Tirsdag den 12. februar

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU mod Putin i gasprojekt
Flere af dagens aviser skriver om den omstridte russiske gasledning Nord Stream 2. B.T. skriver, at EU-landenes ambassadører mødtes fredag i Bruxelles og her stemte alle lande - bortset fra Bulgarien - for et kompromis, der betyder, at rørledninger til tredjelande skal være omfattet af EU-regler. Det var overraskende, da Tyskland længe havde sikret sig et blokerende mindretal. EU-landene er enige om essensen: Gasrør som Nord Stream 2 skal være omfattet af EU-regler. Børsen skriver, at tirsdag aften forventes forhandlerne fra Det Europæiske Råd med forhandlerne fra Europa-Parlamentet at opdatere gasdirektivet efter et års blokade fra blandt andet Tyskland og Frankrig. Det nye gasdirektiv binder den omstridte gasrørledning Nord Stream 2 til EU's regler på konkurrenceområdet. Det giver EU mulighed for at sikre, at konsortiet bag, der blandt andet inkluderer det statsejede russiske gasselskab Gazprom, ikke kan skrue priserne op eller blokere gasforsyningen til Europa, hvis der eventuelt opstår konflikt mellem EU og Rusland. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er glad for, at Tyskland og Frankrig fredag ophævede blokeringen af direktivet, så Nord Stream 2 bliver underlagt EU-reglerne. Børsen skriver ligeledes, at i mere end et år har blandt andet Tyskland og Frankrig blokeret for fælles europæisk stillingtagen til regulering af gasledningen via en opdatering af EU's gasdirektiv. Men i sidste uge indgik Tyskland og Frankrig en aftale om at ophæve blokering efter et højspændt forhandlingsforløb. Direktivet omfatter udelukkende regulering af rørledningen, og ikke stillingtagen til om projektet kan blokeres. Dermed har Danmark fortsat ikke en fælles europæisk blokade bag sig og det bekymrer flere udenrigsordførere.

Jyllands-Posten skriver, at Danmark er det sidste land på linjeføringen gennem Østersøen, der endnu ikke har givet grønt lys, fordi regeringen er i gang med en analyse af, hvorvidt gasledningen vil svække Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. Den analyse har regeringen foreløbig arbejdet på i 14 måneder. Ifølge Morten Helveg Petersen (R), der forhandler om gasreglerne på vegne af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, skal regeringen og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) trække tiden så længe som muligt. ”Jeg vil helt klart opfordre regeringen til ikke at træffe nogen beslutning om Nord Stream 2 foreløbig. Vi har brug for at vente, til EU's regler er på plads,” siger han.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Morten Buttler blandt andet: ”Den seneste udvikling i sagen er, at EU tirsdag aften forventes at opdatere gasdirektivet, hvilket binder gasrørledningen til EU-lovgivningen. Opdateringen har været blokeret i over et år, og det aktuelle gennembrud ligner resultatet af, at EU er nået til den erkendelse, at Nord Stream 2 ikke kan bremses. Parolen er skiftet. “If you can't beat them, regulate them.” Således er EU med et opdateret gasdirektiv i hånden i gang med at putte så stærke håndjern som muligt på konsortiet bag gasrørledningen, herunder det statsejede russiske gasselskab Gazprom. EU vil - i en tid med et noget krisepræget forhold til Rusland - for alt i verden undgå, at den russiskepræsident Vladimir Putin sidder hjemme i Kreml og styrer energipriser og forsyningssikkerhed i Europa. Det forhindrer opdateringen af gasdirektivet ham i.”
Kilder: B.T., s. 7; Jyllands-Posten, s. 9; Børsen, s. 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Italiens regering står samlet i højspændt opgør med Frankrig
I torsdags hjemkaldte Frankrig sin ambassadør som reaktion på, at beskæftigelses- og vicepremierminister Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen (M5S) havde haft et møde i Frankrig med nogle af de gule veste, der aktionerer mod præsident Emmanuel Macron. "Hvis man skulle lave en liste med historiske konflikter mellem Frankrig og Italien, kunne man fylde flere sider," siger tidligere ambassadør og historiker Sergio Romano til avisen Manifesto ifølge Kristeligt Dagblad. Han mener, at det er paradoksalt, at de to lande har, hvad han kalder en "betydelig historie" fra Disfada-episoden op til vore dage med masser af sammenstød og gensidige fornærmelser, når de samtidig kunne samarbejde om at skabe Det Europæiske Fællesskab og EU. Kristeligt Dagblad skriver ligeledes, at siden hjemkaldelsen, har Europa med bestyrtelse konstateret, at næsten 75 års fred og 60 års europæisk EU-samarbejde ikke forhindrer en diplomatisk krise mellem to europæiske nabolande. I Tyskland konstaterer Frankfurter Allgemeine Zeitung pessimistisk, at "Europa vil leve med denne type konflikter mellem de europæiske lande i den nærmeste fremtid", og den britiske avis The Guardian konkluderer, at de politiske kløfter mellem de europæiske lande bliver dybere. De gule veste har nu til hensigt at stille op med hele to lister til det kommende Europa-parlamentsvalg. Det franske politiske magasin L'Obs peger på, at den gule krise og den fransk-italienske konflikt kan munde ud i et EU-valg, som for første gang kommer til at handle om europæiske og ikke nationale spørgsmål. Et synspunkt, der støttes fra sidelinjen af det schweiziske dagblad NeueZürcher Zeitung. "Striden mellem Frankrig og Italien vedrører også Tyskland, som indgår i et stadig tættere proeuropæisk partnerskab med Frankrig. Diplomater og eksperter er bekymrede for, at disse spændinger kan blokere en række europæiske projekter og ikke kun den svære reform af den fælleseuropæiske asylpolitik," skriver Süddeutsche Zeitung. B.T. Metro skriver, at Italiens indvandrer- og EU-kritiske parti Lega i weekenden fejrede triumfer over dets koalitionspartner i den italienske regering, Femstjernebevægelsen, ved et regionalvalg. Valget opfattes som en generalprøve på det kommende EU-valg. Lega, som ledes af indenrigsminister Matteo Salvini, fik 28 procent af stemmerne ved valget. Femstjernebevægelsen fik 19 procent, oplyser indenrigsministeriet i Rom.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 8

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Kritik af Kina skal rejses gennem EU
Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International i Danmark, mener, at Danmark bør stille krav til Kina om at lukke de interneringslejre, der er vokset frem inden for især de seneste to år. Her sidder op mod en million muslimer, ifølge eksperter og menneskerettighedsgrupper, i dag indespærret uden rettergang og tvinges ifølge øjenvidner til politisk indoktrinering og til at undsige islam. I weekenden kaldte Tyrkiet Kinas masseanholdelser i den nordvestlige Xinjiang-region for “en stor skam for menneskeheden” og opfordrede det internationale samfund til at skride til handling. Ifølge Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre, bør Danmark ikke komme med en opfordring til at lukke lejrene i Kina. “Min bedste anbefaling vil være at stå sammen gennem EU og sige klart fra over for Kina. Men det er op ad bakke. Det er svært at kæmpe mod en mastodont som Kina,” siger han. I Amnesty International siger Trine Christensen, at Danmark skal arbejde på en fælles EU-udmelding, men at vi bør turde kritisere kineserne offentligt og så hurtigt som muligt. Udenrigsminister Anders Samuelsen siger, at både Danmark og EU har stort fokus på situationen.
Kilde: Berlingske, s. 16

Klima: Det skal være attraktivt at reparere ting, når de går i stykker
I en kronik i Berlingske skriver Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, blandt andet: “Brug og smid væk-kulturen lever i bedste velgående, og der skal politisk vilje til at ændre på det. Det er nemlig en kæmpe belastning for vores klima og vores begrænsede ressourcer. Hvorfor ikke handle på et område, hvor vi allerede er nået langt? Nemlig EU's direktiv for energieffektivitet, Ecodesign. Direktivet har levet et stille liv, men er faktisk en stor succeshistorie. […] Siden det blev vedtaget i 2005, har direktivet gradvist stillet højere krav til virksomhederne om at nedbringe energiforbruget for en række elektriske apparater. […] Direktivet bidrager til EU's målsætning om at nedsætte energiforbruget med 20 procent allerede næste år. Det svarer til hele Italiens energiforbrug. […] Men for at skubbe på udviklingen må vi også skabe politiske forudsætninger for, at vi bruger vores ressourcer bedre. Og vi har taget de første skridt. Siden 2017 har der fra EU's side været krav om ens opladerstik til mobiltelefoner. Dermed kan man genbruge den oplader, man allerede har, samtidig med at vi kan begrænse produktionen af nye opladerstik og spare miljøet for CO2. Det viser, at det er vigtigt, at vi stiller krav til producenterne.”
Kilde: Information, s. 16-18

Interne anliggender: Spansk retssag
Jyllands-Postens leder skriver om det retslige efterspil efter Cataloniens løsrivelseserklæring. Lederen skriver blandt andet: “Set udefra virker det uforståeligt, at Madrid og Barcelona ikke for længst har strakt sig mod hinanden for at finde en forhandlet løsning på det spørgsmål, som nu deler Spanien i to uforsonlige fronter. […] Fælles for både de catalonske politikereog de spanske anklagere er, at de har forregnet sig, når de har kalkuleret med Europas opbakning. Catalonierne forsøgte forgæves at mobilisere europæiske regeringer for deres kamp omkring folkeafstemningen i 2017. Solidaritetserklæringerne udeblev. EU's stats- og regeringschefer henviste til, at der var tale om et indre spansk anliggende, som skulle løses ved spansk ret og i Spanien. Retssagen går i gang tirsdag.” Berlingske bringer et interview med den catalanske separatistleder, Jordi Cuixart, der allerede nu har siddet 19 måneder i varetægtsfængsel. Hvis han bliver dømt for oprør i den retssag, som begynder i dag, slipper separatistlederen først ud igen, når hans søn på halvandet år er blevet voksen. Ifølge Cuixart handler retssagen ikke ”om løsrivelsesforsøget men om ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til - med fredelige midler - at arbejde for en anden samfundsorden. Rettigheder, som får Spanien til at føle sig utilpas.” Men hvis Cuixart har ret i, at det spanske demokrati er på vej ud af et farligt vildspor, hvorfor har såvel EU som samtlige europæiske lande så stået last og brast med Spanien. Såvel under løsrivelsesforsøget som det efterfølgende retsopgør? ”Vi havde håbet på større europæisk forståelse. Det er bare meget lettere for EU at kritisere lande som Ungarn og Polen end Spanien. Men det er en fejl, for det er vigtige demokratiske værdier, som er på spil,” protesterer Cuixart. Til gengæld har han ikke et ondt ord at sige om Danmark, der ofte nævnes som forbillede for et uafhængigt Catalonien.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 10

Udenrigspolitik: Krisen i Venezuela er nu værre end depressionen
Den økonomiske nedsmeltning i Venezuela, der råder over verdens største oliereserver, er større end under nogle af verdenshistoriens helt store kriser. Det skriver norske E24 på baggrund af tal fra IMF og Eurasia Group ifølge Jyllands-Posten. Krisen i Venezuela har dog potentiale til at blive værre, da USA har indført sanktioner mod det sydamerikanske lands olieindustri. Formålet er at presse Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, til at holde et nyt valg. Nicolas Maduro vandt i maj et omstridt præsidentvalg, men både USA og EU har vurderet, at valget ikke levede op til selv de laveste internationale standarder. Nicolas Maduro har nægtet at udskrive et nyt valg, men efterfølgende har Juan Guaidó, der er leder af landets opposition, udråbt sig selv til præsident. Og han er nu blevet anerkendt som Venezuelas præsident af flere lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Finansielle anliggender: Europa nærmer sig japanske tilstande
Jyllands-Posten binger et debatindlæg af Elizabeth Mathiesen, makroøkonom i den svenske bank SEB. Hun skriver blandt andet: “Væksten i Europa er på vej ned, og det er sket, på trods af at Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke engang har hævet renten endnu. En rente på -0,5 pct. er altså ikke lav nok til at holde et økonomisk opsving på sporet, og det tyder på, at eurozonen er på vej mod et japansk scenario. […] Opbremsningen i eurozonens vækst har været meget markant. Væksten i sluttede 2018 med en årlig vækst på bare 1,2 pct. i 4. kvartal, og ledende indikatorer tyder på, at væksten ikke har nået bunden endnu. […] EU-Kommissionen har reageret på de svage signaler ved at sænke deres vækstprognose for 2019 fra 1,9 pct. til 1,3 pct., og forventningerne til inflationen fra 1,8 pct. til 1,4 pct. Ikke engang kommissionen tror på, at ECB når sit inflationsmål på knap 2 pct., og den antager endda, at renten forbliver negativ helt frem til slutningen af 2020. […] Men hvad sker der så, hvis væksten ikke kommer tilbage? Der er to muligheder. Den første er finanspolitik, men er det en reel mulighed i Europa? Det vil kræve, at kommissionen slækker på loftet over de enkelte landes budgetunderskud, men det virker ikke sandsynligt. Den anden mulighed er et japansk scenario, hvor renten forbliver negativ, og ECB går ind i en recession med en helt tom, traditionel værktøjskasse.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Migration: Situationen i Libyen er en menneskelig tragedie, som vi vælger at ignorere
Irene Kruse, humanitær rådgiver hos Læger Uden Grænser, skriver i et debatindlæg i Politiken om situationen i Libyen. Hun skriver blandt andet: ”Mange af dem, som bliver anholdt eller bragt tilbage til Libyen af den EU-finansierede libyske kystvagt, vil sandsynligvis blive vilkårligt låst inde i et detentionscenter, hvor de ofte er helt afskåret fra omverdenen. […] Ifølge international humanitær lov skal nødstedte mennesker, som reddes til søs, bringes til det nærmeste sikre sted, hvor der kan ydes passende omsorg og beskyttelse, herunder til uledsagede børn og ofre for tortur og menneskehandel. Europa har forpligtet sig til at redde liv på Middelhavet og har et ansvar for at tage imod migranter og flygtninge. Retten til at søge asyl og 'non-refoulementprincippet', som forbyder tilbagesendelse af personer til et land, hvor der er risiko for forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling, er nedfældet i EU-traktaterne. Samme traktater erklærer også, at unionen er grundlagt på værdier som respekt for den menneskelige værdighed, frihed, lighed og menneskerettigheder. Det er netop disse retsligt bindende værdier, som vores samfund bygger på, og som vi bør holde fast i. Det er med andre ord en menneskelig tragedie, og vi er som borgere i en retsstat lige nu vidner til, at helt basale humanitære forpligtelser og universale menneskerettigheder bliver brudt og ignoreret.”
Kilde: Politiken, s. 5

Interne anliggender: Orbán vil belønne kvinder, der føder nye ungarere
Både Berlingske og Politiken skriver om den ungarske statsminister, Viktor Orbán's tale til nationen søndag, hvor han vil have, at Ungarn skal føde sine egne børn i stedet for at være afhængigt af indvandring. Her lovede han adskillige tiltag, der skal gøre det mere attraktivt for ungarske kvinder at føde flere børn i en tid, hvor befolkningstallet i landet falder med 32.000 årligt, og hvor fødselsraten ligger lavere end EU-gennemsnittet og er et af de laveste i OECD. “I hele Europa fødes der færre og færre børn, og svaret på dette er i Vesten immigration. De vil have så mange immigranter ind, som der mangler børn, så tallene stemmer. Vi ungarere tænker på en anden måde. I stedet for blot at se på tallene ønsker vi ungarske børn. Immigration betyder for os overgivelse,” lød det fra Viktor Orbán. Politiken skriver, at den ungarske premierminister har slået sig op som Europas mest højlydte stemme i kampen mod immigration igennem de seneste år. Han taler om et Europa i moralsk forfald, et Europa, der er ved at blive løbet over ende af immigranter, og et Europa, der har svigtet sit traditionelle værdigrundlag. “Vi er nødt til at forstå, at Europas befolkninger er nået til en historisk korsvej. De, der stemmer for immigration og migranter, uanset hvorfor, skaber et land med en blandet befolkning,” sagde han. Oppositionen i Ungarn har efter talen påpeget, at de mener, at Orbáns udspil også er et led i valgkampen til Europa-Parlamentet til maj.
Kilder: Berlingske, s. 9; Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Brexit-hammeren rammer britisk økonomi
I en analyse i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Brie, om den britiske økonomi. Han skriver blandt andet: ”De seneste nøgletal for britisk økonomi bekræfter den negative tendens i virksomhedsbarometrene. Væksten bremsede helt op i slutningen af 2018 med faldende produktion i både industri og byggeri. Større fald må forventes i indeværende kvartal i takt med, at Brexit-panikken breder sig i den private sektor. […] Usikkerheden om Brexit spiller en vigtig rolle i investeringsbeslutninger. Det giver ingen mening at placere produktion i et land, der har uafklarede handelsforhold på både kort og langt sigt. Det vil ikke være overraskende, hvis der kommer flere negative udmeldinger fra bilindustrien i de kommende uger. Paradoksalt er bilindustrien placeret i områder, hvor mange stemte på Brexit. Det mest bekymrende krisetegn fra britisk økonomi er dog erhvervslivets investeringer. Faldet i investeringerne accelererede i løbet af året og var i 4. kvartal fire procent lavere end året før. […] Det er ikke kun EU, der ikke kender de fremtidige forhold. Langt de fleste lande, som EU har handelsaftaler med, har endnu ikke lavet en aftale med Storbritannien om, hvordan man skal handle fremadrettet. Britiske underleverandører må nok finde sig i at blive erstattet af producenter fra andre lande, hvor handelsforholdene er afklarede. […] Hvad der sker fra 2. kvartal er fuldstændig i politikernes vold. En hård Brexit må forventes at give et skarpt fald i den økonomiske aktivitet, mens virksomhederne tilpasser sig til den nye virkelighed. En udskydelse af Brexit-datoen vil udskyde den hårde kant, men vil ikke reducere usikkerheden for erhvervslivet. Tiden er forbi, hvor man kan ”stay calm and carry on”. En skilsmisseaftale med EU vil give et kortsigtet lettelsens suk, men opmærksomheden vil lynhurtigt blive flyttet mod det lange sigt.”
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Institutionelle anliggender: ”Vi kan ikke blive med at skabe os tossede”
Politiken bringer et interview med den 78-årige konservative parlamentmedlem, Kenneth Clarke, som i interviewet taler om den destruktive kraft i Brexit. Han har aldrig set så voldsom en splid som den, der har udfoldet sig i de seneste uger, i takt med at Brexit nærmer sig. “Ja, vi står jo i en temmelig bizar situation for øjeblikket. Siden premierministeren besluttede sig for at overtale europæerne til at genoptage forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU, har alle ventet på et mirakel. I mellemtiden forsøger regeringen at undgå, at underhuset kommer til at beskæftige sig med noget som helst, der er seriøst. I mandags brugte vi en hel dag på at debattere sport! Jeg har været her meget længe, men i betragtning af situationens alvor har jeg aldrig nogensinde oplevet noget, der var så vanvittigt,” siger han. Kenneth Clarke sætter sin lidt til, at “den sunde fornuft sejrer til sidst, og at premierministeren får sin aftale igennem.”
Kilde: Politiken, s. 9

Konkurrence: Vestagers veto viser, at politik og magt er limen i EU
Malte Frøslee Ibsen, postdoc i politisk teori, Københavns Universitet, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Margrethe Vestagers veto mod den planlagte Siemens-Alstom-fusion er den seneste påmindelse om, at EU aldrig blot har været det upartiske overnationale regelkompleks, unionen ofte portrætteres som af både venner og fjender. […] Senest er den ordoliberale forestillings illusoriske karakter fremtrådt i reaktionerne på Margrethe Vestagers veto mod fusionen af togdivisionerne hos tyske Siemens og franske Alstom på grund af den koncentration af markedsmagt, fusionen ville resultere i. EU-Kommissionens blokering er blevet mødt med rasende protester fra tysk og fransk side - og såmænd også på lederplads i denne avis - med argumentet om, at det stiller Europa dårligere i konkurrencen med kinesiske togproducenter. Indstillingen i Berlin og Paris er altså, at EU-reglernes hellige ukrænkelighed holdes kompromisløst i hævd, når f.eks. desperate grækere med et overvældende folkeafstemningsflertal afviser drakoniske og økonomisk vanvittige betingelser for yderligere lån til den insolvente græske statskasse, men at EU-reglerne bøjes, suspenderes og ignoreres, når de risikerer at skade tyske og franske interesser. Læren heraf er, at det ikke blot er regler og love, der holder sammen på EU, det er i sidste instans politik - og magt. Det er gode nyheder for os, der ønsker en anden politik i EU end evige offentlige nedskæringer, løndepression og juridiske benspænd for demokratiet. Politiske institutioner har ikke en uforanderlig ”essens”. Hvad der er gjort ved politik, kan omgøres ved politik, hvis den politiske magtbalance skifter. Enkelte neoliberale tænkere var modstandere af det europæiske samarbejde netop på grund af risikoen for, at venstrefløjen kunne bemægtige sig de europæiske institutioner som et demokratisk redskab rettet mod den kapitalistiske markedsøkonomi. Det kan kun undre, at den europæiske venstrefløj endnu ikke har accepteret den ufrivillige invitation.”
Kilde: Berlingske, s. 23