Tirsdag den 11. februar

Tophistorier

Ekspert om Merkels parti: ”Mandag var ikke en god nyhed for EU”
Kristeligt Dagblad skriver, at Annegret Kramp-Karrenbauer – også kendt som AKK, formand for Tysklands kristeligt demokratiske regeringsparti CDU, går af efter valgkaos i delstaten Thüringen, hvor både hendes partifæller og højre nationalister hjalp en ministerpræsident til magten. Valgkaosset i Thüringen er resultatet af, at det stadig bliver sværere for de øvrige partier at samle en flertalsregering uden om AfD - det samme kan blive tilfældet efter næste tyske forbundsdagsvalg, som skal afholdes senest i 2021. Jyllands-Posten skriver, at ovenpå AKK’s exit som formand for CDU, kan partiet blive mere EU-skeptisk, vurderer den tyske EU-ekspert Josef Janning. ”Mandag var ikke en god nyhed for EU. Der kommer ingen Europa-politiske initiativer fra Tyskland i den kommende tid,” mener Janning - og det er selv om Tyskland skal have EU-formandskabet i anden halvdel af 2020. Ifølge Janning vil CDU, uanset hvem der overtager ledelsen af partiet, formentligt rykke til højre. ”Der kommer en nogenlunde stærk bevægelse inden for CDU, der vil genopdage det konservative. Når man ser tilbage på Merkel og AKK, var det deres fejl, at de ikke sikrede flanken til højre,” mener Janning. ”Det er på nuværende tidspunkt stadig uklart, om ledelsen i CDU gør sig det klart, at man skal træffe en beslutning. Enten skal partiet sige højt, at man fortsætter i Merkels fodspor, eller at man rykker til højre,” mener den tyske politolog Werner Patzelt, der også privat har rådgivet CDU. I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister, Venstre blandt andet: ”Valget i den tyske delstat Thüringen endte i kaos, da de borgerlige allierede sig med det stærkt højreorienterede parti AfD. Der er i hele EU brug for, at der tages afstand fra dem, der anfægter det liberale demokrati, vi er fælles om. […] Der har længe været kritik af AKKs lederskab, som mange i partiet finder for svagt. Men hendes manglende evne til at slå igennem i Thüringen synes at have været dråben, der fik bægeret til at flyde over. […] Tre ud af de seneste fire tyske forbundsregeringer har været ”store koalitioner”. Det giver plads for yderfløjene, og det har især AfD lukreret på. Partiet startede oprindeligt som en stilfærdig protest mod den pris, Tyskland har betalt på euroens alter i EU, men stifterne blev skubbet til side af højtråbende ekstremister, der især prædiker fremmedhad og historiefornægtelse. […] Denne klummeskriver er fuld af beundring for fru Merkels standhaftighed - og helt enig i, at AfD skal isoleres og bekæmpes. Men så må de andre partier blive dygtigere til at stå fast på de værdier, der ellers så beundringsværdigt har været grundlaget for det tyske demokrati. […] Der er brug for - ikke bare i Tyskland, men i hele EU - at der tages afstand fra dem, der anfægter det liberale demokrati, vi er fælles om. Det nytter ikke bare at sige, at vælgerne har jo talt, og så må vi samarbejde med dem, de har valgt.” I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Jesper Thobo-Carlsen, Europa-korrespondent, blandt andet: ”Annegret Kramp-Karrenbauer har begået mange fodfejl, siden hun for 14 måneder siden overtog ledelsen af det konservative tyske regeringsparti fra kansler Angela Merkel. […] Efter skandalevalget var det ikke partiformand Annegret Kramp-Karrenbauer, der vred armen om på partifællerne, men kansler Merkel mere end 8.000 kilometer væk på tjenesterejse i Sydafrika. Valget var ”utilgiveligt” og måtte omgøres, lød det. […] AKK, som hun kaldes, står for CDU’s beslutning om hverken at samarbejde med Die Linke eller AfD, og Thüringen er bare det seneste eksempel på, hvor store krav det stiller til CDU i de østtyske delstater, hvor de to fløjpartier er store. […] AKKs korte og uimponerende formandskarriere understreger et andet strukturelt problem for CDU. Det er svært at komme efter Angela Merkel, der stadig er en af Tysklands mest populære politikere. Hendes 15 år lange kanslertid har på mange måder været en bemærkelsesværdig succesfuld og stabil periode i Tysklands historie, hvor landet har indtaget en central rolle som stabilitetsanker og moderne forbillede for mange europæere. […] I de seneste år har formandsposten i socialdemokratiet SPD været tysk politiks klart mest utaknemmelige job. Den tyske regering med CDU-CSU og SPD har været svækket af den interne navlebeskuelse. Nu bliver det så CDU’s tur.”
Berlingske, s. 23; Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6 (11.02.2020)

Prioritede historier

Europa-Parlamentets sikkerhed i fokus efter besøg af spionsigtede iranere
Få dage før eksiliranere blev anholdt og sigtet for spionage i Danmark mødtes politikere i Europa-Parlamentet med selvsamme eksiliranere. Det skriver Jyllands-Posten. Nu lyder meldingen fra parlamentets vicepræsident, Fabio Massimo Castaldo fra Femstjernebevægelsen i Italien, at ”Europa-Parlamentet skal skærpe sikkerheden og udvise større forsigtighed, når man giver gæster akkreditering”. ”Jeg vil overbringe denne hændelse til præsidenten (David Sassoli, red.) med henblik på at styrke samarbejdet mellem europæiske myndigheder og mellem europæiske og nationale myndigheder for at højne sikkerheden og afværge situationer som disse,” lyder det fra Fabio Massimo Castaldo. Magnus Ranstorp, forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, mener, at det er den helt rigtige beslutning at granske sikkerheden i Europa-Parlamentet på baggrund af denne sag. ”Man vil ikke give legitimitet til grupper, som potentielt opererer ulovligt. Særligt møder med den øverste ledelse i Europa-Parlamentet bør kun ske, når man har foretaget alle de nødvendige sikkerhedsmæssige vurderinger. Denne sag viser en svaghed i systemet, som nu formentlig bliver lukket,” siger Ranstorp. Ifølge PET har de tre eksiliranere, der nu er fængslet, udført spionage for Saudi-Arabien. En gennemgang af deres sociale profiler viser, at de samtidig har mødtes med toppolitikere og internationale forskere, uden at de danske myndigheder har grebet ind. Jyllands-Posten har gennemgået de sigtedes sociale medieprofiler, hvilket viser, at de spionsigtede har haft en eksklusiv adgang til både politikere og folk med stor indflydelse i både amerikansk og mellemøstlig sikkerhedspolitik, hvilket vækker stor bekymring internationalt.
Jyllands-Posten, s. 1, 4-5 (11.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Det ømme punkt: Arbejderne fik et gavekort, ikke en musketer-ed
I en politisk kommentar i Politiken skriver Kristian Madsen, politisk kommentator blandt andet: ”Overenskomstdramaet er flyttet fra fabriksgulvet til velfærdsindustrien. Årets overenskomstforhandlinger har hidtil været som at se en fodboldkamp i en slutrunde, hvor begge hold går videre, hvis den ender 0-0. […] Det største gennembrud for ligestillingen mellem kønnene i Danmark i de sidste 25 år er f.eks. uden sammenligning overenskomsternes barselsfond, der i dag sikrer, at det ikke koster en virksomhed penge, hvis en ansat bliver gravid. […] Det eneste, der i den nye overenskomst rigtigt har karakter af fælles projekt, er et begrænset initiativ om øremærket barsel med løn til faderen. Men meget sigende er det reelt en ordning, som EU vil tvinge arbejdsmarkedet til at gennemføre. Så kunne de lige så godt selv tage æren.”
Politiken, s. 2 (11.02.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Massefyringer i bilindustrien fortsætter
Jyllands-Posten skriver, at i 2019 meddelte verdens bilproducenter, at mere end 80.000 jobs vil blive nedlagt. Hovedparten i USA, Tyskland og Storbritannien. Det sker som et led i omstillingen fra biler med forbrændingsmotor til elbiler. Bilindustrien er ikke uvæsentlig for verdensøkonomien. Den britiske rekrutteringskoncern Fircroft har lavet beregninger, der viser, at hvis bilindustrien var et land, ville den være verdens sjette største økonomi. Derfor har ændringer i beskæftigelse, salg, økonomi og strategi meget gennemgribende konsekvenser. Beregninger fra Center for Automotive Research (CAR) ved Universität Duisburg-Essen viser, at frem mod 2030 vil 234.000 job i tysk bilindustri og dens underleverandører blive overflødige som følge af elektrificeringen. I Storbritannien er der stor usikkerhed omkring tiden efter Brexit. Vil handelen med biler mellem EU og Storbritannien forblive toldfri - eller ender britisk bileksport med at blive ramt af de samme toldsatser, som gælder for eksporten af biler fra USA til EU, hvor importtolden i EU i dag er på 10 procent.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (11.02.2020)

Institutionelle anliggender

Brexit er mit livs mest udfordrende arbejdsopgave
Kristeligt Dagblad skriver, at da Lars Thuesen blev udnævnt til dansk ambassadør i London blev det en af de vigtigste opgaver i hans 30 år i udenrigstjenesten. Ifølge Berlingske har han været Danmarks ambassadør i London siden 1. september 2017. I forbindelse med hans 60-års fødselsdag onsdag, bringer Kristeligt Dagblad et portræt af Lars Thuesen, som blandt andet siger: ”Men jeg er også kommet på et tidspunkt, hvor det, der sker, vil have enorme konsekvenser fremover, og hvor der er meget på spil i forhold til Danmark og EU. Brexit er uden sammenligning den mest udfordrende arbejdsopgave. Det er ikke svært at møde begejstret hver dag og arbejde mange timer uden problemer.”
Kristeligt Dagblad, s. 12; Berlingske, s. 21 (11.02.2020)

Klima

Hvis ikke klimakampen føres globalt, bliver Danmark bare fattigere
I et debatindlæg i Information skriver Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri, blandt andet: ”Hvis Danmarks CO2-målsætning reelt skal gavne klimaet, må målet nås ved at nedbringe den samlede CO2udledning. Ikke blot ved at skubbe udledningen til udlandet. […] Kun én økonom hejser et flag i forhold til risikoen for at sende CO2-udledningen til udlandet. Det afvises straks af andre, der påpeger, at det spørgsmål kun er relevant, hvis det gjaldt om at reducere vores globale CO2-aftryk. Men vent! Det er jo det, det gælder om. Danmarks CO2-målsætning er sat for at gavne klimaet. Så nytter det ingenting, hvis det kun handler om at reducere udledningen på dansk grund. […] Spiller højere CO2-afgift ingen rolle? Jo, bestemt! Først og fremmest ved at Danmark hæver sin CO2-afgift, så udledninger uden for EU's kvotesektor koster det samme som udledninger inden for kvotesektoren. […] Dernæst bør Danmark arbejde for at øge EU's samlede klimaambition, herunder via færre gratis CO2-kvoter til for eksempel luftfarten. Det vil øge kvoteprisen yderligere - og dermed også den danske CO2-afgift. At beskatte dansk CO2-udledning højere end EU's kvotepris vil uundgåeligt flytte udledningen til udlandet, hvor produktionen ofte er mindre miljøvenlig end i Danmark. Mens EU-arbejdet pågår, bør vi fokusere på, hvad der ellers kan gøres for at mindske CO2udledningen. […] I det hele taget er det fornuftigt at fokusere på områder, hvor det klimavenlige valg er overbeskattet. Så får vi både en CO2-gevinst og en samfundsøkonomisk gevinst. […] Vi er nødt til at sikre, at vores klimaindsats reelt er bæredygtig. Både for det globale klima og for samfundsøkonomien.”
Information, s. 17 (11.02.2020)

Udenrigspolitik

Den russiske elite er historiens værste, målt på dens moral
Berlingske skriver, at Rusland det seneste århundrede to gange har brændt hele staten ned til jorden og opbygget den på ny. Præsident Putin forsøger nu på ny, at genopfinde russisk politik. Hvilket den anerkendte russiske politolog Dmitrij Trenin, der er direktør for tænketanken Carnegie Moscow, i et interview med Berlingske også siger er nødvendigt. ”Hvis det lykkes, vil det være kronen på hans værk, og noget han virkeligt kan være stolt af,” siger Dmitrij Trenin. Trenin tror, at forfatningsændringerne og en ny regering er Putins første skridt i forsøg på at give det videre til nogle andre. Stadigvæk vil det grundlæggende være et autoritært system med en stærk præsident i midten, men der skal være bedre balance mellem magtens grene. Det skal ikke længere være tilstrækkeligt at være loyal over for præsidenten for at holde en toppost, men man skal også være nogenlunde kompetent og relativt ren. ”Det håber jeg i hvert fald er Putins ambition. Det burde det være,” siger Trenin. I interviewet fortæller Trenin også, at for Rusland er sejren i Anden Verdenskrig den største historiske bedrift for Rusland nogensinde -og det betragtes som en grundsøjle i russernes selvopfattelse, at de her stod sammen og ofrede mere end nogen andre for at slå Hitler tilbage. Mange russere opfattede det derfor også som direkte blasfemisk i efteråret, da Europa-Parlamentet i en resolution gav Sovjetunionen en lige så stor del af skylden som Tyskland for udbruddet af Anden Verdenskrig. ”Der er meget få ting, der er hellige i Ruslands politiske historie. Folk er delt i spørgsmålet om den russiske revolution og om Sovjetunionens sammenbrud. Men den ene ting, der forener alle, er krigen og sejrsdagen 9. maj 1945. På den ene side var det den værste periode i Ruslands historie. På den anden side var det den mest glorværdige,” siger Trenin.
Berlingske, s. 10-11 (11.02.2020)

Økonomi

Få danske erhvervs obligationer på markedet - men flere er på vej
Børsen skriver, at udvalget af virksomhedsobligationer er langt større i Sverige og Norge end i Danmark. Dog mener eksperter, at Danmark nærmer sig. Ifølge Henrik Franck, der er direktør og partner i Formuepleje, skyldes det, at antallet af danske virksomhedsobligationer så småt er på vej op, at de lave renter gør det billigere for virksomheder at udstede obligationer imens globalisering sikrer et større marked. “Og i takt, med at flere virksomheder er blevet kapitalfondsejede, er de også begyndt at udstede virksomhedsobligationer,” siger Henrik Franck, der også påpeger, at den tendens giver adgang til at investere i virksomheder, hvis aktier slet ikke er børsnoterede. “De selskaber, som er ejet af kapitalfonde, er typisk ret hårdt gældsat. Det finansierer de med en kombination af bankgæld og obligationer,” siger Kristian Brinch Hansen, obligationschef i Investering & Tryghed, der er enig i, at kapitalfondene har medført flere obligationer. ”Det er stadig et ret lille marked. Virksomhederne har traditionelt været finansieret af banker, og i nogle tilfælde af direkte lån. Det har været den europæiske model. Den amerikanske model har været lige omvendt, gennem obligationsmarkedet,” tilføjer Kristian Brinch Hansen. Han fortsætter: ”Det, som er vigtigt, er opkøbsprogrammet fra ECB og den meget lempelige pengepolitik i diverse centralbanker. Det understøtter alle risikoaktiver, hermed også de mere risikobetonede erhvervsobligationer”.
Børsen, s. 18-19 (11.02.2020)