Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. november 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 12. november

Tophistorier

Nu gør Erdogan jihadister til andres hovedpine
Berlingske, B.T. og Børsen skriver, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan vil sende udenlandske statsborgere, som har kæmpet for Islamisk Stat (IS), og som har været i tyrkisk varetægt, ud af landet. I lederen i Børsen skriver Helle Ib blandt andet: ”Mandag indledte Tyrkiet det, præsident Recep Tayyip Erdogan længe har truet med: At sende krigere med relation til Islamisk Stat tilbage til deres hjemlande, herunder Danmark. Skridtet er bare én af følgerne af de ulykkelige begivenheder i det nordøstlige Syrien, hvor den amerikanske tilbagetrækning med skamfulde men apatiske europæiske politikere som tilskuere efterlod kurderne til den tyrkiske aggression. […] Hvad stiller Danmark og andre europæiske lande op i forsvars- og udenrigspolitikken, når vi ikke i samme grad som tidligere kan læne os op ad amerikanerne? For få dage siden advarede den franske præsident Emmanuel Macron i Economist om et “hjernedødt” NATO. Europa må selv vågne op og tage større ansvar, lød et af budskaberne. […] Da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i midten af oktober glædede sig over EU's “hårde” og “vigtige” konklusioner om Tyrkiet - ord, som i virkelighedens verden næppe har gjort nogen forskel for kurderne i Syrien - understregede han samtidig, at Danmark har lovet at sende et lægehold til det nordøstlige Syrien i 2020.” I en analyse i Berlingske skriver Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Carolina Kamil, blandt andet: ”Mandag viste Erdogan så endnu engang, at han ikke har til sinds at lade sig kue af kritik fra vestlige politikere, men tværtimod vil gøre bedst mulig brug af de to måske bedste geopolitiske trumfer, han har spillet sig på hånden: Kontrollen over millioner af flygtninge og tusinder af jihadister, som han reelt kan gøre med, hvad han vil. Allerede for en måned siden advarede han EU om, at hvis politikerne blev ved med at bjæffe om ”invasioner” og ”kurdernes rettigheder”, så ville han åbne for flygtningesluserne. Siden blev det også mere end indirekte meddelt, at ifald brokkeriet fortsatte, kunne han jo bare sende en flok IS-jihadister med rødbedefarvede pas samme vej. I fredags konkretiserede hans indenrigsminister truslen. ”Vi vil ikke beholde dem for evigt. Vi er ikke et hotel for noget lands IS-krigere,” sagde Süleyman Soylu. Og i dag bliver det så virkelighed: De tyrkiske myndigheder er mandag begyndt at sende udenlandske statsborgere, som har kæmpet for Islamisk Stat (IS), og som har været i tyrkisk varetægt, ud af landet.” […] De tyrkiske myndigheder har endnu ikke meddelt et samlet tal for, hvor mange de planlægger at sende hjem, eller hvordan det skal foregå i praksis. Flere af IS-jihadisterne har fået frataget deres europæiske statsborgerskab. Tyrkiets beslutning om at udsende udenlandske IS-jihadister skal ses i sammenhæng med den militære offensiv i den nordøstlige del af Syrien, som indtil nu har været under en række kurdiske militsers kontrol. […] For Tyrkiet handler udsendelserne om at statuere et eksempel over for europæiske regeringer om, at Tyrkiet har styr på terrorbekæmpelsen i forbindelsen med offensiven i Syrien. Men det handler ligeså meget om at vise de vestlige lande, som Tyrkiet opfatter som alt for fodslæbende i forhold til at tage ansvar for egne terrorister, hvem der har kontrollen over situationen.”

I lederen i B.T. skriver ansvarshavende chefredaktør, Michael Dyrby, blandt andet: ”Det er en alvorlig nød, de danske politikere skal knække, efter Tyrkiet har udvist den første danske syrienskriger til Danmark. Krigeren - Ahmad Salem El-Haj - blev i aftes anholdt, da han landede i Københavns Lufthavn. […] EU og dermed Danmark har kritiseret og fordømt Tyrkiet for deres hårdhændede fremfærd i den sydlige del af Tyrkiet. Med god grund. Den kritik vil runge hult, hvis vi ikke påtager os ansvaret for vore egne statsborgere og sørger for at få dem dømt. I Danmark. Mange vil mene, at han skal holdes ude af landet, men der er desværre ingen vej udenom, skønt El-Haj og familie på intet tidspunkt har gjort sig fortjent til at være danske statsborgere. Hvis regeringen og dermed Danmark ikke vedkender sig ansvaret og får ham dømt i en dansk retssal, vil den internationale retsorden, som vort land bekender sig til, bryde sammen.” Altinget skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod efter EU's udenrigsministermøde i Bruxelles, har meldt ud, at den IS-kriger, der er hjemsendt fra Tyrkiet, er ikke velkommen i Danmark. Kofod siger: ”Vores linje er fuldstændig klar. Er man rejst til Syrien, og har man tilsluttet sig Islamisk Stats dødsrige, er man ikke velkommen i Danmark. Selvfølgelig ikke.” Kofod understreger samtidig, at det er vigtigt at holde fast i dialogen med Tyrkiet, også når det kommer til hjemsendte Syrienkrigere. De seneste par uger har EU rejst stærk kritik af Tyrkiet - både i forhold til landets offensiv i Syrien og gasboringer på Cyperns territorium. Hvorvidt der er en sammenhæng mellem EU's kritik af Tyrkiet og de nu hjemsendte IS-krigere til både Danmark og Tyskland, vil Jeppe Kofod vil ikke spekulere i. Han bruger i stedet spørgsmålet til at rose EU's fællesskab.
Altinget; Berlingske, s. 7; B.T., s. 2; B.T. Metro Danmark, s. 13; Børsen, s. 2 (12.11.2019)

Storbritanniens problemer er mere end Brexit
Flere medier skriver i dag om Brexit. Politiken skriver, at premierminister Boris Johnson får en hjælpende hånd fra Brexit Party, der ledes af Nigel Farages. Farages offentliggjorde mandag, at der ikke kommer konkurrence fra Brexit-Partiet i de 317 valgkredse, som de konservative vandt ved seneste valg i 2017. Han siger: ”Vi vil fokusere vores kræfter på alle de kredse, som Labour sidder på. Labour har brudt deres valgløfte fra 2017 om at respektere resultatet af folkeafstemningen i 2016. Vi vil også tage kampen op mod resten af remain-partierne.” Johnson havde ellers frygtet, at Brexit-Partiet ville splitte de Brexit-støttende vælgere og dermed forære mandater til først og fremmest Labour og Liberaldemokraterne. Men Farage kan stadig volde problemer. Berlingske skriver, at den danske tandlæge Henrik Overgaard-Nielsen, der er valgt ind i Europa-Parlamentet for Brexit Party, ikke mener, at Johnsons Brexit-aftale er et Brexit. I et interview med Berlingske siger han: ”Det, der er foruroligende for mig, er jo, at Boris Johnsons aftale er ikke Brexit.” Overgaard-Nielsen mener ikke, at aftalen er det Brexit, som folk stemte for ved folkeafstemningen i 2016, og han fastslår, at Brexit Party ikke vil acceptere aftalen. Der er meget delte meninger om, hvad den ny forhandlede Brexit-aftale konkret kan få af konsekvenser og betyde for briternes forhold til EU. Nigel Farage har truet med, at han i valgkampen vil udstille aftalens mangler og brud på de løfter, som de britiske Brexit- politikere har udstedt til vælgerne. Ifølge Børsen vurderer Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, i et notat, at markedet reagerer positivt på Farages udmelding, da en konservativ valgsejr vil betyde, at de endelig kan få afsluttet skilsmissedelen af Brexit. Milhøj peger på, at den konservative premierministers plan om en skilsmisse fra EU stadig mangler at afklare en lang række spørgsmål, som først vil skulle forhandles på plads på et senere tidspunkt. I en analyse i Berlingske, skriver Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: ”Der er ikke mange gode nyheder for de britiske politikere i disse dage. Det bedste, man kan sige i dag, er, at Storbritannien undgik en teknisk recession i 3. kvartal. Den dårlige nyhed er, at det fortsat står skidt til med virksomhederne, og at pilen peger nedad ind i årets sidste måneder. […] I det hele taget er både virksomhedernes investeringer og det offentlige forbrug farvet af Brexit-forberedelserne. Regeringen meddelte, kort efter at Boris Johnson blev premierminister i juli, at man afsatte yderligere 2,1 milliarder pund til forberedelse af en hård Brexit. Dermed bliver det samlede beløb fra staten 6,2 milliarder pund - herunder omkostninger til prægningen af en erindringsmønt, som man lidt pinligt måtte destruere, da deadline 31. oktober blev overskredet. […] Kristeligt Dagblad skriver, at Brexit æder sjæle op. Sociologen Katherine Davies fra universitetet i Sheffield har set på, hvordan spørgsmålet om Brexit har påvirket folk siden folkeafstemningen i juni 2016. Hun siger: ”Det er noget, som er unikt ved en folkeafstemning. Det presser folk ind i en af to lejre. Og særligt i medierne bliver skellet trukket hårdt op. Du er enten en remainer eller en leaver.” Leighton James House, der lever af at hjælpe udlændinge med at finde en bolig, når de bliver udstationeret i London, fortæller, at Brexit har store konsekvenser for forholdet til sine forældre. Han stemte for at blive i EU, mens forældrene stemte for Brexit. Han fortæller, at faren har mistet al tro på politik og politikerne, da det ikke ender med det Brexit han stemte for.
Berlingske, s. 8, 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 7; Børsen, s. 36 (12.11.2019)

Prioritede historier

Myter om murens fald
Berlingske og Politiken skriver i dag om murens fald. I en kommentar i Berlingske skriver forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, Venstre, blandt andet: ”Hele den sidste uge er gået med at fejre 30-årsdagen for Murens fald. I den forbindelse kom der mange kommentarer, som gik på, at man tog alt for let på tingene dengang. Det hele gik for hurtigt, og man burde have forudset de problemer, der i dag plager både det europæiske samarbejde og forholdet mellem Europa og Rusland. Jeg er ikke enig. […] Den nuværende amerikanske præsident synes desværre at have et helt andet syn på Rusland end USAs europæiske allierede. Det er vanskeligt at forstå, men det giver under alle omstændigheder Europa en helt ny udfordring: Vi skal blive meget bedre til at demonstrere, at Europa har viljen til at gøre mere for at bevare sin egen frihed og sikkerhed. Det har den franske præsident Macron ret i. Briterne har ikke gjort det lettere for os med deres Brexit-eventyr. Og vi finder også kræfter i Europa, som søger at underminere det liberale demokratiske system, som er grundstammen i EU-samarbejdet. Murens fald var en gave til europæerne. Nu skal vi vise os denne gave værdige, og gøre en ekstra indsats for at holde sammen over for de trusler, der er rettet imod Europa - både udefra og indefra. Det fordrer også, at vi danskere opgiver vores ofte lidt fodslæbende holdning til europæisk samarbejde. Det er også vores fremtid, der er på spil. I Signatur i Politiken skriver journalist Anders Jerichow blandt andet: ”På én måde tog vi i hvert fald fejl: Ved Murens fald havde demokratiet ikke sejret. I andre samfund kalder undertrykte befolkninger på opmærksomhed. […] I dag, hvor den europæiske mur er historie, trives diktaturet i Kina og det meste af Mellemøsten. Men støtter vores regeringer og demokratiske samfund i dag krav om frihed på de kanter? Spol tilbage: Ville vi have betalt kommunistpartiet i Moskva for at låne en sibirisk bjørn af Sovjetunionens undertrykkere? Ville en dansk regering have hindret en demonstrant i at bære et banner for Baltikums frihed? Europa har lige fejret, at Jerntæppet i vores verdensdel blev fjernet. Rimeligvis. […] Lov og ret var det, der skilte den ene side af Muren i Berlin fra den anden. Det er også det, der stadig skiller EU-kredsen fra adskillige diktaturer i Mellemøsten.”
Berlingske, s. 23; Politiken, s. 9 (12.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Danske storkoncerner kæmper med eksplosive lønstigninger
Ifølge Jyllands-Posten stiger lønninger i Østeuropa kraftigt i disse år. Aktieanalysechef i investeringsbanken Carnegie, Niels Leth, ser udviklingen som et udtryk for en positiv makroøkonomisk udvikling. Leth siger: ”Den tiltagende mangel på arbejdskraft i Østeuropa er med til at skabe løninflation, og det er med til at sørge for, at de østeuropæiske lande får styrket købekraften. Det er jo et eller andet sted det, som EU går ud på. Ud fra en generel velfærdstankegang kan man ikke have noget imod det.”
Jyllands-Posten, s. 8 (12.11.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank underskriver aftale
Børsen skriver, at Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) mandag gav håndslag på, at de fremover vil hjælpe små og mellemstore virksomheder i Danmark med at rejse kapital. I en underskrevet aftale skyder begge 75 millioner euro ind i en ny investeringsplatform, der skal øge væksten hos danske virksomheder. Pengene skal ifølge aftalen blandt andet gå til innovation. Berlingske skriver, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder aftalen mellem Vækstfonden og EIB for unik. Aftalen er den første af sin slags i europæisk sammenhæng og består af et ligeligt fordelt indskud fra Vækstfonden og EIB på samlet 1,1 milliarder kroner. Formanden for Vækstfonden, Claus Gregersen, udtaler i en pressemeddelelse: ”Vi er meget glade for, at det sammen med vores mangeårige partner, EIB (Den Europæiske Investeringsbank, red.), er lykkedes at skabe et unikt investeringssamarbejde, hvor mere end 500 millioner kroner fra EU nu investeres direkte i danske virksomheder.” Det skriver Altinget. Også hos Den Europæiske Investeringsbanks næstformand, Alexander Stubb, var der tilfredshed at spore. På Twitter skrev han, at det var en fornøjelse at underskrive en aftale, der kan hjælpe de danske virksomheder med at vokse yderligere. Foruden Claus Gregersen og Alexander Stubb deltog erhvervsminister Simon Kollerup (S) og chefen for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, Stina Soewarta, også i den officielle underskrivelsesceremoni.
Børsen, s. 18; Berlingske, s. 2; Altinget (12.11.2019)

Det digitale indre marked

Der skal investeres endnu mere i kunstig intelligens i Europa
I et debatindlæg på Altinget skriver Birgitte Hass, administrerende direktør, It-Branchen, blandt andet: ”Der findes masser af talent i Europa, og det betyder, at vi på papiret kan konkurrere med både Kina og USA, når det gælder kunstig intelligens. Alligevel sakker EU alvorligt bagud. Europa-Kommissionen er godt nok kommet med et udspil til en AI-strategi, som har mange gode takter blandt andet omkring de etiske og demokratiske aspekter ved brugen af kunstig intelligens. […] Mens EU samlet set har sat 11,2 milliarder kroner af til at understøtte AI-udviklingen i løbet af de to-tre år, har man alene i den kinesiske by Tianjin afsat 33,6 milliarder kroner til samme formål. Og i USA blev der bare i 2018 investeret 62,7 milliarder kroner i AI-projekter. […] Spørgsmålet er så bare, hvordan vi sikrer Europa den bedste mulige styrkeposition i forhold til kunstig intelligens? Og hvordan får vi succes med at eksportere AI-løsninger, der er bygget op omkring vores samfundsmodel? Forudsætningen for at vinde ethvert racerløb er først og fremmest, at man har en konkurrencedygtig motor, der kan drive en fremad. […] EU skal derfor etablere et langt tættere samspil mellem forskning og erhvervslivets AI-klynger. For kun hvis forskningsresultaterne når erhvervslivet, hvor der skabes konkrete forretningsmæssige og samfundsgavnlige løsninger, får vi talentmassen til at blive og blomstre.”
Altinget (12.11.2019)

Finansielle anliggender

Råd opfordrer ECB-boss til forandring
Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbanks topchef, Christine Lagarde, fra starten af sit formandskab opfordres til at foretage en revision af, hvordan Den Europæiske Centralbank (ECB) beslutter den monetære politik. Der argumenteres blandt andet for ændringer i måden, renten fastsættes på. Som led i sin overtagelse af formandsposten fra Mario Draghi har Christine Lagarde inviteret centralbankens styrelsesråd til en snak om, hvordan interne diskussioner og beslutningsprocesser kan forbedres. Centralbankens styrelsesråd har tidligere udtrykt sin utilfredshed med måden, hvorpå Mario Draghi fastlagde pengepolitikken.
Børsen, s. 22 (12.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Hadet mod de andre
I lederen i Politiken skrives der blandt andet: ”Stigende antisemitisme bør bekymre alle. Hvad får et menneske til at tage en spand maling og skænde gravsten over mennesker, de ikke har kendt og intet personligt forhold har til? Hvor kommer hadet til jøder fra? Nogle peger på Israel og dets politik over for palæstinenserne, men det er indlysende absurd. Antisemitismen i Europa har eksisteret i mere end et årtusind - længe, længe før nogen tænkte på at oprette en jødisk stat. […] For at gøre ondt værre er det en del af en større trend. Antisemitismen er hastigt stigende over hele Europa. Ifølge Det Jødiske Samfund blev der sidste år registeret 45 tilfælde af antisemitiske hændelser i Danmark mod 30 året før. Fransk politi rapporterede tidligere i år om en stigning på 74 procent i antallet af antisemitiske handlinger siden sidste år. I Tyskland er antallet af antisemitiske handlinger steget med over 60 procent i samme periode. Den største undersøgelse nogensinde i EU-landene viste sidste år, at 90 procent af alle jøder følte, at antisemitismen var stigende.”
Politiken, s. 1 (12.11.2019)

Interne anliggender

Nu skal to gamle hovedmodstandere finde hinanden i Østrig
I Østrig går OVPs leder og hidtidige kansler Sebastian Kurz nu efter en regering med de Grønne. Det skriver Politiken. Det er risikabelt, det ved begge partier. For selv om de fleste østrigere støtter en turkis-grøn regering, som den kaldes i Østrig, hentede OVP ved valget 250.000 vælgere fra FPO, som næppe vil bryde sig om en opblødning i den hårde østrigske linje i asylpolitikken. Kurz understregede på en pressekonference mandag, at forhandlingerne kan vare længere end de to måneder, det tog sidste gang, og at det ikke nødvendigvis ender med en regering. De grønne vil i socialpolitikken have en betydelig højere minimumssikring. De er imod Østrigs reducering af børnechecken til børn i udlandet, som EU-Kommissionen har kritiseret kraftigt. I asylpolitikken vil De Grønne have et europæisk asylsystem med mulighed for at søge asyl ved de ydre grænser om nødvendigt straffe lande som Ungarn, der nægter at deltage.
Politiken, s. 6 (12.11.2019)

Spansk omvalg blev en maveplasker for Sánchez
I en analyse i Berlingske skrives der om det spanske valg. Der skrives blandt andet: ”Pedro Sánchez havde en plan: I stedet for at kaste sig ud i et besværligt regeringssamarbejde med venstrepartiet Podemos, som var den oplagte udgang efter valget i april, ville den socialistiske premierminister bede vælgerne om et nyt og bredere mandat til at styre Spanien gennem den politiske og økonomiske storm, der i disse år rusker i Europa. […] Og hvad så nu? Premierministeren holdt ganske vist stort set skansen - hans PSOE mistede tre mandater - og beholder således serveretten. Men det bliver mere end vanskeligt for Pedro Sánchez at samle et funktionelt flertal i et langt mere splittet parlament. Her er tre muligheder, og ingen af dem ser lovende ud. […] PSOE og det konservative Partido Popular (PP) kunne formentlig godt blive enige om en ansvarlig økonomisk linje, selv om de ligger langt fra hinanden i værdipolitikken. Og begge partier er pålidelige samarbejdspartnere set fra Europa. En koalitionsregering eller blot et fastere samarbejde mellem de klassiske ærkerivaler i spansk politik forekommer imidlertid stort set lige så realistisk som en fusion mellem Real Madrid og FC Barcelona. […] Samtidig ville et af EUs store kernelande være ”fungerende” og delvist handlingslammet endnu en lang periode, mens vigtige beslutninger omkring Brexit skal træffes, og en ny kommission sætter i gang. Sánchez svor søndag aften, at han vil gøre alt for at undgå endnu et omvalg. Men risikoen er overhængende.”
Berlingske, s. 12 (12.11.2019)

Migration

Databaser kan ikke bruges til kontrol af millioner af rejsende
I 2017 blev der udstedt 2,6 millioner langtidsvisa til Schengen, men der er et enormt sikkerhedshul, da politiet ikke kan kontrollere dem på tværs af grænserne. Sådan lyder kritikken fra Den Europæiske Revisionsret, der skal holde kritisk og uvildigt øje med blandt andet hvordan EU's regler og lovgivning bliver ført ud i livet. Det skriver Jyllands-Posten. Den Schengendatabasen VIS, som myndighederne blandt andet bruger til at kontrollere visa udstedt af andre Schengen-lande, kan kun rumme visa af 90 dages varighed. Systemet favner derfor ikke de mere end 200 forskellige andre typer nationale langtidsvisa, som modtageren på forlangende skal kunne fremvise for at rejse ind i og frit rundt i det grænsefri Schengenområde. Men enkelte lande har dog genindført grænsekontrol. Bettina Jakobsen, der har stået i spidsen for en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret, som gennemgår problemerne, siger: ”Det kan være problematisk, at der potentielt er flere millioner mennesker, som ingen ved hvor er, og som landene ikke har mulighed for at kontrollere, hvis de standser dem.” EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF) mener, at situationen er stærkt foruroligende. Han siger: ”Hvis det rygtes, at myndigheder ikke kan bruge databasen til at kontrollere langtidsvisa udstedt af et andet land, er der givetvis en stor forretning i falske visa for kriminelle. Det er et enormt sikkerhedshul.” EU-Kommissionen hæfter sig ved, at systemerne er veldesignede, men for at sikre de rigtige data, skal landene ”yde en større indsats.” Bettina Jakobsen siger: ”It-systemerne er veldesignede, men et system er kun så stærkt som de data, der bliver puttet ind.”
Jyllands-Posten, s. 1, 12 (12.11.2019)

Udenrigspolitik

EU's udenrigsministre tager afgørende skridt i retning af Tyrkiet-sanktioner
Efter mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles, lyder konklusionen fra EU’s ministerråd, at personer, der er involverede i Tyrkiets boreaktiviteter i Middelhavet, skal kunne udsættes for sanktioner. Rådet har vedtaget lovarbejdet bag det, der skal gøre det muligt at indføre sanktioner mod personer og virksomheder med tilknytning til gasboringerne i det østlige Middelhav, også kaldet en "ramme for restriktive foranstaltninger". Rammen betyder, at EU får mulighed for at indefryse aktiver og indføre indrejseforbud i EU-landene for de personer, der er ansvarlige for eller involverede i boringerne. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, udtalte efter udenrigsministermødet, at dialogen med Tyrkiet er vigtig, dog uden at være blevet adspurgt til den konkrete sag vedrørende boringerne. Regeringen lægger i et notat op til at sende et klart signal fra EU til Tyrkiet: ”Det er på den ene side væsentligt at sende et klart signal fra EU til Tyrkiet. På den anden side er det også centralt at undgå skridt, der unødigt eskalerer spændingerne." Sanktionerne kommer i kølvandet på gentagne opfordringer fra EU til Tyrkiet om at stoppe boringerne. Området, hvor boringerne foregår, er på Cyperns territorium og sker uden øens tilladelse. Derfor betragtes gasboringerne både af EU og store dele af det internationale samfund som ulovlige.
Altinget (12.11.2019)

Forfalsket ministerbrev designet til at splitte Danmark og USA
Det ligner umiddelbart et ægte brev fra den grønlandske udenrigsminister Ane Lone Bagger til den amerikanske senator Tom Cotton, som har spillet en vigtig i rolle, i tiden op til at USA's præsident, Donald Trump, i august fremsatte et berømt og berygtet tilbud om at købe Grønland af Danmark. Det skriver Politiken. Men brevet er ikke ægte, og det er ikke skrevet af Ane Lone Bagger. Hun vil ikke selv kommentere brevet, men hendes departement kender til det og understreger, at der er tale om en forfalskning. Major og militæranalytiker Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet beskæftiger sig blandt andet med kommunikationsstrategi og misinformation. Han mener, det er mest oplagt, at det er Rusland, der står bag det falske brev. Anette Lind, Socialdemokratiets udenrigsordfører, vil bringe sagen videre til EU's taskforce East Stratcom, der har til formål at bekæmpe misinformation.
Politiken, s. 1, 4 (12.11.2019)

Trumps udsigt til rigsret øger usikkerheden
Børsen skriver, at de åbne vidneafhøringer med tv-transmission i Kongressen i den proces, der skal føre frem til en rigsretssag mod præsident Donald Trump, nu begynder. Cheføkonom for USA i Berenberg Bank, Mickey Levy, mener ikke, at vidneafhøringerne om Trumps samtaler i Det Ovale Kontor med især Ukraines præsident har umiddelbare konsekvenser i markedet. Dana M. Peterson, global økonom i den amerikanske storbank Citi, peger i en analyse Volatilitet, at en rigsretssag kan betyde, at ledere i andre lande vil tøve med at forhandle med Donald Trump, hvis “de tror, at undersøgelsen kan føre til at skifte i Det Hvide Hus. Det har betydning for de løbende forhandlinger om handel og teknologi mellem USA og Kina, med EU, med genstart af forhandlingerne med Iran og med Nordkorea og med at styre angrebene på oliefaciliteter og tankskibe i Mellemøsten”.
Børsen, s. 22-23 (12.11.2019)

Udvidelse

Efterlyses: Politikere med vingefang
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Jens-Kristian Lütken, næstformand for Europabevægelsen, blandt andet: ”Europas ledere greb muligheden, da den pludselig viste sig for 30 år siden. Og de efterfølgende udvidelser af EU er bedre end deres rygte. Men lige nu savner vi ledere med visioner og mod som dengang. […] Udvidelsen af EU er ligesom resten af det europæiske samarbejde langt bedre end sit rygte. Den kom heller ikke for tidligt, som kritikken ellers ofte lyder. De seneste års begivenheder i Ukraine har vist os, at Putins Rusland er villig til at gå endog meget langt for at undgå, at landets nabolande søger integration i EU og NATO. Europas beslutningstagere greb muligheden, da den var der, og det høster vi frugterne af i dag i form af øget velstand og den tryghed, det giver, at vores nabolande bekender sig til demokrati og menneskerettigheder. […] Det er derfor ærgerligt, at der er opstået en udvidelsestræthed i EU, når nu udvidelsen i den grad har været med til at bibringe fornyet velstand. Perspektivet om EU-medlemskab har tvunget politikerne i ansøgerlandene til at foretage de rette, men upopulære beslutninger. Alt sammen helt frivilligt. Det er jo et helt fantastisk instrument til at sikre en positiv udvikling i lande, som ellers let kunne forfalde til despoti. Derfor bør EU tilbyde landene på det vestlige Balkan og eksempelvis også Ukraine, et perspektiv om EU-medlemskab. Det kan lyde naivt, men det er det ikke, hvis det går hånd i hånd med at tage ved lære af de fejl, der blev begået i forbindelse med udvidelsen af EU. […] Udvidelsen af EU bliver af kritikerne betegnet som naiv og blåøjet uden hensyntagen til dybe kulturelle og politiske forskelle. Jeg vil sige, at det er naivt og direkte farligt for Europa at stoppe udvidelsen af EU og blot overlade de resterende europæiske lande til russiske dominans. Det er klart i vores interesse, at de europæiske lande vender sig mod demokrati og retsstat frem for mod et Rusland, der foretrækker den stærkes ret frem for et forpligtende fællesskab.”
Jyllands-Posten, s. 21 (12.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
12. november 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark