Tirsdag den 13. august

Dagens EU-tophistorie

Økonomi: Vi skal polstre os til en ny krise
Flere medier skriver i dag om faren for en ny økonomisk krise. Børsen bringer et debatindlæg af Morten Granzau Nielsen, underdirektør, Dansk Industri (DI). Han skriver blandt andet: ”Lige nu er der stor usikkerhed om udsigterne for verdensøkonomien. Handelskrigen mellem USA og Kina og Brexit spøger. Væksten er bremset op globalt, og særligt Tyskland er ramt. Danmark er heldigvis ikke rigtig gået ned i gear, og mange af DI’s medlemsvirksomheder har
fortsat svært ved at finde de medarbejdere, de har brug for. I DI’s seneste prognose venter vi fortsat fremgang med en vækst på 1,75 i år og næste år. […] En nylig analyse fra DI viser, at selvom en række vigtige strukturreformer har styrket dansk økonomi, så er vi stort set uden politiske værktøjer til at afhjælpe konsekvenserne af en krise. Fra 2008 til 2010 – årene lige efter finanskrisen ramte – satte ECB renten markant ned, og som følge heraf faldt den danske pengemarkedsrente med 3,5 procentpoint. Det understøttede investeringerne og væksten. […] Derfor er der grund til stor forsigtighed med at rutte med det økonomiske råderum, som der blev talt så meget om under den seneste valgkamp. For høj udgiftsvækst kan overophede økonomien, bringe os på kant med kravene i EU’s finanspagt og efterlade os uden muligheder for at afbøde de værste følger af en ny krise. Der er i stedet god grund til at overveje, hvordan vi sammen forlænger opsvinget, sikrer en blød landing, når krisen rammer, og øger det finanspolitiske råderum.”
Børsen skriver, at det kan måske være lidt svært at snakke om normale tider, når emnet er renter og pengepolitik, men det er stadig sådan, at normalen er, at chefen for den danske Nationalbank, Lars Rohde, inden for et par timer vil kopiere en rentenedsættelse fra Mario Draghi, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB). I slut juli signalerede Draghi på et rentemøde i ECB et kursskifte, hvor han åbnede op for fremtidige pengepolitiske lempelser ved at sige, at ECB forventer, at renterne skal være på nuværende eller lavere niveauer. Draghi har flere muligheder for at lempe pengepolitikken. Han kan sænke renten fra det nuværende niveau på minus 0,4 procent. Han kan genstarte obligationsopkøbsprogrammet, der blev afsluttet sidste år. Han kan indføre et system, hvor bankerne kan indskyde en vis mængde penge i ECB til en højere rente end de nuværende minus 0,4 procent for at undgå, at de europæiske banker, i lighed med de danske banker, taber penge på de negative renter. Det skal ses, i lyset af at euroområdets banker årligt taber cirka 7,5 milliarder euro på negative renter. Jens Nærvig Pedersen, senioranalytiker i Danske Bank, tror, at Lars Rohde vil gå med på en rentenedsættelse, men ellers afholde sig fra nogle af de andre tiltag, som Draghi kan hive op af posen. “For Rohde er det afgørende, hvad ECB gør med renten. Vi regner med en rentenedsættelse på 0,20 procentpoint fra ECB, og under normale omstændigheder vil Nationalbanken skygge en renteændring fra ECB,” siger Jens Nærvig Pedersen.
Børsen beretter også, at med udsigt til yderligere rentefald fra Den Europæiske Centralbank (ECB) til september, er der udsigt til, at bankernes rentebetalinger bliver endnu højere fremover. “Jeg forventer, at omkostningerne ved de negative renter for bankerne for hele 2019 kommer op over 1 milliarder kroner. Alene i år har danske banker betalt 530 millioner kroner i negative renter til Nationalbanken. Det er en alvorlig udfordring for bankernes indtjening, siger bankekspert,” siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
Berlingske skriver, at man skal tilbage til årene fra 2012 og til 2016 for at finde en årlig stigning i inflationen, som er lavere, end den var i juli, og den danske inflation er i de her år den tredje laveste blandt landene i EU. Kun Grækenland og Cypern har prisstigninger, som er under de danske. Det deraf stigende rådighedsbeløb er derfor en god hjælp for den danske økonomi. Men der er ingen grund til at række armene for højt i vejret, fremhæver privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen. ”Inden man glæder sig alt for meget over den lave inflation, skal man selvfølgelig huske, at den er et symptom på, at det faktisk ikke går så godt, som man kunne ønske sig. Normalt under en højkonjunktur ville fremgang på arbejdsmarkedet være med til at drive lønninger og priser i vejret. Det har vi ikke set endnu. Hverken herhjemme eller i resten af Europa, til trods for at der har været fremgang i en del år efterhånden,” siger Louise Aggerstrøm Hansen. I sin analyse af situationen, skriver Haakon Redder, udenrigsredaktør, Børsen, blandt andet: ”I USA har man endnu ikke prøvet det. Recessionsbekæmpelse med negative renter fra centralbanken. Det er især et europæiskfænomen, kendt fra EU's førerhund, ECB, Swiss National Bank og selvfølgelig hos Lars Rohde, Danmarks Nationalbank. Men udsigten til negative renter i USA luftes nu også. Ikke af tilfældige eksperter, men af Jochim Fels, global cheføkonom for den amerikanske obligationsfond PIMCO, verdens største. Opgaven med at skaffe afkast bliver unægteligt sværere, hvis Fels og hans kollegaer, ligesom i de europæiske pensionskasser, skal betale for at låne deres regeringer penge. Joachim Fels peger på, at i den udviklede verden uden for USA er den nye normal, at kreditorerne bliver betalt for at optage lån. Han advarer om, at i den næste økonomiske nedtur kan det også ramme USA.”
Kilder: Børsen, s. 4, 14-15, 17; Berlingske, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Er der en modig dansk udenrigsminister til stede?
I et debatindlæg i Politiken, skriver Thor Jensen Mårup, bosat i Hong Kong: ”Er der en modig dansk udenrigsminister til stede? Hongkong står i dag på tærsklen til en militær intervention fra Kina, hvis et-partistaten opfatter demokratibevægelsen i byen som værende ude af politiets kontrol. Den seneste uge har Beijing promoveret to nye videoer, der viser kinesisk militær og politi øve sig i nedkæmpning af demonstranter blandt andet med brug af skarp ammunition. Her ved 30-året for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing er historiens blodige spor alt andet end glemt for de lokale i Hongkong. […] Hvad vil det politiske Danmark som medlem af EU, FN og Nato gøre? Hvornår råber vi op? Beijing-styret opbygger og skærper gradvis sin retorik i disse dage. Styret har direkte adspurgt ikke afvist at indsætte militæret mod civile i Hongkong. Så sent som 8. august blev situationen karakteriseret som en 'farverevolution' af Kinas direktør for Hong Kong and Macau Affairs Office, Zhang Xiaoming - i forstanden en løsrivelsesbevægelse. En beskrivelse, der, på trods af at den er usand, ansporer til et potentielt blodigt opgør, der skal opretholde forholdet mellem Hongkong og Kina som 'et land, to systemer'. […] Vil Danmark vise mod og sige fra over for en totalitær stat, der kan være uger eller dage fra at undertrykke en folkelig, demokratisk bevægelse med vold?” I Berlingskes leder, kan man læse: ”De seneste uger er urolighederne i Hongkong optrappet med voldelige aktioner fra både demonstranter og politi. Over weekenden er politistyrker i Hongkong sat ind med en voldsomhed så åbenlys, at strategien synes klar: Demonstranter skal skræmmes fra at udøve deres demokratiske rettigheder. […]Vi må ikke svigte de Hongkong-borgere, som kæmper for demokrati, og vi må ikke på forhånd opgive at påvirke Kina, bare fordi landet har udviklet sig til en økonomiskkæmpe. Hongkong nyder i regi af verdenshandelsorganisationen WTO særlige rettigheder, som Kina ikke har. De aftaler kan vestlige lande gribe fat i, hvis Kina vil behandle Hongkong som enhver anden kinesisk storby under total politisk kontrol. Der er brug for, at både EU og USA meget klart markerer over for Kina, at en brutal undertrykkelse af protesterne i Hongkong ikke kan accepteres. Også fra dansk side burde vi markere en grænse. Hidtil har Danmarks nye udenrigsminister, Jeppe Kofod, reageret med et enkelt forsigtigt tweet. Han må gerne lade sin stemme høre nu.”
Kilder: Berlingske, s. 2; Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ah så bliver alt alligevel ikke bedre med Brexit
I et debatindlæg i Berlingske skriver, Peter Suppli Benson: ”Man har indimellem kunnet få fornemmelsen af, at Storbritannien ville træde direkte fra helvedes brændende ild og ind i et paradis, der flød med mælk, honning og boomende eksporttal, når man snart forlader EU. Endelig, endelig ville Storbritannien være fri af det økonomiske og kulturelle åg, som Brexittilhængerne har italesat i årevis, og som de fik overbevist et flertal af briter om at stemme ud fra, da Storbritannien gik til valg om at blive eller gå fra EU i juni 2016. Siden er retorikken ikke blevet mindre krigerisk. Og i takt med de fejlslagne forsøg på at få besluttet en vej ud af EU er grøfterne i Storbritannien blevet dybere og dybere og de økonomiske vildfarelser mere og mere rabiate. Nu har Storbritannien så fået en mangeårig EU-skeptiker og flerårig Brexit-tilhænger som premierminister. Boris Johnson har hamret løs på EU i årevis. Først som journalist med et tvivlsomt ry i blandt andet Bruxelles, siden som politiker og altså nu som premierministeren, der formentlig skal lukke og låse døren, hvis Storbritannien forlader Europa som planlagt om 80 dage. Boris Johnson kører den hårde linje over for EU. Han har truet med at nægte at betale den såkaldte Brexit-regning på 39 milliarder pund. Han har også gjort det klart, at han hellere tager det hårde exit fra EU, altså vejen ud uden aftaler om grænser, handel etc., end at underlægge sig EUs krav, og så har han samtidig sat ord, mange ord, på, hvor meget stærkere Storbritannien vil stå, når man har forladt EU. […] Noget tyder på, at Boris Johnson og hans regeringsmedlemmer bag kulissen har erkendt, at alt ikke bare er fremgang, vækst og nye eksportmuligheder, når landet forlader EU. […] Den britiske regering frygter angiveligt, at virksomheder i byggebranchen og virksomheder med produktion i Storbritannien kan blive særligt hårdt ramt, og derfor står tegnebogen åben for at redde dem fra et eventuelt kollaps.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Migration: Lækket EU-notat åbner ny debat om omstridt FN-migrantpagt
Berlingske skriver, at et juridisk notat fra EU-Kommissionen dateret 1. februar i år, viser ifølge Dansk Folkeparti og Konservative, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), manipulerede med sandheden, da han og regeringen forsikrede om, at Danmarks tilslutning til en omstridt migrationspagt fra FN ikke ville få negative konsekvenser for Danmark. ”Det her viser, at Løkke bandt os noget på ærmet, da han sagde, at erklæringen ikke ville få konsekvenser,” siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt. ”Jeg synes, at de nye oplysninger viser, at man enten talte imod bedre vidende, eller også så fortalte man ikke sandheden,” siger Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader. Diskussionen om FN-pagten med det formelle navn Global Compact for safe, orderly and regular migration (GCM), resulterede i en regeringskrise sidste år. Det skyldtes dels kontroversielle afsnit i pagten om, at Danmark skulle bakke op om det multikulturelle samfund, og at der blev sået tvivl om, hvorvidt søjlerne i Danmarks stramme udlændingepolitik stod til at erodere på grund af pagten. Advarslen gik på, at Danmark på grund af FN-pagten ville blive tvunget til at åbne grænserne for afrikanske migranter. EU-notatet har i løbet af foråret skabt debat i flere andre europæiske lande, hvor fremtrædende højreorienterede ungarske, østrigske, franske, hollandske og italienske politikere har brugt dokumenterne som løftestang til en aktualiseret kritik af migrantpagten. Men det vil være en overfortolkning, hvis man tolker det juridiske notat som, at EU-kommissionen nu anser migrationspagten som værende juridisk bindende. Det siger Bugge Thorbjørn Daniel, lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet. Han påpeger dels, at EU-Kommissionen som institution officielt har understreget, at den anser pagten som ikke-bindende for EU-medlemsstaterne, og at Kommissionen i det hele taget ikke kan pålægge EU-medlemsstaterne et ansvar for at efterleve pagten og eksempelvis tage imod flere migranter.
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Grundlæggende rettigheder: Bulgarien halter bagefter
Berlingske skriver, at der var store ord og fine meldinger, da Bulgarien tiltrådte EU i 2007, men siden er det gået ned ad bakke. I dag mener mere end 65 procent af landets indbyggere, at det er problematisk, hvis naboen er homoseksuel. ”Jeg ved godt, at Danmark ikke er himmerige. Men på afstand ser det sådan ud,” siger Lilly Dragoeva, LGBT-aktivist og direktør for Rainbow Hub, som besøger København for at holde tale til Pride 2019. Hun kan godt huske de store ord, der fulgte med, da bulgarerne sluttede sig til EU i 2007. Blandt unionens officielle regler gælder, at man ikke må diskriminere seksuelle mindretal. Det tilsluttede man sig. Men så bliver der heller ikke gjort meget mere, fortæller hun. I 2008 viste en større undersøgelse, at 51 procent af de adspurgte bulgarer fandt det problematisk, hvis naboen var homoseksuel. Da rundspørgen blev gentaget sidste år, var tallet steget til 65 procent. ”Bulgarien skulle krydse et punkt af i skemaet med adgangskrav fra EU. Da det var gjort, blev det lagt ned i skuffen. Det er forvirrende, og det er frustrerende. Og det rammer også resten af EUs borgere, når de f.eks. kommer til Bulgarien. Et ægteskab mellem to mennesker af samme køn bliver i praksis annulleret ved den bulgarske grænse,” siger Lilly Dragoeva og understreger, at det kan man leve med, så længe livet går smurt. Kommer folk i knibe, får de brug for lægehjælp er det til gengæld et stort problem. Lilly Dragoeva er skuffet over, at EU ikke gjorde mere for at lægge pres på Bulgarien, dengang de søgte om optagelse. Der var store muligheder, fordi man kunne bruge løftet om medlemskab som gulerod.
Kilde: Berlingske, s. 3

Migration: Norsk redningsskib blander sig i migrantstrid
Jyllands-Posten fortæller, at et nyt kapitel i den betændte føljeton om migrantkrisen på Middelhavet i disse dage er under opsejling i farvandet mellem Libyen og Europa og denne gang med det norsk registrerede redningsskib, Ocean Viking, i hovedrollen. Også det spanske humanitære skib, Open Arms, med 160 migranter om bord har heller ikke fået grønt lys til at lægge til i nogen af de nærtliggende europæiske lande, og dermed befinder over 500 migranter sig lige nu i limbo til havs. Størstedelen af de nødstedte mennesker, som er blevet reddet i sikkerhed fra faldefærdige både i løbet af weekenden, kommer fra Sudan og er unge mænd i alderen 18 til 24 år. Der er ligeledes mennesker fra Senegal og Elfenbenskysten iblandt. ”Folk har beskrevet over for mig, hvordan de er blevet tortureret med elektrisk stød, banket med geværer og stave og brændt med smeltet plastic. De har fortalt, hvordan de stadig føler smerte fra deres sår og ar, som de har fået under deres tid i Libyen,” fortæller lægen Luca fra Læger uden Grænser, som er om bord på Ocean Viking. Det nye redningsskib tilhører de to nødhjælpsorganisationer Læger uden Grænser og SOS Méditerranée og sejlede søndag i sidste uge ud på sin første mission på Middelhavet. Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, som mener, at ngo'ernes skibe er et incitament for migranterne til, at begive sig ud på den farlige rute over Middelhavet, har krævet, at Norge selv tager ansvar for migranterne. Det er dog blevet afvist af den norske justits- og indvandringsminister, Jøran Kallmyr. ”Migranterne må transporteres tilbage til Afrika, enten til Tunesien eller Libyen,” har han sagt. Det italienske parlament godkendte i sidste uge en ny antimigrations-lovpakke. Den indebærer blandt andet, at der fremover vil kunne gives rekordstore bøder på op til 1 million euro til skibe, som sejler ind i italiensk farvand uden tilladelse. Det gør det ligeledes lettere at konfiskere redningsbåde og arrestere kaptajner, der trodser ordrer. De nye italienske love har allerede mødt kritik fra FN, der mener, at de er med til at kriminalisere og stigmatisere nødhjælpsskibe. Også EU har bebudet, at de italienske love skal kigges efter i sømmene.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Interne anliggender: Salvini går målbevidst mod førerpladsen
Jyllands-Posten beretter, at mens Italiens præsident, Sergio Mattarella, forsøger at finde vej ud af regeringskrisen i Rom, er manden, som har skabt den, indenrigsminister Matteo Salvini, på rundtur på badestrande i Syditalien. Han bliver modtaget som en folkehelt, hvor end han viser sig. Storsmilende syditalienerne stiller op til selfie med Legas leder, som fortæller, at selv tidligere kommunister nu vil stemme på ham. Med 36 procent af vælgerne i ryggen satser Salvini på at få udskrevet nyvalg og at kunne tage de sidste skridt mod den premierministerpost, som for få år siden syntes utænkelig for Italiens dengang hensygnende højrefløjsparti, som han blev leder for i 2013. Efter at den 46-årige selvlærte journalist fra Milano tog fat, er vinden vendt. Matteo Salvini kommunikerer direkte med sine vælgere og er, som Matteo Pucciarelli, journalist på dagbladet La Repubblica, har udtrykt det: en inkarnation af tidsånden. Med en hård kurs over for migranter har Matteo Salvini tilhængere fra det rige nord til det fattige syd. Vælgerundersøgelser har vist, at over halvdelen af italienerne står bag hans linje, som blandt andet indebærer, at skibe, der trodser forbuddet mod at sejle i italiensk havn med skibbrudne migranter, får tårnhøje bøder. Samtidig har Salvini brandet sig selv som den lille mands forsvarer. Fjendebillederne er den italienske dommerstand, EU-bureaukrater, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Angela Merkel.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Vi skal sikre LGBT+- rettigheder i EU
I et debatindlæg i Politiken skriver, Kira Marie Peter-Hansen, MEP, SF: ”Copenhagen Pride Week er i gang, og jeg glæder mig til at gå på gaden med venner og ligesindede for at kæmpe for lige rettigheder og fejre mangfoldigheden. Men det er desværre ikke alle medlemslande i EU, hvor Pride-optog kan afholdes i trygge rammer. Over hele kontinentet slår LGBT+-organisationer alarm, og jeg frygter, at det bliver endnu sværere at være LGBT+person i Europa, end det i forvejen er i dag, hvis vi ikke siger klart fra nu. Polen er et af de steder, hvor LGBT+- miljøerne især er under pres. […] Derfor må EU-Kommissionen på banen nu. Forsamlingsfriheden og retten til ikke at blive diskrimineret er grundpiller i vores europæiske demokrati, og vi skal fordømme og slå hårdt ned på de medlemslande, som ikke lever op til dem. Alle EU-borgere skal nemlig kunne leve et trygt liv, hvor de ikke bliver straffet eller forfulgt pga. deres køn eller seksualitet. Derfor må den nye kommission, med Ursula von der Leyen i spidsen, sikre, at LGBT+-rettigheder bliver indskrevet i det kommende arbejdsprogram. Kommissionen bør også presse på for at gennemføre det længe ventede ligebehandlingsdirektiv, som skal sikre, at alle EU-borgere kan få beskyttelse mod diskrimination. Derudover skal vi have fælles regler mod hate-speech i alle EU-lande, og så skal vi have EU's LGBT+-strategi på plads så hurtigt så muligt. Og selv med det gennemført er vi langt fra lige rettigheder for alle i EU. […] Transkønnede bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet og i sundhedssystemet - både juridisk og i hverdagen. Intetkønnede børn har alt for dårlige vilkår. Dertil kommer mistænkeliggørelsen og behandlingen af LGBT+-personer fra krigsramte lande, der søger asyl i Europa. Det skal vi gøre noget ved - både i de enkelte lande og på europæisk plan. Vi skal ikke acceptere, at vi ikke har lige rettigheder. Og rykker vi ikke nu, risikerer vi, at hadet vinder i lande som Polen. Det kan og må vores europæiske fællesskab ikke leve med.”
Kilde: Politiken, s. 6

Handel: Anledning til momsreform
I et debatindlæg i Børsen, skriver Eigil Johannesen, klubformand, HK Post og Kommunikation: ”Det forestående, forventede hard-Brexit er en god anledning til at fremrykke moms på al internethandel fra tredjelande. Det har eksempelvis Sverige og Østrig allerede gjort. Dansk Erhverv og MEP Christel Schaldemose (S), fremhævede under EU valgkampen den unfair konkurrence i, at der ikke betales moms af udenlandske nethandler med en værdi under 80 kroner eller påståede gaver. Dansk Erhverv har vurderet, at Danmark taber 500 millioner kroner årligt på momssnyd med nethandel. […] Direktøren for Foreningen for Dansk Internethandel, Niels Ralund, kritiserer også, at der kan spekuleres i bagatelgrænsen for moms ved at splitte ordrer op, så der sendes flere pakker. Det kan betale sig, fordi kinesiske netbutikker nyder godt af lav international porto. Så billig en porto at Postnord Danmark må omdele kinaposten med underskud. Et underskud som jeg skønner er på mellem 4–500 millioner kroner. Staten taber altså penge på den manglende momsindtægt og har udgifter til ekstraordinær skattekontrol. Og et større tab i det statsejede Postnord. Som medarbejdere vil vi ikke længere være med til at dække det underskud. Fremryk moms på al internethandel. Det betyder momsindtægter, færre udgifter til kontrol og mindre tab i Postnord. Hvorfor vente, Morten Bødskov?”
Kilde: Børsen, s. 2