Tirsdag den 14. april

Tophistorier

Gispende EU kaster enorm redningskrans for at få lidt luft
Flere aviser skriver i påskens og tirsdagens udgaver, om den hjælpepakke EU's finansministre vedtog torsdag aften. Fredag skriver Altinget, at EU's stats- og regeringsledere skal diskutere og endeligt godkende initiativerne i næste uge. Men at finansministrene er blevet enige om en plan, der gavner både det europæiske samarbejde og Danmark.Jyllands-Posten skriver lørdag, at til trods for at EU's finansministre er blevet enige om en stor økonomisk hjælpepakke, så er en afgørende strid fortsat uløst. For status er efter finansministrenes møde, at hjælpepakken er en pænt stor hjælpende hånd af væsentlig symbolsk betydning. Men at der langtfra er fremtidssikring af europæisk økonomi. Ligeledes er der ikke skyggen af enighed om det helt centrale spørgsmål om fælles gæld eller ej. Dog sagde eurolandenes portugisiske formand, Mario Centeno, efter aftalen: ”Denne pakke har en samlet størrelse tæt på fire procent af medlemslandenes bruttonationalprodukt. Det er hidtil fuldstændig uset. Vi har aldrig før reageret så hurtigt på en krise.”

Berlingske skriver lørdag, at det krævede lange forhandlinger, mellem EU's finansministre, at nå til enighed om en redningsplan. For mens sydeuropæerne - anført af Italien - vil have mulighed for at låne penge til genrejsningen uden alt for mange krav, som dem, der sendte Grækenland mod afgrunden for fem år siden, lød det ”tak, men nej tak” fra de nordeuropæiske eurolande, anført af Hollands premierminister Mark Rutte. Rutte har sammen med Tysklands kansler, Angela Merkel, henvist til ESM, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, en gigantisk fond, skabt i kølvandet på finanskrisen, hvor medlemslande kan låne penge. Men lån hos ESM gives med betingelser og kan i værste fald - er frygten i Italien og Spanien - indebære tilstande a la dem, grækerne blev udsat for af den berygtede trojka. Her svang de tre store kreditorer - Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen - pisken over græsk økonomi i årevis, hvormed magten de facto blev flyttet væk fra Athen til trojkaens teknokrater. Berlingske forklarer ligeledes EU's ageren under coronakrisen, hvor det først og fremmest er værd at bemærke, at EU ingen kompetencer har, når det kommer til sundhedsspørgsmål. Det er nationalstaterne alene, der bestemmer her, og af samme grund har det ikke stået tindrende klart, hvilken rolle EU egentlig skulle spille. EU-Kommissionen, anført af kommissionsformand Ursula von der Leyen, forsøgte dog indledsningsvist at drive udviklingen som en art koordinerende myndighed. Men det blev hurtigt tydeligt, at virussens udvikling kaldte på hurtige løsninger, og samme dag som Ursula von der Leyen understregede, at grænselukninger ikke løste problemet, lukkede Danmark sine, mens flere andre lande fulgte trop. Senest barslede EU-Kommissionen med en plan for en samlet exitstrategi, men før den overhovedet så dagens lys, havde både Østrig, Danmark og Tjekkiet præsenteret hver sine forsigtige bud på, hvordan en genåbning kunne tage sig ud.

Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at eurokrise, flygtningekrise og den aktuelle coronakrise graver dybe grøfter mellem EU-lande i syd og nord og truer selve idéen om et europæisk fællesskab. For EU fremstår lammet af pandemien, og i Sydeuropa vokser følelsen af at blive ladt i stikken af velhavende lande som Tyskland. Shahin Vallée, seniorforsker med speciale i EU ved den tyske udenrigspolitiske tænketank DGAP, siger: ”EU's tilbagevendende manglende evne til at tilbyde løsninger i krisetider som disse er en frygtelig svækkelse af de europæiske institutioner og dermed af den europæiske idé.” Og tilføjer: ”Jeg tror ikke, at lande som Italien eller Spanien vil forlade EU. Men det, vi ser i kølvandet på eurokrisen, migrationskrisen og coronakrisen, er, at disse historisk ekstremt pro-europæiske lande i stigende grad tvivler på EU's nytte, hvis unionen ikke kan løse nogen af deres problemer.” Thomas Jäger, professor i international politik ved Köln Universitet, advarer om, at coronakrisen dog blot er et af flere problemer, som kan gøre det noget nær umuligt for EU-medlemslande at overbevise befolkningerne om fordelene ved at stå sammen som union. Jäger siger: ”EU spiller overhovedet ingen rolle i krisestyringen,” og betoner, at lakmusprøven bliver, om EU i kølvandet på coronakrisen formår at præsentere en samlet strategi.”

I lederen i Jyllands-Posten mandag skrives der blandt andet: ”EU har haft svært ved at gøre sig relevant i coronakrisen. De tunge beslutninger er truffet ude i medlemsstaterne. En snigende desperation i Bruxelles har ikke været til at overse. Med den økonomiske hjælpepakke på over 500 milliarder euro, som finansministrene lancerede op til weekenden, kan man håbe, at blikket for de fælles løsninger på fælles problemer bliver genfundet. Bedre sent end aldrig, kan man altid sige, og en krisepakke på knap 4 procent af EU-landenes samlede bnp er bestemt noget - om end formentlig fortsat for lidt. […] Med hjælpepakken melder EU sig delvis tilbage som toneangivende aktør, men heller ikke den kan sløre de dybe strukturelle forskelle - især mellem Syd- og Nordeuropa - som er blevet ekstra tydeligt udstillet under coronakrisen. De nordeuropæiske lande har gennemgående orden i deres økonomier. Det modsatte er tilfældet i Sydeuropa. […] Når EU har meldt sig på banen under coronakrisen med diverse udspil, er det hver gang sket med henvisninger til, hvor vigtig EU er. Der har været talt meget om signaler og politisk symbolik. Det viser i sig selv, hvor presset Bruxelles føler sig. Men det skævvrider også fokus. EU er faktisk til for borgernes skyld. EU er ikke til for institutionen EU's egen skyld.”

I en analyse i Politiken lørdag af EU-korrespondent Elisabet Svane, skrives der blandt andet: ”Endelig blev de enige, EU's finansministre, om en coronahjælpepakke. Er EU's fremtid så sikret? Det ved kun fremtiden, men hvis EU's stats- og regeringschefer godkender pakken, når de mødes til video-konference 23. april, er der ro for en stund. Men kun for en stund. For de store uenigheder udestår stadig. […] Det store element i pakken kommer netop fra ECB. Centralbanken spænder 750 milliarder euro - 5.500 milliarder kroner! - ud under EU-landenes økonomier. EU-Kommissionen vil ud og låne 100 milliarder euro - 750 milliarder kroner - for at sikre, at medarbejderne ikke fyres, selvom ordrebogen er tom. […] Det er helt sikkert ikke nok, men det eksakte beløb på behovet kendes ikke, i og med at ingen ved, hvor længe coronakrisen varer. Og dermed er der heller ingen, der ved, hvor dyb den økonomiske krise bliver. Der er også enighed om en såkaldt genopretningsfond, men den er formuleret i 'runde tal', fordi man ikke er enige om indholdet. Og så bliver EU's budgetramme for de kommende syv år, den såkaldte MMF, også inddraget. Dét er interessant. […] EU-Kommissionen vil have en budgetramme på 1,1 procent af bni, EU-Parlamentet trumfer med 1,3 procent, og stats- og regeringscheferne er splittet på kryds og tværs.”

I en analyse i Politiken fredag af EU-korrespondent Elisabet Svane, skrives der blandt andet: ”Kigger man på det økonomiske og solidariske slagsmål, som EU's 19 eurolande har om den økonomiske krise i kølvandet på coronakrisen, er det stadig gyldigt. For bag tragedierne som følge af coronaen, hvor Italien og Spanien er de absolut hårdest ramte lande, udspiller sig en gammel diskussion om økonomisk politik. Om sparelande mod spenderlande. Om fælles hæftelse og fælles gæld. Om størrelsen på EU-budgettet. Og om franske drømme om en fælles, europæisk finanspolitik. […] Det har været den store diskussion inde ved bordet. Eller rettere: inde på skærmen, for diskussionerne foregår selvfølgelig via videokonferencer. Men også her, i cyberspace, er der elefanter i rummet. Det er de såkaldte euroobligationer. Eller coronaobligationer. Som ikke direkte debatteres, men svæver rundt og handler om, at eurolandene skal kunne låne i fællesskab og så dirigere pengene hen til de lande, der har brug for dem. Så det er EU, der øger sin gæld. Ikke det land, der modtager pengene. […] De gælder også, når det kommer til EU's budgetramme for de kommende syv år. Stats- og regeringscheferne er dybt uenige, men forhandlingerne ligger stille på grund af coronakrisen.”

I en analyse i Information lørdag skrevet af Mathias Sonne, Europa-korrespondent, kan man blandt andet læse: ”Risikoen for, at EU kan kollapse og synke med mand og mus, er ”ganske konkret”. Det mente i hvert fald Italiens premierminister Conte skærtorsdag. Baggrunden for hans truende udtalelse var ikke køn: Tirsdag havde de europæiske finansministre afholdt et 16 timers onlinemøde, der efter bitter strid endte med nul og niks. Vel at mærke midt i den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig med udsigt til at EU's BNP i 2020 skrumper med op til otte procent. […] Med tre store og meget forskellige krisepakker er der i alt stablet over 500 milliarder euro på benene. Lande som Italien får adgang til milliardbeløb fra euroredningsfonden ESM til at genoprette deres sundhedsvæsener, uden at de tvinges til at indføre sparepolitiske tiltag. For at mindske massefyringer skal et andet program støtte europæiske firmaer, der er tvunget til at sende deres medarbejdere på deltid. Endelig har Den Europæiske Investeringsbank kørt et mere langsigtet redningsprogram på 200 milliarder euro i stilling. Det store stridspunkt er, om de nordeuropæiske lande vil udvise solidaritet og indvilge i de såkaldte coronaobligationer - en slags midlertidige euroobligationer, som alle eurolandene skal hæfte for i fællesskab, og som dermed skal give dobbelt kriseramte lande som Italien adgang til enorme lån til lave renter. […] Problemet er, at coronaobligationer vil gradbøje de europæiske traktater og ændre arkitekturen bag eurosamarbejdet.”

I en klumme i Berlingske lørdag forklarer erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen fire ting, coronakrisen har lært os. Henriksen skriver blandt andet: ”Man skal være både døv og blind for ikke at indse, at coronakrisen har været en slags sejr for den stærke, handlekraftige stat og et nederlag for det samfund, hvor vi handler og rejser på kryds tværs af verden. Coronavirus har været et annus horribilis for globaliseringen. De seneste år har i forvejen ikke været for gode i lyset af USAs præsident Donald Trumps handelskrig med Kina og Europa eller Brexit. Det er ikke kønt, at der er udbrudt en slags handelskrig om værnemidler både globalt og inden for EU. Det er ikke kønt, at eurolandene og EU har svært ved at finde ud af stå sammen om at håndtere de økonomiske konsekvenser. Det var imidlertid et lys i mørket, at EUs finansministre - også skærtorsdag - blev enige om rammerne for en økonomisk nødpakke.”

I en kronik i Børsen tirsdag skriver Svend Roed Nielsen, handelspolitisk seniorrådgiver i Tænketanken Europa, blandt andet: ”Mens den akutte sundhedskrise som følge af coronavirussen måske har toppet i enkelte lande i Europa, er vi kun i den spæde begyndelse på en voldsom og verdensomspændende økonomisk krise, som vil følge. […] EU-Kommissionen opererer med minusvækst i hele EU i samme størrelsesorden. Nogle prognoser tegner endda endnu mere dystre. […] For det tredje har coronapandemien fået stribevis af lande - herunder de europæiske - til at lukke sig om sig selv. Mistilliden til andre landes håndtering af krisen er stor, og der har været protektionistiske tiltag for at sikre national forsyningssikkerhed af medicin og hospitalsudstyr. Disse tiltag risikerer at blive en varig tilstand. […] Det indre marked EU har en stærk interesse i at begrænse en negativ spiral, hvor den økonomiske krise fører til øget protektionisme, og der er allerede taget mange skridt for at begrænse de økonomiske ødelæggelser. […] Efter medlemslandene indførte grænsekontrol, har Kommissionen desuden presset voldsomt på for at undgå skadevirkninger i form af lange køer, hvor både medicinsk udstyr og fødevarer har været strandet. Der venter en meget stor opgave med sikre funktionsdygtigheden af det indre marked. Endelig må EU forsøge at undgå et dobbeltslag dels fra den økonomiske krise som følge af corona, dels fra en Brexit, som efter planen vil blive en realitet ved årsskiftet, når den britiske overgangsperiode udløber. Det kræver dog, at Boris Johnson beder om forlængelse, hvilket han indtil videre pure har afvist. At briterne ser ud til at blive ramt særdeles hårdt både sundhedsmæssigt og økonomisk kan tale for, at det alligevel ender med en forlængelse.”

I en kommentar i Berlingske tirsdag skriver journalist, rådgiver og kommentator, Michael Kristiansen, blandt andet: ”Vi har brug for et stærkt EU i genrejsningen af økonomier og samfund, men den politiske vilje og folkelig opbakning til en oprustning af EU synes nærmest ikke eksisterende. […] Lige nu har alle medlemslandene klogeligt og nødvendigt forskanset sig for at inddæmme coronavirussen i at sprede sig, men de lukkede grænser risikerer også at være et varsel om EUs endeligt. Hvis EU skal genvinde sin styrke, kræver det netop, at de enkelte medlemslande beslutter sig for at revitalisere EU. […] Reelt har vi og resten af EU mere brug for et stærkt og vitalt EU i den genrejsning af vores økonomier og samfund, der skal finde sted på den anden side af coronaepidemien, men den politiske vilje til en oprustning af EU - og den folkelige opbakning - synes nærmest ikke eksisterende.”

I en analyse i Børsen tirsdag skrives der blandt andet: ”Coronabekæmpelsen har slået så stort et hul i den globale økonomi og vækst, at en mulig genopretning i bedste fald kan vare flere år. […] Alene i EU er otte lande afhængige af turisme for over 14 procent af bnp. Mest i Grækenland, med over 26 procent, mens de to hårdest ramte corona-lande, Spanien og Italien, henter knap 15 procent af bnp fra landets besøgende. Udenfor Europa er mange, især mindre lande og øgrupper, endnu mere afhængige af international turisme. I en anden boldgade skal man på lidt længere sigt forholde sig til, at staten er blevet en uundværlig medspiller for det private erhvervsliv. Med enorme redningspakker og historisk anvendelse af penge- og finanspolitik. Men pengene kommer med en pris, der ikke bare handler om højere gældsætning og derfor voksende nationale rentebyrder.”

I en kommentar i Berlingske tirsdag skriver Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv, blandt andet: ”Som en lille åben økonomi med en beskeden befolkning og et lille hjemmemarked er vores økonomiske velstand dybt afhængig af, at danske virksomheder relativt nemt og billigt kan afsætte deres varer og tjenester på EUs indre marked. Danmarks vej til velstand går igennem EUs indre marked med dets 450 millioner europæiske forbrugere og nogle af verdens mest avancerede økonomier. […] Med coronakrisen er hele det europæiske erhvervsliv blevet presset i knæ. Derfor er det nu mere end nogensinde nødvendigt at få gjort det indre marked til et ægte hjemmemarked for danske og europæiske virksomheder. Hvis EU-landene tør gøre op med årtiers vanetænkning her, kan det indre marked gå hen og blive den store løftestang, som økonomisk får os alle på fode igen.”
Altinget, fre; Berlingske, lør, s. 2; 16-17; tir, s. 19, 20-21; Information, lør, s. 13; Kristeligt Dagblad, lør, s. 7; Politiken, fre, s. 5; lør, s. 2; Jyllands-Posten, lør, s. 12; man, s. 20; Børsen, tir, s. 4, 17 (14.04.2020)

Prioritede historier

Ser du stadig Ungarn som et demokrati? "Det vil jeg gerne vende tilbage til"
Flere af påskens aviser skriver om situationen i Ungarn, efter præsident Viktor Orban har strammet grebet om magten i landet. Jyllands-Posten søndag skriver, at det har udløst stærk kritik, og at EU-Kommissionen nu overvåger, hvordan Orban vil bruge sin udvidede magt. I et interview med EU's kommissær for værdier og gennemsigtighed, Vera Jourova, siger kommissæren, at især to ting i Orbans nye lovgivning er alvorlige. "Det problematiske er især, at der ikke er nogen begrænsning på nødsituations-regimet. Der er ingen definition af, hvornår og hvordan det slutter. Den anden ting er muligheden for at straffe dem, der kritiserer regeringens tiltag," siger hun og fortsætter: "Vi følger nu, hvordan de bruger loven, og vi vil sætte ind, hvis Ungarn eller andre lande bryder EU-lovgivningen. Men det er også vigtigt, at Ungarn kan håndtere krisen."Jens-Kristian Lütken, næstformand for Europabevægelsen. De skriver blandt andet: "Før corona talte man om diktaturet i Ungarn. Under corona indførte Viktor Orbán diktaturet. Demokratiet er sat ud af kraft i Ungarn efter, at Orbán har sendt parlamentet og domstolene hjem. [...] Ungarn er nu EUs første diktatur. Grunden er, at Orbáns uindskrænkede beføjelser er på ubestemt tid. Der er ikke nogen solnedgangsklausul på Orbáns magt. [...] Derfor må vi smække pengekassen i over for Ungarn i forbindelse med det kommende budget. Vi er nødt til at sikre os, at det er en klar forudsætning for at modtage EU-penge, at man lever op til vores fælles demokratiske spilleregler. Ungarn har nemlig nydt godt af de mange strukturfondsmidler fra EU, og de er populære i befolkningen, som i det store og hele er glade for medlemskabet af EU."

I Ekstra Bladet fredag kan man læse et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europaparlamentet. Han skriver blandt andet: "Jeg har længe presset på for, at EU skulle sige fra og sætte hårdt ind mod krænkelser af grundlæggende rettigheder. Det handler selvfølgelig om Ungarn, men også de andre lande inden for EU, der bevæger sig i samme retning - ikke mindst Polen. [...] Konkret foreslår jeg, at EU-kassen smækkes i for lande, der ikke overholder grundlæggende demokratiske rettigheder. Det er nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt for at få Orban til at lytte. Han er dybt afhængig af støtte fra EU. Et stop vil tvinge ham til at lytte."

Politiken bringer fredag et debatindlæg af David Vig, direktør for Amnesty International i Ungarn. Han skriver blandt andet: "I løbet af de sidste ti år har vi set en æra med hidtil uset centralisering i den offentlige forvaltning. Det regerende flertal har kvalt den faglige, organisatoriske og økonomiske autonomi i uafhængige offentlige institutioner, og samtidig er der blevet indført kontrolmekanismer, som sikrer, at premierministeren har beslutningskraft på alle væsentlige politikområder. [...] Denne måde at lede Ungarn på er ikke ny for os, som bor i landet, og det bør den heller ikke være for beslutningstagere i EU's institutioner. Europa-Parlamentet udløste i 2018 den såkaldte artikel 7-procedure for at fastslå, om Ungarn bryder med EU's grundlæggende værdier. EU's Ministerråd har som ansvarligt organ endnu ikke formået at bringe dialogen til et punkt, hvor fremtidige menneskerettighedskrænkelser kan forhindres, og har efter en kort diskussion i 2019 været tavst. EU's medlemslande og Ministerrådet har et enormt ansvar for at fremme beskyttelsen af menneskerettigheder. De har magten til at formulere henstillinger til Ungarns regering og sørge for, at dialogen om, hvordan henstillingerne bliver implementeret, fortsætter. Selv om Europa-Kommissionen har indledt en række procedurer for at bekræfte, at Ungarn har overtrådt EU-lovgivningen, kan og bør der gøres mere."

Berlingske tirsdag bringer et debatindlæg med overskriften "Krisen kan blive enden på den demokratiske ytringsfrihed", skrevet af Jacob Mchangama, direktør i Tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: "Viktor Orbáns Ungarn har fortjent fået omfattende kritik for at udnytte coronakrisen til at konsolidere Orbáns magt og lægge ytrings- og pressefriheden i respirator. Men når coronakrisen er ovre, bør verdens tilbageværende liberale demokratier reflektere kritisk over, hvorvidt man ikke selv har været med til at støbe kuglerne for Orbán, Putin og andre autoritære regimer, der suger næring af den herskende kaos, frygt og utryghed. [...] Så sent som i oktober 2019 advarede EU-Kommissionen Facebook om at gøre mere for at bekæmpe disinformation, eller risikere bindende regulering på EU-niveau. Altså et EU-direktiv eller en forordning rettet mod fake news. Man behøver blot minde om, at et sådant tiltag også ville skulle gælde i og håndhæves af myndighederne i lande som Ungarn og Polen for at få et indtryk af, hvor stort et selvmål sådan en lovgivning vil være i forhold til at sikre demokratiske værdier i EU. [...] Naturligvis kan man indvende, at love mod disinformation er mere betryggende i Frankrig, Tyskland eller Danmark, hvor de er mere snævert afgrænset, og hvor der er langt mere institutionel kontrol og en mere fri og uafhængig presse end i Ungarn og Rusland. Men det er ikke en særlig overbevisende logik, der hævder, at demokratier skal have videre adgang til at begrænse ytringsfriheden end autoritære regimer. I en digital verden bliver verdens demokratier nødt til at erkende, at disinformation er et grundvilkår, der uundgåeligt følger med den frie og lige adgang til at ytre sig."
Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Berlingske, torsdag, s. 31, tirsdag, s. 22; Ekstra Bladet, fredag, s. 22; Politiken, fredag, s. 9 (14.04.2020)

Nødlån: EU-ministre uenige om økonomisk løsning
Berlingske og Jyllands-Posten skriver torsdag, at EU's finansministre fortsat er uenige om en stor økonomisk krisepakke, der skal hjælpe lande i unionen, som er hårdest ramt af coronavirus. Eurogruppens leder, Mario Centeno, siger, at mødet genoptages igen torsdag. Politiken skriver torsdag, at det er euroobligationer og reformkrav, der skiller parterne. For selvom de enkelte landes regeringer har indført hjælpepakker, mangler der stadig et fælles bidrag på EU-niveau, der kan samle de 27 landes kollektive økonomiske styrke i det, som man nu forventer vil blive en dyb recession. Der er stillet forslag om en tredelt pakke på omkring 500 milliarder euro (3.775 milliarder kroner). Den består af op til 1.800 milliarder kroner i nødlån fra EU's stående hjælpefond, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), lånegarantier fra Den Europæiske Investeringsbank for at holde virksomheder oven vande og løntilskudsordninger, der kan hjælpe virksomheder med at undgå fyringer i det, som man håber bliver en midlertidig krise. Italien har med støtte fra Frankrig, Spanien og seks andre lande presset på for en enestående udstedelse af euroobligationer, som alle eurolande vil hæfte for, og som vil sikre penge med lav rente og lang tilbagebetalingstid. Tyskland og Holland vægrer sig dog ved fælles låntagning. Den tyske finansminister, Olaf Scholz, siger, at man senere kan tale om et langsigtet genopretningsprogram, men først skal blive enig om den nuværende tredelte pakke.
Politiken, tor s. 11; Jyllands-Posten, tor s. 12; Berlingske tor s. 20 (14.04.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Coronakrisen har vist Europa, at man ikke kan undvære de fremmede - selv jordbærhøsten er truet
Politiken torsdag skriver, at de lukkede grænser truer driften af sygehuse og plejehjem i hele Europa, da man er afhængig af arbejdskraft udefra. Det samme gælder også for høsten af blandt andet grøntsager. "En afgrøde, der ikke hentes ind, kan man ikke høste senere," sagde den tyske landbrugsminister Julia Klöckner forleden og enedes med sin konservative kollega, indenrigsminister Horst Seehofer, om at undtage sæsonarbejdere for indrejseforbuddet i Tyskland. Det er også gået op for den europæiske kommandocentral i Bruxelles, at arbejdskraftens frie bevægelse over grænserne er lige så vigtig som varernes. "I betragtning af at vi mere end nogensinde er afhængige af dem, der tager sig af vores sundhed, men også af de kvinder og mænd, der arbejder i markerne og på vores gårde, dem, der kører lastbiler og fylder hylderne i vores supermarkeder, så vi kan få mad på bordet, er det afgørende vigtigt at sikre uhindret passage over vores grænser for arbejdere i de vigtige funktioner, " skriver Nicolas Schmit, EU's beskæftigelseskommissær, i en mail.
Politiken, torsdag, s. 5 (14.04.2020)

Finansielle anliggender

Bundlinjen: Bankerne har været tonedøve
Politiken bringer søndag en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen. Han skriver blandt andet: "Coronakrisens stop for udbytter og tilbagekøb af aktier burde være sket meget tidligere. Med Danske Bank som flagskib lovede bankerne efter hvidvaskskandalen, at de ville vise større samfundsansvar. Det er mindre end halvandet år siden, at bankernes formand, Nordeas topchef Michael Rasmussen, bøjede sig i støvet og kom med en uforbeholden undskyldning. Men nu er bankerne igen på anklagebænken, denne gang for deres ageren under den aktuelle coronakrise med planlagte betalinger af udbytter og aktietilbagekøb. [...] Regeringen mener, at bankerne kan vise større velvilje, uden at deres finansielle førlighed tager skade. Den mener også, at der er penge til det, især hvis de ikke udbetales til aktionærerne under krisen. Før coronakrisen kritiserede bankerne stærkt, at de skulle reservere milliardbeløb til den såkaldte kontracykliske buffer. Det var et krav fra Danmarks Nationalbank, at der i gode tider skulle spares ekstra op til en krise som den, der nu er kommet. [...] Nu bliver pengeinstitutterne banket på plads af myndighederne. Finanstilsynet har senest meddelt Jyske Bank, at et igangværende tilbagekøb af aktier skulle stoppe og Sydbanks udbyttebetaling indstilles. Danske Bank har bebudet en revurdering af at udbyttebetalingen. Med Finanstilsynets indgriben er den revurdering overflødig. Det havde den også været, hvis Danmark havde været med i EU's bankunion. Nordea og bankernes formand Michael Rasmussen slipper for Danske Banks krøllede beslutningsproces. Nordea er en finsk bank, og Finland er med i EU's bankunion. Her har Den Europæiske Centralbank besluttet, at bankerne ikke skal betale udbytte eller foretage tilbagekøb af aktier før 1. oktober i år. Medmindre krisen er overstået den dato, så næppe heller foreløbig derefter."
Politiken, søndag, s. 2 (14.04.2020)

EU-lande bør købe aktier
Altinget mandag og Børsen tirsdag skriver, at Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og næstformand for EU-Kommissionen, mener, at EU-landene bør være klar til, i forbindelse med coronakrisen, at købe sig ind som ejere i virksomheder i deres lande for at undgå kinesiske overtagelser. I et interview med Financial Times siger Vestager: ”Vi har ikke nogle indvendinger mod, at medlemslandene handler som aktører på de finansielle markeder, hvis det skønnes nødvendigt for at hindre en fjendtlig overtagelse,” og hun tilføjer: ”Det er meget vigtigt, at man er klar over, at der er en virkelig risiko forbundet med, at virksomheder, som er sårbare, kan blive udsat for en overtagelse.”
Altinget, mandag; Børsen, tirsdag, s. 14 (14.04.2020)

Kritik af statsfonds millionlån
Ekstra Bladet skriver torsdag, at Vækstfonden har givet millionlån til virksomheden Templafy, som har ejerskab på Caymanøerne, der er på EU's sortliste over skattely. Lånet på 80 millioner kroner blev givet i maj 2019. Hvor stor en del af det samlede beløb der stammer fra Vækstfonden vides ikke. Vækstfondens investering falder Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, for brystet. "Investeringen fra Vækstfonden er godt nok foretaget, før Cayman blev blacklistet, men de ved godt, at landet er verdens værste skattely, og en statslig fond bør ikke understøtte et land, der lever af at stjæle skattebase fra andre lande," siger han til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet, torsdag, s. 12, 14-15 (14.04.2020)

Når krisen er ovre, får vi en gedigen omgang ordoliberal genopretning
Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab, skriver i et debatindlæg i Berlingske fredag blandt andet: "De fleste EU-lande har proklameret, at nu vil de finanspolitiske sluser blive åbnet i et forsøg på at bekæmpe den økonomiske krise i kølvandet på coronapandemien. [...] Hvordan hænger det sammen med de stramme regler for finanspolitikken, som gælder ifølge den økonomiske og monetære union og finanspagten? Umiddelbart brydes jo alle regler angående, hvor store de årlige offentlige underskud må være på de offentlige budgetter. De ordoliberalt inspirerede regler for finanspolitikken og andre EU-samarbejdsområder er vedtaget for at skabe et marked blandt EU-landene, hvor der hersker en høj grad af stabilitet og forudsigelighed. Det er det stik modsatte, som følger af voldsom offentlig gældsætning og efterfølgende risiko for gældskrise og endda bankerot. [...] Når det ordoliberale kit i EU vender tilbage efter pausen (hvor det ikke engang var fraværende, fordi selve pausen er i overensstemmelse med tankegangen), skyldes det, at det er det eneste, der ser ud til at virke. I hvert fald hvis man spørger i Tyskland og blandt ligesindede."
Berlingske, fredag, s. 26 (14.04.2020)

Institutionelle anliggender

David Trads: Farvel til EU. Farvel til USA. Farvel til Vesten
På Altinget torsdag kan man læse et debatindlæg af skribent og debattør David Trads. Han skriver blandt andet: "De forløbne få år har Vesten oplevet et langsomt nedbrud - mest tydeligt, men slet ikke isoleret til, Brexit, hvor briterne forlader EU, og med Donald Trumps 'Amerika først!', hvor amerikanerne slipper rollen som Vestens naturlige og accepterede leder. [...] For det første spiller EU i bedste fald en birolle i den største krise, som kontinentet har oplevet i Unionens levetid - pandemien, som lammer Europa. Hvert land fægter for sig selv. De hårdest ramte i Italien og Spanien råber på hjælp. Bruxelles er impotent. For det andet ser EU's ledere magtesløse til, mens Ungarn, medlemsland siden 2005, i disse døgn under Viktor Orbán reelt udvikler sig til et diktatur. Det er ærligt talt ubegribeligt, at Unionen ikke slå hammeren i over for det ungarske regime. For det tredje synes EU's øverste ledere - præsidenten for EU's ministerråd, Charles Michel, og formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen - tæt på usynlige. De kunne vandre op og ned ad Strøget, og ingen ville ane, hvem de var. Med god grund. [...] Virkeligheden i dag er desværre, at der ikke er noget vestligt eller for den sags skyld noget europæisk lederskab. Ingen i Vesten stoler på, at Trump kan samle kloden til kamp mod corona. Ingen i Europa stoler på, at EU kan samle Europa i samme kamp. Lige nu er drømmen om et stærkt EU og et stærkt USA bare en drøm. En vidunderlig drøm, som gav os den bedste verden, vi nogensinde har haft - med en vækst, der gav os velstand; med en sikkerhed, der gav os tryghed; og med en frihed, som gav os lykke."
Altinget, torsdag (14.04.2020)

EU bør have en bødekasse for overtrædelser af demokratiets spilleregler
Berlingske bringer torsdag et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Ved festlige lejligheder foreslås ofte, at EU bør have en bødekasse for overtrædelser af demokratiets spilleregler. Det er en god idé. Skal det lykkes, skal den ind i forhandlingerne om det næste syv-årige budget, MFF'en, som pågår netop nu - midt i coronakrisen. Det bør statsminister Mette Frederiksen arbejde aktivt for i kredsen af statsledere i EU. De fleste af hendes 12 kollegaer, der sammen med hende i sidste uge underskrev bekymringserklæringen om demokrati og kriseindgreb, vil jo sikkert støtte aktivt. Selvom der er lange udsigter til næste EU-topmøde, hvor stats- og regeringslederne skal drøfte det næste syvårige budget, mener jeg, at der er et vindue for Mette Frederiksen for at sikre medvind til en sådan bødekasse. Som alle andre lovforslag i EU bliver disse lagt frem af EU-Kommissionen. [... ] Det vil rent ud sagt være “gak-gak” ikke at smide bødekassekravet ind på forhandlingsbordet nu. EU har mere end nogensinde brug for et demokrati, der aktiverer al den civile courage og entreprenørskab, der gror bedst i samfund, der respekterer og ånder retsstatens værdier."
Berlingske, torsdag, s. 30 (14.04.2020)

Globaliseringens æra er endegyldigt slut
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Christian Foldager, kommunikationsrådgiver, skribent og TV-vært, blandt andet: ”Den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, har de seneste år kritiseret Clintons globaliseringspolitik. En kritik, som den politiske elite i USA og Europa har hånet og latterliggjort. Men coronakrisen har med ét slag bekræftet Trumps advarsler og punkteret alle illusioner om globaliseringen. […] Coronakrisen cementerer således de økonomiske magtforhold i den globale verdensorden. Vesten må på ydmygende vis modtage nødhjælp af kineserne i form af værnemidler og medicin, fordi vi ikke længere har den fornødne produktionskapacitet i industrien. Vores politikere må endda på klassisk vis gå kowtow hos kineserne og offentligt takke for ”hjælpen”, senest formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen. […] Krisen udstiller den vestlige verdens økonomiske sårbarhed og strategiske svaghed for alle politikere. Selv den franske præsident Macron har indset, at Frankrig og Europa må genetablere sin økonomiske suverænitet og strategiske uafhængighed efter coronakrisen. Med andre ord: Fabrikkerne skal tilbage til Vesten. Derfor vil coronakrisen også blive et afgørende vendepunkt i verdenshistorien og markere afslutningen på globaliseringens æra.”
Berlingske, søndag, s. 34 (14.04.2020)

Hvem kan huske Brexit?
I lederen i Jyllands-Posten tirsdag skrives der blandt andet: ”Alene de seneste dage er der sket følgende: Storbritannien er blevet et af de europæiske lande, der har flest coronatilfælde og dødsfald i den forbindelse, både målt i konkrete tal og i forhold til befolkningens størrelse. […] Det siger lidt om den aktuelle alvor, at det største og vigtigste emne indtil for nogle uger siden, Storbritanniens udmeldelse af EU, kaldet Brexit, næsten er forsvundet fra jordens overflade. Premierministeren, der ønskede at blive defineret af Brexit, vil blive defineret af coronakrisen, som det hedder i tidsskriftet The Economist. […] Det lover ikke nødvendigvis godt på længere sigt. Brexit er jo ikke opløst i den blå luft, og problemerne i den forbindelse er ikke blevet mindre. De er snarere blevet større, fordi coronaudgifterne, som løber op i milliarder, kommer oveni. Dertil kommer, at virksomheder må forventes at gå konkurs, og de mange storslåede, bilaterale handelsaftaler, som Johnson talte om inden Brexit-afstemningen for snart fire år siden, er ikke blevet til noget. Ikke endnu, i hvert fald, og hvem har for tiden overskud til den slags?”
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 16 (14.04.2020)

Vi har brug for en socialstat, ikke en fængselsstat for at undgå massedød
I et essay i Information tirsdag skriver Thomas Piketty, forskningschef på École des hautes études en sciences sociales, Ecole d'économie de Paris, blandt andet: ”Vil den verdensomspændende pandemiske COVID-19-krise fremskynde afslutningen på den liberale frimarkedsbaserede globalisering, og vil den indvarsle begyndelsen på en ny udviklingsmodel, som er mere lighedsfremmende og mere bæredygtig? Den mulighed er nu til stede, men intet er dog på forhånd vundet. […] Pandemien kan nå sit toppunkt i fattige lande, hvis sundhedssystemer ikke er rustede til at håndtere så voldsomme chok, og desuden er desto ringere rustede, efter at de i de seneste årtier er blevet påtvunget vidtgående sparepolitikker af vores globalt dominerende ideologi. […] Alt dette må desuden kunne støtte sig til en demokratisk og parlamentarisk struktur, der kan fungere bedre end med den uigennemsigtighed, som stadig er etableret praksis i eurozonen (hvor finansministre bliver ved med at underholde sig med hinanden bag lukkede døre og træffer stadig lige så ineffektive beslutninger som dem, vi så under finanskrisen). Meget hurtigt må denne nye socialstat indføre et retfærdigt skattesystem og stille krav om et internationalt finansregister, så de største virksomheder og de rigeste kan bidrage med så meget, som det vil være nødvendigt.”
Information, tirsdag, s. 10-11 (14.04.2020)

Interne anliggender

Belgien: I weekenden blev jeg stoppet to gange af politiet
I en reportage fra Belgien skriver Politikens EU-korrespondent Elisabet Svane lørdag, at dødstallet, forårsaget af coronavirus i Belgien, er ti gange så højt som i Danmark, og at der foreløbigt ingen planer er om at åbne samfundet. I den store Berlaymont-bygning, hvor EU-Kommissionen holder til, er der næsten tomt. Dog er krisestaben der og arbejder på højtryk. For eksempel er Margrethe Vestager der, og kommissionsformand Ursula von der Leyen er der også. I Ministerrådets bygning ville der normalt være masser af møder i denne uge. Det har der også været, for under krisen mødes EU's ministre mere, end de plejer, det foregår bare på video. Den gode nyhed i Belgien er, at landet har fået en de facto premierminister, Sophie Wilmés, som er trådt i karakter under krisen. Hun har taget rollen på sig, hun styrer landet gennem krisen, og hun er blevet ansigtet på Belgien.
Politiken, lørdag, s. 9 (14.04.2020)

John Wagner: Opret et nimandsudvalg som under Anden Verdenskrig
John Wagner, direktør for De Samvirkende Købmænd, skriver i et debatindlæg på Altinget tirsdag blandt andet: "Alene udsigten til den regning, som på et eller andet tidspunkt skal betales for nedlukningen (rædselsfuldt ord) af det danske samfund, burde få statsministeren til meget mere aktivt, meget mere synligt, mere officielt at inddrage de øvrige partiledere i den politiske beslutningsproces. [...] Ikke for at tage dem som gidsler, men for at mobilisere hele Folketinget i at gøre så meget godt som muligt for at bringe Danmark igennem krisen - præcis som Stauning gjorde det med Nimandsudvalget i 1940. [...] Men hvem skal bære ansvaret for at træffe denne beslutning, som vel heller ikke kan tages uden koordination med vores nærmeste naboer: Statsministeren? Sundhedsstyrelsen? Og hvad hvis de også denne gang er uenige? Her får statsministeren måske for alvor brug for at fordele ansvaret bredt politisk. [... ] Genopstart af forhandlingerne om en reform af udligningen mellem kommunerne og Arnes førtidspension nærmest råber på evne og vilje til samarbejde hen over midten. Det samme gør Danmarks forhåbentlig fortsat aktive udenrigspolitik i en noget ustabil verden med uforudsigelige, oppustede statsledere både her og der, anti-demokratiske tiltag i Østeuropa og i et par generationer uset usympatiske vælgervandringer i Tyskland. Vi har aldrig før haft så meget brug for et stærkt EU-samarbejde som nu, hvor EU måske aldrig har været svagere."
Altinget, tirsdag (14.04.2020)

Klima

Streaming af tv-serier er en overset klimasynd
I et debatindlæg i Politiken tirsdag skriver Torben Poulsen, journalist og forfatter, blandt andet: ”I denne krise, hvor mennesker i den velstillede del af verden har ekstra brug for at slå tiden ihjel med film og tv-serier, stiger streamingforbruget, og det har fået EU til at opfordre Netflix, Apple TV+ og andre tjenester til at skære 25 procent af deres bitrate (billedopløsning) for at lette presset på nettet. […] Problemet, som nu også EU er blevet opmærksom på, er, at de datacentre, streamingtjenesterne benytter sig af, bruger en frygtelig masse strøm både til at nedkøle serverne, så de ikke overophedes, og til at sende deres produkter ud til forbrugerne i høj opløsning (HD-kvalitet)”
Politiken, tirsdag, s. 6 (14.04.2020)

Landbrug

Trods corona holder østeuropæiske løsarbejdere Vesteuropas landbrug kørende
Tirsdag skriver Information, at vesteuropæiske lande sender studenter, arbejdsløse og asylansøgere på markerne for at sikre vores fødevareproduktion. Men til trods for smittefaren flyves der også titusinder af østeuropæere ind for at gøre det hårde arbejde. Oven i coronakrisen står Tyskland i en ”aspargeskrise” og Frankrig i en ”jordbærkrise”. Begge dele er tidlige symptomer på en potentiel coronakrise i hele det europæiske landbrug. For det billig og effektiv østeuropæisk arbejdskraft, der normalt sørger for at få grøntsager og frugter plukket, når de er modne. Men efter coronakrisens udbrud er flere millioner østeuropæiske plejere, håndværkere og sæsonarbejdere rejst hjem fra Vesteuropa eller er blevet hjemme. Enten fordi de har indrejseforbud, fordi de frygter karantæne, eller fordi de er bange for at blive smittet med corona på rejsen eller vestpå. Ofte arbejder de også sort og har derfor ikke en arbejdskontrakt som bevis på, at de skal udføre ”systemrelevant” arbejde. I Holland, Frankrig, Tyskland og Italien har man derfor lavet nationale kampagner for at få regional arbejdskraft til landbruget. Camille Le Coz, ekspert i europæisk arbejdsmigration ved Migration Policy Institute i Bruxelles, siger: ”Helt konkret er Europa ved at genopdage, at det faktisk er landbruget, der brødføder os. Og at østeuropæerne udfører det hårde arbejde.” Fra EU's side advares der mod, at nedlukningen af det indre marked kan få konsekvenser for forsyningskæderne og den europæiske selvforsyning. EU-Kommissionen har da også definerer landbrugshjælp som ”systemrelevant arbejde”, som landene bør holde grænserne åbne for, og Merkels regering vedtog ligefrem, at der i april og maj skal flyves i alt 80.000 østeuropæere ind til det tyske landbrug.
Information, tirsdag, s. 8-9 (14.04.2020)

Migration

De nægter at tage flygtninge fra EU, men Polen er det EU-land, der modtager flest indvandrere
Ungarn, Polen og Tjekkiet er stærkt kritiske over for EU's flygtningepolitik, selvom alle tre lande har brug for indvandring, skriver Jyllands-Posten mandag. Deres politiske ledere er nationalkonservative profiler, der er så store modstandere af den flygtningepolitik, som Bruxelles går ind for, at de nægtede at modtage asylsøgere, da flygtningekrisen rasede på sit højeste i 2015. Derfor er der stor risiko for store EU-bøder, fordi de ifølge EU-Domstolens vurdering tilsidesatte en aftale om obligatorisk at omfordele 120.000 asylsøgere fra Grækenland og Italien. Men både Polen, Ungarn og Tjekkiet tager faktisk imod en voksende andel indvandrere. Hvis man ser på migranter, der kommer for at få et arbejde, så er Polen ubestridt det land i EU, der modtager flest borgere fra ikke-EU-lande. Aleks Szczerbiak, britisk professor ved statskundskab og europæiske studier på universitetet i Sussex i Storbritannien, forklarer, at der er to ting, som polakkerne opponerer imod, når det handler om flygtningekvoter i EU. Den første del handler om, at det er meget lettere at assimilere folk fra nabolande end folk fra muslimske lande, og den anden del handler om suverænitet. ”Ukrainerne er et bevidst valg. Med EU's flygtningekvote er det nogle andre, der beslutter, at Polen nu skal være multikulturel, og i hvilket omfang det skal være det. Det drejer sig ikke om ret mange, men det er et spørgsmål om princip,” siger Aleks Szczerbiak til Jyllands-Posten mandag.
Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (14.04.2020)

Virus har lagt låg på flygtningekrise – midlertidigt
I lederen i Information tirsdag skrives der blandt andet: ”Før denne krise var der en anden krise. For kun få uger siden var stort set al opmærksomhed rettet mod EU's ydre grænser, da Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i slut-februar erklærede, at han havde ”åbnet porten” og ville lade ”millioner” af flygtninge og migranter tage mod Grækenland. De græske grænsevagter reagerede med at affyre tåregas og gummikugler for at holde menneskemasserne på afstand. Men nu er der helt stille på grænsen. Coronavirussen har frosset alt ned. Grænserne er så godt som hermetisk lukkede. Asylprocessen er sat på pause i det meste af Europa. Fordelingen af flygtninge mellem EU-landene er ikkeeksisterende. Og det er umuligt at sende afviste asylansøgere retur. […] Men de flygtninge og migranter, som ankom til Europa inden virussen, de er der fortsat. Og allerede inden coronakrisen levede mange af dem i kummerlige, beskidte, voldsplagede og stærkt overfyldte teltlejre på de græske øer i Det Ægæiske Hav. Nu har coronakrisen gjort deres vilkår endnu værre. […] For at give mere plads til de trængte asylansøgere på de græske øer kunne andre EU-lande som en start tage imod de cirka 10.000, der allerede har fået tildelt asyl, men som fortsat bor i græske lejre eller i FN-lejede lejligheder. Men den europæiske solidaritet på flygtningeområdet haltede allerede inden coronakrisen, og andre EU-lande er nu endnu mindre villige til at tage deres del af byrden.”
Information, tirsdag, s. 20 (14.04.2020)

Retlige anliggender

Slut med polske dommersmæk
Domstolen i Luxembourg har i en kendelse sagt, at en omstridt disciplinær-instans for dommere ved Polens højesteret skal indstilles indtil EU-Domstolen kan afgøre om instansen er uafhængig ifølge EU-lov. EU-Kommissionen mener, at disciplinær-instansen er i strid med EU-loven.
Ekstra Bladet, torsdag, s. 22 (14.04.2020)

Sikkerhedspolitik

Ny specialstyrke indsættes mod terrorister i Vestafrika
Sikkerhedssituationen i det skrøbelige Vestafrika fortsætter med at gå den forkerte vej, selvom der har været et øget internationalt fokus og spritnye militære bidrag fra blandt andre Danmark og Frankrig. Derfor er 11 europæiske lande gået sammen om at søsætte en ny taskforce bestående af specialstyrker, der skal bekæmpe terrorgrupper side om side med Malis egne soldater. I en mail oplyser Forsvarsministeriet, at den nye specialstyrke kommer til at høre ind under den franskledede antiterror-mission Operation Barkhane og den forventes at være operativ i midten af 2020. ”Man har nok undervurderet situationen lidt. Idéen med at sende cirka 5.000 soldater af sted for at kontrollere et område på størrelse med Europa er ikke nok,” siger Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, og peger på, at Barkhanemissionen samtidig skal ses i sammenhæng med FN's fredsbevarende styrker i regionen, EU's træningsmissioner, USA's tilstedeværelse og de lokale landes egen fællesstyrke G5-Sahel.
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (14.04.2020)

Sundhed

"Det har været helt forfærdeligt, som hvert land har handlet hver for sig"
Jyllands-Posten lørdag skriver, at der ikke har været mange succeshistorier fra EU de seneste uger, men at EU-tilhængere håber, at krisen kan styrke sundhedssamarbejdet. Nu er der kommet lidt medvind. Tre uger efter EU-Kommissionen besluttede at opbygge EU-fælleslagre med medicinsk udstyr, blev placeringen af det første besluttet i tirsdags. Kommissær for krisestyring Janez Lenarcic, meddelte, at det første land bliver Rumænien. Dog har der været megen tumult EU-landene imellem, som har udstillet EU-samarbejdets manglende parathed til at håndtere alvorlige sundhedskriser i fællesskab. Et yderpunkt i debatten finder man hos den belgiske EU-veteran Guy Verhofstadt, der som først regeringschef og senere leder af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet i mange år har talt for et tættere EU-samarbejde. "Til at vinde denne krig har vi brug for at placere magten hos en fuldt kompetent europæisk leder. En leder, der under demokratisk kontrol kan foretage alle handlinger i felten. Det kan spænde fra at udstede fælles, obligatoriske regler om test, karantæne og social afstand, fælles indkøb og distribution af testsæt, essentiel medicin og livsvigtigt medicinsk udstyr til lukning af nationale og regionale grænser. I hjertet af dette system skal der være et Europæisk Sundhedsagentur," skriver han. Alvoren er af mange lande blevet håndteret med blandt andet grænselukninger, hvilket ifølge eksperter og myndigheder ingen sundhedsmæssig værdi havde, men derimod fik den konsekvens, at transport af medicin og vigtige fødevarer blev forsinket. Det er for en af EU-Kommissionens ledende næstformænd Margrethe Vestager et af tegnene på, at EU skal rustes bedre til lignende kriser i fremtiden. Også flere af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet tror på, at corona vil give EU-samarbejdet en ny dimension. Bare ikke mere magt.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 14-15 (14.04.2020)

Bittert opgør over afsked med EU-topforsker midt i coronakrise
Efter tre måneder på posten som chef for Det Europæiske Forskningsråd (ERC), smækkede den italienske professor i nanomedicin Mauro Ferrari med døren i et afskedsbrev, hvor han hælder sin vrede ud over et system, som han mener har fejlet i håndteringen af coronakrisen. Ferrari har erklæret sig "ekstremt skuffet over det europæiske svar" på pandemien, og han anklager systemet for at have stået i vejen for at kunne sende ERC-midler til et særligt covid-19 program, som skulle give de bedste forskere i verden ressourcer og muligheder. Ferraris ord står i et andet lys, efter ERC's ledende organ, Det Videnskabelige Råd, har fortalt, at Ferrari allerede 27. marts med enstemmighed var blevet bedt om at træde tilbage på grund af sin "totale mangel på forståelse for hele eksistensberettigelsen af ERC.” Talsmand for EU-Kommissionen, Eric Mamer, afviser blandt andet Ferraris påstande om, at han skulle have arbejdet tæt sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen om et videnskabeligt coronarespons.
Altinget, torsdag (14.04.2020)

Europa i respirator på 9. april
Politiken torsdag bringer et debatindlæg af Anders Jerichow, journalist på Politiken. Han skriver blandt andet: "Pinagtigt, at Danmark ikke straks sagde ja til at hjælpe Italien i coronakrisen. På 80-året for besættelsen mindes vi om behovet for international solidaritet. Covid-19 har mindet om, at man ikke blander sig udenom og forsøger at ignorere det, når en god ven beder om hjælp. Hellere i tide end for sent. Rigtigt, epidemien har ikke været EU's stolteste time. Men det er en ren selvhenter for EU's regeringer. Medlemsstaterne har aldrig ønsket, at EU skulle 'blande sig' på sundhedsområdet. Før nu. Covid-19 har vist behovet for, at EU hellere skal inddrages i løsningen af den slags kriser, end at medlemsstaterne fortsat - som hidtil - forsøger at holde EU, det vil sige de fælles løsninger, udenfor. EU kan og bør have et beredskab til at hjælpe lokale, kriseramte sundhedsmyndigheder. EU er nærmest til at investere i udvikling af medicin og vaccination. EU er nødvendig for finansiering af europæisk genrejsning. EU er nødvendig for en genåbning af de europæiske grænser, i takt med at der kommer styr på spredningen af coronasmitten."
Politiken, torsdag, s. 9 (14.04.2020)

Minister: Vaccine mod coronavirus skal udvikles internationalt
Flere af regeringens støttepartier har givet udtryk for, at de ønsker en offentlig udvikling og produktion af en coronavaccine i Danmark, men uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at en vaccine mod coronavirus bedst kan udvikles internationalt. Det skriver Berlingske søndag. “Jeg tror på, at et internationalt samarbejde er vejen frem for at finde en vaccine. Blandt andet fordi en vaccine er en stor økonomisk og koordineringsmæssig vanskelig opgave. Ligesom flere andre europæiske lande har vi valgt at støtte et internationalt spor, og det tror jeg er ganske klogt. Vi gør det i EU-regi, så de bedstebedste hoveder i Europa sætter sig sammen på tværs og deler viden, så vi hurtigst muligt kan få de resultater til gavn for os alle,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og henviser til, at der på EU-niveau er afsat over to milliarder kroner specifikt til coronaforskning.
Berlingske, søndag, s. 8 (14.04.2020)

Ugens dumme
Ekstra Bladet skriver i Ugens dumme, søndag: ”Hvis man vil have nogen fra EU-Parlamentet til at sige noget dumt, skal man ringe til formanden for de liberale, den belgiske Guy Verhofstadt. Han kan i tre bisætninger få danske vælgere i det røde EU-felt. Nu melder fjolset sig ind i corona-debatten med krav om, at vi får en fælles EU-leder til at styre sundhedssamarbejdet: 'Vi har brug for én kommandovej', siger han. Nu har EU haft en måned til at vise sin impotens. Fri os for mere centralisme herfra.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (14.04.2020)

Udenrigspolitik

DF, de Radikale og Venstre vil have Danmark til at gå forrest i opgør med Kina
Berlingske skriver lørdag, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt mener, at det er på tide Danmark og Vesten indleder et opgør mod Kina for brud på internationale regler og for ansvaret for tidens globale krise. Han møder bred politisk opbakning. Messerschmidt er klar med et beslutningsforslag, som har til hensigt "at pålægge regeringen at fremlægge en international strategi" for at stille skrappere krav til fødevaresikkerheden og lægge pres på Kina for at overholde de internationale frihandelsaftaler gennem Verdenshandelsorganisationen (WTO). "Kina har ad flere omgange ramt verden med forskellige vira, og nu har corona lagt verden ned såvel sundhedsmæssigt som økonomisk. Det her initiativ handler grundlæggende om at understrege, at der stilles nogle mindstekrav, hvis man vil være en del af den internationale verden og økonomi," siger han. Forslaget kommer i en koordineret aktion, hvor Messerschmidts partikollega og medlem af Europa-Parlamentet, Peter Kofod, stiller et lignende forslag i parlamentet om at lægge pres på kineserne i forhold til fødevaresikkerhed og WTO-regler. "Jeg anerkender fuldstændigt, at Danmark er for lille til at få Kina til at makke ret. Det, tror jeg, sådan set også EU er, og derfor er vi nødt til at samle en bred koalition af vestligt orienterede lande," siger Kofod. De Radikales EU-ordfører, Jens Rohde, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, og Sophie Løhde fra Venstre, erklærer sig enig med Messerschmidt og bakker op om forslaget.
Berlingske, lørdag, s. 5 (14.04.2020)

Giv EU til Afrika
I Groft Sagt i Berlingske mandag skriver debattør og foredragsholder Eva SeIsing blandt andet: “Mens vores kontinent er ved at segne under coronavirus, har EU vist sig aldeles uduelig udi at afhjælpe krisen. Men nu er der godt nyt, for nogle i hvert fald: Kommissionsformand Ursula von der Leyen kunne glædesstrålende meddele, at man i unionen - det vil sige i vores allesammens lommer - har fundet ikke mindre end 112 milliarder danske kroner til at give til, vent på det, lande udenfor EU. Ikke mindst Afrika. […] Måske EU skulle skifte navn til “den globalistiske union”. Alternativt kunne vi overveje simpelthen at donere klubben til Afrika. Som en slags “én gang for alle”-gave. Også selvom det ville være lidt synd for den almindelige afrikaner pludselig at skulle trækkes med folk som Guy Verhofstadt og Jean-Claude Juncker. Ja, og superkommunisten Federica Mogherini. Gys. Vi måtte i hvert fald være meget medfølende.”
Berlingske, mandag, s. 28 (14.04.2020)

Økonomi

EU kan komme styrket ud af krisen, men kun hvis Merkel går forrest
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Timothy Garton Ash, historiker og professor i Europæiske Studier. Han skriver blandt andet: "Er der solidaritet i Europas hjerte? Vil Eurozonen give sit hårdest ramte medlem en chance for at komme til hægterne? I sidste måned så vi rædselsslagne til, mens et af de højestudviklede dele af kontinentet med et af de bedste sundhedsvæsener var tæt på at bukke under for pandemien. Når Italien kommer ud af dette helvede, vil landet stå over for en enorm udfordring i form af en økonomisk genopbygning med det yderligere handikap, at det i forvejen har en af Eurozonens tungeste gældsbyrder. [...] Tyskland kan hjælpe EU med at løse den ungarske udfordring, ikke mindst fordi Merkels kristeligdemokratiske CDU er det mest magtfulde parti i EPP. Nu må og skal partiet gå i brechen for en eksklusion af Fidesz. Samtlige kandidater, der vil afløse Merkel som leder af CDU, må aftvinges et svar på, hvordan de forholder sig til dette spørgsmål. Det er dog i forhold til den italienske udfordring, at Tyskland skal yde det helt afgørende bidrag. Som det for nylig blev formuleret i en overskrift, ligger Italiens fremtid i Tysklands hænder. Hvis Eurozonen og dermed EU skal komme økonomisk til hægterne, må den italienske og andre sydeuropæiske regeringer have mulighed for at låne penge i kraft af Tysklands og andre nordeuropæiske staters kreditværdighed."
Politiken, lørdag, s. 3 (14.04.2020)

I 1800-tallet troede man, at vira smittede gennem luften. I 2020 er vi heldigvis langt klogere
Berlingske bringer lørdag en kronik skrevet af Hans Bonde, historiker, professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "I denne coronatid kan det være svært at bevare både optimisme og proportionssans. Ind imellem er der ligefrem tilløb til social panik, som hamstringsbølgen viste. Samtidig er der en udbredt angst og bekymring både over risikoen for smitte og over coronakrisens afsmitning på økonomien. Kort sagt: Er kuren værre end sygdommen? [...] EU har allerede procedurer for samordning af den økonomske politik kaldet Det europæiske semester, som skal sikre, at medlemslandene lever op til bestemte økonomiske målsætninger. [...] I dag har de sydlige lande en arbejdsløshed på 10 procent og en ungdomsarbejdsløshed på 25-30 procent. Der er en reel risiko for, at en alvorlig økonomisk krise kan føre til en så høj arbejdsløshed, at det udløser social og politisk uro og dermed skaber større mistillid til EU - en mistillid, der kan underminere fundamentet under EU."
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (14.04.2020)