Tirsdag den 14. januar

Tophistorier

EU vil mobilisere 7500 milliarder kroner i klimainvesteringer over 10 år
Børsen skriver, at EU-Kommissionen tirsdag fremlægger et udspil til en grøn finansieringsplan. De går efter en bundlinje på 1000 milliarder euro, hvilket svarer til 7500 milliarder kroner, over 10 år. Centrale tal er lækket og de seneste dage har et udkast til planen cirkuleret i Bruxelles. Planen kan dog først endelig blive godkendt på tirsdag, når de 27 kommissærer samles i Strasbourg til møde. Ifølge det lækkede dokument skal de mange milliarder findes i en kombination af private og offentlige investeringer. “Når man ser på klimadebatten i Europa, så er der stadig en betydelig risiko for polarisering mellem øst og vest. Risikoen er, at det kan komme til at minde om en dialog mellem døvstumme, der overhovedet ikke forstår hinanden - lidt som vi har set det i flygtningespørgsmålet, som stadig er en meget svær og fastlåst debat i EU,” siger Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa.<br /> I et eksklusivt interview med Børsen kalder Jonas Bering Liisberg, der er dansk EU-ambassadør, EU’s klimaplan, Green Deal, den mest transformative dagsorden på forårets travle dagsorden. ”Jeg vil sige, at den dagsorden og den pakke af forslag har potentiale til at være lige så skelsættende for Europa som Jacques Delors' plan om det indre marked tilbage i 1985. Fordi der vil være tale om en helt grundlæggende omstilling af vores økonomi,” siger Jonas Bering Liisberg. Til spørgsmålet om EU kan redde verden siger han: ”Nej, vi kan netop ikke redde verden alene. Men vi kan vise med eksemplets magt, at en stærk, moden og stor økonomi kan omstille sig: At vi fortsat kan have vækst og samtidig reducere vores udledning af drivhusgasser og opnå nul forurening. Det er meget ambitiøse mål. Jeg tror, det bliver en virkelig transformativ dagsorden - men bestemt også svær.” Samtalen falder også på den såkaldte “Carbon Border Adjustment Mechanism”, der skal forhindre, at EU's industri flytter ud eller bliver udkonkurreret af billige varer udefra. Den ser Liisberg som en vigtig og vanskelig byggesten. Efter planen skal det drøftes i 2021. “Jeg tror, det bliver meget vanskeligt. Og jeg tror, der vil være tilbageskridt undervejs. Men jeg synes, der er en ændring i holdningen mange steder, og jeg synes, det har været meget markant i 2019: Vi begyndte med kun en håndfuld lande, der ønskede klimaneutralitet i 2050. Vi så det ved Europaparlamentsvalget og det danske folketingsvalg. Også at Tyskland kom ombord, og at vi nu har Polen næsten 100 pct. ombord. Der er en bevægelse og en nødvendighed. Men selvfølgelig er der mange udfordringer,” siger Liisberg.
Børsen, s. 1, 20-21 (14.01.2020)

Prioritede historier

Ny debat: Skal EU have fælles mindsteløn?
Altinget skriver, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen er på trapperne med et forslag, som skal give alle EU-borgere en lovbestemt mindsteløn. Efter alt at dømme bliver det forslag præsenteret tirsdag. I et debatindlæg på Altinget skriver Christensen, formand for 3F blandt andet: ”I 3F er vi varme tilhængere af, at alle europæiske lønmodtagere skal have en ordentlig løn, som de kan leve af. Det kæmper vi for - både i det lokale, det nationale og det internationale arbejde. Ingen skal dog kaste regningen efter andre lønmodtagere for at hjælpe de lavestlønnede i Europa. Det vil være en sikker vej mod øget modstand imod EU-samarbejdet. Derfor har vi i 3F skåret det ud i pap i vores velkomsthilsen til den nyvalgte EU-Kommission: Hold fingrene fra lønforhold i Danmark. De fastsættes af danske arbejdsgivere og lønmodtagere - og ingen andre. […] Vi anerkender naturligvis, at en række europæiske lande har andre traditioner på arbejdsmarkedet. Det blander vi os ikke i. Men vi vil ganske enkelt ikke acceptere, at den danske arbejdsmarkedsmodel undergraves af nok så velmente EU-initiativer. […] Derfor er det også et utvetydigt nej fra 3F til politisk indblanding i danske lønforhold. Hverken EU-kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet eller EU-domstolen skal blande sig i lønforhandlinger på det danske arbejdsmarked. Det har 3Fs ledelse også understreget på møder for nyligt med beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, danske medlemmer af Europa-Parlamentet og den danske EU-repræsentation. […] Derimod er det både naturligt og ønskeligt, at vi i EU-samarbejdet får skabt bedre beskyttelse af lønmodtagerne på det indre marked i EU. […] Derimod er tankerne om en lovfastsat europæisk mindsteløn uacceptable. Det skal den danske kommissær, den danske EU-repræsentation og den danske regering holde fast i, når der som bebudet kommer et udspil på området fra EU-Kommissionen her i 2020”.
I et andet debatindlæg ligeledes på Altinget skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal blandt andet: ”I sommervarmen erklærede den nye formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at der var brug for et system med en EU-minimumsløn ved lov for at løse Europas sociale udfordringer. Nu er det så blevet vinter, og snart fremlægger Europa-Kommissionen et konkret udspil. […] Forslaget om at indføre et system med en EU-minimumsløn risikerer i værste fald at smadre det gode system, vi har opbygget her i landet. For det første ser vi over hele verden, at en minimumsløn ender med at blive en maksimumløn - altså et lønloft. […] For det andet klarer lande uden lovbestemt minimumsløn (som Norden og Østrig) sig bedre og har færre problemer på arbejdsmarkedet end lande med en minimumsløn. […] For det tredje risikerer en lovbestemt EU-minimumsløn at skade den høje organisationsgrad blandt lønmodtagere og arbejdsgivere. For det fjerde viser flere analyser, at en EU-minimumsløn måske slet ikke vil hæve lønnen i Syd- og Østeuropa - afhængigt af, hvordan systemet bliver skruet sammen. […] Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er uddannet læge. Og i dette tilfælde kan det godt være, at lægen stiller den rigtige diagnose for Europa - for der er bestemt udfordringer på arbejdsmarkedet, særligt i Sydeuropa og Centraleuropa. Men i Dansk Metal mener vi ikke, at ordineringen er korrekt. For mens en EU-minimumsløn ikke ser ud til at løse problemerne på andre dele af kontinentet for alvor, kan den risikere at få negative bivirkninger for de velfungerende arbejdsmarkedsmodeller her i Norden. […] I Dansk Metal kan vi se store fordele ved EU-samarbejdet. Spørger vi vores tillidsrepræsentanter, mener kun én ud af 50, at EU's indre marked er negativt for deres arbejdsplads”.
I et tredje debatindlæg på Altinget skriver Martin Aabak, administrerende direktør, Danske Speditører blandt andet: ”Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen vil om kort tid komme med et konkret forslag til en EU-mindsteløn, der skal lægge en lønmæssig bund under hele det europæiske arbejdsmarked. EU-mindstelønnen vil med 3F's egne ord give de fattigste arbejdere i EU flere penge til smør på brødet. […] EU-mindsteløn er et interessant udspil Der er behov for at sikre ordnede og ordentlige sociale forhold for alle i transportbranchen og i hele logistikkæden. Vi har brug for en bredere debat om sociale vilkår i transportbranchen. Her er forslaget om en EU-mindsteløn et interessant udspil, der fortjener en mere nuanceret debat. […] Med til den nuancerede diskussion om en fælles EU-mindsteløn kontra en dansk særordning hører også en kvalificeret stillingtagen til lighedsaspektet, herunder hvad lige løn for lige arbejde i realiteten betyder? Og tilsvarende hører en stillingtagen til, hvad der egentligt er en indenrigskørsel eller en international transport, hvor man på vej ud af landet udnytter kapaciteten til gavn for økonomi og miljøet. […] Ud fra et rent administrativt hensyn er en fælles EU-mindsteløn med gyldighed i samtlige EU-medlemslande at foretrække. Omvendt bliver det meget bøvlet med nationale særordninger og umuligt at kontrollere med forskellige kriterier, lønsatser og procedurer for anmeldelse og registrering. […] Derfor er der i højeste grad behov for dansk omtanke, når EU-Kommissionen senest 1. marts 2020 kommer med forslaget om en EU-mindsteløn.”
Altinget (14.01.2020)

Lagarde maner til tavshed om strategi
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at topchefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, har igangsat en ny strategi for centralbanken. Kilder siger ifølge Bloomberg News, at Lagarde i et brev til styrelsesrådet i ECB har bedt om at det undlades at diskutere strategien offentligt. Ifølge Børsen vil Lagarde den 23. januar formelt fortælle om blandt andet rammerne for den nye strategi. Lagarde fortalte på sit første pressemøde som centralbankchef den 12. december sidste år, at hun ville give centralbankens strategi et nøje gennemsyn. Den gennemgang skal være afsluttet inden udgangen af 2020 er planen. Den forrige strategi for ECB er fra 2003.
Børsen, s. 20, 29; Jyllands-Posten, s. 20 (14.01.2020)

Det digitale indre marked

Lena Brostrøm: Lad os indføre en fair ordning for privatkopiering
I et debatindlæg på Altinget skriver Lena Brostrøm, formand, Dansk Artist Forbund og Copydan Kulturplus blandt andet: ”Vi glæder os over, at kulturministeren nu har indkaldt til forhandlinger om modernisering af blankmedieordningen. Men det er desværre med et udspil, der er alt andet end rimeligt eller tidssvarende, og som stiller danske kunstnere og kulturproducenter langt ringere end i sammenlignelige lande. […] Men den danske lovgivning er forældet og opfylder ikke de krav, som EU-retten har sat. Den danske lovgivning omfatter kun kompensation fra for eksempel CD-skiver eller DVD-skiver, som er medier og begreber, vi knap nok kender længere. Privatkopieringen foregår i dag på computere, tablets, smartphones og lignende, og disse medier er ikke omfattet af den gældende lov. Derfor skal lovgivningen laves om. Fra it-branchen hører vi, at privatkopieringen er faldet i de senere år, fordi folk streamer og betaler via abonnementsordninger. […] Det er derfor godt at høre, at kulturministeren nu tager initiativ til at finde en holdbar løsning og bringe lovgivningen i orden. Men det skal ske på et fair grundlag og med et beløb, der afspejler virkeligheden og de store økonomiske interesser, som er på spil. […] Ministerens udspil indeholder de laveste vederlagstakster i forhold til de EU-lande, som Danmark meningsfyldt kan sammenlignes med.”
Altinget (14.01.2020)

Institutionelle anliggender

Fagredaktørerne guider til 2020: Her kommer de mest interessante politiske slag til at stå
Altinget bringer en række mini-analyser af hvad der sker politisk i 2020. ”Kun få dage inde i 2020 går det løs igen med forhandlinger for 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked. Forhandlingerne kommer til at præge resten af vinteren og foråret, hvorfor meget beskæftigelsespolitik i samme periode er sat på standby for ikke at forurene forhandlingsklimaet. Dog med den undtagelse, at regeringen lige nu knokler for at lande en aftale om lovbestemt mindsteløn på transportområdet, som samtidig kan lægge en dæmper på gemytterne ved overenskomstbordet. I EU står der også lovbestemt mindsteløn på menuen i 2020. Dog næppe i en form, som er spiselig for det særlige danske aftalesystem, hvorfor regeringen med vold og magt vil forsøge at sikre undtagelsesbestemmelser for den danske model,” siger Søren Elkrog Friis, der er redaktør for Altinget Arbejdsmarked. Emma Qvirin Holst, der er redaktør for Altinget EU siger: "Det er vanskeligt at nøjes med at udpege en enkelt vigtig sag i et år, hvor EU skal nå at forhandle sit fremtidige forhold til Storbritannien i kølvandet på Brexit. Sideløbende skal EU's stats- og regeringschefer nemlig også nå til enighed om det langsigtede EU-budget for 2021 til 2027. Der er lagt op til meget svære forhandlinger, hvor Danmark skal kæmpe med næb og klør for at fastholde det danske EU-bidrag på det nuværende niveau. Den kamp skal klares, samtidig med at den danske regering skal tackle et forslag om en europæisk mindsteløn, hvilket der er en bred modstand imod hjemme i Danmark. Forventningen er, at EU-Kommissionen allerede tager hul på den diskussion i starten af januar, og dermed er året i den grad skudt i gang."
Altinget (14.01.2020)

Unge vælgere skabte optimisme for demokratiet ved Europavalg
Berlingske skriver, at en ny undersøgelse viser at da valgdeltagelsen til europaparlamentsvalget i maj slog nye rekorder, så blev fremgangen især båret frem af de unge førstegangsvælgere. Det mener Kasper Møller Hansen, statskundskabsprofessor fra Københavns Universitet er enormt positivt. ” Vi havde en lang periode op gennem 1990erne og 00erne, hvor bekymringen - ikke bare i Danmark, men i næsten hele verden - var, at de unge ville vende demokratiet ryggen. Man talte om »tilskuerdemokrati«, hvor de unge ikke ville involvere sig eller tage stilling. Nu skal vi have nogle helt andre ord på. Vi har en generation på vej, som involverer sig og sætter de her kryds, som er så vigtige,” siger Kasper Møller Hansen. ”Det betyder simpelthen, at de rent politisk også udfordrer det grå guld. Det grå guld har længe siddet på flæsket og bestemt, hvem der skulle sidde i Europa-Parlamentet. Nu er det lige pludselig en ny gruppe, der melder sig på banen med nogle andre dagsordener og andre politiske ønsker,” fortsætter Kasper Møller Hansen og han vurderer, at klimadagsordenen har haft en stor betydning.
Berlingske, s. 10-11 (14.01.2020)

Klima

Dan Jørgensen om centralt klimatiltag: Vi kender ikke effekten
Altinget skriver, at politikerne afsatte et milliardbeløb til at tage lavtliggende landbrugsjord ud af produktion med den seneste finanslov. Klimaminister Dan Jørgensen erkender nu, at det måske ikke er det klimamirakel, som mange havde håbet på. ”Der er lige nu usikkerhed om tallene, vi bruger til at beregne udtagningerne fra landbrugsjorde. Vi er i fuld gang med at undersøge, om den såkaldte emissionsfaktor, Danmark bruger til at udregne udledningerne fra landbrugsjorde, er for høj. Det tager tid at finde den mest retvisende faktor. Det er ikke bare tal, som vi kan finde ved en skrivebordsøvelse. Tallet afhænger af fysiske forhold, som kulstofindhold, og hvor våd jorden er på meget store arealer. Derfor sætter vi fuld tryk på analysearbejdet," skriver Dan Jørgensen i et svar til Altinget. Da finansloven blev forhandlet i efteråret, rejste embedsmænd tvivl om de danske beregninger af klimaeffekten ved udtag af lavbundsjorde, den såkaldte emissionsfaktor, der formentlig er overvurderet. Det at Danmark har brugt en for høj emissionsfaktor, betyder ikke kun, at udtag af lavbundsjorde kan have en mindre klimaeffekt end forventet ifølge de hidtidige danske beregninger, men det betyder også, at Danmark har indberettet tal til FN og EU, der ikke var retvisende. ”Vi skal altid sikre, at Danmark indberetter retvisende tal, og med den planlagte analyse foregriber vi, at FN og EU beder os om at ændre opgørelserne i fremtiden. Men jeg ændrer naturligvis ikke på tallene, før vi har resultaterne fra analysen," skriver Dan Jørgensen yderligere.
Altinget (14.01.2020)

Klimakampen må ikke blive en straffeaktion
I en signatur i Politiken skriver Michael Seidelin, europakorrespondent blandt andet: ”Protester er godt. Men politisk kamp og lovgivning er afgørende i klimakamp. Vi hører dagligt alarmerende og moraliserende budskaber om klimaforværringen. Mobiliseringen er nødvendig, for katastrofen nærmer sig, og alt for mange lukker øjnene. […] De Grønne har valgt at acceptere en stram udlændingepolitik, som sætter hårdt ind mod illegal indvandring og islamistisk proselytisme, og de konservative siger til gengæld ja til høje miljøafgifter. Med regeringsaftalen får Østrig en klimapolitik, som i spørgsmålet om begrænsning af CO2-udledningen er på ambitionsniveau med den danske klimalov. […] DET FATTEDE præsident Emmanuel Macron i Frankrig ikke, da han i slutningen af 2017 lancerede forhøjelser for energiafgifterne i et land, hvor lange afstande og et nedslidt og utilstrækkeligt offentligt transportsystem tvinger millioner af lønmodtagerfamilier til at have mindst én bil, hvis de ønsker at komme på arbejde. Resultatet blev De Gule Vestes oprør, som stadig ulmer, og som kan bryde ud igen hvert øjeblik. Macron kunne have undgået denne krise ved at konsultere tidligere topfolk i EU-Kommissionen. […] For allerede i begyndelsen af 1990'erne foreslog EU-Kommissionens daværende visionære formand, den franske socialdemokrat Jacques Delors, skattereformer i miljøvenlig retning med øget vægt på miljøafgifter, investering i offentlig transport samt lettelse af skatten på arbejde. Han havde det sociale aspekt med i en miljøpolitik, som senere EU-Kommissioner mere eller mindre lagde på hylden, og som stribevis af europæiske regeringer kastede vrag på med det resultat, vi kender i dag. Selv om vi europæere langtfra er de største miljøsyndere.”
Politiken, s. 7 (14.01.2020)

Regeringen lover forslag om delvis pesticidforbud
Politiken skriver, at regeringen mener, at et borgerforslag om et øjeblikkeligt forbud mod salg af sprøjtemidler til brug i private haver og på offentlige fællesarealer er i strid med EU's regler. Derfor kan regeringen ikke støtte det borgerforslag om forbud mod brug af sprøjtemidler i private haver og på offentlige arealer, der behandles i Folketinget tirsdag, i stedet vil de komme med sit eget forslag. ”Regeringen deler ambitionen om et forbud mod sprøjtemidler på offentlige og private arealer. På den måde er vi helt enige med alle dem, der har skrevet under på det her forslag. Derfor er jeg i øjeblikket i gang med at se på, præcis hvordan man kan lave et sådant forbud i forhold til EU-reglerne,” siger Lea Wermelin, miljøminister, Socialdemokratiet. Et land kan ikke over en bred kam kan forbyde sprøjtemidler, som er godkendt i EU forklarer hun. Derimod er det muligt at forbyde bestemte anvendelser af midler på bestemte områder. Det er denne måde hvorpå Holland og tyskland har gennemført forbud i private haver og på offentlige arealer. ”Det er det, vi er i gang med at kigge på. Når det er lykkedes dem at lave forbud inden for EU-reglerne, må det også kunne lade sig gøre i Danmark,” siger Wermelin.
Politiken, s. 5 (14.01.2020)

Retlige anliggender

Moms af gamle bygninger kan kræves retur
Jyllands-Posten skriver, at Skattestyrelsen har udsendt et udkast til et styresignal, der giver mulighed for tilbagesøgning af moms ved salg af bygninger til nedrivning. Det sker efter at EU-Domstolen tilbage i september underkendte skattemyndighedernes praksis om momspligt ved salg af bygninger, der skal rives ned af køber. Det var EU-Domstolens dom fra den 4. september 2019, hvor EU-Domstolen underkendte skattemyndighedernes praksis i den såkaldte KPC-sag. Med denne dom blev det slået fast, at det er i strid med EU's momsregler at udstrække momspligten for byggegrunde til ejendomme med en funktionsdygtig bygning – og det gælder uanset om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives ned. Skattestyrelsen anerkender med det nye styresignal, at EU-Domstolens dom indebærer en tilsidesættelse af den hidtidige momspraksis. Således vil salg af en ejendom med en gammel bygning derfor være fritaget for moms, forudsat at bygningen er funktionsdygtig, og at der ikke er tale om salg af en ny bygning.
Jyllands-Posten, s. 15 (14.01.2020)

Udenrigspolitik

Frihedens fakkel
Politikens leder skriver blandt andet: ”Taiwans demokrati fortjener vores støtte. Det er ikke let at være Taiwan i disse år. Det kommunistiske Kinas magt vokser hastigt år for år, og under præsident Xi har regeringen i Beijing sat yderligere pres på den lille ørepublik for at blive genforenet med fastlandet og har insisteret på sin ret til at invadere, hvis ikke de makker ret. […] I en tid, hvor demokratiet er under pres i store dele af verden, viser Taiwan, at det frie, åbne samfund kan trives under selv de sværeste betingelser. […] At anerkende landet formelt er af mange grunde ikke nogen mulighed, men det er andre måder at støtte op om demokratiet på. Både EU og USA bør gøre det krystalklart over for præsident Xi og hans folk, at en militær invasion vil føre til sanktioner mod Kina og dermed true landets økonomi.”
Politiken, s. 1 (14.01.2020)

I ly af krisen: Iran optrapper sit atomprojekt
Politiken skriver, at Iran har skaffet sig en ny avanceret teknologi til berigelse af uran. I løbet af få måneder vil Iran kunne skaffe sig nok beriget uran til et atomvåben. Iran siger midlertidigt, at de slet ikke er interesseret i et atomvåben mens USA's præsident, Donald Trump har trukket USA ud af atomaftalen. Trump siger, at USA ikke vil tillade Iran at skaffe sig et atomvåben mens Israel lover at hindre Iran i at bringe sig i stand til at lave et atomvåben. Alt imens opfordrede EU, Frankrig, Storbritannien og Tyskland søndag indtrængende Iran til at overholde atomaftalen fra 2015. Iran siger, at de stadig er parat til at give atomaftalen en ny chance, hvis altså EU vil beskytte iranerne mod de tab, som landet lider, efter at Trump sidste år trak USA ud af aftalen, men det kan eller vil EU ikke. EU, Storbritannien, Frankrig og Tyskland er nu urolige for, at Iran er ved at undergrave aftalens hensigt, nemlig låget over dets atomprojekt.
Politiken, s. 6 (14.01.2020)