Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. maj 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 11. maj

Tophistorier

Stadig lang vej til skotsk selvstændighed efter valgsejr til nationalistpartiet SNP
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det skotske valg, som blev afgjort i weekenden. Skotlands Nationalparti, Scottish National Party (SNP), vandt 64 af lokalparlamentets 129 pladser. Dermed mangler partiet ét mandat for at have absolut flertal i det skotske parlament, men kan sammen med partiet, De Grønne, der også er for selvstændighed, sikre sig et flertal. SNP's formand og landets førsteminister, Nicola Sturgeon, havde sat næsen op efter 65 mandater for at øge presset mod regeringen i London for at få en ny folkeafstemning om løsrivelse, men sådan gik det ikke, skriver flere af mandagens og weekendens aviser. I en sejrstale efter valget slog Sturgeon dog fast, at en ny uafhængigshedsafstemning er "folkets vilje", skriver Information mandag. Ifølge The Guardian sagde hun blandt andet: "Når man kigger på valgets resultat, kan hverken Boris Johnson eller nogen anden simpelthen demokratisk retfærdiggøre at blokere for den skotske befolknings ret til selv at definere vores fremtid."

Der er dog flere bump på Skotlands vej til selvstændighed fra Storbritannien, mener Michael Keating, som er professor ved University of Aberdeen. Det skriver Information mandag. Keating minder for det første om, at Sturgeon har sagt, at en eventuel afstemning først skal finde sted efter coronakrisen, som lige nu er hendes politiske førsteprioritet. Derudover skal Skotland have tilladelse fra Boris Johnson og hans regering i London for at kunne holde afstemningen, hvilket Johnson indtil videre har afvist i skarpe vendinger. Lørdag aften afviste den britiske regering - allerede få minutter efter at valgstederne lukkede torsdag aften - at en ny afstemning kan komme på tale, skriver Jyllands-Posten søndag. Johnson gentog budskabet over for The Telegraph lørdag morgen. Og selvom det lykkes SNP at få gennemtrumfet en folkeafstemning på den anden side af coronakrisen, er det ikke ensbetydende med, at den resulterer i skotsk selvstændighed, skriver Information mandag. Da Skotland sidst stemte om spørgsmålet tilbage i 2014, sagde et flertal på 55 procent af befolkningen ja til at blive i den britiske union. Siden har Storbritannien i juni 2016 dog stemt for at forlade EU og tog dermed Skotland med. Dengang stemte 62 procent af skotterne imod Brexit, hvilket er en af de primære årsager til, at mange mener, at en ny afstemning om skotsk selvstændighed er berettiget under et årti efter den seneste. Til Kristeligt Dagblad mandag siger Michael Keating: "Det vil være amoralsk at nægte en folkeafstemning, for den britiske union har altid anerkendt skotternes ret til at søge selvstændighed, hvilket vil kræve en folkeafstemning. Argumentet imod er, at vi er for tæt på den sidste folkeafstemning," med henvisning til folkeafstemningen i 2014. Den engelske statskundskabsprofessor, Tim Bale, fra Queen Mary University i London er enig: "Boris Johnson bryder sig sikkert ikke om det. Men SNP og De Grønne både kan og vil kræve, at de har mandatet til en ny folkeafstemning, og vi vil måske se, at premierministeren vil forsøge at blokere det ved domstolene. Men medlemskabet af den britiske union er ikke mindre frivilligt end medlemskabet af EU, hvorfor det vil være moralsk svært at argumentere imod ønsket," siger han ifølge Kristeligt Dagblad mandag. B.T. skriver mandag, at premierminister, Boris Johnson, har indkaldt lederne af landene i Det Forenede Kongerige til stormøde for at drøfte fremtiden og økonomien oven på coronapandemien.

I Politiken mandag kan man under overskriften "Styrket mandat til skotske uafhængighedspartier" læse en analyse af Nilas Heinskou, Europakorrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Kæmpesejr til skotske nationalister må bekymre Boris Johnson. Hans egen Brexit-succes viser, hvor svært det kan blive at holde kongeriget samlet. [...] Scottish National Party (SNP) fik 64 af de 129 pladser i Holyrood, det skotske parlament, som følge af torsdagens valg. Og det, vel at mærke efter at SNP har haft regeringsmagten i Skotland igennem 14 år. Førsteminister Nicola Sturgeon mener, at valgsejren giver et klart mandat til at gennemføre SNP's altoverskyggende mærkesag: En ny folkeafstemning om løsrivelse fra Det Forenede Kongerige. [...] Førsteministeren har ret i, at et komfortabelt flertal i det skotske parlament nu bakker op om en folkeafstemning, når man tæller De Grønnes 8 mandater med. En samlet fremgang til de to partier på 3 mandater. Men procentvis er Skotland splittet i to stort set lige store dele i det altdominerende spørgsmål i skotsk politik. Den ene halvdel af skotterne stemte i torsdags på partier, der vil beholde kongeriget samlet. Den anden halvdel stemte på partier, der arbejder for løsrivelse. Ved folkeafstemningen om uafhængighed i 2014 stemte 55 procent imod, og 45 procent for, men siden har Brexit givet uafhængighedsbevægelsen vind i sejlene, så meningsmålingerne nu spår stort set dødt løb. [...] Nicola Sturgeon sagde efter valget, at den første politiske opgave bliver genrejsningen efter coronaepidemien. Derfor kommer afstemningen ikke lige med det samme. Men den kommer, forsikrede hun. Og hun vil absolut ikke have noget imod en direkte duel med Johnson, der er så upopulær i Skotland, at de konservative end ikke brugte ham i valgkampen. [...] Regeringen i London står indtil videre fast på, at Skotland ikke bør få en ny afstemning, men de går på listetæer af frygt for at blive kaldt antidemokratiske. [...] Boris Johnson vil i længden få svært ved at nægte en ny folkeafstemning, hvis det folkelige pres i Skotland varer ved eller vokser."

I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Synet på nationalstaten er en af tidens store skillelinjer, især i Europa. [...] Kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene er til løbende debat, og mange ønsker et europæisk snarere end et nationalt svar på tidens mange udfordringer. Spørgsmålet kompliceres af, at en del af dem, der ser nationalstaten som uddøende i Europa, utvivlsomt støtter oprettelsen af f.eks. en selvstændig palæstinensisk stat eller sympatiserer med løsrivelsesbevægelser andre steder på kloden. Men nu har et stort flertal af skotter ved det netop overståede parlamentsvalg i hvert fald sendt et glasklart signal fra den virkelige virkelighed: Drømmen om en løsrivelse fra Det Forenede Kongerige i form af et selvstændigt Skotland lever i bedste velgående. [...] Skotland minder igen om, at det er alt for tidligt at erklære nationalstaten som sådan for en udgående model. Dens fascinationskraft er usvækket. Coronakrisen har ydermere været hård ved EU som både organisation og vision. Når det strammer til, hytter nationalstaterne tydeligvis sig selv. Brexit er i sig selv symptomatisk. Det kan man begræde eller hilse velkomment. Men Skotland føjer sig ind i billedet: Ønsket om at få sin egen stat går på tværs af mange teorier."

Berlingske bringer mandag en analyse af Poul Høi, Berlingskes korrepondent i Storbritannien. Han skriver blandt andet: "Boris Johnson forsøger at snakke udenom, men det kan han ikke blive ved med, for det forsvinder valgresultatet ikke af: Et flertal af de skotske vælgere har stemt for en ny folkeafstemning og potentielt for skotsk uafhængighed, og den skotske regering har nu et mandat for at kræve det. [...] Boris Johnson har tidligere sagt, at han ikke vil tillade sådan en folkeafstemning, og hans kabinetsminister, Michael Gove, kaldte søndag kravet om en ny afstemning for "en vildmand". [...] Boris Johnson og andre konservative kan godt forsøge at bilde sig selv ind, at skotterne ikke har stemt for en ny folkeafstemning og for uafhængighed. Men det vil være selvbedrag, og det går problemet ikke væk af, skriver Lamont i Daily Mail. "Truslen om en løsrivelse er nu så klar og ødelæggende, at det kræver al premierministerens opmærksomhed." Og det er en kendsgerning."

I Politiken kan man lørdag læse en analyse af Nilas Heinskou, Europakorrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Det blev udlagt som et politisk jordskælv i britiske medier, da Labour torsdag for første gang nogensinde tabte Hartlepool, traditionelt en trofast rød arbejderby i Nordøstengland. [...] Boris Johnson rider videre på den Brexit-bølge, der har har bragt ham ind i Downing Street 10. Mange Brexit-tilhængere fra arbejderklassen føler sig ikke hjemme hos Labour. Som professor John Curtice fra Strathclyde Universitet siger til BBC: "Labours nederlag i Hartlepool er den mest dramatiske illustration af, at partiet indtil videre har fejlet i at skabe forbindelse til de vælgere fra arbejderklassen, som stemte for Brexit". [...] Freden kan dog blive kortvarig. Det mest spændende af torsdagens britiske valg foregik i Skotland, hvor vægerne skulle sammensætte et nyt parlament, der måske vil lægge kimen til en opsplitning af Det Forenede Kongerige. Stemmerne bliver først talt op i løbet af weekenden, men meningsmålingerne har spået en storsejr til de partier, som ønsker skotsk selvstændighed. Det er i særlig grad skilsmissen fra EU, der har boostet uafhængighedsbevægelsen. Brexit-bølgen er næppe færdig med at skylle ind over kongeriget."
Information, mandag, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 8, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 18, mandag, s. 22; Berlingske, mandag, s. 15; B.T., mandag, s. 10 (10.05.2021)

Frederiksen afviser at pege fingre ad USA
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver at USA's præsident, Joe Biden, onsdag meddelte, at USA støtter et forslag om at suspendere vaccinepatenter. EU meldte sig torsdag klar til at "diskutere" patentafgivelser. Formålet med den midlertidige suspendering er, at bl.a. udviklingslande bliver i stand til at producere vacciner mod covid-19. Den tankegang er dog baseret på en misforstået opfattelse af patentsystemet, mener Kim Wagner, som er partner i konsulentvirksomheden Plougmann Vingtoft, der rådgiver om bl.a. patenter inden for medicinalbranchen. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Der findes ikke noget patent på covid-19-vacciner. Vi taler om det som en bageopskrift, og som om der ligger et patent på hver covid-19-vaccine, og et patent dækker hele produktet. Det findes slet ikke," siger han og tilføjer: "Det at opnå et patent er en lang og møjsommelig proces, som normalt tager fire-fem år. " Han forklarer, at visse teknologier, der benyttes i produktionen af vacciner, givetvis er patentbeskyttede, og hvis man ophæver disse patenter, vil andre virksomheder kunne udnytte teknologien til alt muligt andet, som ikke nødvendigvis relaterer til vaccineproduktion. Wagner tror ikke på, at det vil hjælpe lande som Indien at suspendere patenter. De rige lande bør i stedet hjælpe og demonstrere omsorg på andre måder, mener han. "Hvis man skulle gøre noget fra USA's side, så skulle man måske dele ud af nogle af de millioner af doser vacciner, som man har i overskud," udtaler han.
To af de største danske farmagiganter, Novo Nordisk og Leo Pharma, advarer også mod at sætte patenter på pause i kampen mod covid-pandemien, skriver Børsen mandag. Ifølge de to medicinalselskaber kan det få alvorlige konsekvenser, også for andre lægemidler, hvis vaccinepatenter sættes på pause. "Vi mener, at intellektuel ejendomsret hjælper med til at udbrede viden til gavn for patienter og sundhedssystemer verden over, og vi ser således ikke patentophævelse som en bæredygtig løsning for de globale sundhedsproblemer, verden står over for," lyder det i en mail fra Novos pressetalsperson til Børsen. Også Leo Pharmas kommunikationsdirektør, Henrik Kyndlev, advarer mod at suspendere vaccinepatenter. "Patenter er afgørende for, at der investeres i forskning, og er dermed en afgørende forudsætning for frembringelse af nye, innovative behandlinger, der kan hjælpe patienter - uanset sygdomsområde," skriver han i en mail. Postdoc på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet og ekspert i medicinske patenter, Jakob Wested, ser både vægtige argumenter for og imod at suspendere patenterne på coronavaccinerne, skriver Information lørdag. "Vi er i en exceptionel situation, og det system, vi har, er lavet til en normal situation. Det er ikke gearet til sådan en krise, så jeg synes, det er fair at tænke ud af boksen," udtaler han. Argumenterne imod er dog også betydelige. "Man kan ikke bare dele opskriften, og så kan alle lave det samme. Det kræver også håndelag. Der er brug for en vidensoverførsel, som rækker ud over patenterne. Man skal lære de andre op," forklarer Wested, som vurderer, at det vil tage mindst et år, før nye vaccinefabrikker kan producere mRNA-vacciner.

Ved et uformelt EU-topmøde i Portugal fredag-lørdag blev spørgsmålet om patenterne drøftet, skriver Børsen mandag. EU-præsidenten, Charles Michel, sagde efter mødet, at forslaget om at suspendere patenterne “ikke på kort sigt er den magiske løsning. Men vi er parate til at tage emnet op, så snart der ligger et konkret forslag på bordet.” Hvis suspendering af vaccinepatenterne skal vedtages, skal det ske ved enstemmighed mellem 164 lande i WTO. I Jyllands-Posten søndag kan man læse, at flere EU-chefer på det interne EU-topmøde lørdag formiddag udtrykte frustrationen over USA's ageren. USA har endnu ikke sendt nogle af de doser, der er produceret i landet, ud til resten af verden. EU har til sammenligning eksporteret omkring halvdelen af de vacciner, der foreløbig er produceret i unioen. "Det er vigtigt at sikre, at vaccinationerne bliver fair fordelt i verden. EU er verdens apotek og åben for resten af verden. Vi har produceret 400 mio. doser, og 200 mio. er eksporteret til 19 forskellige lande i verden. Vi opfordrer andre til at gøre det samme. Det er den bedste måde at undgå flaskehalse og mangel på vacciner på," lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun mødte journalisterne. Kansler, Angela Merkel, som deltog i mødet via videolink, sagde efterfølgende, at hun også mener, at USA skal begynde at dele sine vacciner: "Nu, da en stor del af den amerikanske befolkning er blevet vaccineret, håber jeg, at vi kan komme frem til fri udveksling af komponenter og åbningen af markedet for vacciner," sagde Merkel og tilføjede, at EU's praksis med at eksportere en stor del af de producerede doser burde "være grundreglen". Kritikken mod USA kommer efter Biden åbnede for at ophæve selskabernes patenter. Der breder sig i EU en villighed for at gå i den retning, men der er samtidig en erkendelse af, at det dels kan hæmme innovationen i fremtiden, hvis virksomheder kan miste patenter, og at det ikke vil føre til øget produktion på kort sigt, da vaccinefremstilling er så kompliceret, at det ikke er nok blot at frigive opskriften. Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) vil gerne "kigge" på USA's forslag om midlertidigt at frigive patenterne på covid-19-vaccinerne. Samme holdning havde hun også med til EU-topmødet i Portugal. Men med ordvalget, "at kigge på", gør hun det klart, at hun ikke mener, at det er den oplagte vej at gå, skriver Politiken lørdag. "Det afgørende er målet, og det er, at der bliver vacciner nok til verden. Og i mine øjne er det først og fremmest et kapacitetsproblem, for der bliver simpelthen ikke produceret vacciner nok," sagde Frederiksen og tilføjede: "Jeg vil langt hellere bruge tiden på at få øget produktionen. Det gælder i Europa, men det gælder i høj grad også i USA, som ikke decideret har nogen stor eksport af vaccinerne endnu."

I Jyllands-Postens leder lørdag kan man under overskriften "Meningsløs populisme" blandt andet læse: "Nærmest ud af det blå har USA's præsident, Joe Biden, stillet sig bag et ønske fra store udviklingslande som Indien og Sydafrika om at suspendere de internationale regler for intellektuel ejendomsret for covid-19-vacciner. Umiddelbart kan det lyde sympatisk, og Verdenshandelsorganisationen, WTO, har da også i sine regelsæt mulighed for at dispensere i særlige tilfælde, forudsat at samtlige 164 medlemslande er enige, da beslutninger som udgangspunkt træffes ved konsensus. Udmeldingen fra Det Hvide Hus har prompte fået venstrefløjspopulister til at mene, at Danmark bør stille sig bag den amerikanske præsident. Statsminister Mette Frederiksen har forud for mødet med sine EU-kollegaer indtaget en mere afventende holdning. [...] Den ubehagelige sandhed for venstrefløjen og andre antikapitalister er, at en dispensation fra patenterne ikke vil skaffe flere doser vaccine. Ikke alene vil det tage måneder at etablere de nødvendige produktionsfaciliteter med det specialiserede produktionsudstyr, der er påkrævet til vaccineproduktion. Der vil også opstå hård konkurrence om at få fat i de essentielle ingredienser, der ikke er hyldevarer. Sidst, men ikke mindst, vil ingen have produktansvaret, hvis patentrettighederne er suspenderet. [...] Hvad der har fået præsident Biden til at snigløbe den amerikanske medicinalindustri, står ikke klart. Medmindre han er dårligt rådgivet, er der tale om populisme af et bekymrende tilsnit samt et knæfald for venstrefløjen i USA, da en suspension af patenterne vil være ensbetydende med at forære ekstremt vigtig viden til bl.a. Kina, hvilket er idioti. Der er behov for en aftale om at maksimere produktionen af coronavacciner, men det skal ske i samarbejde med rettighedshaverne. Ikke alene vil det være den hurtigste og mest effektive vej; det vil også være den eneste forstandige."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Peter Nielsen, finansanalytiker, MPhil i økonomi, blandt andet: "Præsident Biden støtter en midlertidig ophævelse af medicinalgiganternes patenter på covid-19-vacciner, har han noget overraskende meddelt. Både EU og den danske statsminister har tidligere udtalt sig afvisende om idéen. Årsagen til Bidens støtte er dog simpel: Patenterne kan koste os kampen mod virussen. [...] Tvangslicenser, eller ”nødlicenser”, som de også omtales af deres fortalere, er en vigtig undtagelse i WTO's regulering af patentrettigheder. De tillader regeringer at udstede midlertidige licenser til produktion og import af kopipræparater under folkesundhedskriser. [...] Særligt Sydafrika og Indien har under pandemien arbejdet for, at undtagelsen aktiveres i WTO-regi. Tidligere har USA, og som nævnt også Danmark og EU, hvor flere af de store patentejere skaber arbejdspladser og betaler skat, indtil videre stejlet ved tanken om tvangslicenser. Et typisk argument imod er, at indgreb fjerner det finansielle incitament til innovation. Dette er dog langtfra åbenlyst. [...] Muligheden for tvangslicenser bør aktiveres, når det giver mening. Derfor bør den danske regering og EU ligesom den amerikanske præsident bakke op om udviklingslandenes ønske om tvangslicenser. Om ikke andet så for vores egen skyld."

I et læserbrev i Berlingske lørdag skriver Peter Nielsen blandt andet: "Præsident Biden har 5. maj erklæret sit ønske om en midlertidig ophævelse af patenter på covid-19-vacciner. EU og Danmark bør bakke op om ønsket. Det kan nemlig vise sig som en forudsætning for at opnå den globale immunitet, der forhindrer folkesundhedskriser som den, vi netop nu ser i Indien og andre udviklingslande, og fremkomsten af nye mutationer, der undergraver vores egen vaccinationsindsats."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 26, søndag, 12, 40, mandag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 15; Politiken, lørdag, s. 7, Børsen, mandag, s. 20; Information, lørdag, s. 12-15 (10.05.2021)

Prioriterede historier

S-plan blev forsøgt i Rwanda, men farlige bådture fortsatte
Et af regeringens hovedargumenter for at flyve asylsøgere fra Danmark til et modtagecenter uden for Europa er, at det skal modvirke migranternes farlige rejse over Middelhavet, men erfaring viser, at trafikken over Middelhavet langtfra kan stoppes med et modtagecenter, skriver Jyllands-Posten lørdag. I en årrække havde Israel nemlig en aftale med Rwanda, som fik penge for at modtage migranter, men mange af dem blev ikke i landet og nogle søgte mod Vesten igen. FN's flygtningeorganisation, UNHCR, kunne efter at have talt med flere migranter i Rom i 2018 beskrive, hvordan ”mange efterfølgende forsøgte farlige videre rejser i Afrika eller til Europa”. Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, mener dog stadig, at de danske modtagecentre kan modvirke rejser over Middelhavet, hvis andre EU-lande følger trop, for så vil migranter vide, at de flyves retur, hvis de søger asyl i EU. ”Det er et skridt på vejen, og jeg har da en forhåbning om, at andre lande vil lade sig inspirere af vores model,” siger han.

I Ugens Debat i Berlingske lørdag skriver journalist Troels Heeger blandt andet: ”Luftige samarbejdsaftaler og hemmelige besøg i afrikanske lande skal bane vejen for regeringens planer om et modtagecenter for asylansøgere i et land uden for EU. […] Som et såkaldt forståelsespapir indeholder aftalen, der blev underskrevet af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen under et besøg i Rwanda, ganske vist ingen juridisk bindende tilsagn om oprettelsen af et modtagecenter for asylansøgere i det afrikanske land. Forståelsespapiret lægger til gengæld heller ikke skjul på den danske regerings planer om at ændre på ”det nuværende asylsystems negative incitamentsstrukturer” ved at placere behandlingen af spontane asylansøgninger uden for EU. Ifølge Jyllands-Posten har danske embedsmænd ligeledes besøgt Etiopien og Tunesien for at føre samtaler om samarbejde på migrationsområdet, herunder de danske ambitioner om et modtagecenter uden for EU. Bilaterale forhandlinger med afrikanske ledere imponerer ikke Europabevægelsens formand, Stine Bosse, der anklager regeringen for at lade nationale prioriteter veje tungere end de europæiske idealer om samarbejde og solidaritet. ”Vi er et af de lande, der ikke aktivt støtter op om at finde varige og bæredygtige europæiske løsninger. Til gengæld bruger vi kræfter på at rejse rundt i Rwanda på egen hånd,” siger Stine Bosse og peger på manglende dansk kompromisvilje i EUs langvarige, men forgæves bestræbelser på at udvikle en fælleseuropæisk asylpolitik med en obligatorisk kvotefordeling af asylansøgere.”

Ekstra bladet skriver blandt andet i sin leder søndag: ”Hvorfor er det lige, at Danmark skriver under på asyl-aftaler med et udemokratisk land 6700 kilometer væk, hvor der endda er dokumenteret overgreb på flygtninge? Vi ved det ikke. Men måske var Cirkus Rwandas forestilling alligevel ikke så tosset endda for regeringen. Mens publikum sad og kiggede på de gakkede indslag i manegen, skete der noget vigtigt uden for projektørlyset: Regeringens store slagnummer i valgkampen, en såkaldt 'retfærdig og realistisk' asylpolitik, har nemlig vist sig ikke at holde til mødet med de barske realiteter. […] Desuden skulle man lave en aftale med FN om at huse folk, der fik tildelt asyl i de endnu ikke eksisterende danske modtagecentre uden for EU. En sådan aftale er ikke præsenteret. Asyl-løfterne var - sammen med løftet om tidligere pension til 'Arne' - det, der rev tænderne ud af munden på især Dansk Folkeparti, og som sikrede Mette Frederiksen valgsejren. Løfterne forvitrer og samler støv, mens Cirkus Rwandas artister ruller rundt i savsmulden.”

I ’Borgen Lige På’ i Ekstra Bladet søndag skriver kommentator Hans Engell blandt andet: ”Hvad er der galt med et danskstyret asylcenter i Rwanda? Jeg fatter ikke alt det bøvl omkring integrationsminister Mathias Tesfayes forhandlinger om et dansk projekt i Afrika. Er det en nyhed? Nej. Allerede for tre år siden præsenterede S et udlændingeudspil, som på helt afgørende punkter brød med 40 års dansk udlændingepolitik. […] Nu er sandhedens time kommet, og sandelig om vi ikke har fået en minister, der omsætter sine valgudspil til konkret politik. […] Danmark er offer for andres kyniske spekulation i menneskehandel, og så længe butikken fungerer, milliarderne på menneskesmugling triller ind, kommer asylsøgerne. Det er den trafik, der skal stoppes. Og når EU regeres af bovlamme snakkemaskiner, vælger den danske regering af køre solo. […] Og så er der det fine udland. Tænk hvor forfærdeligt, hvis eliten af diplomater i Washington, Bruxelles eller FN bliver sure på os. Eller hvis de overbetalte mandariner i EU-systemerne tager sig til næsen. Lad dem fare. Det udspil, integrationsminister Mathias Tesfaye nu forbereder med et modtagecenter i Rwanda eller et andet afrikansk land, udgør et historisk kursskifte.”

Altinget bringer søndag en kommentar af embedsmand og freelanceskribent Johanne Dalgaard, som blandt andet skriver: ”Forvirringen har været stor både omkring det lovforslag fremsat af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der skal muliggøre indkvartering af flygtninge og asylbehandling i lande uden for EU, og omkring de gådefulde "dialoger", som regeringen åbenbart har ligget i med regimerne i Tunesien, Etiopien, Rwanda og Egypten vedrørende "asylsamarbejde". Angiveligt skulle regeringens projekt føre til et "mere retfærdigt og humant asylsystem" end det nuværende. Det er svært overhovedet at blive klog på, om regeringen selv regner med, at eksport af asylsystemet kan blive en realitet, og om den vitterligt er villig til helt ublu at tilsidesætte Danmarks internationale forpligtelser på området. Den indgåede rammeaftale med Rwandas regering konkretiserer ikke noget om oprettelse af et modtagecenter. Klart står det dog, at regeringen i sin stræben efter at blive anset for den barskeste udlændingestrammer i Christiansborg-klassen er villig til både at alliere sig med udemokratiske regimer - og til at fordreje virkeligheden i et fuldkommen surrealistisk omfang i forsøget på at bevare et overfladisk skin af legitimitet over hele forehavendet. […] Jeg er personligt færdig med at blive overrasket over, hvor langt man i Danmark er villig til at gå, for at undgå at tage et reelt ansvar for at hjælpe denne verdens elendige.”

Søs Marie Serup, B.T.s politiske kommentator skriver blandt andet lørdag: ”Det står efterhånden klart, at der slet ikke er tale om et nærhedshensyn, men derimod om, at asylbehandlingen skal ske i et fjernområde - så langt fra Danmark som muligt. […] Det mest nærliggende ville naturligvis være en fælles EU-indsats, men det ville forudsætte, at Danmark sagde ja til en fordelingsnøgle af de ansøgere, som ville opnå asyl. Der er ikke udsigt til, at nogen dansk statsminister siger ja til det, blandt andet fordi det er omfattet af det danske retsforbehold i EU, men i lige så høj grad fordi det i dansk indenrigspolitik ville være en gigantisk brøler. Den gamle politiske idé om danskdrevne lejre i Afrika fik ny energi i denne uge, hvor regeringen kunne fortælle om en slags aftale med Rwanda, ligesom det er kommet frem, at en topdiplomat også har været i dialog med Egypten. Der er store udfordringer forbundet med begge lande, som ikke just er kendt for at være sikre demokratier eller særligt pertentlige med overholdelse af menneskerettigheder. […] Lejre i nærområder kan - under de rigtige forudsætninger - være en god idé. Men i små 30 år har den ikke kunnet flyve. Måske kommer den til det en dag, men her og nu er det blot endnu en tung værdipolitisk sten, regeringen har lagt i rygsækken på især De Radikale og Enhedslisten.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 1; Berlingske, lørdag, s. 8-9; Ekstra Bladet, søndag, s. 10, 32; Altinget, søndag; B.T, lørdag, s. 24 (10.05.2021)

Mette Frederiksen: Det her under jeg alle danskere
I EU arbejdes der på at lave en teknisk løsning, så borgerne kan bruge de nationale vaccinepas i alle EU-lande, skriver flere aviser. Processen med at finde en fælles løsning på coronacertifikatet, som EU-Kommissionen har kaldt et 'digitalt grønt certifikat', kører aktuelt i EU's institutioner, hvor EU-Kommissionen foreslår, at coronacertifikatet kommer til at fungere via en QR-kode med en digital signatur og oplysningerne skal verificeres gennem en portal, der oprettes af EU-Kommissionen. Efter at statsminister Mette Frederiksens (S) har drøftet spørgsmålet med EU's øvrige stats- og regeringschefer i Porto, mener hun, at de sidste tekniske brikker snart falder på plads mellem EU-landene i forhold til det coronacertifikat, der skal åbne dørene for rejser i Europa i den tidlige sommer. ”Når man står her i solen i Portugal i dag, så under man alle danskere at komme ud at opleve verden og Europa igen. Jeg føler mig ret forsikret efter diskussionerne, for alle landene har en interesse i det. Vi er ret godt kørende i Danmark. Vi har et meget velfungerende coronapas, som de fleste af os bruger et par gange om ugen i forbindelse med forskellige aktiviteter, så vi har vænnet os til det, og de muligheder, som det giver,” siger Frederiksen ifølge Ekstra Bladet og B.T. søndag.

I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver korrespondent Morten Zahle blandt andet: ”Selv om EU-landene ikke når at blive enige om et fælles coronapas, er Portugal, Spanien, Italien og Grækenland klar til at lukke gæster ind. I Danmark er rejsebranchen så småt begyndt at få noget at lave, men danskerne går primært efter rejser i sensommeren. […] Hos Spies fortæller adm. direktør Jan Vendelbo, at der er kommet gang i salget efter genåbningsplanen med de fire faser er fremlagt. Den indebærer bl.a. et EU-coronapas, et digitalt grønt certifikat, som - hvis det når at komme på plads - fra juni skal dokumentere, at borgeren enten er vaccineret, testet negativ eller har opbygget immunitet efter at have haft covid-19. […] Forhandlingerne om certifikatet er i fuld gang i Bruxelles, og ifølge statsminister Mette Frederiksen er viljen til stede for en aftale. ”Jeg oplever, at der er en meget, meget stor fælleseuropæisk vilje til, at det grønne pas skal virke, inden sommersæsonen går i gang,” sagde hun fredag, da hun ankom til et EU-topmøde i Porto. Og selv hvis det ikke lykkes at nå en EU-aftale før sommer, har de sydeuropæiske lande travlt med at fortælle, at de vil stå med åbne arme for ferietrængende danskere.”

I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver klummeskribent Ulla Terkelsen blandt andet: ”Noget af det første, der røg med pandemien, var internationale møder. De blev for farlige. I årtier har hære af indflydelsesrige personer brugt deres liv på at flyve rundt i verden for at deltage i internationale møder, konferencer, seminarer osv. Flyselskaber, hoteller og konferencecentre florerede under ”Davos-kulturen”, opkaldt efter den årlige sammenkomst i Schweiz i bjergbyen af samme navn for ledende politikere og økonomer og medløbere til møderne. […] Jeg har selv tit været i ”i øvrigt medvirkede”-gruppen ved store internationale møder. Især i 1990'erne som EU-korrespondent. Dengang sad pengene løst i lommerne i EU. I min tid var der ingen grænser for rejseaktiviteter med fryns. Topmøderne og møder for medlemslandenes ministre, uformelle som formelle, blev holdt i de lande, der på skift havde EU-formandskaberne, ikke som nu i Bruxelles. […] Ville skæbnen med denne skandale sige os noget vigtigt om vores evige susen rundt, både som hovedaktører ved internationale møder og som medløbere? Er budskabet, at vi skal passe på lidt endnu, før vi hopper på det internationale samværs karrusel igen og tror, at alt er som før? Jeg ønsker inderne god bedring. Vi skal tænke over, hvilke aktiviteter vi kan drosle ned på og måske afskaffe. Vi skal lære af pandemien frem for at opfatte den som en ulykkelig parentes.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 4; B.T., søndag, s. 11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7, søndag, s. 10, 40 (10.05.2021)

Administration

SF har modvilligt returneret penge fra EU-kampagne
Dokumenter viser, at SF er blevet bedt om at tilbagebetale 204.765 kroner, efter de iværksatte en storstilet kampagne om plastik i verdenshavene i 2017 medfinansieret af midler øremærket EU-oplysning, skriver Berlingske mandag. Inger Frydendahl, chefkonsulent i Europa-Nævnet, mener, at EU-stoffet fyldte for lidt. ”Det burde være klart for partiet, at der er tale om tilskud, som kun må bruges på debat og oplysning relateret til EU, men de har åbenbart haft en anden vurdering. Men det gør det ikke til EU-oplysning, bare man tager emner op, som EU beskæftiger sig med. For så ville det være stort set alt, der kunne få støtte fra nævnet,” siger Inger Frydendahl. Også Alternativet er blevet bedt om at betale 143.297 skattekroner tilbage, efter en kampagne i foråret 2019, som kun overfladigt beskæftigede sig med EU, skriver Berlingske søndag og mandag. Kampagnen blev i første omgang finansieret med 544.877 skattekroner fra Europa-Nævnet, men nu er de 143.297 betalt tilbage. ”Vi har vurderet, at de har brugt skattekroner øremærket EU-oplysning på noget, som ikke har tilstrækkelig meget med EU at gøre. Det er skatteyderne, der betaler, så skatteyderne har nævnet som garant for, at pengene bliver brugt på EU og ikke andet,” siger Erik Skov Christensen, formand for Europa-Nævnet. Midlerne fra Europa-Nævnet kommer ikke fra EUs pengekasser, men er derimod danske skattekroner, som Folketinget hvert år bevilger via finansloven, som nævnet så tildeler blandt andet partierne.
Berlingske, søndag, s. 26-27, mandag, s. 5 (10.05.2021)

Det digitale indre marked

EU-kommissær: GDPR har allerede bestået testen
Vera Jourová, næstformand, EU-Kommissionen (værdier og gennemsigtighed), skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Den skelsættende databeskyttelseslov, kendt som GDPR, fylder tre år i maj, hvilket giver os mulighed for at evaluere, om vi gjorde det rigtige. For nogle år siden, da vi begyndte at arbejde på loven, blev den af mange betragtet som en europæisk fiks idé. [...] Den danske databeskyttelsesmyndighed har fordoblet sit budget og personale siden 2016. Med en sådan vækst, også i ansvar, tager det altid tid, før der kommer konkrete resultater. Databeskyttelsesmyndighederne og EU-Kommissionen må arbejde bedre sammen for at adressere risici fra store aktører, som for eksempel de sociale medier, men også for at støtte op om overholdelse af reglerne i overgangen til en reel databeskyttelseskultur. GDPR har allerede bevist sin værdi, men den kan blive endnu vigtigere, når alle dens komponenter falder på plads."
Altinget, mandag (10.05.2021)

Facebooks sans for ytringsfrihed
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder søndag: ”Facebooks ”uafhængige tilsynsråd”, der har den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt som et af sine 20 medlemmer, kom i denne uge med sin om ikke første, så mest betydningsfulde vurdering. Facebook-stifteren Mark Zuckerberg besluttede den 6. januar i år at udelukke den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, fra det sociale medie på ubestemt tid. […] det er her på fjerde måned hverken holdbart eller acceptabelt, at verdens mest udbredte og mest magtfulde medie forhindrer nogen - om de er tidligere præsidenter eller gadefejere - i at benytte deres grundlovssikrede ytringsfrihed. […] lige var for den detalje, at Facebook er verdens største, mest udbredte medie og blandt de mest magtfulde. Derfor er Trumps situations vores alles situation, og derfor er den for vigtig til at overlade til et råd, som Facebook selv har nedsat og lønner. Facebook skal - ikke kun i denne situation - mødes af politisk pres fra EU, fra USA, fra Vesten, fra alle de dele af verden, som stadig tror på den frie samtale og ytringsfriheden. For kun gennem et sådant pres kan man gøre sig forhåbninger om, at mediet med tiden ser sin position og sit ansvar som udgiver i øjnene.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 36 (10.05.2021)

Styrk datatilsyn
Politiken skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Borgerne må til enhver tid kunne have tillid til, at hverken det offentlige eller virksomhederne udnytter deres viden om os til at skabe et overvågningssamfund. Vi må have tillid til, at data, der indsamles til ét formål, ikke pludselig anvendes til andre. Vi må have tillid til sikkerheden. FORUDSÆTNINGEN for den tillid er stærke regler og et tilsyn, der kan sikre deres efterlevelse. Men her svigter regeringen: For mens den ikke sparer på de store ord, så sparer den på det Datatilsyn, der skulle sikre borgernes tillid. […] Besparelserne fremstår kun endnu mere useriøse i en tid, hvor EU-Kommissionen netop har lanceret en storstilet strategi for brugen af kunstig intelligens, i erkendelse af at udviklingen på det område kan få historisk betydning. I forvejen magter Datatilsynet ikke at løse vigtige opgaver. Erhvervslivet efterlyser mere rådgivning om de regler, de skal udmønte regeringens digitale ambitioner efter. Og selv om selv vores børn udsættes for spionage fra store spilfirmaer, så fortalte Datatilsynets direktør, Christina Angela Gulisano, i weekenden til Politiken, at hun nok først kan finde midler til at gå ind i sagen til næste år. Det er beskæmmende for et land, der ser sig som digitalt foregangsland.”
Politiken, mandag, s. 1 (10.05.2021)

Finansielle anliggender

Flår penge ud af banken
En ny analyse fra Nationalbanken viser, at når en bank annoncerer, at de vil indføre negative renter, trækker danskerne penge ud af banken. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Analysen viser, at i gennemsnit faldt indlånet i bankerne med to procent de første fire måneder, efter en bank annoncerede negative renter. Men hvorfor skal man betale for at have penge stående i banken? Renten på bankkontoen er blandt andet styret af, hvad renten er hos Nationalbanken, der er bankernes bank. Hos Nationalbanken er renten på minus 0,50 procent, og det betyder, at det koster de almindelige banker at have deres penge stående hos Nationalbanken. Nationalbankens rente er delvist styret af renten hos Den Europæiske Centralbank (ECB). Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, og for at leve op til politikken er Nationalbanken nødt til at lægge sig tæt på ECB's rente. Hos ECB har renten siden 2012 været på nul procent eller negativ. Årsagen til, at ECB har indført negative renter, er, at banken har som mål at sikre en løbende inflation på to procent i eurozonen og understøtte økonomien.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 2 (10.05.2021)

Grundlæggende rettigheder

LGBT-komité: Danmark tvinger regnbuefamilier ud af landet
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Laursen, Tina Thranesen og Martin Christensen, medlemmer af LGBT komiteen. De skriver blandt andet: ”Samtidig med, at Folketinget diskuterer Polen, diskuterer Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen regnbuefamiliers ufri bevægelighed i EU. Vi kan ikke bare lade stå til, når regnbuefamilier overvejer deres fremtid i Danmark, fordi vi her på samme måde begrænser rettigheder, fordi vi synes et andet EU-lands familieanerkendelse er forkert. […] LGBT komiteen har netop for tiden en dansk-bulgarsk sag ved Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. EU-Domstolen har afgjort, at begrebet partner i direktivet om fri bevægelighed inkluderer partnere af samme køn: En rumænsk mand blev gift med en anden mand i Belgien, og Rumænien er nu dømt til at anerkende ægtefællen, når parret vil bo i landet. I sin tale sidste år om unionens tilstand sagde kommissionsformand Ursula von der Leyens: "Hvis du er forælder i ét land, er du forælder i alle lande. " Med den fri bevægelighed i hånden kæmper EU altså for regnbuefamiliernes vilkår. […] I dag trækker Danmark tæppet væk under regnbuefamilier, der flytter hertil. Det svækker vores kritik af østlandene. Vi skal understrege, at vi på ingen måde ønsker at gå Polens ærinde. Alle redskaber skal i brug for at få Polen til at efterleve de værdier, de skrev under på, da de blev medlem af EU. Men vi kan ikke bare lade stå til, når regnbuefamilier overvejer deres fremtid i Danmark, fordi vi her på samme måde begrænser rettigheder, fordi vi synes et andet EU-lands familieanerkendelse er forkert.”
Altinget, mandag (10.05.2021)

Min radiostation kom pludselig på tværs af Viktor Orbans "illiberale demokrati"
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Andras Arato, direktør for radiostationen "Klubrádió" i Budapest, blandt andet: "Jeg leder en radiostation i Budapest ved navn Klubrádió. Gennem 20 år sendte vi til et publikum på et par hundrede tusinde, holdt politikere til ansvar og overlevede på vores reklameindtægter. Vi overlevede i denne niche - uden at være kendt af mange uden for landet - indtil vi under Viktor Orbans "illiberale demokrati" pludselig kom på tværs af hans regime. Valentinsdag i år mistede vi efter flere års retssager og kamp vores sendelicens og vores radiofrekvens. Domstolene, der over det seneste årti gradvist er faldet under Orbans politiske indflydelse, gik imod os. Alligevel fortsætter vi på internettet - et stærkt symbol på modstand over for de angreb på medierne, som stadig foregår i et EU-land. Chikanen går ti år tilbage i tiden. Så snart Orbans Fidesz-parti genvandt magten i 2010, begyndte det at ville kontrollere medierne. [... ] Frem for at ødelægge mediefriheden direkte ved at anholde journalister eller censurere aviser har Orban brugt økonomiske midler til at svække de uafhængige medier. Det har været en dygtig strategi, hvor han har undgået international kritik, men langsomt taget livet af de uafhængige medier ét for ét. [...] Hvordan kan dette få lov at foregå i et EU-land, hvis charter om grundlæggende rettigheder fordrer, at: "Mediefrihed og mediernes pluralisme respekteres". EU har ignoreret, at en regering inden for dets grænser tilsidesætter demokratiske værdier og leder landet i retning af et populistisk-nationalistisk halvdiktatur, mens de opkræver penge af europæiske skatteborgere, som de bruger til at berige deres kumpaner. Det har ikke haft nogen konsekvenser for Orban. Han har erklæret en frihedskamp mod Bruxelles, og som noget enestående i verdenshistorien - eftersom Ungarn er den største modtager af EU-midler pr. indbygger - får regeringen deres erklærede fjende til at betale regningen for deres demagogiske kamp. EU kan ikke løse alle Ungarns problemer, men det kan ikke være rigtigt, at EU blot ser til, mens Orban skaffer sig af med den håndfuld uafhængige medier, der stadig opererer i landet."
Berlingske, lørdag, s. 11 (10.05.2021)

Institutionelle anliggende

Ivan Krastev: EU er regelret og forsigtigt - og taber derfor kampen om vaccinerne og økonomien
Den bulgarske forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev mener, at kampen om vacciner og økonomiske satsninger handler om at tage chancer og bryde regler. Den kamp vil EU altid tabe, da unionen bygger på regler, forudsigelighed og forsigtighed, mener Krastev. Det skriver Information lørdag. Det er kun et halvt år siden, at EU lignede krisens vestlige vinder. EU-Kommissionen havde fået godkendt det største budget i unionens historie og fremlagt en redningsplan, som skulle skabe digitale gennembrud og grøn omstilling på kontinentet. Samtidig var den amerikanske præsident til grin, og modstanden mod Kina var stigende. Det ser helt anderledes ud i dag. Vaccineudrulningen går langsommere i EU end i Storbritannien og USA, og kineserne og amerikanerne har udsigt til en langt stærkere økonomisk genopretning. Vi befinder os i en anden fase af pandemien nu, og den passer meget dårligt til de politiske institutioner i unionen og den politiske kultur i Europa, forklarer forskeren. "EU er ikke en institution, som løber store risici, desværre. Den nye amerikanske præsident har derimod lavet en kæmpesatsning, som enten kommer til at redde den amerikanske økonomi eller ødelægge den. Amerikanerne investerer tre gange så meget, som de mistede i samlet omsætning i efteråret," siger han og tilføjer: "Den amerikanske og den britiske leder sig til deres befolkninger: 'Se her, hvor mange menneske, jeg kan vaccinere! Det er det eneste, som betyder noget!' Sådan gør vi ikke i Den Europæiske Union. Og derfor ser vi nu mange steder, at europæerne først bliver utålmodige og derefter vrede. De har en fornemmelse af, at det er gået galt." Han mener ikke, at unionen har den samme handlekraft som de nationale regeringer, fordi det er en helt anderledes politisk institution. "EU kan per definition ikke erklære undtagelsestilstand for hele kontinentet. Det kan kun nationalstaterne over deres eget territorium. Og det er forklaringen på, at vi ikke fik flere af vaccinerne i EU," siger han. Ifølge Krastev har de nationale regeringsledere excelleret i at vise deres befolkninger, at de ville bryde alle reglerne for at sikre deres befolkning. "Det var enormt vigtigt for nogle af ledere at demonstrere, at de på ingen måde lod sig begrænse af EU. De købte vaccinerne fra Rusland og fra Kina, hvis det var det, der skulle til: 'Se! Vi vil gøre det umulige og det ulovlige for jer'. Og når selve det at bryde EU's regler for at træde i karakter foran sin egen befolkning bliver til en norm, så får unionen det rigtigt svært," siger han.
Information, lørdag, s. 1, 12-14 (10.05.2021)

Institutionelle anliggender

Dansk Metal på Europadagen: Stormagter står på spring for at svinge taktstokken i verdenshandlen
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Claus Jensen og Johan Moesgaard, forbundsformand og EU-chef, Dansk Metal. De skriver blandt andet: ”Den 9. maj kaldes Den Europæiske Unions fødselsdag. Sådanne mærkedage er en god anledning til at stoppe op og minde sig selv om de vigtige ting. For os er der ingen tvivl om, hvad de vigtige opgaver for EU er. Det europæiske samarbejde skal sikre, at Europa også i fremtiden er et godt sted i verden at blive født, vokse op og være lønmodtager i. EU skal også i fremtiden være en af de største økonomier i verden med stor global indflydelse og med arbejdspladser til de mange millioner europæere. Der er særligt tre store opgaver for EU, der er afgørende for Europas og den europæiske industris fremtid. Først må vi runde coronapandemien. Den er ikke til at komme udenom, for den har sat dagsordenen i Europa som i resten af verden i over et år og skabt stor økonomisk usikkerhed. […] For det andet skal EU sætte alle sejl ind på at blive verdens digitale stormagt. Det digitale vil uden tvivl kun få en endnu større rolle i fremtiden. Der er uendelig mange muligheder i al den nye teknologi, og i Europa har vi stort potentiale for at blive førende på området. […] Margrethe Vestagers strategier for industri og kunstig intelligens er en rigtig god begyndelse. Men vi skal have mere turbo på den digitale omstilling. […] For det tredje skal vi hæve blikket og tænke Europa globalt. Verden er blevet mere forbundet, og der er en global kamp om værdier. I Dansk Metal tøver vi ikke med at sige, at Europa fortsat skal være en global stormagt, når det gælder om at sikre god og ordentlig handel i verden.”
Altinget, søndag (10.05.2021)

EU-Kommissionen i Danmark: Danskerne skal blande sig i EU's fremtid
Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "På vej ud af en covid-tid som missende bjørne efter et langt vinterhi har Europa allerede taget de første og vigtige skridt ind i fremtiden. Derfor er det også interessant at se på den seneste Eurobarometerundersøgelse. Med repræsentative udsnit af befolkningen (1.010 gennemførte interviews i Danmark) og samme spørgsmål stillet i alle lande i februar og marts 2021, giver den et godt billede af, hvad europæerne synes, som er vigtigt nu, og hvad de mener om de skridt, der er taget ind i fremtiden. [...] Ifølge Eurobarometeret er danskerne generelt tilfredse, både med den danske og den europæiske håndtering. 68 procent af danskerne er nogenlunde eller meget tilfredse med EU's coronatiltag. Det er væsentligt højere end gennemsnittet for EU, som er 43 procent. Det hænger formodentlig også sammen med, at Danmark har klaret sig så relativt godt igennem sundhedskrisen. Danskerne mener særligt, at EU videre skal sikre effektive og sikre vacciner samt forberede sig på kommende kriser. Hele 73 procent af danskerne er tilbøjelige til at have tillid til, at EU træffer de rigtige beslutninger om covid i fremtiden. Covidkrisen har heller ikke givet danskerne større lyst til at melde sig ud af EU - 79 procent mener ikke, man ville klare sig bedre uden for EU - hvilket er det samme niveau som sidste år. I EU er der ikke stor appetit på udmeldelse i noget land. [...] 64 procent af danskerne er uenige i, at flere beslutninger burde træffes på EU-niveau. I EU som sådan er det 34 procent. Det bliver derfor interessant at følge debatten om Europas fremtid, hvor der er god brug for, at danskerne blander sig."
Altinget (10.05.2021)

Europa-Parlamentet skal ikke have mere magt
I en kronik i Politiken søndag skriver Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S), blandt andet: "Det blusser op fra tid til anden. Debatten om fremtidens Europa, det demokratiske underskud og de forfatningsmæssige rammer for vores europæiske samarbejde. Og nu skal vi til det igen. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om rammerne for 'Konferencen om Europas Fremtid' efter mere end et års tovtrækkeri. Det er et etårigt projekt, som gennem borgerpaneler, konferencer og debatter, skal tage temperaturen på EU-samarbejdet. Det lyder måske meget godt. En demokratisk festival, hvor borgere og lokale politikere får mulighed for at komme til orde, og hvor vi ikke bare ser glansbilledet, men også hullerne i EU-osten. [...] Jeg er bange for, at det ikke bliver tilfældet. Jeg er bange for, at vi kommer til at spilde kostbar tid med at diskutere reelt ligegyldige og verdensfjerne idéer fremfor at skabe politiske resultater, der giver brød på bordet og et job at stå op til for millioner af europæere. Min frygt er ikke ubegrundet. Jeg ser et tydeligt billede tegne sig blandt mine kollegaer i Europa-Parlamentet: For skeptikerne bliver det endnu en kærkommen lejlighed til at forme en uskøn alliance og gentage deres drøm om et Europa uden EU. For jubeloptimisterne bliver det endnu en kærkommen lejlighed til at rulle deres lange ønskeliste af højtflyvende, føderalistiske EU-tiltag ud: en fælleseuropæisk spidskandidat til kommissionsformand, transnationale lister, fælleseuropæisk skatteopkrævning og mere magt til Europa-Parlamentet på budgetspørgsmål, for bare at nævne nogle få. Ingen af delene løser imidlertid de udfordringer, EU står i og overfor. Tværtimod, bidrager det alene til at polarisere og skabe splittelse om debatten om fremtidens Europa. Da argumenterne mod skeptikerne formentlig er velkendte for læserne af denne avis, vil jeg i stedet koncentrere mig om at komme med argumenter mod jubeloptimisterne. For nok har vi brug for et stærkt EU, men vi har ikke brug for et mere magtfuldt EU. Endda slet ikke et mere magtfuld Europa-Parlament. [...] Jeg er ikke i tvivl om, at der er en fremtid for det europæiske samarbejde. Hvis vi ser EU som et redskab, der kan bruges til at finde løsninger på de store, grænseoverskridende problemer. Hvis vi fokuserer på at skabe resultater, der betyder noget: Arbejdspladser, vækst, en bæredygtig udvikling. Europa-Parlamentet har en vigtig rolle at spille, men det behøver vi ikke mere magt til. Det handler om, at bruge den magt, vi har, så den gør mest mulig positiv forskel for borgerne i Europa. Det håber jeg, at 'Konferencen om Europas Fremtid' kommer til at handle om."
Politiken, søndag, s. 5-6 (10.05.2021)

Giver EU-forbeholdene stadig mening?
I Kroniken i Politiken mandag skriver Thorsten Borring Olesen, professor ved Aarhus Universitet, blandt andet: ”Der er næsten gået tre årtier, siden Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten. Forbeholdene er blevet hellige, men tjener de stadig Danmarks interesser? […] Under overskriften ’Fremtiden er i dine hænder’ vil EU gerne i dialog med borgerne og ikke mindst de unge borgere som allerede skitseret i Laeken-erklæringen for 20 år siden. Som Ursula von der Leyen udtrykker det, handler det om at få input vedrørende sundhed, klimaændringer, gode og bæredygtige jobs i en stadig mere digital økonomi samt situationen i vores demokratiske samfund: ”Vi opfordrer europæerne til at tage ordet, dele deres bekymringer og fortælle os, hvilket Europa de ønsker at leve i”. Til befordring af denne dialog lanceres en flersproget digital platform, som alle EU’s borgere kan benytte til diskussion af deres ønsker til deres egen fremtid og vejen frem for EU og Europa som helhed. […] At adressere og præge tidens nye europæiske dagsorden er afgørende, og derfor må danskerne og de øvrige europæiske borgere stille sig det fundamentale spørgsmål: Vil min sikkerhed og velfærd blive bedst varetaget ved en tilbagetrækning til nationalstaten eller i et bredt og stærkt europæisk samarbejde? Lad dette være en opfordring til en til en engageret dansk deltagelse i konferencen om Europas fremtid.”
Politiken, mandag, s. 5-6 (10.05.2021)

Jeppe Kofod: Skal vi diskutere fremtid eller fortidens institutionskampe?
Altinget bringer søndag et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som blandt andet skriver: ”Vi har ikke brug for en ny EU-traktat for at bekæmpe internationalt skattefusk, social dumping eller klimaforandringerne. Forstå mig ret. Jeg har fuld respekt for, at man kan have politiske uenigheder om, hvilken indretning der er mest hensigtsmæssig. Men - og det er et stort men - hvis projektet skal lykkes, så bliver vi nødt til at stille os selv et simpelt spørgsmål: Er det her overhovedet relevant for almindelige politisk interesserede borgere? Det tror jeg simpelthen ikke, at det er. For jeg kan vanskeligt forestille mig noget, der ligger fjernere fra den almindelige borgers hverdag end spørgsmål om den nærmere rollefordeling mellem Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet foruden hensynet til subsidiaritetsprincippet og inddragelsen af de nationale parlamenter. Og vi gør ikke EU-samarbejdet hverken bedre, stærkere eller mere nærværende ved - for Gud ved hvilken gang - at strande til i interne magtkampe. Tro mig, jeg ved det efter fem års medlemskab af Europa-Parlamentet. […] Det sidste, som EU-samarbejdet har brug for, er endnu en langhåret institutionskamp. Det er simpelthen dræbende for det offentlige engagement. Grundtanken bag konferencen om Europas fremtid er både god og rigtig. EU-debatten bør flyttes ud af det sædvanlige politikerrum - og ud til dem, som det hele handler om, vores medborgere. Og vi må gøre en ihærdig og fælles indsats for at få andre end de vanlige Tordenskjolds soldater i tale. Jeg håber, at vi snart får lagt procesfnidderet og institutionstovtrækkeriet om Konferencen om Europas fremtid bag os. Der arbejdes på et kompromis. De bestræbelser støtter jeg.”
Altinget, søndag (10.05.2021)

Kritikere sabler grundlag for nyt EU-forslag ned
EU-Kommissionen er på vej med et forslag om bæredygtig selskabsledelse, men allerede inden forslaget er præsenteret, mødes det af kritik fra både erhvervslivet, politikere og professorer, skriver Berlingske mandag. De forventer nemlig, at forslaget både vil begrænse mulighederne for at udbetale udbytte til aktionærer, diktere, hvem der skal sammensætte selskabers bestyrelser, og stille helt nye krav til bestyrelser og ledelser i selskaber i de europæiske lande. Det er en rapport fra den anerkendte revisions- og konsulentvirksomhed EY samt en spørgeskemaundersøgelse fra EU-Kommissionen, som har vakt stor opsigt. Jesper Lau Hansen, dr.jur. og professor ved Københavns Universitet, har fulgt sagen nøje og han har tidligere udtalt om EY-rapporten og omgåelsen af nærhedsprincippet, at ”selve forslaget er ekstremt. Men for mig at se er det nærmest endnu mere bekymrende, at man kan omgå nærhedsprincippet og lovgive på så dårligt et grundlag”. ”Hvis EU kan tillade sig at lovgive på grundlag af en så tendentiøs rapport, er nærhedsprincippet reelt dødt og virkningsløst, og medlemsstaterne har tabt enhver kontrol med udviklingen,” siger han. Også EU-Kommissionens spørgeskemaundersøgelse medfører hård kritik. Professorer fra European Company Law Experts (ECLE), skriver i en kommentar: ”Svarene til spørgeskemaet vil sandsynligvis ikke afsløre hele spektret af synspunkter på dette område og på samme måde heller ikke hele spektret af mulige løsninger. Spørgeskemaet er, ligesom EY-rapporten, en forpasset mulighed og har potentialet til at sende EU-lovgivningen ned ad det forkerte spor.” Christian Wigand, Europa-Kommissionens talsperson for Justice, Equality and Rule of Law, har opfordret til at afvente det endelige forslag, inden der fældes dom og han forklarede samtidig, at der udover rapporten fra EY samt spørgeskemaundersøgelsen indgår en lang række andre studier, kilder og feedback, der alt sammen vil blive gennemgået og overvejet, inden der træffes endelige beslutninger om forslaget.
Berlingske, mandag, s. 9 (10.05.2021)

Tid til at gentænke det europæiske samarbejde: Hav vil du med EU?
Berlingske bringer søndag en kommentar af udenrigsminister Jeppe Kofod S). Han skriver blandt andet: ”Normalt diskuterer vi mest det europæiske samarbejde, når noget går galt, eller når nogen får en tosset idé i Bruxelles. Og vi har det ofte med at tage det europæiske samarbejde for givet. For vi har efterhånden vænnet os til alt det, der bare virker og de fordele, som følger med vores EU-medlemskab. For eksempel gnidningsfri handel på tværs af EU-landenes grænser uden told og bureaukrati. Eller friheden til at rejse, arbejde og studere i hele EU. Det var ikke noget, vi rigtigt tænkte over, før Brexit og coronapandemien mindede os om, at det kan være anderledes. Derfor er det europæiske samarbejde og europadagen værd at fejre. I år markerer 9. maj ikke kun europadagen, men også starten på den såkaldte ”Konference om Europas Fremtid”. Den skal i løbet af det næste år skabe en debat på tværs af Europa om, hvad borgerne vil med EU. Det trænger vi til. Det trænger EU-samarbejdet til. […] Vi har brug for endnu bedre samarbejde fremover. Vi vil også i fremtiden stå overfor nye sundhedskriser. Europa har store økonomiske udfordringer. Vi står stadig over for et massivt migrationspres på EUs ydre grænser. Og vi er mere end nogen sinde før under pres globalt - fra et stærkere og mere selvhævdende Kina og fra et mere aggressivt og autoritært Rusland. Det er ikke udfordringer, som Danmark og andre europæiske lande hver især kan klare alene. […] Men det er tid til, at vi alle sammen gentænker EU.”
Berlingske, søndag, s. 42-43 (10.05.2021)

Interne anliggender

Danmark er et uddannelsesnationalistisk land
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Cille Hald Egholm, stud.scient.pol. og formand for Konservative Studerende på Københavns Universitet, blandt andet: "Udenlandske studerende har nu en misligholdt SU-gæld på næsten én milliard kroner, og for mange EU-studerende gør brug af retten til dansk SU, i forhold til hvad SU-forliget fra 2013 tillader. Det er et problem, men det er egentlig også forståeligt. I Danmark har vi nemlig verdens højeste SU, som også EU-borgere kan gøre krav på pga. reglerne om ligestilling efter EU-retten. Desværre er de indtil nu fremlagte løsninger på problemstillingen ikke meget bedre, end problemet med for meget misligholdt gæld er. I et forsøg på at reducere antallet af udenlandske studerende satte den tidligere regering et loft over antallet af engelsksprogede uddannelser, hvilket resulterede i, at flere uddannelsesinstitutioner måtte afvise studerende eller helt lukke uddannelser. [... ] Den største konsekvens er dog efter min mening, at udenlandske studerende i mindre og mindre grad føler sig velkomne i Danmark. [...] Faktum er, at vi i Danmark er for små til at være så fjendtlige over for udenlandske studerende, som vi er i dag. Og de 200 millioner kroner i SU til EU-studerende, vi betaler ud over det loft på 442 millioner kroner, som forligskredsen aftalte i 2013, er ingenting sammenlignet med det, vi allerede nu mister, når EU-borgere forlader Danmark kort efter, de har afsluttet deres uddannelse - i stedet for at blive og arbejde og dermed bidrage til det danske samfund. [...] Det er ikke de udenlandske studerende, som er problemet, men den EU-ret, som umuliggør det for Danmark at afskære EU-borgere fra retten til SU og SU-lån - men det er dem, som må tage straffen, når regeringens løsninger ikke løser noget og i stedet stiller Danmark dårligere i det internationale samfund. Lad os en gang for alle gøre op med jagten på de udenlandske studerende, og i stedet kæmpe for at ændre de grundlæggende problemer, som spænder ben for Danmark nede i EU. Alt andet er illiberalt og økonomisk uansvarligt."
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (10.05.2021)

Konservative vinder Labourbastion i historisk sejr
Fredag morgen blev den konservative kandidat, Jill Mortimer, erklæret som vinder af suppleringsvalget i Hartlepool, skriver Kristeligt Dagblad. I 57 år har havnebyen i det nordlige England ellers valgt et parlamentsmedlem fra arbejderpartiet Labour. Sejren styrker Boris Johnsons konservative i parlamentet, samtidig med at Labours nye leder, Keir Starmer, må se sine løfter om at skabe fornyet dynamik i partiet vingeskudt. "Labours nederlag ved suppleringsvalget er den hidtil mest dramatiske illustration af, at partiet har fejlet i at nå ud til de EU-kritiske vælgere fra arbejderklassen, som det tabte ved valgene i 2017 og 2019," skriver John Curtice, som er valgekspert og statskundskabsprofessor ved Strathclyde University i Glasgow, i en analyse.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (10.05.2021)

Oplagt vindersag tabt på gulvet: Regeringen kæmper kun halvhjertet mod skattely
Jyllands-Posten bringer mandag en kronik af Rune Lund, finans- og skatteordfører for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: Et klart eksempel på regeringens inkonsekvente tilgang til skattely er udbetalingen af hjælpepakker. På Enhedslistens initiativ blev det skrevet ind i aftaler, at virksomheder i skattely på EU's sortliste ikke kunne modtage hjælpepakker. Men regeringen underløb aftalen. For pludselig påstod Skatteministeriets embedsmænd, at såfremt et selskab i skattely har placeret et mellemliggende selskab i et EU-land, hvor pengene kan gå igennem, så var det ikke muligt at gøre noget på grund af EU's regler. Vi var fuldstændig uforstående over for denne argumentation. Førende skatteadvokater betvivlede også regeringens argumentation. Og ganske rigtigt. Få måneder senere kom det frem, at EU-Kommissionen ikke bare mente, man havde lov til at stoppe udbetalinger af hjælpepakker til skattely-lande på sortlisten. Tværtimod opfordrede den faktisk lande til at gøre det! […] Regeringen er ikke særligt barsk. Den vasker hænderne i EU-lovgivningen og giver EU skylden, også selv om det ofte slet ikke er EU, der er problemet, men derimod Socialdemokratiet og regeringen selv. Det kan gøres bedre. Meget bedre.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (10.05.2021)

Klima

"I vores iver efter at nedbringe mængden af plastic, skal vi ikke skabe andre problemer, som er endnu mere skadelige for klimaet."
EU har indført et affaldsdirektiv, der medfører, at producenterne får ansvaret for at pakke deres varer ind i genanvendelige emballager i 2025. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Direktivet har sat ekstra skub i motivationen for at begrænse mængden af engangsplastic i danske supermarkedskæder, men der er fortsat meget emballage på hylderne i dag, som ikke kan genanvendes. "Vi bruger alt for meget engangsemballage, der skaber bjerge af affald. Det er affaldsmængderne, vi skal sætte ind over for. Det kan vi kun i toppen af EU's affaldshierarki (EU's hierarki over, hvilke metoder der er bedst til at begrænse forurening, red.). Genanvendelse (nummer tre på EU's affaldshierarki efter forebyggende tiltag, der reducerer mængden af affald, og forberedelse med henblik på genbrug, red.) spiller en rolle i fremtiden, men ikke som emballagerne eller affaldssystemet ser ud nu," fortæller Anne Aittomaki, som er strategisk direktør i miljøorganisationen Plastic Change, der arbejder for at begrænse mængden af plasticforurening. Hun ser problemet med engangsemballage som central, men hun mener ikke, at genanvendelig plastic er løsningen. "Det er ikke økonomisk, ressource- eller miljømæssigt gratis at genanvende emballager. I øjeblikket kan man ikke genanvende fødevareemballage til fødevareemballage, fordi det i affaldssystemet bliver blandet sammen med eksempelvis rengøringsemballage og til sidst bliver omdannet til en vejkegle, og det er langt de fleste forbrugere ikke klar over. Engangsplasticemballager til genanvendelse er ikke et cirkulært bæredygtigt system. Vi skal i stedet designe emballager til flergangsbrug, der kan vaskes op og bruges igen, og som der er pant på," siger Aittomaki.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24-26 (10.05.2021)

Kina og USA topper klodens CO2-udslip
Flere af lørdagens aviser skriver, at Kinas udslip af drivhusgasser i 2019 var højere end de samlede udslip fra verdens rige lande. Det er første gang, at landets udslip overgår de samlede udslip fra USA, EU, Australien, Canada, Japan og de øvrige lande i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
B.T., lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 15; Politiken, lørdag, s. 13 (10.05.2021)

Konkurrence

EU-regler kan stoppe Ja Tak-ordning for reklamer
Det er ikke første gang, at Reklamer Ja Tak-ordning kommer i Folketingets dagsorden, men i 2012 blokerede EU-Kommissionen for ideen, og det kan ske sig, skriver Politiken lørdag. Dengang blokerede EU-Kommissionen for planen, fordi en Ja Tak-ordning ville være i strid med et EU-direktiv mod urimelig handelspraksis, som Danmark er forpligtet til at rette sig efter. Derudover frygtede Kommissionen, at ordningen ville forhindre virksomheder inden for EU i at reklamere over for danske forbrugere og på den måde begrænse muligheden for at afsætte varer, hvilket ville være en overtrædelse af direktivet. Udgangspunktet for kommissionen er, at for virksomhederne og også forbrugerne i EU er reklamer vigtige, da de er med til at fremme konkurrencen og sænke priserne. Døren er dog ikke helt blevet smækket i fra EU's side og nu er regeringen ved at undersøge om der er en mulighed for at indføre Ja Tak-ordning.
Politiken, lørdag, s. 23 (10.05.2021)

Oxfam Ibis: Afsløringer om skattely-velfærd kalder på politisk handling
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kristian Weise og Christian Hallum, generalsekretær og skattepolitisk rådgiver, Oxfam Ibis. De skriver blandt andet: ”Skattekroner bør ikke støtte skattely, men det er desværre alt for ofte tilfældet, når det offentlige køber ind fra private aktører i dag. Velfærdsbranchen er langt fra den eneste, der er ramt af problemet. På tværs af brancher, men særligt inden for sundhed og it, ser vi mange selskaber, der benytter sig af strukturer, der sender penge til lande med ingen eller meget lav selskabsskat. […] Juridiske eksperter peger på, at EU-lovgivning forhindrer myndigheder i at tage hensyn til ansvarlig skat, når de vælger leverandører. Det er paradoksalt, da skattely netop underminerer den frie konkurrence, som EU's indre marked bygger på. Også vores egen hjemlige udbudslov har meget lidt at sige om ansvarlig skat, og derfor oplever vi, at mange kommuner og regioner afventer mere juridisk klarhed over, hvad de kan gøre. Men det burde ikke være så svært at sige fra over for velfærdstyveri. Den danske regering har gentagne gange erklæret sin tilslutning til, at EU-lande skal kunne udelukke skattelyselskaber fra offentlige udbud. […] Oven på Altingets afsløring om skattelyejede velfærdsvirksomheder håber vi nu, at regeringen sætter øget fart på arbejdet for bedre lovgivning, både herhjemme og i EU. I Oxfam Ibis hjælper vi gerne til med det arbejde, for det er afgørende, at vi - i Danmark og i EU - får sagt fra over for skattely, ikke mindst når det gælder vores fælles skattekroner.”
Altinget, mandag (10.05.2021)

Landbrug

Regeringen må komme med flere tal: Landbruget skal ikke trække fribillet
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Steen Gade, foredragsholder, klummeskriver og initiativtager, Nyt Europa. Han skriver blandt andet: ”Al politisk erfaring viser, at tal er vigtige, og at de styrer. Udtag af landbrugsareal er nøglen til at løse klima- og naturkrisen. […] Vi har verdens næsthøjeste procent dyrket areal i forhold til natur, og Danmark er det land i Europa, der sammen med Belgien får bundkarakter i Det Europæiske Miljøagenturs rapport om natur og biodiversitet i Europa. […] Klimakrisen kræver bestemt også andre initiativer, men med udtag af større arealer fra den traditionelle landbrugsdrift, vil vi samtidigt kunne levere måltal for biodiversitet, en omfattende skovrejsning, særligt beskyttede områder (EU-Kommissionen foreslår 10 procent), "vilde" åløb, større græsarealer - også som proteinafgrøde - og en fornuftig nedgang i antal dyr. Alt sammen vil helt naturligt bidrage til en betydelig reduktion af landbrugets samlede klimapåvirkning. En klimaafgift, der omfatter landbrugets stadig stigende andel af det danske klimaregnskab, vil også kunne levere en del af de nødvendige reduktioner sammen med EU's kommende grønne støtteordninger. På kvælstofområdet kan en lavere gødningsnorm spille en lignende rolle. Men skal vi udnytte vores fulde potentiale i Danmark, bør arealplanlægning med klare mål (tal) spille en afgørende rolle.”
Altinget, mandag (10.05.2021)

Migration

Rif Damaskus-området i Syrien er langtfra sikkert
Information bringer mandag en kronik af June Dahy og Buthaina Shaheen, henholdsvis studielektor ved institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og ph.d.studerende i konflikstudier ved Bundeswehr Universität i München. Begge er medlemmer af bestyrelsen for Det Syriske Kulturinstitut i Danmark. De skriver blandt andet: ”Ifølge Flygtningenævnet er det sikkert for syriske flygtninge at vende tilbage til Rif Damaskus-området i Syrien, da regimet har genvundet kontrollen. Problemet er, at det netop er regimet, der plyndrer, udsulter og fordriver folk fra området. […] Flygtningenævnet henholder sig i tre af de behandlede sager især til en rapport fra september 2020 fra EASO (European Asylum Support Office) under EU. I vurderingen hedder det, at livsvilkårene i Rif Damaskus er alvorligt forringede, at der er mangel på adgang til vand, skoler og hospitaler, at der er begrænsninger af bevægelsesfriheden på grund af mange checkpoints, og at området er udsat for plyndringer og beslaglæggelse af ejendom. Vilkårlige arrestationer finder sted. Alligevel konkluderer rapporten, at der skal mere tungtvejende individuelle grunde til, at man kan formode, at den enkelte, som ikke har noget udestående med regimet, vil lide alvorlig overlast. Det er særligt denne sidste passage, der bruges af Flygtningenævnet. […] Flygtningene, der i første omgang blev presset ud af deres land af krig og et grådigt og nådesløst regime, presses nu af en dansk stat, der i immigrationsreguleringens navn ikke længere interesserer sig for den enkeltes ve og vel.”
Information, mandag, s. 16-17 (10.05.2021)

Vi skal ikke spille russisk roulette med de syriske flygtninge i Danmark
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af rejseproducent Troels Beck, som blandt andet skriver: ”I Chadi El Cheikh Hassans indlæg i JP 3/5 skriver han, ”at Damaskus, Raqaa og andre steder faktisk er sikre områder”. Hvorfra ved han det? Han refererer til to tilfældige syrere, som han mødte på sit hotel i Beirut. Vil de kunne garantere for sikkerheden for de syriske familier, som Chadi El Cheikh Hassan, Rasmus Stoklund og Mattias Tesfaye vil sende hjem her og nu? EU, USA, Amnesty International, ja selv 11 af 12 af de eksperter, som senest har lagt navn til den rapport, som Udlændingeministeriet baserer sin viden på, fraråder hjemsendelser, fordi situationen fortsat er meget usikker. […] Jeg er aktiv lokalt, hvor jeg bor, for at støtte de syriske flygtninge, som allerede har fået afvist en forlængelse af opholdstilladelsen. Jeg og mange andre mener: Vi bør vente med at sende dem tilbage til Syrien, indtil der er et andet styre, så vi ikke spiller russisk roulette med deres sikkerhed.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 23 (10.05.2021)

Retlige anliggender

Aktivisters sag er nu for landsretten: Kan den stoppe ulovlig masseovervågning?
Med skiftende forklaringer er det lykkedes Justitsministeriet at opretholde en ulovlig masseovervågning af befolkningen siden 2016, skriver Information lørdag. Foreningen imod Ulovlig Logning har sagsøgt Justitsministeriet i et forsøg på at få erklæret den danske logningsbekendtgørelse ugyldig og få rettens ord for, at ministeriet ikke har reageret hurtigt nok på en række EU-domme. Tilbage i 2019 trådte logningsbekendtgørelsen i kraft, og den pålægger blandt andet de danske teleudbydere at gemme oplysninger om alle danskere med en mobiltelefon, herunder oplysninger om hvem de ringer og sms'er til, samt hvilken mast de forbinder til på det pågældende tidspunkt. Oplysningerne bliver gemt i et år og kan blandt andet udleveres til politiet i forbindelse med efterforskning af kriminalitet. Flere EU-domme har erklæret, at det er i strid med de grundlæggende rettigheder til privatliv, der sikres af EU's charter. I december 2016 satte EU-domstolen foden ned med den såkaldte Tele2/ Watson-dommen. Dommen fik regeringen til at anerkende, at den danske masseovervågning var ulovlig, men de skiftende regeringer har alligevel længe fastholdt at fortsætte med stort set samme koncept. Justitsministeriet har henvist til, at der var nye EU-domme på vej, der ville skabe klarhed om retstilstanden og hvilke muligheder for logning, der var. Regeringen mener desuden i en dom fra oktober 2020, den såkaldte La Quadrature-dom, at have fundet støtte til nye regler, der i vid udstrækning gør det muligt at fastholde en meget høj grad af overvågning i en årrække. I en række præmisser omtalte domstolen muligheden for, at "generel og udifferentieret logning" kunne tillades i ekstraordinære tilfælde, hvor der var en reel og konkret trussel mod den nationale sikkerhed. Justitsministeriet mener, at Danmark er i en sådan situation med en "alvorlig trussel" mod den nationale sikkerhed. Regeringen har fremlagt en lovskitse, som lægger op til, at denne vurdering skal basere sig på Center For Terroranalyses ålige vurderinger af terrortruslen med inddragelse af andre efterretningstjeneser. CTA har siden 2014 netop vurderet terrortruslen som "alvorlig". Den 29. afsiges der dom, men allerede nu varsler Foreningen imod Ulovlig nye initiativer. "Når den kommer, starter sagen om at få teleselskaberne til at stoppe, destruere data og betale erstatninger. Arbejdet fortsætter," skriver foreningen.
Information, lørdag, s. 6-7 (10.05.2021)

Morten Messerschmidt nu officielt tiltalt for svindel
Flere af lørdagens aviser skriver om sagen mod Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti. Offentligheden har ifølge Politiken fået indblik i anklageskriftet. Her kan man læse, at anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf til Messerschmidt. Det kan ifølge anklagemyndigheden bevises, at han har givet "vildledende eller urigtige oplysninger" i Meld- og Feld-sagen. Desuden har han haft til hensigt "at opnå uberettiget udbetaling" af EU-midler, der svarer til 98.835 kroner, og han har bevidst forsøgt at undgå, at pengene skulle betales tilbage. Og i de bestræbelser har DF-politikeren sammen med en medsammensvoren tyet til beviseligt dokumentfalsk. Strafferammen lyder på op til halvandet års fængsel, når det gælder svindel med EU-midler, mens dokumentfalsk kan give op til to års fængsel.Det skriver Politiken og Ekstra Bladet lørdag. I Ekstra Bladet lørdag kan man desuden læse, at bagmandspolitiet nu også vil rejse sag mod en rådgiver hos Venstre, som tidligere arbejdede for Messerschmidt. Personen er ikke tiltalt for svindel med EU-midler, men for, sammen med Messerschmidt, at have brugt et falsk dokument til at opnå økonomiske fordele. Samme medarbejder, der blev overtaget af Venstres gruppe i EU, forsøgte ifølge DF's tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Rikke Karlsson, i sin tid at presse hende til at skrive under på blanke stykker papir, der var forsynet med brevhoveder fra Meld og Feld.
Politiken, lørdag, s. 17; Ekstra Bladet, lørdag, s. 6-7 (10.05.2021)

Sundhed

EU køber op til 1,8 mia. Pfizer-vacciner
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skriver på Twitter, at EU-Kommissionen har afsluttet og godkendt en kontrakt om køb af yderligere 900 millioner vaccinedoser fra BioNTech og Pfizer. ”Glad for at kunne meddele, at EU-Kommissionen netop har godkendt en kontrakt. Den garanterer 900 millioner doser (+ mulighed for 900 millioner) med BioNTech og Pfizer for 2021-23,” skriver Ursula von der Leyen ifølge B.T. og Berlingske søndag og hun tilføjer, at aftalen giver mulighed for at købe yderligere 900 millioner, hvilket i alt løber op i 1,8 milliarder doser i perioden 2021-23.
B.T., søndag, s. 13; Berlingske, søndag, s. 12 (10.05.2021)

R: Regeringen må til EU for at kunne fremstille vaccine
Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede i april, at vi skal have en dansk vaccinefabrik, men fra De Radikale lyder der et klart nej, skriver Berlingske søndag. Støttepartiet mener i stedte, at regeringen burde bruge kræfterne i EU, hvor EU-Kommissionen, anført af franske Thierry Breton, har sat sig for at sikre en bedre forsyning af vacciner til europæerne i fremtiden. ”Vi skal gøre vores vaccineproduktion til en fælleseuropæisk satsning. Vi vinder ikke i Danmark ved at tænke Danmark alene. Det gavner Danmark langt mere at koncentrere det her samarbejde gennem EU,” siger Sofie Carsten Nielsen, politisk leder hos Radikale og hun fortsætter: ”Det her er en klokkeklar opfordring til statsministeren om at tænke Danmark først ved at bruge EU.” EUs vaccineprogram har ført en omtumlet og kaotisk tilværelse, men ifølge Sofie Carsten Nielsen havde Danmark været dårligere stillet på egen hånd. ”Det er fair at være kritisk over for, at det er gået for langsomt i EU, men vi havde stået ringere, hvis ikke vi var en del af et større og stærkere indkøbsfællesskab,” siger hun.
Berlingske, søndag, s. 5 (10.05.2021)

Udenrigspolitik

17-årige Marcelo skubbede til en betjent og blev dræbt
Politiken lørdag skriver, at Colombias regering har sat militæret ind mod demonstrationer mod ulighed og fattigdom. Fra sidelinjen har Colombias mest indflydelsesrige politiker, den ultrakonservative ekspræsident Álvaro Uribe, heppet på militæret, og i et tweet opfordrede han befolkningen til at "støtte politiet og militærets ret til at bruge våben som forsvar mod de kriminelle aktioner og den vandaliserende terror." Columbias præsident Iván Duque har opfordret til national dialog på tværs af partier og interesser. Samtidigt er kritikken haglet ned over Duque fra både FN og EU for hans brutale håndtering af protesterne.
Politiken, lørdag, s. 15 (10.05.2021)

Anders Fogh udløser kinesisk vrede mod Danmark
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal i de kommende dage optræde sammen med Taiwans præsident på en konference i København arrangeret af Anders Fogh Rasmussen. Det bliver kritiseret skarpt af Kina, skriver Politiken mandag. ”Vi modsætter os stærkt indblanding i vores interne forhold fra enhver regering, organisation og ethvert individ. Anti-kinesiske aktiviteter udført af udenlandske kræfter i et aftalt spil med separatister, som taler for uafhængighed til Taiwan og Hongkong, er dømt til at mislykkes,” skriver den kinesiske ambassade i en udtalelse til Politiken. Camilla Nørup Sørensen, der er lektor på Forsvarsakademiet, vurderer, at det kan føre til en massiv forværring af forholdet mellem Danmark og Kina. ”Set med kinesiske øjne er dette meget alvorligt, og jeg anser det for sandsynligt, at der ikke kun vil komme en retorisk reaktion fra Kina, men også en diplomatisk eller økonomisk straf. For eksempel ved at danske ministre ikke længere kan komme på besøg i Kina,” siger hun. Jeppe Kofod vil ikke udtale sig om konferencen på forhånd, men ifølge Udenrigsministeriet vil hans tale komme til at handle om demokrati og frihedsrettigheder.
Politiken, mandag, s. 5 (10.05.2021)

Denne gang står USA og Europa sammen mod demokratiets modstandere
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver sikkerhedspolitisk korrespondent, Jørn Mikkelsen, blandt andet: "Som den nye dreng i skolegården bliver Joe Biden udfordret af alle dem, der gerne vil vise, at de også har noget at sige. Fra en ende af har USA's traditionelle modstandere - the usual suspects - konfronteret den nye mand i Det Hvide Hus i løbet af hans første 100 dage ved magten. [...] Kina har optrappet retorikken om Taiwan, Hongkong og andre stridspunkter med Vesten. Rusland har gennemført en enorm militærøvelse på grænsen til Ukraine og gjort sagen mod systemkritikeren Aleksej Navalnyj til et storpolitisk anliggende. Iran har trukket sig endnu længere ud af atomaftalen. Og Nordkorea har testet diverse våbensystemer. Biden selv har reageret temmelig stålsat. Han taler meget om, at verden er opdelt i demokratier og totalitære stater, om en liberal verdensorden over for diktaturer, om Vesten mod de andre. Han har tilsyneladende formået at få resten af Vesten med sig. På et netop afholdt G7-udenrigsministermøde i London var det en rød tråd, at de liberale demokratier har fundet sammen i et fællesskab mod denne verdens autoritære regimer, som den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, sagde det. Heller ikke EU-kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, kan for tiden holde en tale uden at lovprise det demokratiske Vesten, som er udfordret af mørke kræfter. "Vestens værdier" er ret pludseligt blevet et udtryk, som alle åbenbart ved, hvad dækker over - og er klar til at forsvare. [...] Mange taler om, at vi befinder os midt i en ny kold krig. Det er ikke specielt præcist. Der står f.eks. ikke 10.000 sovjetiske kampvogne klar til at rulle hen over Vesteuropa. Men sammenligningen stikker dybt. Kina skal "inddæmmes", og autokratierne "rulles tilbage", hedder det med to udtryk, der går tilbage til præsident Truman, da Den Kolde Krig var mest isnende. Fælles for dengang og nu er, at Vesten føler sig eksistentielt udfordret. Det nye er sammenholdet."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 26 (10.05.2021)

Fordøm Ki... øh, Peter Plys
Politiken lørdag bringer et debatindlæg af Tarek Ziad Hussein, jurist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Vi er kommet til et punkt, hvor kritik af det kinesiske diktatur for de fleste starter med en risikoanalyse: Kan det betale sig eller ej? I Kina forsøgte kritikerne af styret at undgå statscensuren ved at kalde præsidenten for Peter Plys. [...] I et forsøg på at omgå den omfattende kinesiske statscensur var brugere på de sociale medier begyndt at sammenligne landets de facto-diktator, Xi Jinping, med den ellers nuttede bjørn fra Hundredmeterskoven. Siden da har Peter Plys været bandlyst i Kina. [...] Kineserne må ultimativt selv om, hvordan de vælger at indrette deres samfund. Men det betyder ikke, at vi ikke kan og skal insistere på, at Kina lever op til et minimum af menneskerettigheder, og at regimet stopper med at internere, torturere og mishandle landets minoriteter. Jeg er samtidig ikke blind for den sårbare rolle, som Danmark spiller i det store geopolitiske spil, og netop derfor er det afgørende, at fordømmelsen og kritikken (også) kommer fra EU, FN og andre overstatslige organer, som har styrken til at sige fra og tage de medfølgende nødvendige tæsk. Jeg er dog ikke videre optimistisk, eftersom f.eks. EU valgte at indgå en stor handelsaftale med Kina samme år, som kinesernes menneskerettighedsbrud ifølge Human Rights Watch nåede det højeste niveau siden massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989."
Politiken, lørdag, s. 2 (10.05.2021)

Økonomi

DI: EU’s genopretningsplan kan sikre Danmark grøn eksport for milliarder
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Anders Ladefoged, europapolitiske chef, DI. Han skriver blandt andet: ”Det er på mange måder historisk, at EU har vedtaget en genopretningsplan på 750 milliarder euro. Mindst 37 procent af midlerne skal investeres i grøn omstilling og minimum 20 procent skal gå til digitalisering. Der er dermed lagt op til en genopretningsplan, som vil modernisere EU's økonomi, styrke konkurrencekraften og åbne enorme eksportmuligheder for danske virksomheder. I DI vurderer vi på den baggrund, at EU's genopretningsplan kan løfte dansk eksport af grøn og digital teknologi med hele 11 milliarder kroner om året i 2021-2026. […] EU-midlerne må ikke gå til at lukke huller i statskassen eller finansiere allerede budgetterede projekter. Ellers opnår vi ikke den fulde gevinst af EU's genopretningsplan. Her kommer EU-kommissionens kommende "recovery and resilience scoreboard" til at spille en vigtig rolle. DI er derfor sammen med vores nordiske og baltiske søsterorganisationer kommet med forslag til, hvordan Kommissionen kan evaluere og rangere EU-landene genopretningsplaner. […] Hvis EU-landene følger ovenstående principper, kan vi opnå maksimal værdi af EU's genopretningsplan for borgere og virksomheder. Det kan føre til varig vækst, da EU's genopretningsplaner i så fald vil give et bedre afsæt for flere offentlige og private investeringer i grøn og digital omstilling. Dermed vil virksomhederne og økonomien stå stærkere i den globale konkurrence og være bedre rustet til at håndtere fremtidige kriser.”
Altinget, søndag (10.05.2021)

Europas svar på krisen er grønt. Men lidt blegt, hvis man sammenligner med præsident Bidens
Information giver mandag et overblik over debatten om, hvorvidt den grønne genopretning er nok, eller om den blegner i forhold til Bidens historiske satsning. På EU-Kommissionens bord i Bruxelles ligger de forskellige EU-landes overordnede planer for, hvordan Europa vil investere sig ud af den tungeste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig og derfor vil kommissionen de kommende uger i mindste detalje nørde sig igennem, hvordan medlemslandene vil bruge de ustyrligt mange milliarder i EU's genopretningsfond. Bjarke Møller, adjungeret professor ved CBS og aktuel med bogen ’Håbets politik - sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt’, mener, at Europa skal ”investerer langt mere i besparelser i fremtiden”, da coronakrisen er en ”unik mulighed for at skabe en langt mere ambitiøs Green Deal i EU.” ”EU har jo ikke skattekompetencer og er derfor en meget svag konstruktion i forhold til at tackle globale megakriser som pandemier og ikke mindst klimaudfordringen. Det går unægtelig hurtigere i Washington, end når 27 lande sidder om bordet i rådet (Rådet for Den Europæiske Union, red.), hvor alle sætter deres egne interesser forrest,” siger han. Fra Zsolt Darvas, der er europaøkonomisk ekspert ved Tænketanken Bruegel i Bruxelles, lyder det, at ”Washington er stukket af fra Bruxelles i genopretningen.”
Information, mandag, s. 8-9 (10.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
11. maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark