Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. december 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 11. december

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Presset Theresa May afblæser afstemning
Alle dagens landsdækkende aviser fortæller historien om Theresa May, der i 11. time aflyste afstemningen om skilsmisseaftalen med EU og advarer mod en ny folkeafstemning, som vil splitte landet. B.T. Metro skriver, at i en tale i parlamentet sidst på eftermiddagen i går sagde premierminister Theresa May, at afstemningen er udskudt. Hun erkendte, at aftalen stod til at blive stemt ned af et betydeligt flertal. ”Det er klart, at mens der er bred støtte til mange aspekter i aftalen, så er der ét emne, nemlig den nordirske 'bagstopper', der fortsat giver stor bekymring,” sagde hun. Det er en henvisning til et af de vigtigste punkter i aftalen. Det punkt, der skal hindre en hård grænse mellem den britiske provins Nordirland og EU-landet Irland. Grænsen holdes i aftalen åben via EU's toldunion, indtil der er indgået en handelsaftale - den såkaldte bagstopper. I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver avisens korrespondent i Storbritannien, Bjarne Nørum, blandt andet: ”Det var med overbevisning i stemmen, at den netop udpegede premierminister, Theresa May, i sommeren 2016 slog fast, hvad meningen med Brexit var. Men nu, næsten to et halvt år senere, står det med al tydelighed klart, at ingen længere ved, hvad det betyder. […] Efter en morgen fyldt med rygter bekræftede premierminister Theresa May ledsaget af højlydte buhråb sent i går eftermiddags i parlamentet, at afstemningen om Brexit-aftalen bliver udskudt, og at der dermed er totalt slinger i processen. Her gjorde hun det også klart, at selvom afstemningen er udskudt, er det fortsat dén aftale, der skal stemmes om.”

I Indblik i Jyllands-Posten kan man læse, at May har forsøgt at overbevise skeptikerne, men modstanden har vokset sig stor, mens hendes egne styrker er blevet tyndere, i takt med at den ene konservative efter den anden er deserteret til fjenden, der består af en broget flok. Nogle er vilde med EU, andre hader det som pesten, og nogle vil først og fremmest tildele den konservative regering et nederlag. Med en samlet opposition og omkring 100 af 315 konservative imod sig havde Theresa May udsigt til et af de største nederlag for en britisk regering i et århundrede. Det kunne også føre til, at hun selv blev væltet. Frem for at fortsætte mod et uundgåeligt nederlag afblæste May afstemningen. I en analyse i Information skriver Christian Bennike blandt andet: ”Theresa May havde sandsynligvis tabt afstemningen så historisk stort, at både hun og hendes deal ville have været fortid i britisk politik. [...] Nu har May i stedet købt sig tid. Hun har stadig den administrative magt i Storbritannien, men hun er reelt politisk magtesløs. Den eneste grund til, at hun ikke er faldet endnu, er, at ingen af hendes modstandere kan formulere et reelt alternativ - de kan sige nej og nej og nej, men ikke samle et flertal bag sig for noget som helst. Mays Brexit-forhandler er allerede ankommet med toget til Bruxelles på jagt efter en bedre aftale.”

Malene Wind, dansk professor og leder af Center for Europæisk politik ved Institut for statskundskab, vurderer i en artikel i Ekstra Bladet, at Mays udsættelse er et forsøg på at redde sit eget skind, at den britiske premierminister i går valgte den noget uventede løsning ikke at aflyse den endelige afstemning om skilsmisseaftalen med EU, men i stedet udskyde smerten. Børsen skriver, at Labour-leder Jeremy Corbyn overvejer ifølge britiske medier at fremsætte et mistillidsvotum inden for de kommende dage, men afventer lige nu for ikke at komme til at samle Det Konservative Parti på et tidspunkt, hvor regeringspartiet er ved at falde fra hinanden. Samtidig er der også dyb splittelse internt i regeringen om vejen frem, hvis det ikke lykkes May at sikre sig et flertal senere hen. Ifølge Jyllands-Posten nævnes fire mænd og én kvinde hyppigst som mulige kandidater til at tage over efter Theresa May. Der er tale om Johnson, Sajid Javid, David Davis, Dominic Raab og Amber Rudd. Men ifølge en måling i The Sunday Times er ingen af de mulige afløsere voldsomt populære i den almene befolkning.
Kilder: Politiken, s. 1, 4; B.T, s. 2; Ekstra Bladet, s. 14; Information, s. 1, 9; Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 1; B.T. Metro, s. 6; Børsen, s. 18-19; Altinget

Institutionelle anliggender: EU-lande afviser at forhandle
Alle de landsdækkende aviser skriver ligeledes, at EU-politikere afviser at genåbne Brexit-aftale, efter at Theresa May aflyste afstemningen om skilsmisseaftalen med EU i går. Kristeligt Dagblad og Børsen skriver, at May ikke får genåbnet Brexit-aftalen - i hvert fald ikke for alvor - hvis det står til den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA). "Det er utrolig vanskeligt. Der er diskussion om, hvorvidt man kan tilføje enkelte ord på den politiske erklæring. Det at forestille sig, at man kan bryde hele aftalen op - Juncker har sagt det ret tydeligt - det kommer ikke til at ske," siger Samuelsen med henvisning til EU kommissionsformand Jean-Claude Juncker. B.T. Metro skriver, at EU-præsident Donald Tusk i aftes afviste at genforhandle Brexitaftalen med Storbritannien. Det skriver han på Twitter. ”Vi vil ikke genforhandle aftalen - heller ikke bagstopperen. Men vi er klar til at diskutere, hvordan vi kan hjælpe med at få aftalen godkendt. Mens tiden løber ud, må vi også diskutere, hvor forberedte vi er på en Brexit uden aftale,” lyder det fra EU-præsidenten. Tusk oplyser, at han har indkaldt EU-ledere til et møde torsdag. Berlingske skriver, at EU har god grund til ikke at ville genforhandle, for en genforhandling underminerer unionens troværdighed ved fremtidige internationale forhandlinger. Står EU fast og nægter at ændre sin garanti for Nordirland - det såkaldte backstop - må premierminister Theresa May finde en plan B. Uden en plan vil briterne 29. marts 2019 ryge ud af EU uden aftale, og det vil være en økonomisk og politisk ruin, erkender regeringen. Den anden mulige plan B er en ny britisk folkeafstemning om EU.

Berlingske skriver ligeledes, at truslen er reel. Hvis Underhuset i dag afviser Theresa Mays EU-aftale, må briterne håbe på at blive enig med EU om et alternativ. Ellers vil de 29. marts næste år forlade EU uden en aftale, selv om flertallet af de britiske politikere ikke ønsker det. ”Der er det hele, der er på spil. Vi er i et scenarie, hvor der er en reel mulighed for, at det britiske underhus spænder ben for, at Theresa Mays aftale med EU kommer i hus,” siger Sara Hagemann, lektor i europæisk politik ved London School of Economics and Political Science. Berlingske's leder skriver: ”Tidligere nød britiske diplomater høj anseelse i Bruxelles for deres evne til at få deres synspunkter igennem. […] I dag er billedet af britisk Europa- politik et noget andet: Den politiske linje er ulogisk og uklar. Frem for at søge brugbare løsninger for Storbritanniens forhold til EU er førende britiske politikere mest optaget af at køre sig selv i stilling til at vinde magtkampe og valg. Og forvirringen går naturligvis ud over briternes evne til at få deres ønsker opfyldt i forhandlingerne med EU. […] EU har store interesser i at bevare et tæt forhold til Storbritannien i fremtiden, men der er grænser for, hvor langt vi kan gå for at få en Brexit-aftale endeligt på plads. Der er gode grunde til, at EU-landene har afvist de mest vidtgående britiske forestillinger om at få fri adgang til EU's indre marked uden at følge de samme regler som andre EU-lande. Det ville skabe ulige konkurrencevilkår. Der er også gode grunde til, at EU har stået fast på, at Storbritannien ikke ensidigt skal have lov til at indføre en hård grænsekontrol på grænsen mellem Irland og Nordirland.”

Jyllands-Posten leder skriver: ”Beskeden fra Bruxelles mandag aften er, at der intet er at forhandle om. Spørgsmålet er, om det vitterlig er i EU's interesse at være kategorisk vel vidende, at det ikke kun vil medføre, at Storbritannien vælter ud af EU, men formentlig også kastes ud i et parlamentsvalg, der kan sende den revolutionsromantiske socialist Jeremy Corbyn ind i Downing Street 10.” I Signatur i Politiken skriver der blandt andet: ”I dag kender I - og vi i resten af EU - alternativerne til fortsat britisk medlemskab af EU. De er i bedste fald noget rod. De færreste briter vil undvære Europa som nærmeste samhandelspartnere. De færreste briter vil undvære at være en del af det ubegrænsede indre marked. Toldunionen? Hvorfor stå udenfor og indføre det bøvl, der fører med? […] Selvfølgelig skal i være velkommen tilbage, gode briter. Ret beset har forhandlingerne om Brexit også vist, at EU ligeledes kan klare sig uden Storbritannien. Men ideen om samarbejde er langt stærkere end forslaget om splittelse. Fælles ansvarlighed er nu engang mere attraktivt end at være kappes med de andre i et permanent egotrip. […] Hold et nyt valg og en ny folkeafstemning. Nu ved I - modsat sidste gang - hvad I stemmer om. Hvis I vælger at blive i EU, er det en skål værd. For Storbritannien og for Europa.” I en analyse i Børsen skriver Rune Wriedt Larsen, korrespondent, om emnet: ” I Underhuset fastslog hun, at hun nu vil rejse til Bruxelles for at sikre nye garantier fra EU. Garantier for, at EU vil hjælpe til med til at forhindre, at Brexitaftalens nødløsning for den irske grænse nogensinde kommer i brug. Men beroligende ord fra EU's øverste luftlag vil langt fra være nok for Mays modstandere. Brexit-fløjen i Det Konservative Parti hader bagstoppet, fordi det vil begrænse briternes mulighed for at indgå handelsaftaler. Mays støtteparti DUP hader bagstoppet, fordi det vil stille nordirerne anderledes end resten af briterne. Ingen af dem har tænkt sig at stemme for Brexit-aftalen uden en juridisk bindende tekst, der sikrer, at bagstoppet højest bliver midlertidigt. Det ved May, efter 19 måneders lange og hårde forhandlinger med EU, at Bruxelles ikke har tænkt sig at give. Kaosset der udspiller sig i Westminster i disse dage er ikke bare et sammenstød mellem forskellige visioner for Brexit - det er også et sammenstød mellem forskellige forestillinger om Storbritanniens forhandlingsstyrke over for EU.”
Kilder: Politiken, s. 7; Berlingske, s. 2, 4-5, 6; Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 6; Børsen, s. 18-19

Institutionelle anliggender: Pundet dykker efter fornyet usikkerhed om Brexit
Flere af dagens aviser skriver, at en i forvejen dårlig aktiedag i Europa blev gjort endnu værre, da Storbritanniens premierminister, Theresa May, ud på dagen bekræftede, at der ikke bliver nogen afstemning om Storbritanniens skilsmisseaftale med EU tirsdag. Ifølge Jyllands-Posten faldt valutaen med 2 procent i forhold til sit højeste punkt mandag, og ramte laveste niveau i mere end 20 måneder. ”Årsagen er, at den politiske usikkerhed er steget markant. Kan Theresa May overleve som partileder og dermed premierminister? Kan hun få noget ud af yderligere forhandlinger med EU? Er de forskellige fløje af det britiske Underhus villige til at indgå et kompromis? Det er svært at svare fyldestgørende på nogen af spørgsmålene,” skriver Danske Bank-senioranalytiker Mikael Olai Milhøj i en analyse. Berlingske skriver, at siden briterne 23. juni 2016 valgte at stemme sig ud af EU, har den britiske valuta fungeret som et barometer for Brexit-usikkerheden, og de seneste dage har barometret slået kraftigt ud. Pundet faldt i går til 8,24 kr., hvilket er omkring det laveste niveau siden starten af september, mens det over for dollaren drattede til 1,26 - det laveste siden juni 2017. EU har kategorisk afvist at genforhandle aftalen, og pundets fald tyder på, at markederne ikke tror, at May får success med sin plan, siger Neil Wilson, chefanalytiker hos handelsplatformen Markets.com. ”Det er helt sikkert kun modige investorer, der tør købe pund lige nu. Men på den anden side, er chancerne for en folkeafstemning steget og det kan give lidt håb til pund-optimisterne,” siger Neil Wilson. To britiske hedgefonde, der er delvist ejet af to af leave-kampagnens mest fremtrædende finansielle støtter, har shortet britiske aktier for millioner af pund inden for bl.a. detailbranchen, banker og bilindustrien. Det skriver det britiske medie The Guardian ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske skriver, at usikkerheden om Brexit også skaber usikkerhed blandt virksomhederne i Storbritannien. Konsulentfirmaet Ennovas globale benchmark-undersøgelse ”Global Employee and Leadership Index”, viser, at frygten for at blive fyret breder sig i de internationale virksomheder i Storbritannien. Undersøgelsen bygger på op til 10.000 medarbejdere i Storbritannien. Det står i modsætning til medarbejderne i de britiske virksomheder, der føler en øget tryghed i deres ansættelse. Dansk Industri har mange medlemmer, som har datterselskaber eller afdelinger i Storbritannien. Og chefanalytiker Allan Sørensen er ikke overrasket over resultaterne i undersøgelsen fra Ennova. ”Brexit fører desværre til, at Storbritannien udtræder af EUs indre marked. Det kan dermed være helt naturligt for nogle af de internationale virksomheder at genoverveje deres placering. Skal de flytte virksomheden til et andet EU-land, så deres virksomhed også i fremtiden kan være en del af EU's indre marked?,” siger Allan Sørensen.

Berlingske skriver ligeledes i en analyse af Ulrik Brige, økonomisk redaktør: ”Det er ikke kun usikkerheden om selve skilsmissen, der trykker. Spørgsmålet er også, hvad der sker med britiske handelsforhold med tredjelande (uden for EU), når overgangsordningen forhåbentlig træder i kraft til marts? Og ”det lange sigt” efter overgangsordningens ophør ved udgangen af 2020 er pludselig ikke længere væk, end at tidshorisonten for større materiel- og bygningsinvesteringer rækker godt ind i tiden efter et Brexit. […] Usikkerheden på grund af Brexit er en væsentlig faktor, men i mange sektorer er mangel på kvalificeret arbejdskraft også hæmmende.” Mens usikkerheden om briternes udtræden af EU vokser og vokser, fortsætter forberedelserne af et såkaldt hårdt Brexit ufortrødent hos de danske myndigheder, skriver Børsen. Udenrigsministeriet oplyser, at et af fokusområderne for myndighederne netop nu er vilkårene for de knap 18.000 briter, der er bosat i Danmark, samt de mellem 20.000 og 80.000 danskere, der anslås at bo i Storbritannien (Briterne fører ikke kontrol med antallet af danskere i Storbritannien). Man kigger på, hvordan borgernes rettigheder håndteres bedst muligt, hvis det ender med, at briterne forlader EU uden en aftale 29. marts 2019.
Kilder: Børsen, s. 19, 26, 28; Jyllands-Posten, s. 5; Berlingske, s. 10, 11, 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: FN-pagt vedtaget
Altinget skriver i går, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag underskrev den omdiskuterede FN-migrationspagt. Pagten skal endeligt vedtages på FN's Generalforsamling i New York 19. december, hvor Danmark også vil fremvise en stemmeforklaring, der har til hensigt at forklare, hvordan Danmark forstår FN-migrationspagten. FN-pagten har de seneste uger skabt voldsom debat. Den er – som den danske statsminister flere gange understregede i sin tale - ikke juridisk bindende, men danner en fælles ramme blandt FN-landene for, hvordan migranter skal behandles. Det skriver Jyllands-Posten. Den indeholder blandt andet en hensigt om at sidestille særligt sårbare migranter med flygtninge og at stoppe offentlig finansiering af medier, der udbreder intolerance over for migranter. Desuden skal det være lettere at hjemsende migranter. Allerede inden Løkke gik på talerstolen, fremlagde den danske regering et udkast til den stemmeforklaring, som man sammen med blandt andet Norge, Holland og Litauen har tænkt sig at afgive, når pagten skal endeligt vedtages i næste uge. Heri understreges blandt andet landenes suverænitet, mediers ytringsfrihed , og at lande bevarer retten til fortsat at kunne straffe også indsmuglede migranter. Statsministeren mener ikke, at man kan sætte spørgsmålstegn ved Danmarks forhandlingsevne i FN-regi, når der kort før tilslutning viser sig brug for en stemmeforklaring med i alt otte punkter, der skal præciseres: ”Når jeg valgt at tage det initiativ, så er det for at prøve at give et ordentligt svar til de mennesker, der er bekymrede og har læst den her erklæring, som en vis herre læser Biblen. Det er politisk klogt at få præciseret, hvad der er op og ned,” siger statsministeren. Politiken skriver, at statsministeren langtfra høstede samme applaus for sin stemmeforklaring som sine tyske, belgiske og spanske kolleger. Men han fik diskret ros af Angela Merkel for at møde op. Berlingske skriver, at den 34 sider lange erklæring - ”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration” - har været forhandlet i FN-regi siden 2016 og indeholder 23 målsætninger, der skal bidrage til, at verdens lande samarbejder bedst muligt om migration. Ulovlig migration fra især afrikanske lande skal bekæmpes, mens lovlige migranters rettigheder skal sikres. Samtidig gentages det i dokumentet, at verdens lande har pligt til at hjemtage egne statsborgere, såfremt disse opholder sig ulovligt i et andet land.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 9, 10-11; Politiken, s. 5; Altinget, mandag

Klima: Polen er sort, men USA endnu sortere på FNs store klimamøde
Flere af dagens aviser skriver om FN-klimakonference COP24, der nu er gået ind i sin anden og afgørende uge i den polske industriby Katowice. Berlingske skriver, at modsætningerne står i kø til konferencen. På den ene side er klodens nationer samlet her i byens vrimlende kongrescenter med det udtrykkelige formål at redde kloden fra farlige klimaforandringer. Klimaambitionerne skal højnes, og milliarder af dollar finansieres for at hjælpe sårbare og fattige nationer på vej mod en sikker og grøn fremtid. På den anden side spiller kul - det mest CO2 udledende af samtlige fossile brændsler - en overraskende central rolle på mødet. Dette skyldes ikke mindst, at årets COP24 finder sted lige i hjertet af værtslandet Polens store kulminedistrikt - næsten som en løftet pegefinger til verden om, at det såkaldte sorte guld stadig er et energi- og vækstfundament for en lang række nationer, ikke mindst Polen selv. Under et centralt møde mellem klimaforhandlere i weekenden ønskede USA sammen med Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait ikke officielt at byde en aktuel og helt central klimarapport fra FN's klimapanel, IPCC, ”velkommen” som en del af forhandlingsgrundlaget. I stedet vil man blot tage rapporten ”til efterretning”, som det hedder. De fire landes holdning skabte frustration blandt mange andre lande og regioner, herunder EU og sammenslutningen af truede østater, for uden klar konsensus om en FN-tekst, kan den ikke vedtages.

Information skriver, at USA på mødet mandag gennemførte en kontroversiel seance om at fremme den amerikanske og globale brug af kul, olie og gas, stik imod Parisaftalen og appellerne fra FN's klimapanel IPCC. USA's præsident Donald Trump har for længst bebudet USA's udtræden af Parisaftalen, men da det ifølge reglerne først kan ske i november 2020 - næsten sammenfaldende med præsidentvalget - er der blevet spekuleret i, om den amerikanske delegation her på klimamødet mon ville forholde sig neutralt-observerende, måske tillade sine erfarne COP-forhandlere et konstruktivt manøvrerum eller køre præsidentens hårde, klimakritiske linje. I dag er der ikke megen tvivl: Donald Trumps skygge hviler tungt over forhandlerne. Politiken skriver, at supermagten også vakte opsigt lørdag aften, da landet uventet lagde afstand til den seneste store klimarapport fra FN - en rapport, der konkluderede, at klodens CO2-udslip skal reduceres drastisk. Præsident Trump har gjort det klart, at han er uenig i truslen fra den globale opvarmning og vil støtte landets kulindustri. ”Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen i USA er ude af trit med resten af verden, når det gælder klimaet,” siger Elan Strait, klimadirektør for WWF Verdensnaturfonden i USA. EU er i fuld gang, og store lande som Kina og Indien har indikeret, at de gerne vil øge tempoet. Men USA, verdens næststørste udleder af drivhusgasser efter Kina, har derimod taget et stort skridt baglæns under Trump. Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten: ”Danmark skal i EU holde vores kulafhængige venner op på, at de også skal levere forandringer, men vi er med på, at fra nu af skal strukturfonde og landbrugsstøtte kanaliseres over i at skabe gode job, der bidrager til vores fælles opgave om nuludledning i 2050. […] Det er vigtigt i EU, hvor et stort land som Polen spiller en væsentlig politisk rolle, men også andre lande har industrier, som er afhængige af kul- og brunkulproduktion eller oplever, at omlægningen væk fra fossile brændsler vil ødelægge deres livsgrundlag. Der er ikke tvivl om, at meget kul skal blive i jorden, og at oliepumperne skal stå stille, hvis vi skal nå vores klimamålsætninger. Derfor er det påkrævet, at vi italesætter, hvordan nedbringelse af CO2-udledninger ikke bliver vejen til arbejdsløshed og økonomisk nedtur.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Mario Mehren, administrerende direktør i Wintershall, investor i Nord Stream 2, blandt andet: ”Den igangværende FN-klimakonference i Katowice i Polen, der slutter fredag 14. december, har slået en ting helt fast: Vi kan ikke klare os uden gas som energikilde i den nærmeste fremtid. Selv ikke, hvis vi gerne ville. Vindmøller alene gør simpelthen ikke jobbet. Gas er samtidig nøglen til at nå verdens klimamål. Den moderne og effektive gasledning Nord Stream 2 vil hjælpe til at nå EU's emissionsmål. Rørledningsgas er det bedre alternativ til den mere CO2-intensive kondenserede naturgas fra USA, både fra et økonomisk og et miljømæssigt perspektiv. […] I den offentlige debat om Nord Stream 2 har vi bemærket en række udokumenterede skræmmescenarier og anklager. Det er vores håb, at disse udokumenterede anklager trods alt ikke kan sløre det faktum, at Nord Stream 2 er et kommercielt projekt baseret på én ganske enkel forudsætning: Europa har brug for gas, Rusland har gas. […] Vi håber på en snarlig beslutning om tilladelsen til at færdiggøre Nord Stream 2-rørledningen, så Europa sikres den naturgas, der er brug for.”
Kilder: Politiken, s. 7; Altinget; Berlingske, s. 9; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 20

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Skatteminister langer ud efter tech-giganters ringe bidrag
Berlingske skriver, at den danske statskasse hvert år går glip af mange penge, fordi en række internationale selskaber enten betaler meget lidt eller slet ingenting i skat. Særligt tech-giganter som Facebook, Apple og Google er blevet kritiseret for, at de tjener enorme summer på det europæiske marked, men samtidig efterlader alt for lidt i de europæiske statskasser. Nu møder tech-giganterne også kritik fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). EU-Kommissionen præsenterede i foråret et udspil til beskatning af digitale virksomheder. Her foreslog EU-Kommissionen en ny digital skat på tre procent af omsætningen på store digitale virksomheder som Apple, Amazon, Facebook, Google og Microsoft. Beslutningen om en ny digital skat er dog blevet udskudt til næste år, og blandt andet den danske regering er modstander af den digitale skat, fortæller Karsten Lauritzen: ”Vi er fortaler for nogle ændrede regler af digitalt driftsted, hvor man laver de fælles internationale skatteregler om, sådan at Facebook, Google, Apple og så videre kommer til at betale mere i skat dér, hvor de har deres omsætning, og værdien bliver skabt,” siger skatteministeren.
Kilde: Berlingske, s. 6

Sikkerhedspolitik: Påvirkningskampagner er en gråzone
Påvirkningskampagner har meget høj prioritet hos efterretningstjenesterne i Danmark og i det politiske system, skriver Berlingske. Regeringen har fremsat et lovforslag, som skal gøre det nemmere at straffe ”påvirkningsagenter” med op til 12 års fængsel, ligesom Forsvarets Efterretningstjeneste har helliget en stor del af sin årlige risikovurdering og det tilhørende pressemøde til at tale om truslen fra russiske påvirkningskampagner. Det skyldes blandt andet, at Rusland anvender påvirkningskampagner som et integreret element af landets udenrigspolitik og at muligheden for at føre en påvirkningskampagne er blevet demokratiseret med de sociale medier og andre cyberredskaber. ”Ruslands vigtigste strategiske mål er stadig at være en ligevægtig stormagt med USA og betragter ikke samarbejde med USA og eller med Vesten som et mål i sig selv. Rusland ser stormagtspolitik som en kampplads, hvor man kan udfordre hinanden, og Rusland ser lige nu rigtigt gode muligheder for at styrke sit niveau over for et Vesten, som Rusland i stor grad ser være i forfald og splittet. De ser muligheden for at styrke den splittelse, især med fokus på at hjælpe til opbrud i det transatlantiske forhold, men også i de interne forhold i de enkelte lande inden for EU og NATO,” siger Peter Dahl Thruelsen, chef for Politisk & Militær Analysesektor i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Kilde: Berlingske, s. 13

Institutionelle anliggender: Nordeuropa mangler forståelse for Sydeuropas økonomiske udfordringer
Christen Sørensen, fhv. overvismand, skriver i en kronik i Berlingske blandt andet: ”Skyldes opgøret om det italienske 2019-budget kun en umulig befolkning, der har valgt en umulig regering? Dette kunne man tro ud fra den hjemlige offentlige debat. Men så simpelt er det desværre ikke. Opgøret er også en konsekvens af de forkerte økonomiske spilleregler, som styrer den økonomiske politik i EU. Og hvis disse ikke ændres, risikerer euro-samarbejdet at kollapse. […] Men EU-landenes økonomisk-politiske spilleregler fokuserer for det første alt for ensidigt på de offentlige finanser, der som anført ikke kan begrundes i et fagligt udgangspunkt, men kun i et ideologisk. For det andet er det kun underskudslande, der i realiteten pålægges at skulle ændre økonomisk politik, selv om historiske erfaringer tydeligt viser, at dette er uholdbart i et samarbejde mellem lande. Det fejlagtige udgangspunkt for EU's økonomiske spilleregler kom især tydeligt frem efter finanskrisen. Alle fire euro-lande, Grækenland, Irland, Spanien og Portugal, der kom i meget alvorlige problemer efter finanskrisen, havde alle meget store betalingsbalanceproblemer. Men to af landene - Spanien og Irland - havde ligefrem overskud på den offentlige saldo, hvorfor der heller ikke udgik tilstrækkelige advarsler fra de grundlæggende spilleregler i EU's økonomiske og monetære union. Opgøret om den italienske regerings 2019-budget bør føre til et konstruktivt kompromis, hvor ikke blot Italiens 2019-budget justeres, og hvor der tages et konkret initiativ til en fagligt baseret justering af spillereglerne bag EU's økonomiske politik. Men desværre er der grund til at være ret så pessimistisk over for denne mulighed.”
Kilde: Berlingske, s. 1, 28-29

Institutionelle anliggender: Fransk bobo har mistet enhver form for solidaritet med ”resten”
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus og forfatter, blandt andet: ”I Frankrig er det helt konkret bobo - bourgeois-bohème - betegnelsen for den klasse af veluddannede, velhavende, evigtunge, modebevidste og mildt miljøbevidste, der mere og mere har overtaget Paris og andre globaliserede vækstcentre i Frankrig og skubbet arbejdere og lavere middelklasse stadigt længere ud i Udkantsfrankrig. […] Økonomisk ulighed er ikke noget, fransk bobo gør meget ved i praksis, selv om man i princippet er imod den. Man har mistet enhver form for solidaritet med "resten" - af Macron betegnet som "de uduelige" og "de dovne" i det franske samfund. For Macron er også bobo, ligesom sine rådgivere og sin hustru, som gerne betegnes som chic-bobo. […] Endnu en bobo er "stjerneøkonomen" Thomas Piketty, som til gengæld synes at mene det alvorligt med at ville gøre noget mod uligheden, ikke blot i Frankrig, men i hele EU. Mandag udsendte han sammen med 50 andre økonomer, historikere og tidligere politikere et manifest baseret på den idé - som ikke er forkert - at EU er stivnet i handlingslammet bureaukrati, og at de rige konsekvent betaler for lidt til det fælles. Vil EU genoprette tilliden, skriver de, må unionen bevise, at den er i stand til at skabe samarbejde om at få dem, der har tjent på globaliseringen til at bidrage meget mere til finansieringen af den offentlige sektor. Så de rige skal beskattes, så det kan mærkes. Fint. Men altså via et forslag, der ville betyde "meget mere EU", på bekostning af nationalstaterne.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Ny leder for Tysklands konservative er Merkel med et twist
Lukas A. Lausen, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35, skriver i en kronik på Altinget blandt andet: ”Det er ingen nyhed, at Tyskland, sammen med Frankrig, er den absolut vigtigste spiller i Den Europæiske Union. Siden Kul- og Stålunionen og Rom-traktaternes underskrift i 1957 har vores sydlige nabo med sin enorme økonomi og geografiske størrelse bestemt retningen for det europæiske samarbejde. Mest af alt blev dette tydeligt under de sidste ti års to store kriser, finans- og flygtningekrisen. Tysklands næsten karikerede rolle som Europas strenge kassemester har i høj grad bidraget til den stadig store arbejdsløshed i Sydeuropa og har i flere omgange ført til næsten-exit fra både EU og euro-samarbejdet for Grækenland. I flygtningekrisen blev Angela Merkels "Wir schaffen dass" efterfølgende symbolet for mange på, at tilstrømningen til Europa gik for hurtigt, og at politikere over hele kontinentet havde mistet grebet om magten. […] På de andre store beslutninger, som EU i disse år står overfor, med Merkels foreslåede EU-hær, sikkerhedsudfordringerne i øst og den generelle opbrudsstemning i EU-solidariteten vil Merkels linje nok bestå i fremtiden. […] Når Merkels efterfølger nu sætter sig i det store kontor i Konrad-Adenauer-Haus i Berlin, er der altså meget, der bliver, som vi kender det. Men for Europa og for Danmark er hendes valg endnu en reminder om, hvor vigtig en rolle Tyskland spiller.”
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Europas jøder føler sig truet af stigende antisemitisme
Både Jyllands-Posten, Berlingske og Kristeligt Dagblad skriver om en ny rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FRA, der blev offentliggjort mandag. FRA har foretaget en omfattende undersøgelse af antisemitismen i 12 af EU's medlemslande. 90 procent af de adspurgte mener, at antisemitismen er stigende i deres land, ligesom 90 procent siger, at det især er et problem på de sociale medier. 30 procent føler sig truet i det offentlige rum, især i østlande som Polen, men også i Tyskland og Frankrig, skriver Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at Danmark hører til de lande i Europa, hvor oplevelsen af antisemitisme med afstand er mindst hos personer, der identificerer sig selv som jøder. I såvel Danmark som generelt i de 12 EU-lande viser den nye rapport en oplevelse af antisemitisme i vækst. Af de i alt 16.395 respondenter vurderer 63 procent, at problemet er vokset "meget" over de seneste fem år.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5

Sikkerhedspolitik: EU's forsvarstog kører - og Danmark er efterladt på perronen
Altinget skriver at Jorge Domecq, leder af EU's forsvarsagentur, tegnede linjen skarpt op på European Defence Industry-konferencen i Bruxelles. 2018 har været det hidtil mest intensive EU-år, hvad angår forsvarspolitik - og man er kun lige begyndt. Nok har Det Europæiske Forsvarsagentur snart 15 år bag sig, men det er de seneste 12 måneder, hvor fundamentet for et stærkere, dyrere og mere forpligtende EU-forsvar for alvor er blevet støbt. 34 tiltag er på tegnebrættet i et af de mest ambitiøse militære samarbejder, Bruxelles endnu har sat sammen, men ifølge eksperter går Danmark blip af noget.
Kilde: Altinget

Klima: Danmark halter efter EU's nye klimastrategi
I et debatindlæg på Altinget skriver Camilla Damsø Pedersen, energipolitisk chef, Dansk Byggeri: ”I EU-Kommissionens nye klimastrategi er visionen klar: EU skal være klimaneutralt inden 2050. I Dansk Byggeri er vi meget positive over for udmeldingen fra et EU, der begynder at blive mere og mere ambitiøst på klimaområdet. I alle strategiens scenarier spiller energieffektivitet en nøglerolle. EU-Kommissionen lægger op til, at energiforbruget i EU inden 2050 skal reduceres med næsten 50 procent i forhold til 2005. […] I Danmark er der desværre ikke helt det samme fokus på energibesparelser i bygninger som i EU. Der er i den grad behov for, at regeringen og Folketinget i højere grad tænker bygninger ind, når Folketinget de kommende måneder skal forhandle om klimapolitikken herhjemme. Ikke mindre end 40 procent af energiforbruget i Danmark og EU bliver brugt i vores bygninger. […] Danmark har muligheden for at spille en nøglerolle som foregangsland i EU. Men det kræver, at vi er langt mere ambitiøse i vores energi- og klimapolitik, når det kommer til energibesparelser i bygninger.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: EU-lande vil arbejde for nye straffe
Holland lancerede med bred støtte fra andre EU-lande ideen om nye og hurtigere sanktioner. Sanktionerne skal ramme personer og ikke lande. Forslaget blev rejst på et møde mellem EU-landenes udenrigsministre mandag og går groft sagt ud på at indefryse værdier og vedtage indrejseforbud for enkeltpersoner, der menes at forbryde sig mod menneskerettighederne. Det skriver Berlingske. EU's udenrigschef, Federica Mogherini, oplyste, at man nu ville nedsætte et ekspertråd, så nye sanktioner ikke overlapper muligheder i de eksisterende lovrammer. I interne EU-forhandlinger har initiativlandet peget på blandt andet slaveri i Afrika for at illustrere nødvendigheden af initiativet. Holland kalder da også sit forslag ”EU menneskerettigheds-sanktioner”.
Kilde: Berlingske, s. 9

Institutionelle anliggender: Briterne kan fortryde Brexit
Berlingske og Altinget skriver, at EU-Domstolen har afgjort, at Storbritannien kan aflyse Brexit uden at søge accept fra de øvrige EU-lande ved hjælp af artikel 50, og dermed dermed annullere landets exit. ”Det står Storbritannien frit for unilateralt at ophæve meddelelsen om intentionen om at trække sig ud af EU,” fastslog EU-Domstolen i en pressemeddelelse ifølge Jyllands-Posten. Af dommen fremgik det også, at muligheden står åben, så længe en skilsmisseaftale mellem EU og det pågældende medlemsland ikke er trådt i kraft. Dommen beskriver også en mulighed for en forlænget forhandlingsperiode på op til 18 måneder, hvis briterne før den officielle udtrædelsesdato 29. marts skulle give udtryk for over for EU, at man alligevel vil blive i unionen. Sådan et scenarie ville dog kræve enstemmighed mellem EU og de 27 EU-lande at tillade.
Kilder: Altinget, mandag; Berlingske, s. 5

Detaljer

Publikationsdato
11. december 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark