Googles "tanker om den rolle, som Google spiller på det danske marked." Mogensen vil desuden tage kontakt til EU-ministre for at styrke samarbejdet om "at skabe en rimelig afregning for indhold og rammebetingelserne på de globale platforme." Sidste år vedtog EU et copyright-direktiv, som skal værne om ophavsretten. Det skal senest være implementeret i dansk ret den 7. juni 2021. "Min henvendelse til mine europæiske ministerkolleger bliver også en opfordring til, at vi i hele Europa går samme vej og sammen sikrer et fundament for skaberne af kultur og værdier," skriver Joy Mogensen i en mail til Altinget. Ifølge Radikales medieordfører, Jens Rohde, behøver Joy Mogensen ikke at drøfte mere med sine europæiske ministerkollegaer, da retningen for de europæiske lande er allerede besluttet i copyright-direktivet. "Goddag mand, økseskaft. Der er et lovgrundlag i direktivet. Vi har arbejdet på det direktiv i fire år. Det er bare at komme i gang," siger han.
Politiken, s. 8; Altinget (11.08.2020)

Interne anliggender

Industri og kommuner på vej i affaldskrig
Når Danmark skal indføre producentansvar for emballage, forventes det at koste erhvervslivet 1,5 milliarder kroner. Det skriver Børsen. Kommunerne og deres affaldsselskaber ønsker at holde fast i ansvaret for og ejerskabet over borgernes skrald. Dansk Industri ønsker i stedet, at producenterne selv indsamler og håndterer emballageaffald. "Det er os, der skal bruge materialerne. Vi har 100 pct. fokus på at få genanvendt materialerne, fordi vi har brug for dem. Og det er også vores omkostninger, eftersom vi skal betale," siger chefkonsulent for cirkulær økonomi i Dansk Industri, Niels Bukholt. Fra Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening, der har kommunerne og de kommunalt ejede affaldsselskaber som medlemmer, lyder det omvendt: "Selvfølgelig kan man få gode idéer fra industrien. Men det er kommunerne, der skal stå med ansvaret for indsamlingen." Danmark skal - som et af de sidste lande i EU - senest i 2025 have implementeret EU’s direktiv om udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald. Det betyder, at producenterne af emballage formelt set selv får ansvaret for indsamling af deres produkter, men det kan i praksis udmøntes på flere måder.
Børsen, s. 14-15 (11.08.2020)

Kultur

Er Bjarke Ingells dybt naiv eller bare luddoven?
Dorina Pllumbi, ph.d-studerende i arkitektur på Technological University of Delft, skriver i en debat i Politiken blandt andet: "19. juni gav Bjarke Ingels et svar i forbindelse med en artikel, der var blevet offentliggjort i Politiken, angående den nylige nedrivning af nationalteaterbygningen i Tirana. Grundlæggeren og chefen for arkitektfirmaet BIG forsøger her at præcisere sin holdning over for danskerne. [...] Når han taler til danskerne, lader han til at præsentere sig selv som en missionær, der med sine design er med til at give form til en ny verden. På den anden side har han ikke overvejet at tale med det albanske folk, hvis nationalteater blev jævnet med jorden på brutal vis som led i et projekt, han har været aktivt involveret i. Efter hans ord at dømme tyder noget på, at han er forbavset over nedrivningen, men han bekræfter ikke desto mindre sin hensigt om at fuldføre projektet. [... ] Var BIG ikke interesseret i at undersøge, om denne bygning havde en eller anden form for værdi? Faktisk behøvede de ikke engang ansætte nogen til formålet. Der har været adskillige historikere ude for at fremhæve bygningens arkitektoniske og kulturelle værdi. Der var Europa Nostra, en paneuropæisk ngo i stil med Unesco, der har kaldt bygningen en af Europas syv mest truede historiske bygninger i 2020. Nonprofitorganisationen Docomomo havde opfordret til, at bygningen skulle bevares. Selv EU's kulturkommissær, Mariya Gabriel, har opfordret til dialog om sagen."
Politiken, s. 5-6 (11.08.2020)

Migration

Truer med flåden mod migranter
Ifølge en optælling fra britiske PA Media har flere end 4.100 krydset Den Engelske Kanal i år. Omkring halvdelen af dem i løbet af de seneste seks uger, skriver B.T. Strædet mellem nordfranske Calais og Dover i det sydøstlige England er blevet nemmere at krydse grundet det gode vejr. Fra de brexit-venlige medier lyder det, om det ikke var meningen, at Storbritannien skulle have taget kontrol over sine grænser igen efter at have sagt farvel til EU. "Antallet af ulovlige overfarter med små både er rædselsfuldt. Vi arbejder på at gøre denne rute umulig og anholde de kriminelle, der muliggør overfarterne," sagde indenrigsminister Priti Patel i weekenden.
B.T., s. 12 (11.08.2020)

Udenrigspolitik

Kom så, Kofoed
I sin leder skriver Politiken blandt andet: "Pressefriheden i Hongkong døde tidligt mandag morgen. Og nej, den døde ikke en naturlig død. Den blev simpelt hen ophævet med magthaverisk nonchalance, da politiet arresterede publicisten og demokratiaktivisten Jimmy Lai Chee-ying, hans to sønner og fire andre fortalere for pressefrihed. Lai blev lagt i håndjern og slæbt afsted af politiet under påskud om, at han har dyrket sammensværgelser med et fremmed land. [...] Det er ikke første gang, at den nu 71-årige Lai bliver arresteret. Men det er første gang, at den nye kinesiske sikkerhedslov i Hongkong bliver brugt til at lukke munden på den respekterede forkæmper for demokrati. [...] Hvis Jeppe Kofod og de andre udenrigsministre i EU-fællesskabet mener noget med deres støtte til demokratisk og mediemæssig frihed i Hongkong, er det nu, de skal lade deres stemme høre. Kofod og de andre er utvivlsomt bange for at bidrage til en kold krig mellem Kina og den demokratiske verden. Men den har Xi Jinpings regime selv valgt. Hans land havde lovet at respektere Hongkongs autonomi og demokratiske spilleregler frem til 2047. [...] Xi Jingping vil sikkert hævde, at han er ligeglad med protester fra Vesten. Det er han nu næppe. Og Hongkongs befolkning og dens modige aktivister angler efter støtte udefra. Og de bør ikke lytte forgæves. De har krav på at få bekræftet, at det er Beijing, der svigter sin aftale om Hongkongs fremtid, og både Hongkongs og Kinas borgere bør høre et kor af protester fra vestlige regeringer, blandt dem Danmarks."
Politiken, s. 1 (11.08.2020)

Økonomi

Ny EU-fond er en livline til euroen
Henrik Franck, investeringsdirektør og partner, Formuepleje, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: "Den danske debat og mediedækning drejede sig primært om vores øgede bidrag til EU-budgettet og kravet om større rabat, da de kommende syv års EU-budget samt en stor genopretningsfond efter corona blev vedtaget 21. juli. Fonden er officielt rettet imod Italien og Spanien, men reelt drejer det sig om at sikre euroens fremtid. Derfor er den store historie, at EU efter mange års uenighed har taget et vigtigt skridt mod en fælles finanspolitik - eller i hvert fald et fælles budget, der kan bruges til finanspolitiske stimulanser. Det har hidtil været udelukket på grund af tysk modstand, men under coronakrisen har Tyskland skiftet kurs. [...] Genopretningsfonden indebærer en velstandsoverførsel fra Nordeuropa til Sydeuropa. Det kompenserer for, at de økonomiske forudsætninger for eurosamarbejdet aldrig har været opfyldt. [... ] En stabil valutaunion forudsætter blandt andet, at deltagerlandene har nogenlunde ensartet økonomisk udvikling, så der ikke er for store forskelle i landenes gæld, budgetunderskud, inflation, vækstrater og produktivitet. Det er ikke opfyldt i eurozonen. Lande som Italien, Grækenland og Spanien blev optaget uden at opfylde kriterierne. Disse lande har ikke sidenhen gennemført de nødvendige reformer, og eurozonen har ikke etableret en finanspolitisk overbygning, som kan bruges, når eurolandene rammes asymmetrisk af eksogene chok som coronapandemien eller finanskrisen. [...] Konsekvensen af for store forskelle i landenes økonomier er, at euroen er for stærk til de svage økonomier f.eks. Italien og for svag til de stærke økonomier for eksempel Tyskland. Euroen låser landenes valuta fast, så det ikke afspejler den økonomiske virkelighed i det enkelte land. Over årene er forskellene vokset, fordi de svage økonomier ikke har gennemført nødvendige reformer til at sikre ensartet økonomisk udvikling i valutaunionen. Landene har ikke været villige til at udvide eurosamarbejdet med en finanspolitisk overbygning. [...] Nu bliver en pandemi anledning til, at EU-lederne tager radikale løsninger i brug med genopretningsfonden. Det giver euroen en livline, fordi det reducerer risikoen for, at Italien, Grækenland og andre svage økonomier må forlade eurozonen. [...] I længden må lande med svage økonomier adressere de problemer, der forårsager deres lave vækst og produktivitet. Løsningen med genopretningsfonden kræver, at alle EU-borgere i Nordeuropa, herunder Danmark, accepterer denne velfærdsoverførsel til eurolande i Syd- og Østeuropa. Vores modkrav må være, at modtagerlandene fremover fører en ansvarlig økonomisk politik med de nødvendige reformer."
Børsen, s. 4 (11.08.2020)