Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 12. maj 2020
  • Repræsentationen i Danmark
  • 29 min læsetid

Tirsdag den 12. maj

Tophistorier

Vestager: Alle lande får brug for at give statsstøtte
Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, spår, at krisen bliver så alvorlig, at alle lande i EU vil få brug for at støtte deres virksomheder med kapital. Det skriver Børsen. EU-Kommissionen har nu åbnet op for, at medlemslandene kan skyde kapital ind i virksomheder, der er tæt på insolvens, eller tilbyde såkaldte hybridlån på særligt gunstige vilkår. Vestager siger, at hun og EU-Kommissionen forventer, at der “bliver god brug” for det nye redskab. Hun fortæller desuden, at Kommissionen allerede er i kontakt med flere lande, som arbejder på at skyde kapital ind i virksomheder. Hun vil dog ikke pege på konkrete lande eller sektorer. Roberto Gualtieri, Italiens økonomiminister, sagde søndag, at Italiens regering er på vej med en pakke af tiltag, der blandt andet indeholder kapitalindskud og såkaldte hybridlån på særligt gunstige vilkår til trængte virksomheder. Christian Rabjerg Madsen, den socialdemokratiske finansordfører i Danmark, siger, at det er "relevant" og "positivt", at der nu er åbnet mulighed for at skyde kapital i virksomheder, der eksempellvis tegner sig for mange arbejdspladser eller har strategisk betydning. Han fortæller, at regeringen endnu ikke har taget stilling til, om det er et redskab, de vil benytte.

Børsen skriver også, at EU-landene kan få Kommissionens godkendelse til et generelt rekapitaliseringsprogram for de små og mellemstore virksomheder. For de store virksomheder, skal Kommissionen have besked om hver enkelt aftale, såfremt de skal tilføres over 250 millioner euro. Margrethe Vestagers kollega, finanskommissæren Dombrovskis, har til Politico sagt, at Kommissionen også er på vej med et forslag om, at EU skal hjælpe de lande, der ikke selv har råd til at skyde kapital i deres erhvervsliv. Børsen skriver, at EU-Kommissionen og konkurrencekommissæren anerkender, at virksomhederne ikke kun har brug for likviditet, og de har derfor opstillet flere regler for, hvordan virksomhederne kan rekapitaliseres. Blandt andet at EU-landene kun bør gå ind at rekapitalisere private virksomheder, hvis der ikke er andre muligheder. Desuden kan der ikke skydes offentlig kapital ind i virksomheder, som var i økonomiske problemer før 31. december 2019. Dette for at sikre fair konkurrence og beskytte EU's indre marked. Foreløbig gælder reglerne til og med juni 2021.
Børsen, 1, 17, 18 (12.05.2020)

Sommerferie: 'Sikre' lande diskuterer udveksling af turister:
Flere aviser skriver om grænseåbningen mellem flere medlemslande i EU og om EU-Kommissionens kommende udspil, der skal hjælpe turismen. Politiken skriver, at Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, den 24. april igangsatte et internationalt initiativ for særligt inviterede lande, der havde til formål at udveksle coronaerfaringer i det, de internt omtaler som coronabekæmpelsens firstmovers. Landegruppen består af Tjekkiet, Grækenland, Danmark, Israel, Singapore, New Zealand, Australien, Norge og Østrig. Regeringscheferne mødes jævnligt på onlinemøder for at drøfte strategier for alt fra skoleåbninger og covid-19-tests til det følsomme emne om udveksling af turister mellem lande, hvis grænser i øjeblikket er lukkede. På Twitter skrev Sebastian Kurz efter gruppens seneste møde i torsdags: "Vi diskuterede også lokale inddæmningsstrategier for at bremse spredningen af covid-19 såvel som skoler, næste trin i genåbning af handel og turisme mellem sikre lande, kontaktopsporing og øget videnskabeligt samarbejde." Politiken skriver, at grænseåbning mellem 'sikre' lande er et delikat emne, for hvad indebærer det at være et sikkert land. Talrige jyske borgmestre og turismebranchen har i ugevis opfordret regeringen til at melde en dato ud for genåbning af grænsen til nabolande som Tyskland og Norge. Dette har indtil videre været forgæves. To af gruppens medlemmer, Australien og New Zealand, har allerede meddelt, at de vil åbne en rejsekorridor mellem de to lande hurtigst muligt.

EU-landene bør ikke sortere mellem turister efter deres pas, men bør fokusere på regional smittefare. Sådan lyder appellen fra den danske kommissær Margrethe Vestager, forud for et udspil fra EU-Kommissionen om turisme, der ventes fremlagt onsdag. Det skriver Børsen. "Det vigtigste for os er, at man ikke diskriminerer, så der kommer en med et pas, som kan komme over grænsen, og en anden med et andet pas, som ikke kan," siger Vestager. Hun fremhæver en løsning, der er taget i brug i Frankrig, hvor der genåbnes i forskellige zoner - alt efter hvor hårdt de franske byer og regioner er ramt af virus. Vestager siger, at Kommissionens udspil blandt andet vil indeholde en “vejledning”, som giver landene mulighed for at have en ensartet tilgang til turisme - men tilpasse den til nationale og regionale forhold.

I en analyse i Politiken skriver EU-korrespondent Elisabet Svane blandt andet: "EU er klar med guidelines til at genåbne turismen i EU. Men landene er allerede i gang med at få gode ideer. [...] Onsdag kommer EU-Kommissionen med en plan for europæisk transport og turisme. Det er en stor plan, en detaljeret plan og en ambitiøs plan, siger kilder i EU-systemet, der har set de seneste udkast. Det er plan for, hvordan vi skal bevæge os rundt i EU, når landene så småt begynder at åbne, uanset om det er i biler, der passerer grænser, eller i de fly, der på et tidspunkt kommer på vingerne igen. [...] Men lige så lidt som det var EU, der lukkede Europa i, er det EU, der genåbner Europa, og turismeplanen er også en lang række henstillinger, gode råd og vejledninger. Ikke krav og direktiver. [...] Der er flere eksempler på, at medlemslande forsøger at øge turismen via bilaterale aftaler. Så man kun får turister fra 'sikre' lande, hvor smitten er lav. Det forsøger Østrig og Grækenland og Danmark at gøre, det forsøger Kroatien også, de vil især gerne have fat i Tyskland, og så har de baltiske lande lavet deres egen turisthavn, hvor de frit kan rejse rundt. Disse aftaler er ikke vokset i EU's have, de bliver accepteret, men meldingen er, at landene ikke må diskriminere. Det er bare svært at kontrollere. [...] I næste fase, når det kommer til den økonomiske krise og dermed den økonomiske genopretning, er det EU, der er hovedspilleren og kan fastsætte reglerne og rammerne."

Korrespondent Martin Kaae skriver i Indblik i Jyllands-Posten blandt andet: "Mens de danske grænser fortsat er lukkede for al ikke-nødvendig indrejse, begynder en række andre EU-lande at hæve grænsebommene igen. Det gør det svært for Danmark at bevare kontrollen med, hvem der kommer ind, hvis den nationale grænse til Tyskland på et tidspunkt genåbner. [...] Regeringen har hidtil afvist at åbne grænsen. Folketingets partier har aftalt, at regeringen inden den 1. juni skal melde ud igen. [...] Mange steder vejer hensynet til sommerens turisme tungt. Flere steder har man allerede taget hul på genåbningerne. [...] På onsdag vil EU-Kommissionen fremlægge et udspil, der skal hjælpe turismen, bl.a. med anbefalinger om grænseåbninger. På forhånd siger ledende næstformand i kommissionen Margrethe Vestager, at det ikke giver mening at »harmonisere, men at koordinere« genåbningen. [...] For kommissionen er det afgørende, at landene ikke forskelsbehandler indrejsende på baggrund af nationalitet."

I lederen i Berlingske skrives der ligeledes om genåbningen af grænserne. Her skrives der blandt andet: "Det må kunne gøres hurtigere. At åbne Danmark igen er en enormt krævende opgave, og mange forskellige hensyn trænger sig naturligvis på. Men nu hvor der er lagt en plan for både anden og tredje fase, og hvor smittetrykket er under kontrol og sygehusene meget langt fra deres kapacitetsgrænse, er det på høje tid at sende grænserne helt op i toppen af prioriteringslisten. [...] Det er for eksempel svært at forstå, hvorfor tyske sommerhus-turister ikke må komme herop, når netop Tyskland har godt styr på smittespredningen. [...] Under alle omstændigheder er det helt afgørende, at vi koordinerer vores grænseåbning med landene omkring os, og at vi ikke mindst i EU-regi arbejder sammen med de øvrige medlemslande om spørgsmålet."
Børsen, s. 18; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 10-11; Berlingske, s. 2 (12.05.2020)

Prioritede historier

Global skepsis mod Kina får nationalismen til at blomstre
Coronakrisen har fået omverdenen til at vende sig mod Kina. Det skriver Berlingske. I en intern kinesisk rapport advares mod det største globale bagslag mod Kina siden massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Rapporten kommer fra den kinesiske tænketank China Institutes of Contemporary International Relations (CICIR), som er tilknyttet Kinas øverste efterretningsmyndighed, ministeriet for statssikkerhed. Nyhedsbureauet Reuters har fået refereret rapportens indhold, som blev præsenteret på et møde med Kinas leder Xi Jinping. Rapporten giver blandt andet et indblik i, hvordan Kina opfatter det som en alvorlig trussel mod sin fremtid som global stormagt, at landet er kommet i skudlinjen som syndebuk for den verdensomspændende coronakrise. Berlingske skriver, at presset mod Kina rammer fra forskellige fronter. Blandt andet fra USA, som hævder, at virussen stammer fra et laboratorium i Wuhan. Men allerede inden coronakrisen havde USA's rivalisering med Kina toppet dagsordenen. I Europa bakker EU op om en uafhængig undersøgelse af, hvor virussen kommer fra, hvilket Kina nægter at gå med til. EU udpegede sidste år Kina som systemisk rival, og der har været voksende modstand mod kinesiske opkøb af kritisk infrastruktur. Nu har coronakrisen gjort kløften endnu dybere, siger Luke Patey, som er seniorforsker hos DIIS. "Pandemien har øget mistilliden meget betydeligt mellem Kina og andre større lande i verden som Tyskland, Japan og Frankrig, som man har brug for at samarbejde med, hvis man gerne vil være en supermagt," siger Patey. Kina-forsker Mette Thunø synes at spore, at polariseringen mellem Kina og omverdenen har dæmpet sig en smule sammenlignet med for to uger siden. "Vi skal uden tvivl forholde os kritisk til Kina, dets autoritære styreform og dets globale ambitioner. Men vi skal ikke udnytte situationen til at sætte Kina i skammekrogen og bruge coronakrisen som en platform til et politisk opgør nu, hvor så mange mennesker stadig lider og bliver påvirket af pandemien og dens konsekvenser. Det, tror jeg, ganske enkelt er farligt for det internationale samarbejde, som pandemien fordrer, og for en fredelig verdensorden," siger Thunø.

Børsen bringer en kronik af Tom Behrens-Sørensen, formand, Danish-Chinese Business Forum. Han skriver blandt andet: "Vores forhold til Kina er udfordret i disse år. I Danmark og Europa er vi bekymrede for Kinas voksende styrke i verden, og om Kinas økonomiske og politiske magt vil blive brugt imod os eller være til fordel for os på længere sigt. Vi bør lade unuanceret frygt vige for et dybere kendskab til kinesiske prioriteter og vilkår for engagement, således at de muligheder, der er for Danmark og danske erhvervsinteresser, ikke bliver overset eller unødigt spillet af hænde. [...] At overdrive Kinas styrke - og trussel - er lige så stor en risiko som at underestimere potentialet. [...] Det er i danske virksomheders og arbejdspladsers interesse, at Danmark har et godt og aktivt forhold til Kina, og at EU på medlemslandenes vegne aktivt arbejder for at tilsikre, at handels- og konkurrencepolitik er baseret på gennemsigtighed og gensidighed. [...] Vi må være realistiske og acceptere, at Kina i fremtiden vil spille en større rolle i verden, end vi har været vant til. Det er en væsentlig opgave for politikere og organisationer at klæde Danmark på til at kunne forstå og udnytte de muligheder og gevinster, der følger af Kinas globale position, og samtidig med omhu identificere og påpege de ubalancer og uretfærdigheder, der skal påtales over for Kina - direkte eller sammen med andre lande."
Berlingske, s. 12-13, Børsen, s. 4 (12.05.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Borgmester til HK: Husk nu, at virksomhedspraktik hjælper borgere i arbejde
I et debatindlæg på Altinget skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune, blandt andet: " Udviklingen på arbejdsmarkedet, som vi har været vidner til de seneste uger, har været hårrejsende. [...] Derfor ærgrer det mig at se, hvordan HK indædt bekæmper virksomhedspraktikken, der giver ledige mulighed for at komme i praktik på en arbejdsplads. Senest da de for nyligt meldte ud, at de klager til EU-Kommissionen i håbet om at kunne sætte en stopper for virksomhedspraktik. Argumentet er, at der ifølge HK er tale om skjult statsstøtte til de virksomheder, der benytter sig af ordningen. [...] Vi ved, at det er den virksomhedsrettede indsats, der virker for den ledige, selvom vejen til et job kan være lang. Men jeg er overbevist om, at vi har brug for at skrue på alle de knapper, som vi kan, når jobcentrene igen åbner, og de ledige skal have hjælp med at komme i job. Her er virksomhedspraktikken et af værktøjerne - også for medlemmer af HK."
Altinget (12.05.2020)

Regeringen vil tredoble investeringer for at redde iværksættere
I april lancerede regeringen en hjælpepakke målrettet iværksættere og vækstvirksomheder. Nu er Vækstfonden og regeringen klar til at sætte gang i et af de helt centrale elementer i hjælpepakken. Det skriver Berlingske. Fire nye matchingfaciliteter gør det muligt, at staten via Vækstfonden kan yde lån til iværksættere, der får en privat investering, så det matcher investeringen i forholdet en til tre. Det betyder, at hver gang en investor kommer med én krone til en virksomhed, kommer staten med yderligere tre kroner i lån. Men europæisk lov sætter begrænsninger, hvilket betyder, at Danmark eksempelvis ikke må yde støtte til kriseramte virksomheder. Virksomheder, der er mere end fem år gamle og har negativ egenkapital, hører blandt andet under definitionen af kriseramte virksomheder. "Det giver god mening, når man taler om traditionelle virksomheder, men når vi taler vækstvirksomheder, så har nogle af dem en forretningsmodel, hvor de i perioder kan have negativ egenkapital. Det er ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke klarer sig godt," siger administrerende direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard. Han forventer, at Vækstfondens nye initiativer stadig kan hjælpe størstedelen af virksomhederne. "Der kigges i EU derudover også på en løsning, der tager højde for vækstvirksomhedernes særlige forretningsmodel," siger han.
Berlingske, s. 3 (12.05.2020)

Det digitale indre marked

Den effektive corona-apps skæbne afgøres de næste dage
Apps til mobiltelefoner skal bidrage til at bremse spredning af coronavirus og dermed gøre genåbning af samfund mulig. EU-kommissær Margrethe Vestager fortæller, at en række lande ønsker en model med decentral placering af data. Det skriver Berlingske. Medlemslandene styrer processen, men arbejdet faciliteres reelt af EU-Kommissionen. På grund af tvivl om databeskyttelse og sikkerhed har debatten om corona-apps ført til splittelser mellem landene. Det er afgørende for en apps effekt, at borgere bliver testet i stort omfang, hvilket fortsat ikke er tilfældet i nogle EU-lande.
Berlingske, s. 18 (12.05.2020)

Institutionelle anliggender

Carsten Jensen: Om ti år vil EU enten ikke findes eller være stærkt forandret
I et debatindlæg på Altinget skriver forfatter og debattør Carsten Jensen blandt andet: "Da den franske udenrigsminister Robert Schuman 9. maj 1950 holdt den tale, der siden er gået over i historien som grundstenen til den Europæiske Union, indledte han sin erklæring med ordene: "Verdensfreden vil kun kunne sikres gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, der truer den." [...] Når vi i dag mere end nogen sinde har brug for den Europæiske Union, er det ikke på grund af loyalitet mod den europæiske ide, men af en simpel, pragmatisk grund. Verdens problemer er blevet så store, at kun store enheder med unik handlekraft bag kan løse dem. [...] I anledning af 70-året for Schuman-erklæringen (se faktaboks), som blev kimen til det EU, vi kender i dag, har EU-Kommissionen og Altinget bedt en række toneangivende danske stemmer om at komme med deres personlige bud på, hvordan en Schuman-erklæring anno 2020 kan lyde. I lyset af de verdensomspændende forandringer - ikke mindst, men heller ikke kun, som følge af corona-pandemien - mener vi, at tiden er moden til at begynde at overveje, hvordan fremtidens europæiske samarbejde, og dets plads i en ny verdensorden, bør se ud."
Altinget (12.05.2020)

Indfør fælles selskabsskat i EU
Information bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, adjungeret professor ved CBS. Han skriver blandt andet: "EU befinder sig midt i en historisk krise, der kan sprænge fællesskabet. [...] EU risikerer et vækstfald på op til 15 procent. EU-kommissær Paolo Gentiloni ønsker derfor en COVID-19-genstartsfond på 1.500 milliarder euro fra midten af september. Det vil kræve en midlertidig udvidelse af det flerårige EU-budget, men desværre har statsminister Mette Frederiksen (S) afvist budgetudvidelser. Også Holland, Finland, Sverige og Østrig kæmper imod med næb og kløer. 'Vinder' de fedtede fem politisk, taber vi alle økonomisk. Uden massive fælles EU-investeringer risikerer vi en lang recession i EU. [...] Her er en offensiv vej ud af dilemmaerne: Indfør en fælles EU-selskabskat på 25 procent. Så får EU egne ressourcer til at finansiere både genstarten og en langt større Green Deal. Med fælles selskabsskat hindres, at landene hver for sig sænker skatten i intern konkurrence og taber indtægter. [...] Store lande har historisk haft lettere ved at opkræve høj selskabsskat end små lande, men alle presses ned af indbyrdes konkurrence. Går vi sammen om en sats for hele EU's indre marked, kan der opkræves 25 procent, som er satsen i Holland, Spanien og Østrig. En fælles EU-selskabsskat er mere transparent og nemmere at håndtere end 27 modeller fyldt med tusindvis af særregler. [...] Det haster med hurtig økonomisk modgift til coronarecessionen. Det bedste svar er en genstartsfond på 1.500 milliarder euro, hvor EU udsteder såkaldte perpetual bonds (obligationer med uendelig løbetid til 0,5 procent i rente). [...] Kommissionens Green Deal afsætter sølle 50,3 milliarder euro årligt. Kun med ekstra lån fra Den Europæiske Investeringsbank og private investorer nås 1.000 milliarder euro over ti år. Det er alt for lidt. [...] Indføres en fælles selskabsskat, har EU budgetressourcer til at optage et 4.000 milliarder euro lån til sin Green Deal."
Information, s. 17 (12.05.2020)

Per Øhrgaard: Europa trues af kræfter, der vil styrte verden ud i kaos
Altinget bringer et debatindlæg af professor emeritus Per Øhrgaard. Han skriver blandt andet: "Europæerne må stå sammen om retsstaten, ordentlige rammer for kapitalens frie bevægelighed og indsatsen mod ulighed og menneskeskabte klimaforandringer. [...] I de sidste 70 år har Europa udviklet et stadig tættere samarbejde på væsentlige områder. Europa har ydet sit bidrag til opnåelsen af de beskrevne mål. Men arbejdet er ikke gjort færdigt, og derfor trues målene nu i stigende grad af kræfter, som vil opløse samarbejdet og styrte Europa og verden ud i kaos. Det er de europæiske folks liv, ære og velfærd, som står på spil. Europas befolkninger har krav på, at det går ordentligt til i deres verden. [...] Til sikring af de retsstatslige normer har Europa allerede to domstole: EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Disses domme gives umiddelbar retsvirkning i de europæiske samfund, og de må ikke kunne underløbes af nationale domstole og forvaltninger."
Altinget (12.05.2020)

Uetisk at store katte er i privat fangenskab
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Niels Fuglsang (S), næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe, blandt andet: "Som næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe arbejder jeg for en europæisk positivliste over eksotiske kæledyr, så vi blandt andet får stoppet menneskets udnyttelse af store katte. [...] Heldigvis har nogle lande allerede helt forbudt privat ejerskab af tigre. Danmark er et godt eksempel, men vi skal have resten af Europa med. [...] Jeg har rejst problemet for EU-Kommissionen og foreslået en EU-positivliste over eksotiske dyr, der automatisk forbyder handel og ejerskab af alle dyr, som ikke er på listen."
Kristeligt-Dagblad, s. 10 (12.05.2020)

Interne anliggender

Det ømme punkt: Ingen er sultne i et afpillet DF
I en kommentar skriver politisk kommentator Kristian Madsen blandt andet: "Dansk Folkeparti, der i sidste uge lidt tilfældigt skiftede EU-politik, trænger til nye kræfter. [...] I sidste uge præsenterede den mangeårige partiformand ud af det blå en kæmpenyhed: Dansk Folkeparti er nu fuldtonet fortalere for et dansk EU-exit i stil med Brexit. Tidligere har partiet villet afvente udviklingen i Storbritannien, men det er nu forbi. [...] Det er ikke taktisk dumt tænkt at sætte spillemønterne på et succesrigt britisk farvel til EU - går det galt, kan Bruxelles få skylden. Men prisen er, at Dansk Folkeparti også på længere sigt mister betegnelsen 'regeringsduelig'."
Politiken, s. 2 (12.05.2020)

Her er mine tre bud på de afgørende politiske kamppladser
I en debat i Berlingske skriver journalist, rådgiver og kommentator Michael Kristiansen blandt andet: "Reelt sker der lige nu en politisk bevidstgørelse, som rummer både store muligheder og selvklart også nogle alvorlige faldgruber. Vi bliver tvunget til at være mere politiske. [...] Her er mine tre bud på de politiske emner, der bliver de helt afgørende kamppladser lige om lidt. Den første er kampen eller skillelinjerne mellem det nationale og det internationale, ikke mindst i forhold til EU. EU var i en voldsom politisk krise allerede inden covid-19 med Brexit. Flere østeuropæiske lande var på kant med de demokratiske værdier. og der var en grundlæggende mangel på økonomisk og politisk dynamik og drivkraft. [...] EU er muligvis ikke den største politiske sællert midt i covid-19-krisen, hvor EU ingen positiv rolle har spillet overhovedet, men hvis ikke medlemslandene investerer langt mere positivt i samarbejdet fremadrettet, dør EU langsomt. For et borgerligt liberalt Danmark uden et videre synligt politisk projekt, kunne en markant international profil med styrkelse af EU være en oplagt grundpille."
Berlingske, s. 23 (12.05.2020)

Movia: EU-parlamentet betalte
Ekstra Bladet skriver, at Nationen! har spurgt Movia, hvorfor busserne kører med de blå og gule EU-flag på Europadagen. "Movias busser flager i løbet af året på nogle af Danmarks officielle flagdage og andre mærkedage, herunder også Europadagen. Europadagen har været flagdag for unionens medlemslande siden 1986, og Movias busser har siden 2008 flaget på Europa-dagen," skriver Movia blandt andet i et svar til nationen!.
Ekstra-Bladet, s. 10 (12.05.2020)

Klima

Bæredygtige investeringer har medvind under coronakrisen
Et af de store spørgsmål som kapitalforvaltere og private investorer har grublet over de seneste år, er hvorvidt man mister afkast ved at være en bæredygtig investor. Midt under coronakrisen ser det ud til, at vi har fået svaret. Det skriver Berlingske. En række rapporter fra globale investeringshuse, som Berlingske har gennemgået, viser nemlig, at de mest bæredygtige virksomheder har klaret sig væsentligt bedre end det brede aktiemarked. Det ser endda ud til, at de fungerer som en buffer mod en markedsnedtur. "Under de sociale aspekter er virksomhedernes relation til det brede samfund, og hvordan de behandler deres medarbejdere kommet mere i fokus under coronakrisen. Ledelse er også blevet vigtigt, fordi det viser sig, at kvalitetsselskaber med en god ledelse har bedre mulighed for at komme igennem krisen og klarer sig bedre, når markedet har det svært. Og på miljøområdet lader det til, at EU vil bruge det her som en accelerator for at skubbe de grønne investeringer frem, " siger Andreas Stang, chef for ESG-analyse hos PFA Pension.
Berlingske, s. 8-9 (12.05.2020)

Efter måneders overvejelser: Lufthavnsbranchen fastholder klimaambitioner trods historisk krise
Efter længere overvejelser har luftfartsbranchen klimapartnerskab valgt at offentliggøre sine klimaanbefalinger til regeringen. Altinget har spurgt to af klimapartnerskabets centrale direktører, om de tror på, at målsætningerne stadig er realistiske, efter at coronakrisen har tvunget hele branchen i knæ? De slår begge fast, at de ikke ønsker at dæmpe ambitionsniveauet. "Vi har selvfølgelig drøftet, om vi skulle ændre rapporten, eller om vi skulle skrive den helt om. Men vi har valgt at fastholde vores rapport, fordi den viser en vej mod den nødvendige omstilling, selvom tiden er en anden," siger Michael Svane, direktør i Dansk Luftfart og branchedirektør i DI. I de seneste år har omstillingen til bæredygtigt flybrændstof været diskuteret livligt i branchen, og det er en udvikling, der også i stigende grad presses på for i EU, fortæller Michael Svane og understreger, at Danmark har en mulighed for at gå forrest i den grønne udvikling. "Konkrete planer om grøn omstilling på europæisk niveau har vi kun interesse i at opfordre til. Den grønne omstilling behøver ikke sætte os økonomisk tilbage. Tværtimod har vi i Danmark mulighed for at bruge udviklingen som en platform til at skabe ny grøn teknologi," siger Thomas Woldbye, administrerende direktør for Københavns Lufthavne og næstformand for luftfartens klimapartnerskab.
Altinget (12.05.2020)

Retlige anliggender

EU-Domstolen er sat skakmat
I lederen i Jyllands-Posten skrives der blandt andet: "Rystelserne har ikke fortaget sig, siden den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht, i afvigte uge slog fast, at regering og forbundsdag i Berlin havde forbrudt sig mod forfatningen ved ikke at sikre sig, at Den Europæiske Centralbank (ECB) handler inden for rammerne af sit mandat. [...] Ifølge Forfatningsdomstolen har ECB overtrådt det såkaldte ”subsidiaritetsprincip”, hvilket betyder, at EU's institutioner kun træffer de beslutninger, der er nødvendige til fælles bedste. Resten skal træffes på nationalt niveau. [...] Under coronakrisen og gennem det seneste årti har ECB vist sig at være den eneste EU-institution, der har evnet at handle hurtigt og resolut. ECB skal være politisk uafhængig, hvilket med den tyske dom ikke længere er tilfældet, ligesom kravet om parlamentarisk kontrol nu indskrænker centralbankens manøvrerum. Dommen er skelsættende, men forud for afgørelsen havde Forfatningsdomstolen valgt at høre EU-Domstolen, der siger, at ECB har handlet inden for sit mandat. Dette vælger Forfatningsdomstolen imidlertid at tilsidesætte ved at slå fast, at den står over EU-Domstolen, hvad tyske anliggender angår. Præcis denne del af dommen får fundamentet under EU til at vakle. Det kræver ikke synderlig fantasi at forestille sig, hvordan f.eks. de stedse mere autoritære regimer i lande som Ungarn og Polen vil kunne bruge den tyske dom til at undsige EU-Domstolen. [...] Coronakrisen har blotlagt, at nationalstaterne handler hurtigt og i egen interesse, længe inden EU-Kommissionen reagerer, hvilket i sig selv underminerer den folkelige opbakning til det europæiske projekt. [...] Der er behov for en politisk løsning, hvis EU skal undgå at styre mod et juridisk anarki. Uden prompte reaktion fra de europæiske regeringer kan det blive den undladelsessynd, der får korthuset til at vælte."
Jyllands-Posten, s. 16 (12.05.2020)

Hvem skal afmontere den tikkende bombe, som tyske dommere har placeret under EU-systemet
Altinget bringer en analyse af Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: ”I klassisk EU-stil er der gået næsten en uge, fra den tyske forfatningsdomstol placerede en tikkende bombe i EU-systemet, til det samme system er ved at vågne op til dåd. […] Søndag tog EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen så endelig bladet fra munden og lod sine landsmænd forstå, at "Det sidste ord i sager om EU-lov altid bliver sagt i Luxembourg. Ingen andre steder." Her luftede hun også muligheden for at sende afgørelsen for de samme EU-dommere, som tyskerne har forsøgt at hælde ned ad brættet. Dermed kan hun dels sende en gamle traver tilbage i stalden. Den om, hvorvidt nogle lande er mere lige end andre i EU-fællesskabet, især Tyskland. […] Ifølge EU-kilder vil beslutningen om at åbne en sag ende på kommissærernes bord inden for et par uger. Her skal de finde ud af, om de skal søge en politisk eller en juridisk løsning - eller måske en kombi, hvor de ved at åbne en sag får skabt en dialog med den tyske regering i de indledende faser om, hvorvidt der kan findes en vej ud af krisen, inden sagen ender i Luxembourg. Der er dog ingen tvivl om, hvor EU-Kommissionen står i selve spørgsmålet om, hvem der har ret. Som EU-kommissær Margrethe Vestager udtrykker det: EU-retten har forrang. Det er den juridiske rygrad i den europæiske retsstat, og det kan der ikke rokkes ved, for så er vi et helt andet sted end der, hvor vi har været i årtier."
Altinget (12.05.2020)

Tysk ECB-medlem afviser tysk dom
Det får ikke indflydelse på Den Europæiske Centralbanks (ECB) fortsatte brug af et omstridt opkøbsprogram, at en tysk forfatningsdomstol har erklæret det ulovligt. Sådan lyder budskabet fra tyske Isabel Schnabel, som sidder i direktionen i ECB. Det skriver B.T. og Børsen. Tidligere er EU-Domstolen nået frem til, at opkøbsprogrammet er lovligt. "Alene EU-Domstolen har kompetence over ECB og bankens virke," siger Schnabel til den italienske avis La Repubblica.
Børsen, s. 16; B.T., s. 8 (12.05.2020)

Sundhed

Allerede i februar blev Danmark rådet til at bremse coronavirus gennem test og isolation
Allerede i begyndelsen af februar lød rådet fra EUs agentur for sygdomsbekæmpelse (ECDC), at coronavirussen kan inddæmmes gennem overvågning og isolation. Trods dette formåede Danmark ikke i krisens indledende fase at opbygge en testkapacitet, der kunne have gjort en forskel. Det skriver Berlingske. Dokumentet fra ECDC, som indeholdte en lang række anbefalinger, blev rundsendt til EU-landenes myndigheder. "Yderligere eksport af smittetilfælde kan dukke op i alle lande. Derfor bør alle forberede sig på inddæmning, herunder overvågning, tidlig diagnosticering, isolation og behandling, kontaktopsporing og forebyggelse af videre smittespredning," lød det blandt andet i dokumentet. Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, mener, at der blev tøvet for lang tid med at tage de nødvendige skridt fra dansk side. "Det er meget tidligt i forløbet, at der kommer en så klar advarsel," siger han. Tidligere direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, kritiserede tidligt i forløbet, at Danmark ikke testede flere. "Hvis vi og resten af Europa havde fulgt anbefalingen fra ECDC, havde vi nok stået bedre i dag," siger han blandt andet. Berlingske har blandt andet spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan de danske myndigheder reagerede på anbefalingerne fra EU-agenturet dengang, og om Sundhedsstyrelsen er enig i kritikken af, at man reagerede utilstrækkeligt. I et kortfattet svar skriver overlæge Bolette Søborg, at "Sundhedsstyrelsen har fulgt med i anbefalingerne fra ECDC samt WHO gennem hele forløbet med COVID-19." Søborg skriver desuden, at "Sundhedsstyrelsen er enige i den vurdering, der kom fra ECDC den 2. februar", og at Sundhedsstyrelsen efter egen opfattelse også har "fulgt (ECDCs) procedure med at inddæmme, isolere, kontaktopspore og overvåge i forbindelse med inddæmningsfasen og forberede sig på afbødningsfasen, som de beskriver."
Berlingske, s. 8-9 (12.05.2020)

Den perfekte epidemi til en undergangsæra
I en debat i Politiken skriver Samuel Rachlin, journalist og forfatter, blandt andet: "Allerede inden coronakrisen lammede verden, stod det skralt til. Kina og Rusland var på fremmarch, EU i vildrede med sig selv og populisterne på fremmarch. [...] Lige pludselig myldrede det frem med en hærskare af epidemiologer og virologer, og man blev bombarderet med mørketal og smitteopsporing, flokimmunitet og coranaens genetiske egenart. [...] Efterhånden er de fleste begyndt at indse, at coronaen ikke bare er som en almindelig influenza, og at man kan komme grueligt galt af sted, hvis man ikke indretter sig. Men samtidig har forskerne og de politiske ledere ikke været i stand til at knække koden hverken på virussen eller de mange følgeproblemer. [...] Efter tre-fire måneder står regeringerne fortsat på bar bund og frygter, at coronaen kan vende tilbage med større slagkraft."
Politiken, s. 5 (12.05.2020)

Tidligere V-profiler

Coronakrisen afslører huller i vores EU-samarbejde
Karin Riis-Jørgensen og Claus Richter, henholdsvis forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og seniorrådgiver i Miltton Europe og forhenværende partisekretær for Venstre og direktør i Richter Consulting, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Coronaviruskrisen har spredt sig over hele kloden, og pandemien har fremhævet Europas sårbarhed over for globale udfordringer og uorden. Mens vi alle vender blikket indad og ser på de udfordringer, som vi har i lille Danmark med corona og økonomisk nedsmeltning, er det vigtigt også at have et øje for Danmarks placering i EU og for EU's placering i verden, der allerede nu tegner sig - og vil tegne sig. Statsminister Mette Frederiksens (S) profeti om, at vi ikke kommer tilbage til den samme tilværelse som før krisen, gælder også for samarbejdet i EU. [...] Vi har i de seneste måneder oplevet, at der er indført usædvanlige foranstaltninger i hele EU, som går stik imod det, som EU har arbejdet for siden 1950'erne. [... ] Coronakrisen afslører også et "hul" i vores nuværende EU-samarbejde. Sundhed er rent faktisk grundlaget for vækst og velstand. Både EU og dets medlemslande bør tage denne lektie alvorligt og handle derefter. [...] På det økonomiske område har EU udvist agilitet ved at omprioritere 500 milliarder euro til forskellige hjælpeprogrammer og fonde. Hertil kommer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har meldt ud, at de støtteopkøber statsobligationer fra medlemslandene for i alt 750 milliarder euro for at udgå rentestigninger. [...] I vores optik bør EU gentænke en ny strategi, som skaber et økonomisk opsving og som giver fornyet politisk sammenhold i EU og dermed resulterer i et stærkere Europa i verden. [...] EU's fremtid ligger i evnen til at være solidarisk og til at løfte de virkelig grænseoverskridende udfordringer. Det er ikke let. Sundhed, migration, investeringer i vækst, den grønne omstilling, innovation og udvikling og digitalisering er alle opgaver, som EU skal prioritere. Så vi har noget at leve af i fremtiden. [...] Coronatiden har vist os, at EU som helhed skal være meget mere suveræn i forhold til økonomi, teknologi, energi og medicin og fødevarer. Den primære opgave for EU's ledere er at beskytte de europæiske borgere bedre i fremtiden. Dette kræver politisk mod og lederskab fra de 27 landes regeringer. Også fra den danske regering."
Altinget (12.05.2020)

Økonomi

Sverige og Danmark er gået hver sin vej med samme resultat
Danmark og Sverige har fulgt vidt forskellige strategier under coronakrisen. De økonomiske og politiske konsekvenser af krisen har vist sig at være meget ens. Det skriver professor i statskundskab Peter Nedergaard i Kristeligt Dagblad. EU-Kommissionen har for nylig offentliggjort en prognose for Danmark og Sverige for 2020 og 2021. Prognosen viser blandt andet, at Danmark vil få et underskud på de offentlige finanser i 2020 på syv procent af bruttonationalproduktet. EU-Kommissionen regner med, at Sverige vil få et underskud på de offentlige finanser på fem procent af bruttonationalproduktet i 2020.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (12.05.2020)

Detaljer

Publikationsdato
12. maj 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark