Tirsdag den 15. september

Tophistorier

Jeppe Kofod advarer om brexit: “Det kan jo gå helt galt”
Børsen skriver i dag, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) advarer om, at det kan blive meget hårdt for dansk erhvervsliv, hvis ikke Storbritannien forlader EU uden en handelsaftale. Han siger, at selvom der fortsat forhandles om en handelsaftale, er det på tide, at dansk erhvervsliv begynder at forberede sig på et brexit uden en handelsaftale. "Det kan jo gå helt galt. Det her klippekantsscenarie er en mulighed, og det betyder, at der fra 1. januar kan være told og andre regler, som kan få stor negativ indflydelse på samhandlen," siger Kofod. Udenrigsministeren er tirsdag vært for et møde, hvor fire ministre og to ambassadører vil drøfte brexit-situationen med store eksportvirksomheder som Danish Crown, Arla Foods, Vestas, Siemens Gamesa, Grundfos og Mærsk samt en række af erhvervslivets organisationer. Det sker, fordi den britiske regering sidste uge fremsatte et lovforslag, som er et brud på skilsmisseaftalen, der er indgået mellem Storbritannien og EU. EU reagerede ved at kræve, at lovforslaget skulle trækkes tilbage. Ellers ville EU tage juridiske skridt, som kan føre til sanktioner mod Storbritannien. Jeppe Kofod er "målløs" over premierminister Boris Johnson og hans regerings fremfærd. "Normalt er en aftale en aftale, og sådan er det også for briterne. Det er jo fundamentet for et godt og tillidsfuldt forhold. Vi forventede, at det ville blive svært. Men at man ikke holder en aftale, som man selv har skrevet under på, det er et nybrud, som gør klimaet ekstremt vanskeligt. Det giver manglende tillid. Man må formode, at bevægelsen kommer meget sent i forløbet. Vi kommer til at bevæge os helt op til deadline," siger ministeren. På tirsdagens møde, hvor erhvervslivets topfolk mødes med udenrigsministeren, vil de komme med 96 konkrete anbefalinger til, hvordan eksporten kan genstartes. Adgang til mere risikovillig kapital, international markedsføring, digitalisering og flere grønne fonde. Sådan lyder nogle af anbefalingerne. Forslagene bliver afleveret efter en måneds arbejde med at udvikle anbefalinger i de otte genstartsteams, der er lavet for brancherne luftfart, fødevarer, produktion, life science, tekstil, turisme, smv'er og Det Blå Danmark.

Hakon Redder, udlandsredaktør på Børsen, skriver i en analyse blandt andet: "I opløbet er luften over brexit-fronten tyk af forhandlingsstrategier, politisk spin på højeste niveauer og mere eller mindre kvalificerede gæt på konsekvenserne. Er premierminister Boris Johnson eksempelvis så konfrontatorisk, fordi den økonomiske omkostning ved et hårdt brexit uden handelsaftale med EU er relativt beskeden? [...] Ifølge Oxford Economics er prisen “kun” 0,8 procentpoint af bnp over tid - forskellen på et tab på 3,1 procentpoint med en frihandelsaftale og et minus på 3,9 procentpoint uden aftale. [...] Måske derfor, som anført af britiske politiske iagttagere, at premierminister Boris Johnson ikke bruger mange intellektuelle kræfter på brexit-forhandlingerne. Måske derfor, at premierministeren med vidt åbne øjne bryder den møjsommeligt sammenskruede udtrædelsesaftale med EU, der sikrer, at det britiske Nordirland på den irske ø både er med i EU's indre marked og én af de fire britiske nationer. [...] Måske Boris Johnson også lever i en tro på, at et hårdt brexit vil skabe økonomiske lidelser i EU i en størrelsesorden, der svarer til de britiske tab. Numerisk er det en fejlopfattelse. I 2019 solgte Storbritannien for 300 mia. pund i EU - 43 procent af den samlede eksport. De 27 EU-lande solgte for 372 mia. pund i Storbritannien samme år. Alligevel er signalet fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om truslen ved et hårdt brexit selvsagt relevant."
Børsen, s. 1, 20, 21, 23 (15.09.2020)

Prioritede historier

Svinepest i Tyskland sender chokbølger gennem markederne
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag om den svinepest i Tyskland, som har fået priserne på svinekød til at styrtdykke i Europa. Jyllands-Posten skriver, at situationen kan komme til at koste danske slagterier og landmænd milliardtab. Indtil videre er der kun fundet et enkelt smittet vildsvin i det østlige Tyskland, men store markeder som Kina, Japan og Sydkorea har reageret ved at lukke for al import af tysk svinekød. "Det hele er ragnarok lige nu. Vi bliver kimet ned af kunder, som er utrygge og forvirrede. Vi har også fået aflyst nogle transporter af smågrise til eksportmarkederne, mens andre kommer af sted som planlagt. Lige nu er det vanskeligt at overskue situationen og vurdere, hvor det hele ender," siger Søren Westergaard, direktør i firmaet H&S Westergaard, som er en af landets største smågriseeksportører. De tyske myndigheder bekræftede udbruddet af svinepest i torsdags. "Tyskland eksporterer årligt 600.000-700.000 tons regulært svinekød ud af EU. Det svarer til knap tre procent af EU's totale produktion af svinekød. Når Tyskland afskæres fra markederne i Asien, vil størstedelen af dette kød i stedet skulle sælges på de nære markeder i EU," siger Karsten Flemin, markedsanalytiker i Landbrug & Fødevarer. Børsen skriver, at importstoppet for tysk svinekød ikke gælder øvrige EU-lande, men at stoppet fra Kina, Japan og Sydkorea vil påvirke prisudviklingen. "Når den tyske notering falder, så sætter det sig i priserne over hele Europa. Men det er vigtigt at understrege, at det er første gang, vi står i en situation, hvor et af de store eksportlande på grisekød er ramt af afrikansk svinepest," siger Lars Albertsen, global salgsdirektør i Danish Crown Pork.
Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 20 (15.09.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Dansk Metal og 3F Industri: Vi skal investere mere i forskning
Claus Jensen, formand i Dansk Metal, og Mads Andersen, formand for 3F Industri, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "De danske virksomheder er gode til at handle med omverden, fordi vi producerer produkter af høj kvalitet. Det skal vi blive ved med for at sikre os i den globale konkurrence i fremtiden, og det skal gøres ved at investere massivt i forskning. Det kan nemlig sikre gode, danske arbejdspladser. Derfor er det klogt, at regeringen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen prioriterer netop forskning til trods for økonomisk nedgang. [...] I EU har vi et mål om, at tre procent af BNP skal investeres i forskning, hvor Danmark er godt med. Vores nordiske naboer er dog mere ambitiøse end os. Både Sverige og Finland vil bruge fire procent af BNP på forskning, og Tyskland har en målsætning om at bruge 3,5 procent af BNP i 2025 på forskning. Og længere mod øst kan vi se, at Japan i mange år har ligget solidt over tre procent, mens Kinas investeringer i forskning tog fart allerede i slutningen af 00'erne og på få år gik fra at ligge markant under EU's investeringer i forskning som procent af BNP til at ligge over. Der skal altså sættes ind på både investeringer og ambitioner for at følge med.
Altinget (15.09.2020)

Finansielle anliggender

Rentefald bed sig fast efter EU-tal
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at tallene for industriproduktion i eurozonen, ikke ændrede på de faldende renter. Den viste en stigning på 4,1 procent på månedsbasis, mens analytikerne havde ventet en stigning på 4,2 procent mod 9,5 procent i juni. Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation faldt med 1 basispoint til -0,38 procent. Dermed fortsatte rentefaldet fra i fredags, hvor renten gik tilbage med 5 basispoint fra torsdagens niveau. "Produktionen på de europæiske fabrikker er steget igen efter genåbningen. Produktionen går frem for tredje måned i træk, og det betyder, at europæisk industri langsomt bevæger sig tilbage mod et mere normalt produktionsniveau", siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).
Jyllands-Posten, s 24; Børsen, s. 33 (15.09.2020)

Institutionelle anliggender

Danmark må stadig kigge langt efter rigtige venner i EU
En ny rapport afslører, at det er svært for Danmark at skaffe sig nære alliancer i EU. Rapporten afslører, at Danmark er det mindst eftertragtede medlem i af den såkaldte sparebande. Den Berlin-baserede tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR), som står bag rapporten, har lavet en rundspørge blandt 845 EU-diplomater, EU-eksperter, akademikere og mediefolk. ECFR kortlægger i undersøgelsen, hvilke lande der oftest bliver kontaktet af andre, hvem andre lande føler et internationalt fællesskab med, og hvem der ses som mest indflydelsesrige. For to år siden konstaterede ECFR også, at Danmark ikke befandt sig "særligt højt" på radaren hos andre medlemslande. Dengang blev det problematiseret, at "et land af Danmarks økonomiske status og med den betydning, EU har for danske interesser" ikke blev set som en aktiv partner.
Altinget (15.09.2020)

Slagsmål om Italiens EU-støtte efter corona
Jyllands-Posten skriver, at italienerne slås om de 20 milliarder euro, som landet ventes at få fra EU's genopretningsfond på 750 milliarder euro. Ifølge den italienske avis Il Quotidiano del Sud er der adskillige unyttige forslag på bordet. For eksempel undrer avisen sig over, at en norditaliensk region vil bygge motorvej for genopretningspengene. Hertil kan lægges forslag om at bygge vuggestuer, bruge penge på at flere børn i Syditalien får en hel og udelt skoledag og på digitalisering. EU's økonomikommissær, Italiens tidligere premierminister Paolo Gentiloni, har understreget, at pengene ikke skal bruges til diverse skuffeprojekter. Meningen er, at de skal arbejde til gavn for Italiens økonomi. Selv om EU's stats- og regeringschefer efter lange forhandlinger blev enige om hjælpefonden, er den endnu ikke faldet helt på plads. Ud over at skulle godkendes af Europa-Parlamentet skal også de nationale parlamenter sige god for konstruktionen.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (15.09.2020)

Stine Bosse: Messerschmidts EU-udregning ville dumpe ham i matematik
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Vi oplever for tiden en vildledning fra højrefløjen i EU-debatten, som er tåkrummende - og heldigvis nem at tilbagevise. Den er anført af Morten Messerschmidt, som, måske udover en genlæsning af Biblen, allermest trænger til et regnekursus. [...] Den mest hyppige kritik går lige nu på, at Danmarks EU-bidrag steg med 4,5 milliarder kroner med seneste budget. "4,5 milliarder. Nej, hvor vanvittigt. Punktum" råber højrefløjen. Men beløbet må sættes i sammenhæng. [...] Beløbet tager slet ikke højde for, hvad vi får igen. Se igen på år 2018. I 2018 var nettobidraget per dansker til EU-budgettet på 1.536 kroner, ifølge tal fra EU-Kommissionen. Det beløb tager højde for, at vi får midler igen via især landbrugsstøtten og forskningskroner. Og hvis man gør Danmarks bidrag til EU-budgettet og tilskud til Danmark fra EU-budgettet op, ender vi ud med, at hver dansker har lagt en flad femmer om dagen til EU-budgettet. [...] I maj 2019 kom Dansk Erhverv med en klar analyse. Den konkluderer, at 323.000 fuldtidsjob er knyttet til EU's indre marked. 180.000 af de jobs er direkte knyttet til eksport af varer og tjenester til lande i det indre marked. [...] I Europa har vi menneskerettigheder. Og vi har demokrati. Messerschmidt og DF's venner er ikke bange for at lade sig dupere af Putin, Orban og PiS-partiet i Polen. Både Ungarns og Polens regeringer er under kraftig kritik fra EU for at forbryde sig imod de grundlæggende værdier, som beskytter os borgere, og det kan undre, at der er partier i Danmark, der henter inspiration fra disse styreformer. Det, at Messerschmidt føler sig kaldet til at mistænkeliggøre, at LGBT+ miljøet slutter op om Europabevægelsens forsvar for menneske- og mindretalsrettigheder, viser tilbage på manden selv og hans flirt med særdeles LGBT+-fjendtlige ytringer."
Altinget (15.09.2020)

Støttepartier vil have fingre i EU-milliarder
Jyllands-Posten skriver, at Danmark får 9,8 milliarder kroner i krisestøtte fra EU, som regeringen ikke har taget med på finansloven. Det undrer støttepartier sig nu over. De vil have finansminister Nicolai Wammen (S) til at redegøre for de mange milliarder og have indflydelse på, hvordan de skal bruges. "Hvis man er meget forsigtig, kan det være fornuftigt nok, at man ikke øremærker, hvordan pengene helt præcist skal bruges, før de er kommet ind. Men der, hvor det bliver lidt for spændende, er, når en et-partiregering ikke fortæller noget om, at pengene kommer. Så bliver vi bekymrede for, at den havde tænkt sig bare selv at fordele dem. Men det skal der selvfølgelig findes et politisk flertal til," siger finansordfører i Radikale Sofie Carsten Nielsen. Finansministeriet skriver i en mail til Jyllands-Posten, at pengene ikke er medtaget i forslaget til 2021-finanslov, fordi den tekniske proces efter den politiske aftale endnu ikke er afsluttet. I SF ser finansordfører Lisbeth Bech Poulsen de 9,8 milliarder kroner fra EU som penge, der 'selvfølgelig må komme oven på krigskassen'. "Det er under al kritik, at regeringen ikke af sig selv har nævnt for os, at det er penge, som Folketinget selvfølgelig også har råderet over. Hvad havde de egentlig regnet med? Jeg synes, det er lidt ufint at lade som om, pengene ikke eksisterer, eller håbe på, at diskussionen ikke kommer op, før finansloven er i hus," siger hun til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 7 (15.09.2020)

Klima

Biolog: Danmark følger ikke EU-retten på jagtområdet
Biolog Søren Wium-Andersen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I april 2020 sendte miljøminister Lea Wermelin (S) en ny jagttidsbekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen indebar blandt andet en fredning af tre globalt truede arter af ænder, som Danmark har forpligtet sig til at frede, da regeringen for et par år siden tilsluttede sig FN's Verdensmål. Et meget positiv skridt, der på sigt vil gavne naturen. I et høringssvar påpegede jeg nødvendigheden af at frede yderligere fire andearter, da der er nogle meget velbeskrevne forvekslingsmuligheder mellem to af de fredede arter og fire andre jagtbare arter. Efterfølgende bemærkede ministeriet i et høringsnotat, at mit høringssvar ikke gav anledning til ændringer i bekendtgørelsen. [...] Brevet blev besvaret af departementet. Departementet forholder sig hverken til EU's vejledning om jagt i medfør af rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle fra 2008 eller til de konsekvenser for medlemsstaternes jagtlovgivningen, som en række EU-domme skal have og som nævnes i vejledningen. Her omtales specielt EU-rettens dom C-435/92 ikke mindre end ti gange. Dommen omhandler blandt andet forvekslingsproblematikken mellem fredede og jagtbare arter. I stedet for at diskutere substansen i EU-dommen og EU-vejledningen og dermed forvekslingsproblematikken afviser departementet min henvendelse med, at danske jægere på grund af en jagtprøve er så veluddannede, at de ikke skyder på fredede arter. [...] Departementet kan ikke privatisere et myndighedsansvar til den enkelte jæger i klar modstrid med en EU-dom. På den baggrund ser jeg frem til, at Lea Wermelin får gennemført en fredning af forvekslingsarterne."
Altinget (15.09.2020)

Vismand: Brug kræfterne på udledninger og afgifter
Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) skal Danmarks Grønne Fremtidsfond være et skridt på vejen mod et måske det største danske erhvervseventyr. Lars Gårn Hansen, professor og vismand i De Økonomiske Råd, mener, at effekten vil være tvivlsom. "Hvis ikke der er en markedsfejl, er det svært at forestille sig, at fonden vil have nogen stor reel effekt. Så vil investeringerne blive foretaget alligevel. Vi efterlyser dokumentation for, at der findes en sådan markedsfejl, for ellers kan man jo være bekymret for, om det bliver en subsidiering, der vil føre til tab for staten," siger han. Fonden skal hjælpe virksomheder med enten risikovillig kapital, lån eller eksportforsikringer til investeringer, der ud fra en definition fra EU anses for grønne. Også her mener Lars Gårn Hansen, at det er den forkerte måde at fremdrive den grønne omstilling på. "En grøn investering er en god investering på et marked, hvor der er en afgift på CO2udledninger. Man bør bruge kræfterne på de udledninger, det drejer sig om. Så kommer investeringerne af sig selv," siger han til Børsen.
Børsen, s. 22 (15.09.2020)

Migration

DFs ønske om at være klar med pigtrådshegn blotlægger EUs krise
I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af politisk kommentator Thomas Larsen. Han skriver blandt andet: "Kritikere vil stå i kø for at afvise Kristian Thulesen Dahls ønske om hurtigt at kunne rejse et pigtrådsforstærket hegn langs grænsen til Tyskland. Men Dansk Folkepartis formand peger på et ømt punkt for Europa. [...] Ifølge Kristian Thulesen Dahl er det vigtigt, at Danmark kan opstille et effektivt grænseværn, hvis strømmen af immigranter og flygtninge med kurs mod Europa tager til, så de pludselig står på dørtrinnet til Danmark. Præcis som det skete i 2015, da der gik hul på Europa. [...] Når kritikken mod Kristian Thulesen Dahl stilner af, vil det imidlertid også stå klart, at han retter projektørlyset mod et problem, der allerede har udløst dramatiske vælgeroprør i flere europæiske lande og fortsat rider EU som en mare. I en lang række EU-lande har tilstrømningen af flygtninge og immigranter - i kombination med store integrationsproblemer - presset stribevis af gamle europæiske partier i defensiven og banet vej for nye partidannelser og protestbevægelser. [...] Dernæst blev regeringen involveret i krisen på Lesbos, hvor voldsomme brande i sidste uge ødelagde Moria-lejren med 13.000 flygtninge og immigranter. [...] For få dage siden anklagede Kenneth Roth fra Human Rights Watch i et indlæg her i avisen EU for at praktisere en kynisk politik, hvor man blandt andet betaler Tyrkiet og den libyske kystvagt for at gøre det beskidte arbejde med at holde flygtninge og immigranter væk fra Europa. [...] Ifølge Kenneth Roth kunne EU, en region med 500 millioner indbyggere, nemt fordele flygtningene, hvis viljen var til stede. Nu håber han, at den kommende 'Pact on Migration and Asylum', som om kort tid ventes fra EU-kommissionen, vil føre til en holdbar plan. [...] Pointen er, at Kristian Thulesen Dahls forslag om et grænsehegn nok vil blive høvlet ned under gulvbrædderne af kritikerne, men han afdækker nådesløst, at EU ikke selv har kunnet løse problemerne."
Berlingske, s. 6 (15.09.2020)

Grænsehegnet, der kan blive en glidebane
Kristeligt Dagblad har talt med borgmesteren i den lille sydungarske grænselandsby Kübekháza, Róbert Molnár, om landets grænsehegn mod syd, der ligger seks minutter fra rådhuset i Kübekháza. Under den kaotiske flygtninge- og migrantkrise i sommeren 2015 passerede flere end 10.000 mennesker Ungarns sydlige grænse. Hver eneste dag. Men på trappetrinnet til Viktor Orbáns Ungarn blev de mødt af pigtråd, brutale betjente og en tilrejst verdenspresse. I dag skyldes den dramatiske hverdag i Kübekháza og omegn ikke, at det strømmer ind i landet med migranter. Men hegnet på grænsen til Serbien har skubbet til en foruroligende udvikling, som Molnár ikke kan vende den anden kind til. Nemlig Ungarns - og efterhånden det meste af EU's - begejstring over de teknologiske midler, man kan tage i brug for at stoppe migrationen til Europa. "Jeg kan godt acceptere selve hegnet. Men al den teknologi, der følger med, gør mig virkelig utilpas. Nu er de begyndt at teste droner oppe i luften, vi kan høre dem summe om aftenen," siger han. Regeringen i Ungarn vil installere et nyt kommandocenter i Budapest med adgang til infrarød- og radarovervågning af hele Ungarns grænseområde. Planerne er en del af The Roborder Project, som er finansieret af EU' forsknings- og udviklingsfond, Horizon 2020. Tilsammen har EU i de senere år brugt over 100 millioner euro, svarende til over 744 millioner kroner, på at finansiere mindst 14 forskningsprojekter inden for grænse- og overvågningsteknologi. Det viser en opgørelse, som ngo'en Privacy International har lavet.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (15.09.2020)

Nedbrændt flygtningelejr genopliver EU-debat om fælles asylpolitik
Kristeligt Dagblad skriver, at politikere og aktivister mener, at de tusindvis af asylansøgere fra den nedbrændte flygtningelejr i Moria, skal fordeles mellem EU-lande. Krisen efter branden i Moria-lejren har udløst en debat i EU om behovet for en fælles løsning på flygtningeproblemet. Tysklands Kansler Angela Merkel har udtalt, at Europa er tynget af fraværet af en fælles asylpolitik. "Med Europa-Kommissionen og EU-landene er vi nødt til hurtigst muligt at afklare, hvordan vi kan støtte Grækenland. Dette involverer også andre lande, der er villige til at tage imod migranter i EU," skrev hendes udenrigsminister, Heiko Maas, forleden på Twitter. Flygtningespørgsmålet har delt EU siden flygtningekrisen i 2015 og 2016, hvor mere end en million asylansøgere kom til Europa. Journalist på Der Spiegel, Gabor Steingart, mener ikke, at det er en holdbar løsning blot at fordele de tusindvis af flygtninge mellem EU-landene. "Alle ansvarlige politikere ved, at den enkle løsning - hurtig modtagelse og distribution af 12.000 migranter - i virkeligheden ikke er en løsning, men kun forværrer problemet. Allerede før bladene falder af træerne i Lesbos, ville lejren Moria 2 blive fyldt igen. Cheferne for smuglerbanderne venter bare på, at deres medarbejdere i Lesbos melder: Sæt i gang," skriver han på sin blog.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (15.09.2020)

Sikkerhedspolitik

Danske firmaer sælger produkter fra kinesiske tech-producenter, der er sortlistet af USA
I Jyllands-Posten kan man læse, at danske virksomheder sælger overvågningsudstyr fra kinesiske producenter, som USA opfatter som en sikkerhedsrisiko. Amerikanerne frygter, udover sikkerhedsrisikoen, at de kinesiske producenter af udstyret, deltager i systematiske brud på menneskerettighederne. Men en bekymring i USA er ikke en grund til at droppe produkterne i Danmark, lyder det fra de danske forhandlere. "Vi leverer det, kunderne efterspørger. Og vi har som sådan ikke taget stilling til, hvad der sker i USA," lyder det fra Kim Rand, direktør og indehaver af Computersalg.dk. Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og ekspert i sikkerhedspolitik, mener, at virksomhederne bør overveje, om salget af de kinesiske produkter harmonerer med egne værdier. "Bare fordi man driver en virksomhed, behøver man jo ikke holde op med at tænke på moral. Jeg synes også, at det er værd at overveje, om man har lyst til at støtte virksomheder, hvor de produkter, man sælger, er blevet lavet under de omstændigheder, som det ser ud, som om de er," siger han. Han mener, at de danske virksomheder kan blive presset til at droppe de kinesiske produkter. "Det, der plejer at ske med de lister, er, at uanset hvor meget europæerne brokker sig, så har det en tendens til at påvirke, hvordan europæerne regulerer. For EU kan heller ikke fungere, hvis vi over en bred kam ikke kan handle med amerikanerne," siger han.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (15.09.2020)

Udenrigspolitik

EU-ledere opfordrer Kina til at være fair
Jyllands-Posten skriver, at EU's ledere, efter et minitopmøde i mandags, siger, at det skal være slut med, at Kina udnytter Europa som handelspartner. Det blev understreget af både EU-præsident Charles Michel, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som alle deltog i mødet med Kinas præsident, Xi Jinping. "Europa skal være en spiller, og ikke en bane, man spiller på. Vi ønsker mere fairness. Vi ønsker et mere balanceret forhold, altså mere reciprocitet og fair spilleregler," sagde Charles Michel efter mødet.
Jyllands-Posten, s. 10 (15.09.2020)