Tirsdag den 11. september

Tophistorier

Skygger over Bulderby og Europa
De svenske vælger strømmede i stort antal til valgurnerne, og det svenske valgresultat har givet genlyd i Europa. Berlingske skriver, at den konservative Ulf Kristersson, partiformand for Moderaterna, er bedst placeret i kampen om at blive Sveriges nye statsminister, men han skal først overvinde nogle store udfordringer. Og så skal han få alle til at glemme, at han var valgets store taber. ”Resultatet er langt over forventning. Det er derfor, at der er så god stemning herinde,” erklærede formanden for Moderaternas ungdomsafdeling, Benjamin Dousa, med et stort smil. Paradokset er, at ungdomslederen ikke bare prøvede at smøre lidt professionel politikerretorik over et valgresultat, som kun er præsteret dårligere af det liberal-konservative parti to gange i løbet af de seneste 40 år. Efter valget er forhandlinger og analyser af resultatet i fuld gang, og faktum er, at Kristersson er en sandsynlig ny statsminister. I et debatindlæg i Berlingske skriver Lykke Friis, korrespondent, Berlingske: ”Dommedagsprofetierne blev tilbagevist på valgnatten, og Sverigedemokraterna fik ikke den annoncerede jordskredssejr. Det ændrer imidlertid ikke ved, at valgresultatet i de fleste regeringskontorer i Europa, i modsætning til eksempelvis Frankrigs Marine Le Pen, har udløst bekymrede miner. Det svenske valg bekræfter nemlig den tendens, der længe har præget europæisk politik. De store, traditionelle partier går tilbage, fløjene har medvind, og partisystemet fragmenteres i en sådan grad, at det er vanskeligt at danne regering. Næsten hver anden svensker stemte på et andet parti end ved valget i 2014. Og hvad der er mindst lige så afgørende: Den klassiske højre-venstre-skillelinje, som har domineret europæisk politik siden Anden Verdenskrig, er blevet erstattet af identitetspolitikken. Bundlinjen er, at Sverige er som andre lande i Europa. Et splittet politisk landskab. Ekstremerne klarer sig bedre inklusive et populistisk parti på højrefløjen. Proces hen imod regeringsdannelse bliver kompliceret. Reelt kom det svenske valg derfor for alvor til at skyde den fælles europæiske valgkamp i gang, der løber af stablen i maj 2019 med valget til Europa-Parlamentet.” Børsen lederskribent, mener at: ”Det svenske valg gik ikke helt, som Kommentatorkøbing prædikede herhjemme. De største danske medier og partier har gennem måneder været enige om, at vores naboland stod overfor et selvforskyldt politisk jordskred. Årsagerne er massiv ikkevestlig indvandring, kombineret med kollektiv udskamning af Sverigedemokraterne. […] Valget blev ganske rigtigt skelsættende. Det svenske politiske system bliver aldrig det samme igen. Sverigedemokraterne har til trods for partiets neonazistiske rødder løftet sig til 17,6 procent af vælgerne. Det er en voldsom protest overfor de etablerede partier.” Informations lederskribent skriver, at Sverige fik bremset den højrepopulistiske fremmarch: ”Jordskreddet udeblev. Det er den korte konklusion oven på det svenske riksdagsvalg, hvor højrepopulismens fremmarch blev begrænset. Efter i månedsvis at være blevet spået massiv fremgang og en position som det næststørste, ja måske endda dét største parti, endte Sverigedemokraterna igen som tredjestørst med 17,6 procent af stemmerne. Det er ganske vist en fremgang på 4,7 procentpoint i forhold til valget i 2014. Men omstændighederne taget i betragtning er det et beskedent resultat.” Jyllands-Posten skriver i sin analyse af svenskernes valg, at nogen må give efter, såfremt Sverige skal have en stabil regering. Spørgsmålene er flere end svarene: Vil Moderaternes leder, Ulf Kristersson, alligevel bøje sig mod Sverigedemokraterne, som kan gøre ham til statsminister, hvis han vil give dem indrømmelser? Og kan det lade sig gøre, uden at Alliancens andre partier, især Centerpartiet og De Liberale protesterer? Må Stefan Löfven afslå en handel med borgerlige partier for at beholde posten som statsminister? Da Stefan Löfven kort efter midnat talte til Socialdemokraterne, åbnede han for et samarbejde over midten og talte om blokpolitikkens død. Han slog på, at valgkampen nu er forbi, og at alle har et ansvar for Sverige, men spørgsmålet er, hvor lang tid der vil gå, før nogen bøjer sig? Jyllands-Postens lederskribent, skriver: ”Det svenske valg resulterede nogenlunde i det stik modsatte af, hvad et stærkt udfordret Sverige med ondt i både selvtilliden og selvforståelsen har brug for. Der er nu lagt op til et langstrakt tovtrækkeri om magten, hvor alle kræfter bruges på at manøvrere sig frem til regeringskontorerne, mens de eskalerende problemer ude i den virkelige virkelighed bare vokser sig større. Den regering, der dukker frem af krudtrøgen, vil være svag – måske ligefrem i mindretal – hvor Sverige tværtimod har brug for en stærk regering, der kan tage fat på alle de presserende spørgsmål, som den politiske elite har lukket øjnene for alt for længe. […] De senere års europæiske tendens er for alvor ankommet til Sverige. Det ellers urørlige folkhemmet er udfordret præcist som andre europæiske lande. Indvandringskritiske partier løber storm mod de klassiske partiers bastioner. Indtil videre vælger de svenske politikere tilsyneladende at fortrænge denne kendsgerning. Alligevel må man håbe, at de nu groggy partier, der har båret Sverige frem til at være et af verdens bedste og mest beundrede samfund, vil evne at bruge valgresultatet konstruktivt.” Politikens lederskribent, mener: ”Det svenske valg endte historisk dårligt for begge de traditionelle regeringsbærende partier, Socialdemokraterna og det borgerlige Moderaterna. Hvor de svenske socialdemokrater fik det dårligste valg i 100 år, tabte Moderaterna yderligere godt 3 procentpoint, efter at de ved forrige valg i 2014 tabte andre 7 procentpoint. Så selv om begge partier på forhånd havde frygtet det, der var værre, ændrer det ikke ved, at begge de svenske magthaverpartier står i en regulær og alvorlig tillidskrise over for vælgerne. De skriver sig dermed ind i en trist trend, vi har set mange andre steder i Europa: at mange vælgere føler sig svigtet af de etablerede partier, ikke mindst i indvandringsspørgsmålet. Denne tillidskrise afspejles i en markant fremgang for det højrenationalistiske Sverigedemokraterna, der blev valgets store vinder og manifesterede sig som Sveriges tredjestørste parti – også selv om fremgangen trods alt blev noget mindre end spået før valget. Sverige fremstår som sådan mere polariseret efter søndagens valg, og situationen begynder dermed at ligne noget, vi har set i en stribe andre europæiske lande.”
Berlingske, s. 4, 6, 7, 26; Børsen, s. 2; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 11, 18; Politiken, s. 1 (11.09.2018)

Prioritede historier

EUs topchef kæmper for sit eftermæle
Berlingske skriver, at det er en presset kommissionsformand, der i morgen skal holde sin sidste tale om Unionens tilstand. Jean-Claude Juncker har med Brexit og migrationskrisen haft svære tider som EU Kommissionens formand. Junckers eftermæle vil i høj grad blive formet af de udfordringer med migration og finansielle kriser, som han og EU har skullet forholde sig til. På begge områder har EU og Juncker mødt kritik, men når temaerne kommer på afstand, vil man konkludere, at han har leveret varen - Det vurderer Marlene Wind, som er EU-professor ved Københavns Universitet. ”Finanskrisen i Grækenland og migrationsspørgsmålet er de områder, som kommer til at stå tilbage som de store kriser under hans lederskab,” siger hun. Dertil kommer Brexit, som stadig er uafklaret. Hun påpeger, at den græske krise formentlig havde været en del værre, hvis ikke EU havde grebet ind, som man gjorde. Og Europa er kommet ud af krisen på imponerende vis, lyder det. Og selv om migrationsspørgsmålet formentlig vil ende med at stå tilbage som uforløst under Junckers ledelse, har han gjort, hvad han kunne, mener hun. ”Det har konstant været i medierne, at EU ikke har leveret varen. Men hvis der er nogen, der har fejlet, så er det stats- og regeringscheferne. Det er EU-Kommissionen, der har leveret forslag til løsninger, men der er ikke nogen stats- eller regeringsledere, der har hjulpet Juncker,” siger Marlene Wind. Hun tilføjer dog, at det kan kaldes en fiasko for Juncker, at EU-Kommissionens forslag er blevet fejet af bordet igen og igen. Til gengæld er han i store træk lykkedes med sin mission om et EU, der er tættere på borgerne og primært beskæftiger sig med de store spørgsmål. ”Han har gjort en indsats for at få EU tættere på borgerne, som vil gå over i historien. Og der har været markant færre lovforslag under hans ledelse i forhold til tidligere. Man har decideret hørt europaparlamentarikere brokke sig over, at de ikke havde noget at lave,” siger Marlene Wind. Som formand for EU-Kommissionen har Juncker kæmpet mod den nationalisme, som har bredt sig i flere medlemslande. Noget tyder på, at det også vil blive et tema i hans sidste tale om Unionens tilstand. ”Nationalisme har aldrig løst problemer, det har kun skabt nye. De, der trækker sig tilbage i deres nationale sneglehus, kan ikke løse nogen problemer, da de mangler vision,” siger Jean-Claude Juncker.
Berlingske, s. 10 (11.09.2018)

Nu må EU-Parlamentet give Orbáns Ungarn modstand
Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark, skriver i et debatindlæg i Politiken: ”Der står meget på spil, når EU-Parlamentet onsdag i denne uge skal diskutere og stemme om EU’s kurs over for medlemslandet Ungarn. Her bruger Viktor Orbáns regering sit flertal til at begrænse borgernes rettigheder og friheder, eksempelvis til fredeligt at demonstrere. Orbán har stækket landets forfatningsdomstol for at svække kontrollen med regeringsmagten. Han har indført lovgivning, der ikke blot chikanerer civilsamfundet og landets uafhængige organisationer, men nu også kan give et år fængsel til enhver, der bliver dømt for at hjælpe asylansøgere, migranter eller flygtninge. Ungarns regering bruger sine valgsejre til at retfærdiggøre sine handlinger. Men det at vinde et valg giver ikke et frikort til at angribe retssamfundet og magtens tredeling. Derfor bør EU-parlamentet ved afstemningen onsdag vedtage at udløse den såkaldte artikel 7-procedure over for Ungarn. Med den vil EU indlede en procedure imod Ungarn for at overtræde EU’s grundlæggende principper. I sidste ende kan det koste Ungarn landets stemmeret i EU’s ministerråd. Amnesty opfordrer de 13 danske europaparlamentarikere til at stemme for artikel 7. Det er en alvorlig foranstaltning til en alvorlig situation. Uagtet af spin fra Orbán-regeringen er det ikke et angreb på ungarere, tværtimod. Det er en nødvendig stemme på et kritisk tidspunkt for at opretholde EU’s grundlæggende værdier og rettigheder. Danmarks europaparlamentarikere bør derfor stå samlet og bruge deres stemme og indflydelse. Tillader de autoritærismen at vokse uden modstand i Europa, vil det være et katastrofalt svigt af de rettigheder, vi med rette er stolte af i Europa.”
Politiken, s. 6 (11.09.2018)

Kina og Rusland vil marcherer i takt
Berlingske skriver, at Vladimir Putin indbyder for første gang kinesiske tropper til at marchere med i landets største militærøvelse siden 1981. Det er et nybrud, der kan få konsekvenser hele vejen til Europa. ”Vi afholder den største øvelse i Den Russiske Føderations historie,” sagde den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu. ”Det er et signal til Washington om, at der er sket en magtforskydning i verden,” lyder vurderingen fra Aleksandr Gabujev fra tænketanken Carnegie i Moskva. Nu er den russiske regering ikke kendt for at underspille sine bombastiske meldinger om alt fra bombetogter i Syrien til nye flådeøvelser i Østersøen. Men denne gang overdøvede ministeren alligevel den almindelige baggrundstøj, og det er der mindst to grunde til. For det første er øvelsens omfang uden fortilfælde. Ruslands militærøvelser er i forvejen vokset støt de senere år. I 2017 vakte det bekymring i de baltiske lande, at op mod 100.000 russiske tropper deltog i en flere uger lang øvelse op ad NATO-grænsen. Det blev kaldt den største siden Den Kolde Krig. Det er dog for intet at regne med øvelsen, der skydes i gang i dag. Den har fået navnet Vostok-2018, og her deltager 300.000 tropper, 36.000 kampvogne og 1.000 militærfly i en ugelang øvelse. Det er dobbelt så mange tropper som de knapt 150.000, der i 1981 deltog i Sovjetunionens største øvelse under Den Kolde Krig. For det andet får øvelsen deltagelse af store troppebidrag fra Ruslands dominerende nabo, Kina. Det er første gang, at op mod 3.000 kinesiske elitesoldater deltager i den russiske øvelse, og det er mere end symbolsk, fortæller Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet. ”Jeg tror, at Rusland vil signalere to ting. For det første en kapacitet til at føre storkrig. For det andet en form for alliance med Kina, der skal afskrække Vesten,” siger Claus Mathiesen. Kina og Rusland har tidligere trænet fælles anti-terroroperationer, og kinesiske krigsskibe har deltaget i en russisk flådeøvelse i Østersøen. Men det er første gang, Kina deltager i store landmilitære øvelser i Rusland. Den rolle har hidtil været forbeholdt Moskvas allierede i tidligere sovjetlande som Kasakhstan og Hviderusland. ”Det er uden fortilfælde. Det er aldrig sket før. Heller ikke i sovjettiden,” understreger den russiske Kina-ekspert Aleksandr Gabujev.
Berlingske, s. 12 (11.09.2018)

Finansielle anliggender

Svindeljæger kræver nyt EU-organ
Børsen beretter, at det er kun begyndelsen, hvis EU-Kommissionen onsdag som ventet løfter sløret for en skærpet kontrol af banker, så hvidvask kan bekæmpes mere effektivt. Det håber i hvert fald den danske europaparlamentariker Jeppe Kofod (S), som er bekendt med forslaget, og som arbejder på mere ambitiøse planer. Han leder som ordfører EU-Parlamentets særlige udvalg til kulegravning af skattesnyd og hvidvask og ønsker et nyt centralt EU-organ, der kan samle efterforskning og viden fra forskellige andre myndigheder, så bekæmpelsen af hvidvask styrkes, og bagmændene bliver stillet til ansvar. Det koordinerende organ skal samle oplysninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) og nationale myndigheder, mener Jeppe Kofod. Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, ventes onsdag at præsentere en plan for skærpet kontrol og bekæmpelse af hvidvask i sin årlige tale.
Børsen, s. 14 (11.09.2018)

Handel

Fremtidens vækst kommer til at ske udenfor Europa
I et debatindlæg i Børsen, skriver Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen (LA): ”Vi er i Danmark stærkt afhængige af at eksportere til andre lande. Hvert fjerde danske job, eller omkring 730.000 job, er knyttet til eksport af danskproducerede varer. Med regeringens strategi for økonomisk diplomati fra marts 2018 er det min og regeringens ambition at gøre mere for at realisere eksportpotentialet for dansk erhvervsliv. Frihandel er ét område med stort potentiale. Det forventes, at 90 procent af den globale vækst i fremtiden kommer til at finde sted uden for Europa. Den vækst skal danske virksomheder have del i. Regeringen arbejder derfor for, at flere frihandelsaftaler ser dagens lys, men også for at danske virksomheder bliver bedre til at udnytte de muligheder, som de allerede eksisterende EU-frihandelsaftaler med 67 lande uden for EU giver. Tal viser, at kun tre fjerdedele af dansk vareeksport får den toldreduktion, som aftalerne giver mulighed for.”
Børsen, s. 2 (11.09.2018)

Institutionelle anliggender

Alternativet stiller op på fælles europæisk platform
Information fortæller, at Alternativet mener, at EU står over for fælles udfordringer, der kræver fælles svar. For første gang vil et dansk politisk parti stille op til valg til EU-parlamentet på en fælles europæisk platform. ”Vi er gået i samarbejde med partier og bevægelser fra andre EU-lande om et fælles politisk program, hvor vi ikke længere tænker som nationale partier og grupper, men som et reelt europæisk samarbejde,” siger Rasmus Nordqvist. Han er netop valgt som Alternativets spidskandidat til Europaparlamentsvalget i maj næste år. Samarbejdet har fået navnet European Spring. Med i European Spring er ifølge Alternativets hjemmeside blandt andre Génération.s fra Frankrig med den tidligere socialistiske præsidentkandidat Benoît Hamon og MeRA25 fra Grækenland med den tidligere finansminister Yanis Varoufakis. Med er også Razem fra Polen, som er et venstresocialdemokratisk parti, DemA fra Italien med Napolis tidligere borgmester Luigi de Magistris og LIVRE fra Portugal, som betegnes som et økosocialistisk parti. Samarbejdet med de andre bevægelser og grupper har gjort Rasmus Nordqvist opmærksom på problemer, som han ikke tidligere har tænkt så meget over, selv om han har været Europaordfører. ”Tag sådan et emne som ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland. Jeg har da godt vidst, at der var høj ungdomsarbejdsløshed i flere EU-lande, men først gennem det nye samarbejde har jeg fået øjnene op for, hvor alvorligt problemet er for hele Europa. Det samme gælder boligmanglen i et land som Spanien, hvor masser af familier er blevet sat på gaden som følge af finanskrisen. Det er europæiske udfordringer, som vi er nødt til at finde europæiske svar på. Og i den sammenhæng nytter det ikke noget kun at tænke i nationale baner,” siger Rasmus Nordqvist.
Information, s. 5 (11.09.2018)

Retlige anliggender

Google skal foran EU-domstolen
Børsen fortæller, at Google skal foran EU-domstolen. Google vil tirsdag anke en beslutning om at udvide EU’s “ret til at blive glemt”-politik til selskabets søgemaskiner i resten af verden. Det skriver The Wall Street Journal. Tech-giganten vil argumentere for, at udvidelsen vil opfordre lande til at gøre krav på suverænitet uden for landenes egne grænser. Hvor nationernes lovgivning før kun gjorde sig gældende til og med landets grænser, er grænserne nu mere udviskede. Det gør det svært for Tech-selskaber som Google, Facebook og Microsoft, der forventes at kunne blive ramt af omkostninger i konflikten om, hvem der vil, eller bør, lovgive alt fra ytringsfrihed og privatliv til cyberkriminalitet og skatter. Det er EU-Domstolen i Luxembourg, der tirsdag skal dømme i den hidtil største sag om, hvor jurisdiktionen starter og slutter, når det kommer til internetdata.
Børsen, s. 14 (11.09.2018)