Tirsdag den 12. juni

Tophistorier

May udfordrer oprørere i kamp om Brexit
Børsen skriver, at Theresa May tirsdag og onsdag kæmper for at få et flertal til at nedstemme 15 lovændringer fra Overhuset, der vil binde hende tættere til EU, end hun ønsker. En afstemning der kan få afgørende betydning for Storbritanniens fremtidige toldsamarbejde med EU-landene. Theresa May har krævet, at Underhuset stemmer alle 15 ændringer ned, og har personligt lagt maksimalt pres på oprørerne for at rette ind til et møde med den konservative parlamentsgruppe mandag. Ifølge Financial Times sagde May: “Den besked, vi sender til landet gennem vores stemmer denne uge, er vigtig.” I forbindelse med afstemningen håber oppositionspartiet Labour at tildele den britiske premierminister Theresa May en række nederlag. Den mest vidtgående lov om hvorvidt, Storbritannien skal forblive i EU's indre marked, kan Labour ikke støtte. Det har Labours skyggeminister med ansvar for Brexit, Keir Starmer, fastslået forud for afstemningerne. I ”5 spørgsmål” i Børsen svares der ligeledes på spørgsmål om den forestående afstemning. Til spørgsmålet om, hvad sker der, hvis May taber afstemningerne, er svaret: ”Det bliver sværere for May at forfølge sin hårde Brexit-strategi. Men ændringsforslaget, der omhandler toldunionen, tvinger blot regeringen til at afrapportere, hvad den gør for at forhandle en aftale om en toldunion på plads - forslaget siger ikke, at forhandlingen skal lykkes. May kan derfor i princippet fastholde sin strategi og svare "intet". Reelt bliver det dog svært at fastholde kursen uden et flertal bag sig, og en tabt afstemning kan styrke den fløj i regeringen, der ønsker et tættere forhold til EU.” Og til et andet spørgsmål: ”Når briterne er blevet enige med sig selv, venter forhandlingerne med EU - hvor meget skal nås inden junitopmødet?” lyder svaret: ”EU havde håbet, at delaftaler kunne komme på plads på EU-topmødet om to uger. Men det tegner i stigende grad til, at aftalerne først falder på plads ved den endelige deadline i oktober.” Børsen skriver yderligere, at Britisk erhvervsliv langer hårdt ud efter Theresa May, efter at hun i sidste uge udskød at fremlægge en detaljeret britisk plan for fremtidens handelsforhold til efter et EU-topmøde om to uger. Europapolitisk chef, Anders Ladefoged, siger: ”Jo længere tid, man udskyder realitetsforhandlingerne om teksten - hvad skal der stå, ikke bare overskrifter - jo større er risikoen for, at det hele vælter. Det er jo ikke for at genere London, at man har sagt, at juni skulle være en mellemtid, hvor noget skulle på plads.” Også i Dansk Erhverv ærgrer man sig over den britiske udskydelse. EU-chef, Lasse Hamilton Heidemann, siger: “Jo længere vi kommer hen i processen, jo sværere bliver det at få det landet, for det er nogle tunge ting, der skal forhandles på plads. Jeg ved jo ikke, hvad der foregår internt i den britiske regering, men det virker som meget højt spil at blive ved med at trække tiden.” I en klumme i Berlingske skrives der, at Theresa May på et billede fra G7-topmødet virker underligt fraværende. Årsagen er ifølge Berlingskes erhvervsredaktør: ”En ting er, at hun og de britiske forhandlere kæmper med at finde et forhandlingsståsted over for EU. En anden og i princippet langt alvorligere er, at Theresa May står i spidsen for et Brexit-splittet konservativt regeringsparti. Det giver ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for forhandlinger om betingelserne - og størrelsen på regningen - for Storbritanniens farvel til EU. Som om det ikke var slemt nok, får Brexit-skeptikerne - altså dem, der advarede indædt om de alvorlige økonomiske konsekvenser af et britisk farvel til Europa - nu for alvor medvind af helt nye tal, som fortæller en potentielt småtragisk historie om britisk økonomi.”
Børsen, s. 22-23; Berlingske, s. 2 (12.06.2018)

Handelskrig kan blive en dyr affære for investorer
Flere dagblade skriver i dag om handelskrigen med USA. Børsen skriver, at G7-topmødet i Canada ikke gav fornyet optimisme på verdenshandelens vegne, og at der ikke bliver mange vindere på aktiemarkederne, hvis vi får en hård og langvarig handelskrig. Hos PFA mener man, at Europa er langt mest udsat, fordi Europa er mere eksportafhængig end USA. Aktiechef i PFA, Klaus Ørtoft, siger: “Det drejer sig meget om de traditionelle, tunge sektorer som landbrug, industri og råvarer. I Europa kan det blandt andet ramme bilsektoren, hvor især Tyskland har noget tabe. Hele logikstikæden kan komme i fare, det vil sige befragtning på for eksempel fly og containerskibe, selve fødelinjerne i den globale handel. Man kan regne ud, at også danske selskaber kan blive ramt.” Information skriver, at striden om straftold og lavere europæisk told på især biler har fået ekstra næring efter det kuldsejlede G7-møde i Canada. I en række europæiske lande og ikke mindst i det eksportorienterede Tyskland har det sat gang i en strid om, hvorvidt EU bør imødekomme Trumps krav og sænke en række europæiske toldsatser. Med et handelsoverskud over for USA på omkring 375 milliarder kroner er netop Tyskland den helt store syndebuk i EU. I 2017 havde Tyskland et handelsoverskud over for USA på omkring 900 milliarder kroner. Dermed står EU for cirka en fjerdedel af USA's handelsunderskud på omkring 3.500 milliarder kroner, mens Kina står for cirka halvdelen. BT og Jyllands-Posten skriver, at Donald Trump efter G7-topmødet fortsætter sine angreb mod Canada og EU på Twitter. Jyllands-Posten uddyber, at Trump opfattede kritikken fra sine allierede som en kniv i ryggen før mødet med Kim Jong-un. Og nu truer han med total handelskrig. Men for Trump er det næppe kun en forhandlingsstrategi. For han er berygtet for ofte at skifte holdning, men på handelsområdet har hans kritik af USAs handelsaftaler været konstant igennem årtier. Som led i sin protektionistiske Amerika først-strategi, der skal beskytte amerikanske arbejdere, lovede han i valgkampen at rive handelsaftaler i stykker og kritiserede USA's allierede i NATO for ikke at leve op til deres økonomiske forpligtelser. Den tyske kansler Angela Merkel kaldte Trumps opførsel for nedslående og en smule deprimerende, mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fastslog, at internationalt samarbejde ikke kan lade sig diktere af vredesudbrud. Altinget skriver, at det fra den tidligere socialdemokratisk statsminister, Helle Thorning-Schmidt, i Bruxelles mandags lød, at EU selv skal udfylde internationalt vakuum efter USA's retræte. Thorning-Schmidt sagde: ”Der, hvor USA efterlader et vakuum, skal vi træde til. Og det gælder også et område, hvor vi er blevet meget vant til, at amerikanerne har været der: Vores sikkerhed og forsvar." Det er dog ikke kun i forhold til sikkerhedspolitik, at EU skal begynde at satse mere på. Også internationale aftaler som Paris-aftalen, Iran-aftalen og samarbejdet i G7 kræver europæisk lederskab, nu hvor USA har trukket sig.
Børsen, s. 8-9; BT, s. 8; Information, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 9; Altinget (12.06.2018)

Prioritede historier

Italiens nye regering lukker havnene for redningsskib med 629 nødstedte om bord
Den varslede hårde udlændingepolitik fra Italiens regering begynder at tage form. Det skriver Politiken og Jyllands-Posten. Politiken skriver yderligere, at Lega-leder Matteo Salvini har som indenrigsminister fået ansvaret for at udmønte den hårde kurs, og da redningsskibet 'Aquarius' søndag bad om lov til at sætte 629 flygtninge og migranter i land, sagde Matteo Salvini klart nej. Matteo Salvini slog fast: ”Det er en pligt at redde menneskeliv, men Italien skal ikke omdannes til en gigantisk flygtningelejr.” Italien har i årevis været den primære adgang for flygtninge og migranter til EU. Med den nye regerings tiltrædelse i Italien er der kommet endnu større pres på EU for at reformere unionens sammenbrudte asylsystem. Italien kræver ligesom de øvrige frontlinjelande i EU en mere ligelig byrdefordeling. Efter at både Italien og Malta havde nægtet redningsskibet at lægge til kaj, meldte Spanien sig i går. Landets nyudnævnte socialdemokratiske premierminister, Pedro Sånchez, oplyste i går eftermiddags, at han havde givet ordre om at lade skibet modtage i Valencia, da det er en pligt at tilbyde nødstedte beskyttelse. Berlingske skriver ligeledes, at Malta og Italien i to dage mundhuggedes om, hvem der skulle tage imod hundredevis af nødstedte migranter fra Afrika, hvilket understreger, at EU-samarbejdet igen strander, når politisk sprængfarlig menneskelast skal finde havn. Efter at Spanien i sidste ende tilbød skibet sikker havn i Valencia, kunne EU-Kommissionen puste ud. I hvert fald for denne gang. Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens talsmand, Margaritis Schinas, mandag sagde: ”Vi taler om mennesker... Både de italienske og maltetiske myndigheders prioriteter burde være at sikre disse mennesker den omsorg, de har brug for.” I Lederen i Berlingske skrives der, at ingen kan undre sig over Italiens afvisning af flygtningeskibet. ”Den på alle måder ulykkelige historie om de senere års massive flygtninge- og migrantstrøm til Europa handler i høj grad om et europæisk fællesskab, der er ramt af alvorlig uenighed og ikke har været i stand til at gøre det, der er nødvendigt. […] Indtil videre blokerer et mangeårigt slagsmål om kvoter for fordeling af flygtninge mellem EU-landene for en løsning. Og det er helt uholdbart. Striden bør ikke hindre, at man går videre med en lang række andre elementer, der kan bremse trafikken over Middelhavet,” skrives der.
Politiken, s. 9; Berlingske, s. 6, 32; Jyllands-Posten, s. 11 (12.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Med 26 EU-millioner vil Den Sociale Kapitalfond få udsatte ledige i arbejde
Med et projekt i stor skala skal Den Sociale Kapitalfond løfte nogle af landets mest udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet – og samtidig dokumentere, at der er store besparelser at hente for samfundet. Det skriver Altinget. 13 kommuner og 18 små og mellemstore virksomheder, heriblandt socialøkonomiske, skal være vækstpartnere i projektet, der løber til og med 2020 og får sin primære finansiering fra EU's Socialfond.
Altinget (12.06.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

PostNord gør klar til kæmpe fyringsrunde
PostNord gennemfører nu anden del af sin restrukturering, der blandt andet omfatter fyringen af cirka 4000 medarbejdere, efter at EU har givet grønt lys til til støtte fra den danske stat. Det skriver MetroXpress, Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad. Kristeligt Dagblad skriver yderligere, at EU den 28. maj godkendte støtten på 1,53 milliarder svenske kroner - eller hvad der svarer til lidt over 1,1 milliard danske kroner - til PostNords omstrukturering. Ifølge Ekstra Bladet er formand for fagforeningen 3F Post, Lars Chemnitz, glad for, at EU har godkendt statsstøtte til nødlidende PostNord Danmark, så selskabet kan gå i gang med at afskedige 2500 medarbejdere.
MetroXpress, s. 5; Ekstra Bladet, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3 (12.06.2018)

Det digitale indre marked

EU til Facebook og giganterne: Øjne og ører væk fra folks private beskeder
I øjeblikket drøfter EU de nye såkaldte Privacy-regler, som er den næste bølge af stramninger i EU, der kan slå rigtigt hårdt og decideret forbyde blandt andet Facebook at læse private beskeder sendt mellem brugerne. Det skriver Berlingske. Birgit Sippel, tysk medlem af Europa-Parlamentet og pennefører for den kommende forordning, siger over for New York Times: ”Forbrugerne er nødt til at genvinde kontrollen over, hvad der sker med deres liv og deres data. Med ét klik kan man manipulere med hundreder af tusinder eller millioner af mennesker, uanset om man kender deres navne eller ej. Derfor er beskyttelsen af privatlivets fred blevet vigtigere, særligt i digitale omgivelser.”
Berlingske, s. 13 (12.06.2018)

Finansielle anliggender

USA vil hæve renten
Piet P.H. Christiansen, senioranalytiker i Danske Bank, mener, at vi med tre afgørende møder i verdens tre vigtigste centralbanker befinder vi os i denne uge i "Alle ugers moder". Det skriver Jyllands-Posten. Jyllands-Posten og Børsen skriver yderligere, at Italiens eurostøtte har sendt renten op. De sikre obligationer blev solgt fra i mandagens handel, efter at den nye italienske regering udtalte sig positivt om eurosamarbejdet og EU.
Jyllands-Posten, s. 10-11, 24; Børsen, s. 29 (12.06.2018)

Institutionelle anliggender

Lars Løkke skal debattere EU's fremtid i Europa-Parlamentet
Altinget skriver, at den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), i slutningen af november gæster Europa-Parlamentet i Bruxelles for at diskutere EU's fremtid med nogle af parlamentets medlemmer.
Altinget (12.06.2018)

Otte års europæisk krisepolitik kan afsluttes midt i kampen om euroens fremtid
Information har i dag fokus på ”De Europæiske bankpakker otte år efter”. Der skrives blandt andet, at Grækenland er på vej ud af sin tredje og dermed Europas foreløbigt sidste 'redningspakke'. Den tyske økonom Klaus Schrader mener dog, at mens de øvrige programmer i Cypern, Spanien, Irland og især i Portugal har virket efter hensigten, hænger Grækenlands exit stadig i en tynd tråd. ”Bæredygtighed på lang sigt forudsætter, at et land får en funktionsdygtig forvaltning og justitssystem og er i stand til at skabe konkurrencedygtige strukturer. Det handlede i Grækenland om meget grundlæggende ting, som ikke nødvendigvis kan rettes op på otte år,” og fortsætter: ”Hvis man kan drage en lære på tværs af de europæiske kriser, så må det være, at bailoutprogrammerne i sig selv ikke kan løse grundlæggende strukturproblemer. De skal løses af landene selv.”
Information, s. 8-11 (12.06.2018)

Svaret er altid mere og ikke mindre demokrati
I en kommentar i Information skriver Cas Mudde, hollandsk politolog og populismeforsker, om demokrati. Han skriver: ”Problemet med Mellemøsten er ikke for lidt, men for meget demokrati, erklærer historikeren Yoav Fromer i en klumme i Washington Post. Tesen er, at illiberale demokrater som Tyrkiets Erdoğan og Israels Netanyahu er den slags magthavere, man får i utøjlede demokratier. […] Siden 2016 har forsvaret for udemokratisk liberalisme ikke kun omfattet de 'mindre udviklede' lande i Vestens periferi. Ej heller begrænser det sig til højrefløjen. Efter Brexit og Trump har mange venstreliberale tilsluttet sig Fromers ord: ”I stedet for at moderere ekstremismen har flertallenes viljer i disse lande drevet den frem.” Stilles valget op mellem demokrati eller liberalisme, vil en stigende skare erklærede liberale tilsyneladende foretrække det sidste.”
Information, s. 2 (12.06.2018)

Klima

Energi og klima skal have sit eget kapitel i Brexit-aftalen
Brexit får vidtrækkende konsekvenser for rigtig mange sektorer, og energisektoren er ingen undtagelse. Det skriver Altinget. Brexit kan blandt andet betyde, at Storbritannien skal forlade CO2-kvotesystemet, det interne energimarked og får betydning for planerne om at øge antallet af el-kabler fra Storbritannien til resten af Europa. Antony Froggatt, seniorforsker inden for energi, miljø og ressourcer ved Chatham House, the Royal Institute of International Affairs i London, mener, at netop energiområdet skal have sit eget kapitel i en fremtidig Brexit-aftale, og at det er et område, der vil være nemmere at nå til enighed om, fordi klimaforandringer er et grænseoverskridende problem.
Altinget (12.06.2018)

Klimakrisens første retssager
I ”Kort sagt” i Jyllands-Posten skriver Claus Ekman, direktør, Miljøorganisationen, Det Økologiske Råd: ”En række familier, der i endnu højere grad mærker klimaforandringerne true deres levebrød, har nu lagt sag an mod Europa-Parlamentet og Det Europæiske Rådved EU-Domstolen. De ønsker ikke erstatning, men de vil have EU til at øge klimaambitionerne og anerkende, at beskyttelse mod klimaforandringer er en menneskeret. [...] Hvis vi skal undgå de endnu mere ubehagelige klimascenarier, som forskerne forudser, så skal vi holde os under to grader og følge Paris-aftalen. Og det gør EU langtfra. Hvorvidt EU's juridiske system er gearet til vurdering af årsagssammenhængen og ansvarsplaceringen på dette niveau, vil tiden vise.”
Jyllands-Posten, s. 15 (12.06.2018)

Udenrigspolitik

Skal vi virkelig tilbage til den stærkes ret?
I en kommentar på Altinget skriver Paula Larrain, selvstændig ordstyrer, foredragsholder, klummeskribent og radiovært på P1: ”Vi har accepteret, at USA til tider har misbrugt sin de facto førende position - i Mellemøsten og i Latinamerika - fordi vi trods alt stadig skulle det samme sted hen, og fordi USA var garanten for vores egen sikkerhed i Europa. Den garanti ser nu ud til at vakle. Umiddelbart kan du måske ikke lige se det ud fra weekendens opsigtsvækkende opførsel fra Donald Trumps side. […] Som noget ganske usædvanligt fik G7-mødet Angela Merkel til at gå på tysk tv søndag aften for at understrege, at der er brug for at drage konsekvenser: "Første loyalitet vil stadig være med ens eget land. Men vores næste loyalitet bør nødvendigvis være med Europa og vores europæiske partnere, og det gælder også i udenrigspolitikken." USA regner hun ikke med som tætteste partner. Nu gælder det Europa frem for det transatlantiske. […] Handel er sikkerhed. Det har vi lært gennem verdenshistorien. Lande, der handler sammen, går ikke i krig med hinanden.”
Altinget (12.06.2018)