Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12 September 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 12. september

EU i dagens aviser

12. september 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Junckers årlige tale
Altinget skriver mandag, at formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, afholder sin årlige "State of Union"-tale i Europa-Parlamentet på onsdag. I talen vil han både gøre status på, hvordan det går i EU, men også skitsere linjerne for det kommende år. Børsen fokuserer ligeledes på Junckers sidste tid som formand for EU-Kommissionen. Børsen skriver, at Junckers opgaver i den kommende tid bliver, at styre EU's position i Brexit, lande et EU-budget for 2020-2030, at forberede EU post-Brexit, samt gennemføre igangværende lovgivningsprocesser på energi, digitalisering, handel og indre marked. Ifølge Børsen så mener det danske erhvervsliv, at Junckers sidste store politiske tale på onsdag skal sætte kursen for EU efter Brexit. Thomas Bustrup, direktør i Dansk Industri, siger: ”Den politiske og økonomiske situation i EU er den mest stabile siden finanskrisen. Det skal Juncker-kommissionen udnytte til at levere på vigtige sager, inden mandatet udløber i 2019, eksempelvis når det gælder EU's energiunion og et digital indre marked.” Også Kasper Ernest, EU-chef i Dansk Erhverv kommenterer på Junckers sidste tid som formand for EU-Kommissionen, og siger blandt andet: ”EU må ikke gå i stå på grund af Brexit. Det vil uagtet fylde meget, men Europa har også behov for at kigge fremad. Fra erhvervslivets side ønsker vi for eksempel en femte frihed for data, der bliver et af erhvervslivets råmaterialer i fremtiden, og fart på forhandlingerne om nye frihandelsaftaler - det forventer vi, Juncker vil levere på i talen.” Netop en model for handel forventes at være en del af Junckers tale onsdag, og Bustrup argumenterer for at EU skal udnytte det handelspolitiske rum, som USA har efterladt.
Kilder: Altinget, mandag; Børsen, s. 18

Retlige anliggender: Google klager over Vestagers milliardbøde
Flere af dagens dagblade skriver om Google, som nu har klaget over deres rekordbøde. Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten skriver, at EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i juni gav den amerikanske internetgigant en bøde på 18 milliarder kroner. Dermed lægger klagen op til et retsopgør mellem EU og Google. BT skriver, at den nu ankede bøde på 18 milliarder kroner er den hidtil største, som EU har givet for misbrug af dominans. Bøden til Google blev givet, fordi Google misbrugte sin dominans i Danmark og en stribe andre EU-lande til at vise kunder hen til sin egen webshop, ifølge Vestager. I en kommentar bragt i Børsen, skriver Nicolai Foss, professor, ph.d, at det ikke er let at være Google for tiden. Foss siger: ”Var nogen i tvivl om, at der er en vis afstand mellem praksis og så den officielle mythos om techindustrien som værende mere "demokratisk" og "mangfoldig", kom EU-Kommissionen også på banen. Google fik som bekendt en gigantbøde for at have misbrugt sin dominerende stilling. Det var en meget tvivlsom afgørelse, men den har givet konkurrencepolitiske myndigheder, politikere og kommentatorer blod på tanden.” Ekstra Bladet skriver, at retsopgøret mellem EU og Google kan vare flere år.
Kilder: Berlingske, s. 11; BT, s. 11; Børsen, s. 4, 20; Ekstra Bladet, s. 19; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Jurister: Vindmøller bliver rejst ulovligt
To EU-domme slog i 2016 fast, at danske vindmølleregler er ulovlige, men alligevel har vindmøllebyggere lige nu travlt med at rejse vindmøller mange steder i landet, da tilskudsreglerne til februar næste år ændres, så et tilskud på 25 øre pr. kilowatttime bortfalder. Det skriver Jyllands-Posten. Peter Pagh, én af Danmarks førende eksperter i miljøret og EU-lov, siger: ”Der kan for tiden ikke gives tilladelse til at rejse vindmøller, før den danske vindmøllebekendtgørelse er gjort lovlig ved en særlig miljøvurderingsprocedure. Der er tale om en klart ulovlig forvaltning i strid med bindende EU-regler.” Pagh siger endvidere: ”Det er hverken ejerne af de rejste vindmøller, der kan blive draget til ansvar, eller de kommuner, der efter min mening er blevet vildledt med det brev, ministeren har sendt ud. Det er ministerens ansvar. Derfor kan man formentlig gøre staten ansvarlig.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 4-5;

Andre EU-historier

Udenrigspolitik:Kinas indflydelse breder sig i hele verden
I en international debat og analyse bragt i Jyllands-Posten, fokuserer Ian Bremmer, direktør for Eurasia Group, på Kinas indflydelse i hele verden. Bremmer siger: ”Kina kommer med et tilbud om gode aftaler til lande, der har behov for dem. […] Kina har tilmed udstrakt denne strategi til Europa, hvor politiske ledere stadig optræder, som om verden nærer håb om at følge deres eksempel. Den seneste kinesiske investering blev foretaget i Grækenland, der er økonomisk trængt og træt af påtvungne spareforanstaltninger og hård kritik fra EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Migration: 1 ud af hver 49 migranter mister livet i Middelhavet
Politiken skriver, at 1 ud af hver 49 migranter mister livet i Middelhavet, og dermed har ruten udviklet sig til den mest dødelige i verden. Ifølge Organisation for Migration (IOM) kom der mellem januar og juli i år 7.642 migranter og flygtninge over Middelhavet til Spanien mod 2.763 i samme periode sidste år. Den seneste strategi fra EU-landene går ud på at oprette såkaldte hotspots i Niger og Tchad, hvor migranterne skal have mulighed for at møde repræsentanter for EU-lande med henblik på en første behandling af asylansøgninger og opholdstilladelser. Der er tale om ”indledende øvelser på en meget lang proces”, som også handler om at stramme udlændingepolitikken i EU’s medlemslande, ifølge franske kilder.
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Demokrater, foren jer
I et interview med Yanis Varoufakis bragt i Politiken fokuseres der på EU’s tilstand. Yanis Varoufakis er græsk økonomiprofessor og tidligere græske finansminister, og i lørdags var han i Bruxelles for at holde en tale om ”unionens sande tilstand” forud for EU-Kommissionens formand Jean-Claude Junckers officielle State of the Union-tale onsdag. Ifølge Varoufakis er forandring bydende nødvendigt, hvis EU skal overleve. Varoufakis siger: ”Det kan godt være, at EU igen kan fremvise vækstrater på to procent, men det gør ingen forskel for de millioner af europæere, som ikke nyder fordel af de flotte tal. Uligheden er enorm, og der er fortsat stor arbejdsløshed, særligt i de sydeuropæiske lande og i særdeleshed blandt de unge.”
Kilde: Politiken, s. 6

Det digitale indre marked: Fake news kræver akut handling
Morten Løkkegaard, Venstres medlem af Europa-Parlamentet mener, at fake news kræver akut handling, det skriver Altinget. Løkkegaard har netop derfor sammen med kolleger fra Europa-Parlamentets liberale gruppe, ALDE, arrangeret et seminar for at sætte fokus på og debattere, hvad de falske nyheder er, og hvad de har af indflydelse på demokratiet. Debatpanelet vil bestå af forskere, journalister, en FN-rapportør for beskyttelse af ytringsfrihed, forskellige medlemmer af Europa-Parlamentet og en repræsentant fra EU-Kommissionen, der er kommet for at give deres perspektiv på de falske nyheder. EU-Kommissionen er også opmærksomme på problemet, og bulgarske kommissær Mariya Gabriel der fra juli i år overtog ansvaret for det digitale område har bebudet at hun vil nedsætte en ekspertgruppe, som skal rådgive hende på området.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Fri bevægelighed er et spørgsmål om rimelighed
Morten Løkkegaard, medlem af Europaparlamentet (V), skriver i et debatindlæg på Altinget, om fri bevægelighed. Løkkegaard siger: ”Den frie bevægelighed er en del af EU's indre marked, som hvert år gør Danmark 100 milliarder kroner rigere, og som holder hånden under 500.000 danske arbejdspladser. Det giver ganske almindelige familier omkring 65.000 kroner ekstra i lønningsposen om året. Hvorfor er det så lige, at vi bliver ved at diskutere den fri bevægelighed? Fordi der også er en bagside af medaljen.” Løkkegaard advarer mod EU-Kommissionens sociale søjle, og mener at den sociale søjle an blive en bagdør til at snige EU-lovgivning ind på det sociale område. Der skal vi være på vagt. Afsluttende siger Løkkegaard: ”Det indebærer en fornuftig fordeling af kompetencer imellem Danmark og EU. Og det indebærer, at vi holder fast i et bærende princip for hele forestillingen. Det bærende princip kunne passende være rimelighed”.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Løngabet i EU
På Altinget bringes en kommentar af Arne Grevsen, næstformand i LO. Grevsen indleder sin kommentar: ”Det er et problem for EU, når arbejdere i flere østeuropæiske lande tjener væsentligt mindre end os i Vest- og Nordeuropa, men svaret på det problem er ikke en EU-fastsat mindsteløn. For det er ikke i Danmarks interesse på den lange bane, at den danske model bliver overflødiggjort - hverken i politikernes, arbejdsgivernes eller lønmodtagernes interesse.” Grevsen påpeger, at det for LO er centralt, at EU i de næste mange år sætter lønmodtagerenes rettigheder i centrum, sådan at der ikke skal konkurreres på, hvem der kan arbejde under de farligste og billigste vilkår.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU burde ikke være så dumme og naive
Manfred Weber, formand for den 214-mand store kristne/konservative gruppe i Europa-Parlament udtaler i et interview på Altinget, at De EU-kritiske partier skal ikke have en krone i støtte fra EU. Han udtaler: ”Jeg har ikke noget problem med de partier, der vil have deres lande ud af EU. Det er en del af den demokratiske proces, at alle kan stille op og blive valgt. Men vi er EU, og vi burde ikke være så dumme og naive, at vi finansierer vores fjender. Derfor mener jeg, at vi skal stoppe med at betale for de antieuropæiske partier, der vil ødelægge unionen.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
12 September 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark