Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. januar 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 15. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Storbritannien kan fortryde Brexit
Flere medier skriver i dag om Storbritanniens afstemning om premierminister Theresa Mays Brexitaftale med EU. Berlingske, B.T. og B.T. Metro skriver, at Theresa May må håbe, at medierne har regnet forkert. For ifølge deres opgørelser står hun over for det største parlamentariske nederlag i moderne britisk historie, når hendes aftale med EU i dag kommer til afstemning. I sin analyse af situationen skriver Berlingske blandt andet: ”Theresa May står stadig til at lide et dundernederlag, vurderer de britiske medier. En halv snes parlamentarikere har ændret holdning, men hvis aftalen kommer til afstemning, vil hun formentlig tabe med mindst 100 stemmer.” I en kronik i Berlingske skriver Claus Grube, seniorrådgiver og fhv. ambassadør i London: ”Theresa May står til at lide nyt nederlag i afstemningen i Brexit, og bliver endnu et eksempel på, hvor splittet briterne er. […] Skal sårene heles både i Storbritannien og i EU bliver der brug for en plan B, hvor regeringen og Parlamentet på dansk maner finder frem til et politisk mere bæredygtigt resultat for det britiske samfund end den laveste fællesnævner. Hvad enten det er en aftale om en Norge-lignende permanent deltagelse i EU's toldunion og det indre marked, som kan løse det ømtålelige problem med grænsen i Nordirland eller en ny folkeafstemning, selvom det ikke er en løsning i sig selv. Det forudsætter imidlertid, at premierminister May og Labours leder, Corbyn, gør op med traditionel britisk politisk kultur, justerer deres egne røde linjer og går på kompromis med hinanden. Det kræver mere drama og krise. Til gengæld ved vi, at EU er i stand til at udvise fleksibilitet og kreativitet, når krisen kradser.”

Jyllands-Posten skriver, at premierminister Theresa May mandag fortsatte med at kæmpe for sin Brexitaftale, som ellers anses for dødsdømt. Om formiddagen rejste hun op til Brexit-højborgen Stoke-on-Trent mellem Manchester og Birmingham, hvor hun i en tale til medarbejderne på en porcelænsfabrik sagde, at der er reel risiko for, at parlamentet kan blev ramt af lammelse med risiko for, at Brexit aflyses, hvis ikke Underhuset stemmer for hendes aftale tirsdag. I et debatindlæg i samme avis, skriver advokaterne Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal, samt Patrick Goergen, alle tre specialister i EU-ret: ”EU-Domstolen har fastslået, at Storbritannien kan beslutte at tilbagekalde meddelelsen om at udtræde af EU. Domstolen fastslår, at da ingen stat kan tvinges ind, kan den heller ikke tvinges ud.” Børsen beretter, at det kan meget vel ende med, at Brexit bliver aflyst, hvis det britiske underhus stemmer nej til udtrædelsesaftalen i den afgørende afstemning tirsdag aften. Sådan lød advarslen fra premierminister Theresa May i en sidste kamptale for aftalen mandag i byen Stoke-on-Trent. “Selvom no deal fortsat er en alvorlig risiko, så er det - efter at have observeret begivenhederne i Westminster de seneste syv dage - min vurdering, at det mest sandsynlige resultat er en paralysering af Parlamentet, som risikerer at føre til, at der ikke bliver noget Brexit,” siger Theresa May. Der tegner sig forud for afstemningen et stort flertal mod aftalen.

I Information kan man blandt andet læse, at når det britiske parlament tirsdag aften sætter sig sammen til den udskudte afstemning om Theresa Mays Brexit-aftale med EU, tror ingen for alvor på, at hun kan vinde. ”Alle antager, at Mays deal falder, og alle regner med, at jo tættere, de kommer på kløften den 29. marts, jo større er chancen for, at netop deres Brexitplan vil komme igennem,” siger Aarti Shankar, senioranalytiker hos den britiske tænketank Open Europe. Kristeligt Dagblad skriver i sin analyse af situationen: ”På mange måder er det selvforskyldt, hvis premierminister Theresa May lider sit største politiske nederlag, når parlamentet i aften efter alt at dømme afviser hendes Brexit-aftale med EU. Alt, hvad Theresa May havde frygtet, ser nu ud til at ske. Allerede da hun tiltrådte som premierminister efter folkeafstemningen i 2016, erklærede hun, at det var hende og hendes konservative regering, som fuldt og helt selv skulle gennemføre Brexit - og det ved at bruge en gammeldags kongelig forordning, så regeringen kunne gennemføre Brexit uden om parlamentet.”

Politiken skriver, at lige meget hvordan Theresa May argumenterer, ser det ikke ud til, at tilslutningen rykker sig ud af stedet. Brevudveksling mellem EU's chefer og Theresa May før tirsdagens Brexitafstemning viser, at man får svar, som man spørger. Der står godt nok »Kære premierminister« i brevet fra de to EU-ledere, men den reelle modtager er naturligvis ikke Theresa May. Modtageren er nærmere den britiske offentlighed og i særdeles de britiske parlamentsmedlemmer, der tirsdag skal stemme om Mays skilsmisseaftale med EU. Faktisk kan man hævde, at Theresa May selv har bestilt indholdet i brevet fra EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. ”Kommissionen kan bekræfte, at EU - helt ligesom Storbritannien - ikke ønsker, at bagstopperen bliver iværksat. Hvis det skulle ske, ville det give et ikkeoptimalt handelsarrangement for begge parter,” lyder det blandt andet i brevet til May.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11, 12; Berlingske, s. 8-9, 24-25, Information, s. 1, 8, 9; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Politiken, s. 4, 5; B.T. Metro, s. 6; B.T., s. 8-9; Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Brexitkaos truer
Børsen skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), mener, at såfremt det britiske parlament siger nej til Theresa May, ligner det et hårdt Brexit. Han ser dog også en åbning for at udskyde briternes farvel. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde ikke skjul på, at han håber på et ja, da han mandag talte ved Tænketanken Europas europakonference i Industriens Hus. Det vil nemlig skabe en sikkerhed om, hvilke vilkår briterne går videre med, når de forlader EU 29. marts. “Det vil være det, der skaber størst sikkerhed, så det er det, jeg håber. Om det så er et realistisk håb, det kan man nok sætte spørgsmålstegn ved,” fortalte statsministeren. Ved et nej ser han to muligheder for sig: Enten samler det britiske parlament sig politisk om at udskyde Brexit, eller også får vi en hård udmeldelse 29. marts, hvilket statsministeren betegner som en “katastrofe”. Børsen skriver i sin analyse af situationen: ”Forholdet mellem EU og Storbritannien er på spil. Og, som en ny rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet understreger, så er adskillige eksportmilliarder også på spil. Alligevel er der ikke udsigt til nogen afklaring om Brexit, når Underhuset tirsdag aften med en måneds forsinkelse afholder den skæbnesvangre afstemning om Brexitaftalen. For selvom premierminister Theresa May stadig håber på et mirakel og et flertal, så er det de færreste iagttagere i Westminster, der forventer, at May har en chance.” Børsen skriver ligeledes, at hvis Brexit ender uden aftale, er det afgørende, at danske virksomheder får fodfæste på nye eksportmarkeder, der kan erstatte det britiske. Sådan lyder opfordringen fra en række af Danmarks tungeste fødevarevirksomheder i en ny rapport, som Copenhagen Economics har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet. Ifølge rapporten vil det koste danske virksomheder en samlet nedgang i vareeksporten til Storbritannien på ca. 26 mia. kr., hvis briterne træder ud af EU 29. marts uden en aftale. Særligt fødevaresektoren står for skud med en estimeret tilbagegang på hele 17 mia. kr. som følge af nye handelsbarrierer og den reducerede købekraft, der vil opstå på baggrund af den forestående recession, som bl.a. Bank of England forudser ved et no-deal- Brexit. ”Vi skal have sat strøm til at fortsætte den indsats, der er fra dansk side i form af eksportfremstød,” siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og uddyber: “Det er klart, at det er jo virksomhedernes produkter, der først og fremmest skal sælge sig selv, men det forudsætter, at der er en markedsadgang. Den har vi opbygget og forstærket over de seneste år i et ganske betragteligt omfang, og det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Jeg mener, at der er et stort potentiale uden for Storbritannien.”

B.T. skriver i dagens Leder: ”Den britiske krise er også en krise, som vi skal bidrage til at løse.
De næste døgn vil derfor i særlig grad afgøre fremtiden for Storbritannien og dermed resten af Europa. Vil der blive en aftale, eller siger landet blot farvel til Europa? Ingen ved det, og trods utallige gætterier er det håbløst at spå om. Ingen ved det. En no deal er en alvorlig falliterklæring for det Europa, der har samarbejdet i mere end 60 år. En no deal er at efterlade problemerne til de involverede - erhvervslivet og enkeltpersoner. Det er ganske enkelt ikke værdigt for et samarbejdende europæisk demokrati.” Politiken skriver blandt andet, at når det britiske parlament i aften stemmer om en skilsmisseaftale med EU, bliver afstemningen fulgt med spænding og nervøsitet blandt danskere, hvis liv og arbejde vil blive særlig påvirket af briternes beslutning. Blandt disse danskere er mange landmænd, for hvem en stor del af deres forretning afhænger af at sælge smør og bacon til Storbritannien. ”Siden briterne stemte ja til at forlade EU, er pundet faldet. Det har allerede kostet os penge,” siger landmanden Villads Sørensen, som årligt sælger cirka 7.000 svin til Storbritannien. I 2018 eksporterede Danmark kød og kødvarer for 3,6 milliarder kroner til Storbritannien, som samlet aftog danske varer for over 90 milliarder kroner.
Kilder: Børsen, s. 18-19, 20; B.T., s. 2; Politiken, s. 1, 4, 5; B.T. Metro, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Rygterne om EU´s endeligt er stærkt overdrevne
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Kim Jørgensen, Danmarks faste repræsentant ved EU: ”Af modgang bliver man stærk, siger et gammelt ordsprog. Så burde EU være bomstærk. Det er ikke tilfældet, men rygterne om EU's endeligt er stærkt overdrevne. Hvis der skal kigges i krystalkuglen om 20 år, vil man stadig skrive om EU. 2018 har demonstreret betydeligt sammenhold i EU, og færre kan se et alternativ til EU trods alle dets mangler. EU står dog over for store udfordringer. På den eksterne front er EU udfordret af Trumps modstand mod det helt afgørende internationale regelbaserede samarbejde, af Kina, Rusland og Iran for bare at nævne nogle få. Så er der Brexit. Og havde det ikke været et stærkt EU-28-sammenhold i forhold til USA, Rusland og Iran og endnu mere EU-27enigheden i forhold til Brexit, så ville det være mere tydeligt, at EU desværre også står over for store interne udfordringer. EU's fælles værdier, som ellers står øverst i Lissabon-traktaten, sætter flere medlemslande nu spørgsmålstegn ved. Og det er alvorligt. […] For Danmark bliver 2019 særlig afgørende. EU vækster især der, hvor Danmark har forbehold. Det gælder eurosamarbejdet, bl.a. styrkelsen af Bankunionen, Riasamarbejdet og udviklingen på forsvarsområdet. Danmark står over for vanskelige beslutninger. Det og Brexit gør Danmarks udfordringer med at varetage danske interesser, herunder behovet for aktivt og konstruktivt at søge efter alliancepartnere, endnu større og vigtige.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Sikkerhedspolitik: De nordiske lande rykker tættere sammen
Altinget fortæller, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker, at Danmark skal kunne indgå i et militært samarbejde med EU. Statsministeren ønsker, at Danmark på sigt skal droppe forsvarsforbeholdet. "Den verden, vores forbehold blev født ind i, findes ikke længere," understregede han og tilføjede: "Det tjener ikke Danmarks interesser og specielt ikke i en tid, hvor en amerikanskpræsident skiftevis vender ryggen lidt til og ansigtet lidt fra."
Meldingen kom som en del af statsministerens tale på Tænketanken Europas konference mandag. Berlingske skriver, at konfrontationen med Rusland og usikkerheden om USAs fremtidige sikkerhedspolitiske kurs under præsident Donald Trump har fået de nordiske lande til at rykke tættere sammen i det militære samarbejde i Nordefco. Slut med skåltaler i denne organisation, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i går udtrykte det på den traditionelle svenske forsvarskonference Folk och Försvar i den svenske by Sälen, hvor han mødtes med de øvrige nordiske forsvarsministre. Han er den første danske forsvarsminister, der har deltaget i denne konference, og til mødet i går havde han en solid hær af embedsmænd med sig, hvilket siger lidt om, at Danmark ønsker nye samarbejdsformer i Norden. ”Den svenske politik er at integrere sig så meget i NATO på det operationelle plan, at det sådan set kun er den formelle tilslutning til NATO, der mangler. Jeg plejer spøgende at sige, at Sverige har det med NATO, som Danmark har det med euroen. Vi følger euroen i tykt og tyndt. Det eneste, vi ikke ønsker, er politisk indflydelse. Svenskerne følger NATO i tykt og tyndt. Det eneste, de ikke ønsker, er politisk indflydelse. Det siger noget om absurditeten i det, vi taler om her,” siger Claus Hjort Frederiksen. For ham og de øvrige nordiske forsvarsministre er det på tide at cementere et tættere samarbejde, selv om ingen af dem selvfølgelig går så langt som den danske forsvarsminister, der ikke tøver med at kalde det en ny nordisk dimension i NATO, hvis det står til ham.
Kilder: Berlingske, s. 16; Altinget

Andre EU-historier

Klima: Vi står i affald til halsen
I et debatindlæg på Altinget, skriver Charlotte Fischer, direktør i Dansk Affaldsforening: ” 2019 er på én gang et glædeligt og trist jubilæumsår. I 1994 vedtog EU nemlig sit første emballagedirektiv. Det satte rammerne for, hvordan varerne i vores indre marked skal pakkes ind. Direktivet slår blandt andet fast, at emballager skal designes til genbrug eller genanvendelse. Vi er mildt sagt ikke i mål. Tag plasten, en af denne verdens mest udbredte emballager. Her 25 år senere er de gode hensigter fra dengang i 90'erne langt fra realiseret. Vi står i dag i plastikaffald til halsen - og mere og mere. Her er det selvfølgelig mere end godt, at vi nu både i EU og herhjemme har fået plasthandlingsplaner. Der skal ske noget - og alle skal på tæerne. […] Navnlig er det oplagt med håndfaste iblandingskrav til plasten. Lyt eksempelvis til EU-Parlamentet, der har slået til lyd for et minimumsindhold af returplast på 35 procent i nye engangsplastflasker. Sådanne håndfaste krav vil give det boost til efterspørgslen efter genanvendt plast, som den cirkulære omstilling tørster efter.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Samuelsen er pavestolt
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Bent Biüdnikow, forfatter, journalist og historiker:
”Udenrigsminister Samuelsen (LA) er stolt over at have fået EU med til sanktioner mod Iran, efter at iranske mordplaner i Frankrig og Danmark er afsløret. Måske er der ikke grund til at være pavestolt. EU har ydmyget sig over for Teheran for at få handlen med terrorregimet til at blomstre. Wall Street Journal skriver hånligt i en leder om EUs Baby Steps on Iran: At Iran følte, at man roligt kunne planlægge terror i Europa efter at atomaftalen var underskrevet, burde være et faresignal. Ikke desto mindre har europæerne undermineret deres egen sikkerhed ved at prøve at omgå USAs sanktioner og blive ved med at gøre handler med mullaherne. Anders Samuelsen sagde, at han ville blive Danmarks bedste udenrigsminister. Lige nu er han stolt over nogle tøvende babyskridt, men at gøre noget alvorligt ved rædselsregimet i Iran tør han nok ikke. Scavenius-skyggen hviler stadig over dansk tilpasningspolitik.”
Kilde: Berlingske, s. 28

Interne anliggender: Konkret leg med ilden
Informations lederskribent skriver: ”Selv om det klør i fingrene for at afskaffe det korrupte, oppustede, udemokratiske, ukontrollerbare og totalitære EU-apparat, må man altid huske på, at følgerne af at afskaffe EU, måske kan blive uberegnelige. Måske uberegnelige! Denne vilde og dog tvetungede smøre kom fra Alexander Gauland, leder af Alternative für Deutschland og dermed oppositionsleder i Europas største land, ved partiets anden Europa-partidag i weekenden. […] De moderate kræfter i partiet vil derfor slå på, at kravet om en tidsbestemt Dexit nu er blødt op med en række ultimatummer og formuleringer som inden for et afmålt tidsrum. Men kravene for et fædrelandenes EU med mindre Europa og mere Tyskland er skarpe nok: AfD er ikke bare mod fælles europæisk asyl- og sikkerhedspolitik og for en tysk udtrædelse af euroen. Partiet kræver også en stærk reducering af EU-Kommissionens og EU-Domstolens beføjelser og mest opsigtsvækkende: en komplet afskaffelse af det eneste demokratisk valgte EU-organ: EU-Parlamentet.”
Kilde: Information, s. 2

Det digitale indre marked: Højere skat på Facebook og Google
Altinget kan fortælle, at gamle EU-nørder næsten måtte knibe sig i armen, da Dansk Industri mandag eftermiddag lagde hus til en stor konference for Tænketanken Europa. Ikke nok med at begge statsministerkandidater troppede op; de leverede også begge skarpe taler, der næsten kunne tyde på, at EU skal være et tema i den forestående valgkamp til Folketinget. Mest bemærkelsesværdigt var det, at Mette Frederiksen benyttede konferencen til at lancere en stor offensiv, hvor det ellers så udskældte EU nu skal spille en nøglerolle i hendes kamp for social retfærdighed og i opgøret med en grådighed, der ifølge Frederiksen er kommet helt ud af kontrol. Information skriver, at hvis EU-landene ikke kan blive enige om en hårdere beskatning af tech-selskaber som Google og Facebook, så bør Danmark gå enegang sammen med ligesindede lande. Det mener Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der dermed skærper tonen over for de amerikanske tech-mastodonter. ”Techgiganterne, der har en enorm omsætning, skal selvfølgelig bidrage mere,” siger Mette Frederiksen, da hun mandag deltager i en konference hos Tænketanken Europa. Frederiksen beskylder den danske regering for at være fodslæbende, fordi den har modarbejdet et forslag om digital skat fra EU-Kommissionen, som blev præsenteret sidste år. ”Sagen er den, at techgiganterne er nye spillere. Og de er i øvrigt virkelig dominerende. Derfor er vi nødt til at få dem underlagt de samme regler, som gælder andre virksomheder. For mig er det ikke en handelskrig. For mig er det at være sikker på, at alle bidrager efter evne,” forklarer hun. Virksomheder som Google og Facebook beskattes i dag af deres overskud der, hvor selskaberne hører hjemme - og ikke hvor de driver forretning. Frankrig er gået i brechen for at indføre en digital skat, der i stedet tager udgangspunkt i, hvor virksomhedernes omsætning stammer fra. Det har den danske regering imidlertid afvist af frygt for, at andre lande - herunder USA - kunne finde på at gengælde skatten med en tilsvarende regel for fysiske produkter.
Kilde: Information, s. 4

Institutionelle anliggender: Sidste udkald for demokratiet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, blandt andet: ”Mens Frankrigs præsident kæmpede med skiftevis at please og slå tilbage mod de gule veste i Paris' gader, opstod der et usædvanligt opslag på Facebook. Italiens vicepremierminister og Femstjernebevægelsens formelle leder, Luigi Di Maio, heppede på vestene. - I Frankrig som i Italien er politikerne blevet døve over for borgernes behov, råbet fra Frankrigs pladser er afgjort et råb om at ville deltage, mente Di Maio, som opmuntrede de gule veste til at fortsætte kampen. Bevægelsen i Frankrig sammenlignede han med sin egen Femstjernebevægelse. […] Den kommende tid skal vise, hvad der forener, og hvad der skiller de EU-kritiske partier og bevægelser, som gør krav på at tale folkets sag mod eliten i Bruxelles. Ud over bevægelser som de gule veste, Femstjernebevægelsen og på en god dag også spanske Podemos og danske Alternativet, som tidligere har netværket med dem, tegner der sig også konturerne af en grøn, klimabevidst bevægelse før valget til EU-Parlamentet i slutningen af maj. Fælles for dem er, at de udfordrer de traditionelle partier, som har været med til at skabe EU og som historisk set er skiftedes til at deles om magten. Og i hvert fald for de første to bevægelsers vedkommende gør de krav på at være repræsentanter for det virkelige og oversete folk. Det er helt legitimt at kæmpe for sin politiske sag, også mod EU, men når en regeringsleder ligefrem hylder gadens parlament og går til valg på at indføre direkte demokrati, så er der grund til at være på vagt. Det, som har taget år at bygge op, kan brydes ned på kortere tid, end vi bryder os om.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: Europæisk demokrati er i dyb krise
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, skriver Asger Baunsbak-Jensen, præst og forfatter, tidligere landsformand for Foreningen Norden: ”Europæisk demokrati er i dyb krise med stigende nationalisme. På tragisk vis ser vi det britiske demokrati forlade EU. Det stiller de nordiske lande i en ny situation, fordi de har et demokrati, der beundres verden over. […] Nu er der dødt omkring Foreningen Norden. Ved 100-årsjubilæet skal man se frem, vække opmærksomhed, skabe debat. Engang planlagde man Nordek som alternativ til EF. Det faldt. Det samme skete med en plan for Norge, Sverige og Danmark. Hvad hører vi i dag til Nordisk Råd, til Nordisk Ministerråd - og til Foreningen Norden? Efter første Verdenskrig stiftedes Foreningen Norden, som skulle udvikle og styrke de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil. Læg mærke til det med "udadtil". Der skulle kæmpes for at styrke demokratiet, der skulle skabes europæiske relationer. Så stærkt stod Foreningen Norden, at den to gange blev indstillet til Nobels Fredspris.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Klima: Elektronik skal genbruges
I et debatindlæg i Politiken, skriver Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Cirkulær Økonomi, Det Økologiske Råd: ”I disse uger bliver det afgjort, om vi i højere grad skal kunne reparere vores elektriske produkter. For første gang nogensinde bliver der i EU stemt om nye krav til produkters levetid og reparationsegnethed. Det skal afgøres, om det såkaldte Ecodesign-direktiv, som blandt andet indeholder krav til energimærkning af produkter, nu også skal omfatte krav, som i høj grad vil forbedre produkters miljøprofil. En undersøgelse fra Eurobarometer viser, at 77 procent af borgere i EU hellere vil reparere end kassere. Desværre er det langtfra den samme andel defekte produkter, der bliver repareret. Det skyldes høje priser på reparationer, og at det ofte er umuligt at få fat i reservedele eller reparationsmanualer. Den gode nyhed er, at man for en måned siden i EU blev enig om nye regler for køleskabe og frysere. Produkterne skal fremover kunne leve længere, og de skal kunne repareres. Nu er det afgørende, at medlemsstaterne vedtager lignende og gerne endnu mere ambitiøse regler for andre forbrugerprodukter såsom mobiltelefoner og køkkenelektronik. […] Det er et must, at det fremover bliver muligt at reparere og genbruge alle elektroniske produkter. Derfor er det afgørende, at EU-afstemningerne om Ecodesign-direktivet falder ud til fordel for miljøet. Det vil medvirke til at mindske overtrækket på vores miljø- og klimakonto og samtidig spare forbrugerne for mange penge. Og så vil der tilmed blive skabt nye jobs. Disse nye tiltag kan virkelig blive en af succeshistorierne i EU i forhold til en indsats over for ressourceforbrug og klimaforandringer. Det Økologiske Råd opfordrer til, at Danmark går til forhandlingerne med et klart mandat om at stemme ja til og arbejde for et mere ambitiøst Ecodesign-direktiv.”
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Vestager kåret som global tænker
Ekstra Bladet og B.T. Metro skriver at Margrethe Vestager, der er konkurrencekommissær i EU-kommissionen og tidligere politisk leder af Det Radikale Venstre, er af magasinet Foreign Policy blevet kåret til at være blandt årtiets vigtigste globale tænkere. Det skriver Foreign Policy på sin hjemmeside, hvor man udgiver en specialudgave med de største globale tænkere inden for en række kategorier. ”Den første gruppe indeholder tænkere, der har haft en enorm indflydelse på verden i det sidste årti,” skriver Foreign Policy om den gruppe, Margrethe Vestager er blevet kåret i. Her ligger hun på en tredjeplads bag kinesiske Jack Ma, der har skabt giganten Alibaba, der har revolutioneret Kinas forbrugeres adgang til varer, og formanden for Verdensbanken, Christine Lagarde, der har styret organisationen gennem en tumultarisk tid i verdensøkonomien.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 19; B.T. Metro, s. 12

Retlige anliggender: Parkeringsindgrebet er en gammeldags grænsebom
I et debatindlæg på Altinget skriver Martin Aabak, administrerende direktør i Danske Speditører: ”Nu har vi fået fem måneders praktisk erfaring med det indgreb, der siden 1. juli sidste år har betydet, at lastbiler maksimalt må parkere 25 timer på rastepladserne langs motorvejene herhjemme. Parkeringsindgrebet har givet en masse udfordringer for de speditører, vognmænd og chauffører, der skal forsøge at få en praktisk hverdag til at hænge sammen. […] Vi har, siden parkeringsindgrebet så dagens lys, været vidner til et politisk spilfægteri mellem EU og Danmark, der må give anledning til dybe panderynker begge steder.
Allerede i februar 2018 gjorde vi i Danske Speditører opmærksom på, at parkeringsbegrænsningen kunne være problematisk i forhold til den frie bevægelighed og det absolutte forbud mod at diskriminere på baggrund af nationalitet og etableringssted.
Senere er der fra EU-Kommissionen kommet en åbningsskrivelse, som kan være startskuddet til en traktatbrudsag mod Danmark. Som svar på åbningsskrivelsen af 19. juli 2018, hvori EU-Kommissionen opfordrer Danmark til at standse forskelsbehandlingen af udenlandske transportører og respektere friheden til at yde transporttjenester, er transportminister Ole Birk Olesen (LA) kommet med en lodret afvisning. Spørgsmålet er, om han har grundlaget i orden til at stå så stejlt over for EU-Kommissionen.”
Kilde: Altinget

Administration: Olaf får hård kritik
Altinget skriver, at EU's antisvindelenhed Olaf er ineffektiv og får sjældent fulgt sager om misbrugte midler til dørs, konkluderer en ny EU-rapport. "Alvorlig kritik," mener ekspert.
Milliarder af kroner er i løbet af de sidste par år forsvundet som følge af misbrug af EU-midler, men trods opsyn fra finansielle vagthunde kommer størstedelen af pengene aldrig retur, og meget af svindlen går ustraffet hen. Det konkluderer EU's Revisionsret i en ny undersøgelse, hvor særligt én aktør står for skud: Olaf, EU's vigtigste antisvindelenhed, der i Danmark mest er kendt for at efterforske Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt i Meld/Feld-sagen.
Under halvdelen af Olafs sager fører til retsforfølgninger af de mistænkte, og ofte ender anklagerne med at falde til jorden på grund af manglende beviser og langsommelig efterforskning.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
15. januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark