Tirsdag den 15. maj

Tophistorier

Populister er på vej til magten
Flere medier, herunder Politiken, skriver, at det nu er op til Italiens præsident Sergio Mattarella at godkende en regering bestående af sejrherrerne fra valget for godt to måneder siden: det populistiske M5S, også kendt som Femstjernebevægelsen, og det indvandrerfjendtlige parti Lega. Hvorvidt præsident Mattarella kan godkende regeringsdannelsen afhænger især af tre ting: at regeringen ikke bliver decideret antieuropæisk, at dens økonomiske politik er holdbar, og at de to umage partier i det hele taget vil kunne formå at regere sammen. Italiens kommende forhold til EU skaber spænding rundt om i Europa, da de to partiers ledere, Luigi di Maio fra Femstjernebevægelse og Matteo Salvini fra Lega, begge er dybt skeptiske over for EU og eurosamarbejdet, og det forventes, at en regeringsdannelse hurtigt vil udmønte sig i krav om yderligere stramninger i EU’s udlændingepolitik og forhandlinger om en reform af Dublin-ordningen. Børsen skriver, at regeringsprogrammet byder på tre punkter - en flad skat på 15 procent, borgerløn, samt tilbagerulningen af en række pensionsreformer - som vil øge de offentlige udgifter med anslået mellem 80 og 100 milliarder euro, hvilket ifølge avisen kan resultere i et opgør med budgetmyndighederne i Bruxelles. “Når sådanne forslag ikke skaber rædsel, er der fordi, der er tillid til, at præsident Sergio Mattarella ikke vil tillade, at sådanne økonomiske planer gennemføres. Præsidenten har i praksis vetoret overfor udnævnelsen af en ny premierminister og dermed over hele regeringsprogrammet. Dertil kommer tro på, at budgetvagthundene i EU stopper et vildfarent italiensk budgetmissil,” skriver Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder i en analyse. Børsen beretter ligeledes, at euroen for tredje dag i træk fortsætter styrkelsen mod dollar på trods af udviklingen i Italien. “Italiensk politik er endnu ikke en faktor i eurozonen,” siger Manuel Oliveri, valutastrateg hos Crédit Agricole i London.
Politiken, s. 2; MX-MetroXpress, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 18-19, 28 (15.05.2018)

Prioritede historier

Ambassadeåbning druknede i blod
Jyllands-Posten beretter, at over 50 palæstinensere blev dræbt og mindst 2.400 såret af israelsk militær, da de forsøgte at storme grænsehegnet til Israel, på dagen hvor USA indviede sin nye ambassade i Jerusalem. Flytningen af ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem er dog ifølge avisen mest et spørgsmål om, at USA’s hidtidige konsulat i Vest-Jerusalem har fået et nyt skilt, da stort set alle administrative funktioner bliver i Tel Aviv. Kun fire EU-lande - Østrig, Tjekkiet, Rumænien og Ungarn - deltog i åbningshøjtideligheden, da langt de fleste europæiske lande er dybt uenige i USA’s beslutning om at flytte ambassaden. Ifølge Kristeligt Dagblad reagerede EU’s udenrigschef Federica Mogherini på sammenstødene ved den israelske grænse ved at appellere til Israel om at “respektere princippet om proportionalitet i anvendelsen af magt.”
Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; MX-MetroXpress, s. 3; Information, s. 10 (15.05.2018)

Korruption og åbenlyse gangstere står i vejen for Montenegros håb om EU
Politiken skriver, at Den Europæiske Union har sat gang i forhandlinger om optagelse med seks lande på Vestbalkan, hvoraf Montenegro og Serbien er udset som spydspidser. Ifølge EU-Kommissionen kan medlemskab komme på tale allerede i 2025. Både Rusland og Kina investerer politisk og økonomisk på Vestbalkan i disse år, og det er medvirkende til EU’s fornyede interesse. I den seneste rapport fra EU-Kommissionen luftes der i midlertid bekymring over korruption og manglende bekæmpelse af organiseret kriminalitet: “På trods af et vist fremskridt er korruption udbredt i mange områder og vedbliver at være en kilde til bekymring,” vurderer rapporten. Overordnet set er der bred opbakning i Montenegro til at søge EU-medlemskab, og spørgsmålet skal drøftes på et EU-topmøde i Bulgariens hovedstad Sofia torsdag i denne uge.
Politiken, s. 6 (15.05.2018)

Bendtsen vil tage energimilliarderne fra Putin
Børsen skriver, at Europa-Parlamentet i april vedtog en opgradering af bygningsdirektivet, der betyder, at medlemslandene inden for to år skal fremlægge en strategi for bygningsrenoveringer frem mod 2050. Landene skal derudover vælge, hvilke fremskridt de vil måles på, og direktivet skal bidrage til, at EU kan leve op til klimamålene. Mange lande skal derfor øge deres investeringer i energiteknologi, og det giver eksportmuligheder for danske virksomheder, mener Michael H. Nielsen, som er direktør i Dansk Byggeri. Han kritiserer dog den danske regering for ikke at komme med alternativer til den nuværende energispareordning i sit energiudspil. “Der er kæmpe eksportmuligheder på det her område, og så slår regeringen op i banen,” siger han. Ifølge europaparlamentariker Bendt Bendtsen (K), der er EU-Parlamentets hovedrapportør på bygningsdirektivet, forsøger EU med det nye bygningsdirektiv at tage flere energiinvesteringer hjem til Europa for dermed at minimere afhængigheden af Rusland og Mellemøsten. “I dag importerer EU over 50 procent af vores energi. Vi importerer bl.a. gas fra Putin, og de penge bliver jo brugt til efterfølgende at genere vesten. Det er også olie fra Mellemøsten, og hvordan er det lige at være afhængig af dem de næste 30 år?” siger Bendt Bendtsen.
Børsen, s. 16-17 (15.05.2018)

Finansielle anliggender

F5-lånere står til at spare 3000 kroner om året på ny rente
Børsen skriver, at renten på danske realkreditlån fortsat er lav. “Det er stadig et ekstremt lavt niveau. Men det er klatret en lille smule op, så derfor tror jeg ikke, vi ser renterekorder igen,” siger Totalkredits chefanalytiker Jeppe Borre, som dog ikke forventer ændringer før 2019. “Indtil videre har Den Europæiske Centralbank ikke hævet renten. Vi forventer først, at de begynder at hæve renten i 2019. Så jeg forventer, at vi har negative renter på danske realkreditlån i en periode endnu,” siger Jeppe Borre.
Børsen, s. 10 (15.05.2018)

Handel

Maersk Tankers følger Trump - lukker ned i Iran
Børsen skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil forsøge at skærme danske virksomheder så meget som overhovedet muligt mod konsekvenserne af Donald Trumps og USA’s varsling af nye økonomiske sanktioner over for Iran. Meget afhænger af, hvordan EU reagerer på, at USA vil trække sig atomaftalen, og emnet vil givetvis blive diskuteret på et uformelt EU-topmøde i Sofia sidst på ugen. De tre deltagende EU-lande - Storbritannien, Tyskland og Frankrig - har dog på forhånd meldt ud, at man fortsætter uden USA og vil forsøge at beskytte europæiske virksomheders iranske investeringer.
Børsen, s. 20 (15.05.2018)

Institutionelle anliggender

Brexit, bæredygtighed og bureaukrati
Altinget bringer et interview med fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), som mandag var til møde med Karmenu Vella, EU’s fiskerikommissær, i Bruxelles. I interviewet kommer ministeren blandt andet ind på Brexit og bæredygtighed: “Det er bæredygtigheden, det handler om. Det gør det også i Brexit. Det er ikke kun adgangen til farvandene, det er også, at vi har en styring af fiskebestandene,” siger hun og fortsætter: “Hvis ikke vi får en aftale, kan man få svært ved at beskytte fiskene, for så skal vi fiske dem, når de er i vores farvand. Så risikerer man, at man fisker dem på det forkerte tidspunkt.”
Altinget (15.05.2018)

Danmark og resten af EU’s spareklub får det svært
Altinget skriver, at EU-Kommissionens nye 8.500 milliarder kroner store udspil til Unionens næste syvårsbudget mandag blev udsat for den første tryktest fra EU’s ministre, og at Danmark, Sverige, Østrig og Holland stod temmelig alene med deres krav om, at EU-budgettet også efter Brexit skal holde sig under den ene procent af bruttonationalindkomsten, som er uformelt loft over EU-finanserne i dag. “Jeg er realistisk nok til at se, at der er et pres, der går i den anden retning. Men vores opgave er at holde det på den ene procent eller så tæt på den ene procent som muligt,” sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter mødet i Bruxelles.
Altinget (15.05.2018)

EU’s overlevelse kalder på rebranding
Altinget bringer et debatindlæg af Lucas Zukunft (Socialistisk Folkeparti) og Mads Rundstrøm (Radikal Ungdom). De skriver blandt andet: “Hvis EU ønsker at overleve, og hvis vi ikke skal tabe flere medlemslande, så skal der nogle gennemgående og store reformer til. Det kræver nogle heftige tiltag, og vi slipper nok heller ikke uden om traktatændringer. EU bør starte med en ændring af Lissabontraktaten. Det skal ikke længere være Rådets opgave at foreslå Europa-Parlamentet en kommissionsformand. Det skal være fast procedure, at Parlamentets politiske grupper selv fremsætter deres ‘spitzenkandidaten’, så de europæiske vælgere også får indflydelse på, hvem der leder Kommissionen.”
Altinget (15.05.2018)

Fri mig for Løkkes bleg-blå EU-glorie
Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Nej, EU skal ikke være en social union, men en union af stærke, nationale velfærdsstater. Med plads til forskellighed og respekt for kulturelle og historiske forskelle. Det mål vil en social protokol understøtte, fordi vi så - én gang for alle - kan traktatfæste, at menneske skal gå før marked i vores Europæiske Union. At velfærd er vigtigere end konkurrence. Og at fremtidens EU-samarbejde skal bygge på solidaritet mellem medlemslandene - fremfor det ræs mod bunden på skat, løn og arbejdsvilkår, som vi desværre har set talrige eksempler på under de sidste 15-20 års blå dominans i EU.”
Altinget (15.05.2018)

Klima

Økonomisk vækst bør ikke underordnes klima
Information skriver, at den private arbejdsgiver- og erhvervsorganisation Dansk Industri ikke mener, at hensynet til økonomisk vækst bør underordnes hensyn til bæredygtighed, sundhed, forurening og klima. “Danmark er en del af EU’s bidrag i Parisaftalen, som på den mellemlange bane består i, at EU i 2030 skal have reduceret sit CO2-udslip med mindst 40 procent. Man kan sige, at EU går forrest i modsætning til USA, som har meldt sig ud af aftalen. I den her tid er der i den grad brug for at fastholde sin opbakning til klimaomstillingen, og det gør EU, Danmark og Dansk Industri,” siger Troels Ranis, der er branchedirektør hos Dansk Industri.
Information, s. 5 (15.05.2018)

Konkurrence

I Sverige kører tog uden tilskud, i Danmark er tilskuddet på 4 milliarder kroner
Jyllands-Posten skriver, at Svenske jernbaner (SJ) opfordrer Danmark til at fjerne tilskuddet til togdrift og lave fri konkurrence, da erfaringer fra Sverige viser, at øget konkurrence på jernbanen kan give masser af nye kunder. “Jeg tror absolut, at man kan gøre noget tilsvarende i Danmark. Over hele Europa udsætter man togdriften for mere og mere konkurrence. I både Norge og Finland er man i fuld gang. Ifølge EU’s fjerde jernbanepakke skal det ske senest i 2029. Jeg ved, at man i Danmark taler om at tillade flere aktører, det vil være en rigtig god idé,” siger administrerende direktør hos SJ, Crister Fritzson.
Jyllands-Posten, s. 2 (15.05.2018)

Sikkerhedspolitik

Derfor er krig mellem Kina og USA mere sandsynlig, end du tror
Berlingske bringer en kommentar af Lasse Egendal Leipziger, cand.scient.pol. og Crown Prince Frederik Scholar, Harvard University. Han skriver blandt andet: “Hverken Kina eller USA har interesse i en direkte stormagtskonfrontation, men den strategiske konkurrence mellem de to lande er blevet tydeligere. USA kan næppe acceptere at give afkald på sin diplomatiske og militære dominans i Asien, og Kina vil stile efter at blive nummer ét i regionen. Den militære konkurrence vil formentlig intensiveres i takt med, at Kina fortsat udbygger sin flåde, og USA bruger flere og flere ressourcer på at modbalancere Kina og opretholde sit alliancesystem i Østasien.”
Berlingske, s. 24-25 (15.05.2018)