Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. februar 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 16. februar

Tophistorier

Super Mario har tæmmet Italiens politiske partier. I hvert fald midlertidigt
Information bringer en analyse af korrespondent Martin Gøttske Friuli, som blandt andet skriver: ”Sjældent har der været så opskruede forhåbninger og så enorm en opbakning til en ny premierminister. Og sjældent har en ny premierminister stået over for så store udfordringer. Da 73-årige Mario Draghi lørdag blev taget i ed som premierminister i Italien, blev han hyldet som ”et nyt italiensk mirakel” i medierne. Over 70 procent af italienerne giver ham ifølge meningsmålinger deres fulde støtte, mens alle partier i parlamentet - på nær et enkelt - er trådt ind i hans nationale samlingsregering. Draghi, den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), der fik tilnavnet 'Super Mario' for sin indsats for at redde euroen fra at bukke under for en gigantisk gældskrise i 2012, har i sin nye rolle som premierminister brug for al den medvind, han kan få. For han har travlt. Pandemien, der har kostet næsten 94. 000 italienere livet, og den dybe økonomiske krise, der sidste år fik Italiens bruttonationalprodukt til at skrumpe med katastrofale ni procent, skal håndteres beslutsomt. Desuden skal han hurtigt sammensætte en troværdig plan for, hvordan Italien til fulde skal udnytte de 1.500 milliarder kroner, som landet står til at modtage fra EU's genopretningsfond i form af tilskud og billige lån. Og så skal han redde Italien fra landets egne politikere. […] Lige nu koster det ikke meget at bakke op om Draghi, da han ikke har sagt meget om, hvilke reformer han agter at gennemføre. Når det først bliver mere konkret, så vil politik igen blive lukket ud af æsken, på godt og ondt.”

Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: ”Da Silvio Berlusconi i 2011 listede ud af en sidedør til præsidentpaladset i Rom, efterlod han et hul så stort, at Italien måtte hente hjælp udefra. Ind på banen trådte Mario Monti. Tidligere EU-kommissær, velanskreven økonom og med én opgave på to-do-listen: Få styr på økonomien. Italien styrede mod afgrunden og risikerede at rive hele eurokonstruktionen med sig. Montis milde ansigt prydede forsiden af The Times, som spurgte: Kan denne mand redde Europa? […] Mario Draghi er således den anden Mario, som med et hold af delvis håndplukkede teknokratiske ministre skal få Italien på sporet igen. I lighed med den forrige Mario modtages han med åbne arme. Dagbladet La Repubblica har mandag bragt en meningsmåling, som viser, at over halvdelen af italienerne har tillid til, at både den italienske økonomi og forholdet til EU vil blive bedre med Mario Draghi som premierminister. Men det kan hurtigt blive hverdag for Draghi, som skal manøvrere i et parlament, hvor kværulanter og lykkeriddere før er lykkedes med at gøre livet surt for en premierminister, og heller ikke for en tidligere ECB-direktør vil træerne vokse til himlen. Senest i 2023 skal italienerne igen til valg. Håbet er, at det inden da lykkes for Draghi at redde det italienske hus. De, som forventer, at den respekterede ECB-chef vil have sat sine spor, risikerer at blive skuffede. Huset vil stå fejet, prydet og ordentligt, så nye kan rykke ind, holde en fest og lade den næste teknokrat rydde op.”

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Uden indsigelser accepterer den fhv. ECB-chef Mario Draghi som Italiens nye regeringsleder en “gave” fra præsident Giuseppe Mattarella. Ved at udpege teknokraten forhindrer præsidenten både et nyt italiensk parlamentsvalg i utide og skaber håb om stabilitet og reformer. […] Italien er det eneste land i eurozonen, der selv inden covid-19-pandemien havde en mindre økonomi end før finanskrisen. Den aktuelle ledighed på ca. 10 pct. er høj uden at være faretruende. Men det dækker over andre faktorer, der illustrerer, hvor dybt et hul Mario Draghi nu skal have trukket Italien op af for at komme på højde med resten af eurozonen. […] Den seneste teknokratregering under premierminister Mario Monti fik uden for Italien ros for nødvendige pensions- og skattereformer, men blev så upopulær, at regeringens levetid blev kort. Men hvis udenlandske investorer skal få fornyet interesse for Italien, er både reformer og stabilitet nødvendigt. For aktuelt er det fortrinsvis maden, vinen, klimaet og la bella vita, der har tiltrækningskraft, og ikke de nøgne data fra bl.a. Verdensbanken.”

Børsen bringer en kommentar af Carsten Valgreen, partner, AGM Research, som blandt andet skriver: ”Der er ikke meget tegneseriefigur over Mario Draghi, der uden tvivl er den mest respekterede - og kvalificerede - af de fire præsidenter, ECB har haft. Det er ikke unormalt i italiensk politik at finde et kompromis om en teknokratisk, kvalificeret ikkepolitiker som premierminister. Det sker typisk, når lokummet brænder, og der skal træffes upopulære beslutninger, som ingen af de etablerede partiers ledere har lyst til at tage ansvaret for. Det overraskende er, at situationen nu nærmest er modsat. Det her er - for en gangs skyld - ikke en situation, hvor bæltet skal spændes ind. Tværtimod skal der bruges seriøst mange penge i det, der er en enestående chance for at få Italien ud af det økonomiske dødvande, landet har været i i mere end en generation. […] Nogle gange virker det, som om italienerne har det OK med stagnationen og politisk ikke er villige til at give køb på velerhvervede rettigheder for at opnå en mere dynamisk økonomi. Det er et samfund, der prioriterer pensionisters stabilitet frem for unge menneskers fremtid. De grundlæggende problemer på listen ovenfor kan ikke løses med penge alene. Draghi har muligvis en endnu større opgave foran sig, end han havde i ECB i 2011-2012.”
Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 16, 34 (16.02.2021)

Danmark til Pfizer: Giv os flere doser. Lad andre få færre
Midt i januar stod det klart, at antallet af vaccinedoser faldt uventet, og en række dokumenter giver et unikt indblik i frustrationen og bisterheden hos Statens Serum Institut. Berlingske har fået udleveret en række dokumenter udvekslet mellem Statens Serum Institut og Pfizers danske afdeling, som viser, at Statens Serum Institut, SSI, i januar forsøgte at overtale medicinalgiganten Pfizer til at ændre på fordelingen i Europa, således at de lande, der var i stand til øjeblikkeligt at bruge vaccinen - heriblandt Danmark - fik flere doser, mens de langsomme lande modtog færre, end de var berettigede til. Af en e-mail fra Pfizer, sendt til Statens Serum Institut 17. januar 2021, fremgår det, at fordelingen af doser for Danmark og de andre lande styres af EU-Kommissionen. Derfor er det op til kommissionen at træffe beslutning om eventuelle ændringer, og hvorvidt der for eksempel kan omdirigeres doser fra et land, hvor doserne blot bliver lagt på lager, til et andet. Direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum bebrejder hverken Pfizer eller EU-Kommissionen for, at det ikke er lykkedes at få en sådan ændret fordeling igennem. ”Det er ingen let sag. Pfizer kan ikke selv lave om på fordelingerne, og også for kommissionen vil det være vanskeligt at have en dialog med enkelte medlemslande om at afgive vacciner, de ikke har fået brugt endnu. Det er meget følsomt,” siger Henrik Ullum.

B.T. skriver, at hvis alt går efter planen, kan alle borgere, der ønsker det, være vaccineret mod coronavirus senest den 27. juni. Sundhedsstyrelsen har fremrykket vaccinekalenderens slutdato med en uge, fordi vaccineproducenten Pfizer nu kan levere flere doser end ventet og alt i alt forventer man cirka 900.000 doser flere end beregnet. ”Jeg vil faktisk tro, at tidspunktet for, hvornår der er vacciner nok til alle, bliver rykket frem hurtigere endnu. Jeg tror, myndighederne er relativt konservative i deres udmelding her,” siger Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet. Også Hans Jørn Kolmos, der er professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er optimist. ”Nu viser det sig jo, at det måske netop er meget fornuftigt, at man fra EUs side ikke har satset på en enkelt vaccineproducent, men et bredt udvalg. På den måde har man gjort sig mindre afhængig af én producent,” siger han. Begge professorer tager dog forbehold, da der kan opstå flere virusvarianter med nedsat følsomhed over for vaccinen, samt at producenters leverancer kan svigte. Slutdatoen den 27. juni er også sat med det forbehold, at vacciner fra amerikanske Johnson & Johnson vil blive godkendt og kan tages i brug i Danmark.

Jyllands-Posten skriver, at data fra Israel viser, at antallet af smittede og indlagte dykker markant, når folk er blevet vaccineret. Eran Segal, analytiker ved det israelske Weizmann Institute of Science, oplyser til Reuters, at blandt personer over 60 år er antallet af nye coronasmittede faldet med 53 procent fra midten af januar til starten af februar og antallet af hospitalsindlæggelser er faldet med 39 procent. Ifølge israelske og internationale eksperter er en af hovedforklaringerne på Israels hurtige fremfærd, at regeringen hurtigt fik indgået kontrakter med vaccineproducenterne og var villige til at betale en højere pris end andre lande. ”Uden at jeg kender detaljerne, er mit gæt, at Israel betaler dobbelt så meget for Pfizer-vaccinerne, som EU gør. EU forhandler jo samlet, og det er jo smart nok, så kan man få det billigere, men så er det ikke sikkert, man kan få det lige så hurtigt. Der har Israel været smart,” sagde danskeren Kåre Schultz, der er topchef i det israelske medicinalselskab Teva, til Finans. EU-landene har forhandlet samlet, og for nylig erkendte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at det har ført til, at man kom for sent i gang og har begået fejl under forhandlingerne. Til gengæld understregede hun, at hun stadig mener, at enegang ikke er vejen frem. ”Jeg vil ikke engang begynde at tænke på, hvad det ville have betydet, hvis nogle store medlemsstater havde sikret sig vaccinen, mens resten stod tomhændede tilbage,” sagde Ursula von der Leyen.
Berlingske, s. 10-11; B.T., s. 2 (16.02.2021)

Prioriterede historier

”Vi overlever ikke uden hjælp”
Halvanden måned efter at Brexit for alvor trådte i kraft, frygter flere milliardbrancher, at dyrere transport, told, moms og anden besvær kan tage livet af dem, skriver B.T. 450 personligheder fra den britiske modebranche har underskrevet et åbent brev til den britiske regering, hvor man advarer om uoverskuelige konsekvenser for tusindvis af firmaer med hundredtusindvis af ansatte, hvis reglerne forbliver, som de er nu. ”Det europæiske marked er i praksis lukket helt ned for os. Jeg har ventet i mere end syv uger på en sending af dele til vores produktion i Firenze, som er blevet tilbageholdt på grund af papirarbejde,” siger sandalfirmaet Alvaros administrerende direktør, Álvaro González. Også kulturbranchen lider, skriver flere aviser. Flere berømte musikere har også advaret om de ødelæggende konsekvenser af nye regler, der gør det svært og dyrt for britiske kunstnere at turnere i EU og omvendt. ”Jeg frygter for branchens udvikling og for, at de nye regler vil forhindre britiske kunstnere i at udvikle sig ved at turnere på kontinentet,” sagde Elton John ifølge B.T. Fra Lasse Hamilton Heidemann, international og EU-chef for Dansk Erhverv, lyder det: ”Generelt kan man vel sige, at Brexit har gjort systemet dummere og dyrere. Det er jo konsekvensen af den indgåede aftale, der gjaldt om at forringe vilkårene for samhandel - ikke gøre dem bedre. Der er næppe nogen tvivl om, at det har ramt britiske virksomheder hårdest. Men det går også ud over danske handlende. Især de små og mellemstore - dem, der ikke har haft ressourcer til at håndtere en masse ny bøvl med told, moms og ekstra papirarbejde. Problemet er, at det her jo er en ny, blivende virkelighed. Det er svært helt at vurdere, hvor galt det står til.”

Britiske kunstnere har siden den 1. januar skullet søge om arbejdsvisa for hvert eneste EU-land, de vil optræde i, hvilket har fået National Theatre i London til at gå i en stor bue uden om EU-lande i planlægningen af en global turné, skriver Kristeligt Dagblad. ”Britiske kunstnere kan ikke søge et arbejdsvisum, som gælder til alle Schengenlandene. Det skyldes, at der ikke er indgået en aftale mellem Storbritannien og EU om mobilitet, og derfor er Storbritannien nu et tredjeland i forhold til den gældende immigrationslovgivning,” forklarer EU-Oplysningen. Julian Bird, administrerende direktør for brancheorganisationerne The Society of London Theatre and UK Theatre, er også frustreret. ”Der er et politisk element i, hvor vi endt. Vi ved, at spørgsmålet var på bordet i Brexit-forhandlingerne, men parterne kunne ikke blive enige,” siger han med henvisning til, at såvel EU som den britiske kulturminister giver hinanden skylden for, at kulturlivet ikke er omfattet af aftalen mellem EU og briterne.

Politiken skriver, at kunstnere forsøger at genforene England og Frankrig efter Brexit og det er de tunge navne, der er trukket i det kunstneriske arbejdstøj for at genskabe relationen mellem Frankrig og England efter Brexit, grænsekontrol og nye toldregler. Under fællestitlen 'I Love You, Moi Non Plus' skaber en lang række kunstnere værker, der forsøger at give bud på, hvordan et nyt fransk-engelsk slægtskab kan se ud, når nu landene ikke længere er bundet sammen af EU.
B.T., s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 2 (16.02.2021)

Orban lukker det sidste af Ungarns gamle frie medier
Allerede for år siden klagede folkene bag Klubradio, som var den sidste uafhængige radiostation i Ungarn, til EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager over den stærkt forværrede mediefrihed i landet. Søndag fik den regeringskritiske radiostation Klubradio slukket sit signal. EU-Kommissionen har endnu engang udtalt sin bekymring over pressefriheden i Ungarn og opfordret til at lade Klubradio sende videre, men ifølge professor Marlene Wind fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, tror de færreste på, at EU-Kommissionen rent faktisk er villig at skride til handling over for Ungarn. ”Det er blevet mødt med larmende tavshed. De siger, de er bekymrede, men kigger den anden vej. Selvom det er svært at se, hvordan et demokrati kan eksistere uden frie medier,” siger Marlene Wind og påpeger, det er en af årsagerne til, at Orban har kunnet holde sig ved magten i så mange år. EUs nye retsstatsmekanisme er sat i verden for at sanktionere den slags underminering af demokratiet, men lige nu er værktøjet værdiløst, da Polen og Ungarn har fået trumfet igennem, at det først skal testes ved EU-domstolen. Det tager gerne et par år i gennemsnit, påpeger Marlene Wind, som mener, at en af dem, der faktisk kunne gøre noget nu og her, er den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Flere kilder mener dog, at Margrethe Vestager og hendes kontor ikke tager sagerne alvorligt nok. ”De siger, at det er for små spillere til at falde under EUs konkurrenceregler, men mange har gjort opmærksomme på, at bare det at åbne en sag på området kunne vise, at EU-Kommissionen ikke har tænkt sig at se passivt til,” siger Marlene Wind. Berlingske har henvendt sig til EU-Kommissionen, som mandag ikke er vendt tilbage.
Berlingske, s. 19 (16.02.2021)

Finansielle anliggender

Londons status som finansmekka er slut
London har i århundreder været hovedstad for pengestrømme og investeringer i Europa, men det er slut nu, skriver BBC ifølge Jyllands-Posten. Ny finanshovedstad er Amsterdam, hvor der på de hollandske børser lige nu handles for knap 70 mia. kr. om dagen, i London handles der for ca. 64 mia. kr. Banker i EU-landene kan efter brexit ikke købe aktier via London, og det kan mærkes på handelsindtægterne og situationen er nu så alvorlig, at den britiske nationalbankdirektør, Andrew Bailey, advarer EU-landene mod at isolere London. Han mener, at der er tydelige tegn på, at EU har planer om at skære endnu flere bånd til Storbritannien.
Jyllands-Posten, s. 2 (16.02.2021)

Interne anliggender

Først reddede AstraZeneca og Pfizer verden – nu sætter Mette Frederiksen dem på porten
Berlingske bringer en analyse af erhvervsdirektør Thomas Bernt Henriksen, som blandt andet skriver: ”Man ved aldrig rigtigt, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) egentlig mener. Hun har en sublim evne til at detonere bomber i samfundsdebatten, hvorefter alle bagefter spørger sig selv, hvad statsministeren egentligt mente. Det gælder også det store interview med statsministeren i Berlingske søndag om vejen ud af coronakrisen. […] Erhvervslivet må læse interviewet i stille undren, for den mest opsigtsvækkende del af det store interview er formentlig de sætninger, hvor statsministeren taler om fremtidens behov for vacciner og vaccineproduktion: ”Jeg vil ikke kunne forsvare over for danskerne, hvis vi ikke har de vacciner, der måtte være nødvendige til de kommende år. Og der synes jeg, at den seneste tid har afsløret en enorm svaghed, fordi der ikke var vacciner nok, og fordi vi har en meget stor afhængighed af private firmaer. Det går ikke, når vacciner er supervåbnet,” siger statsministeren. Alt er galt med statsministerens argumentation. Alle fagfolk er enige om, at det er triumf for moderne videnskab, at det på rekordtid er lykkedes at udvikle en vaccine mod covid-19. Da statsministeren lukkede landet for knap et år siden, havde ingen en tro på, at det ville gå så hurtigt at udvikle et supervåben mod corona. […] Angrebet på erhvervslivet i debatten om corona er fejlplaceret og forkert. Statsministerens logik om, at det er problematisk at være afhængig af private virksomheder, må vi forstå skal bruges til at overbevise danskernes om statslige vaccinefabrikker. […] Man kunne have håbet, at statsministeren i søndags i stedet for at lange ud efter erhvervslivet havde rakt ud til erhvervslivet. Men desværre er signalerne fra statsministeren i søndags helt konsistente med statsministerens ageren under hele coronakrisen. Det tog uger, før regeringen i foråret inviterede erhvervslivet indenfor i rummet.”
Berlingske, s. 16 (16.02.2021)

”Jeg var virkelig nervøs for, at det var begyndelsen til enden for EU”
I anledning af Dansk Industris internationale direktør, Thomas Bustrup, 50 års fødselsdag i dag bringer Jyllands-Posten et interview med selvsamme. Han fortæller, at selvom han var forberedt på brexit, så kom resultatet alligevel som et chok. ”Jeg husker det tydeligt. Hvad ville det nu betyde for Danmark og for danske virksomheder? Det ærlige svar var, at vi anede det ikke, men jeg var virkelig nervøs for, at det var begyndelsen til enden for EU,” siger Thomas Bustrup og fortsætter: ”Jeg var lige så naiv som fem måneder tidligere, da jeg gik i seng om aftenen og tænkte, at det skulle nok gå. Men da jeg vågnede, var Donald Trump blevet valgt som USA's nye præsident.” 2020 står som det mærkeligste arbejdsår for Thomas Bustrup, men det blev også året, hvor der kom ro på de senere års usikkerheder i Storbritannien og USA. Efter brexit har de europæiske lande holdt stærkt sammen og oplever en stigende opbakning til EU-projektet, og i USA lykkedes det Demokraternes Joe Biden at vippe Republikanernes Donald Trump af pinden efter fire år med store bekymringer. ”Det var for mit internationale hjerte en kæmpe lettelse og en skelsættende dag,” siger Thomas Bustrup.
Jyllands-Posten, s. 20 (16.02.2021)

Klima

Kofod: Kerry vil ”accelerere den grønne omstilling i USA voldsomt”
Præsident Joe Biden har en klimaplan til enorme 2 billioner dollar og udenrigsminister Jeppe Kofod regner med gevinst, skriver Børsen. For nylig var Jeppe Kofod vært for et digitalt møde med fhv. udenrigsminister John Kerry, der i præsident Joe Bidens nye administration er blevet USA's særlige klimaudsending. De debatterede sammen med EU-Kommissionen og de fleste af EU's udenrigsministre klimaspørgsmål. “Min oplevelse efter mødet med John Kerry er, at de oplever os som et grønt foregangsland med den nævnte kombination af private- og myndighedsinteresser, som de er meget optagede af,” siger Kofod og han kalder Kerry for “en kæmpekapacitet, der i kraft af sin overordnede placering styrker både USA's nationale og internationale indsats på klima”. I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Paradigmeskifte er et ord, der ofte løber let i pennen. Men meget skal gå galt, hvis det ikke kommer til at dække, hvad der er undervejs i klimapolitikken i USA. Republikanerne i Kongressen kan selvfølgelig med afvisninger af lovgivning og underskudsfinansierede budgetter gøre grønt til sort, når præsident Biden senere i år lancerer de første dele af sine klimaplan - den såkaldte climate and environmental justice proposal - der omfatter føderale investeringer for knap 2 billioner dollar over de kommende ti år. […] Ifølge et “faktaark” fra Udenrigsministeriet om det nylige telefonmøde med John Kerry var der mestendels tale om gode hensigter til et fornyet transatlantisk samarbejde mellem EU og USA for at “løfte det globale ambitionsniveau”. Til omverdenen sagde John Kerry 21. januar under et digitalt møde med erhvervsledere i et G20-forum, at hvis verden skal have lukket ned for udledningen af drivhusgasser i 2025, er der brug for “en altomfattende forandring af den globale økonomi”. Men Kerry har til gode at vise, hvordan man vil føre an.”
Børsen, s. 12, 13 (16.02.2021)

Ny alliance: Danmark risikerer at tabe førertrøje på biotek
Novozymes har sammen med Dansk Erhverv og andre parter indgået ny alliance på Biotek-området, hvor ønsket bl.a. er en national handlingsplan, skriver Børsen. “Hvis man ser på Kina, og hvordan de ser på biotek som en af de ting, der skal drive deres omstilling, så kommer Danmark til at ryge bagud, hvis vi ikke satser på det herhjemme,” siger Tina Sejersgård Fanø, direktør for landbrug og bioenergi hos Novozymes. Fra Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, lyder det: “Det største behov for ændringer er på EU-plan. Derfor er alliancen vigtig for os, fordi vi taler med en tungere stemme og kan påvirke lovgivningen.” Den største udfordring er at få det politiske system sporet ind på mulighederne med biotek, hvis produkter hjælper en række industrier til at blive mere grønne - som alternative proteiner til landbruget og grønt brændstof til transport.”
Børsen, s. 7 (16.02.2021)

Konkurrence

Ekspert: Mobilepay har opgivet de større butikker
Mobilepay udfaser Bluetooth-betaling i fysiske forretninger og satser på betaling via qrkoder og ifølge Lars Andreas Hansen, der er adm. direktør i virksomheden Bank Brokers og ekspert i parring af kunder og betalingsløsninger, kaster Mobilepay nu håndklædet i ringen. “Som jeg læser pressemeddelelsen, så er der i bund og grund tale om en kapitulation,” siger han. Han mener, at det er Apples betalingsløsning Apple Pay, der skubber til Mobilepays fundament. I juni 2020 indledte EU-Kommissionen behandlingen af en sag om, hvorvidt Apple må have monopol på den chip i iphones, som gør det muligt at benytte telefonen som betalingskort. Claus Bunkenborg, adm. direktør i Mobilepay, håber, at sagsbehandlingen på sigt vil betyde, at Mobilepay også kan benytte chipteknologien og lade sig indlejre direkte i kundernes smartphones. Men ifølge Lars Andreas Hansen er det også et tabt ræs. “Også det, tvivler jeg på, kan blive en god forretning for Mobilepay, for hvis vi først har vænnet os til at bruge Apple Pay med vores betalingskort, hvorfor skulle vi så gå tilbage til Mobilepay,” siger han.
Børsen, s. 2 (16.02.2021)

Skab et fælles grundlag for selskabsskatten i EU
Børsen bringer et debatindlæg af Bo Sandberg, skatteøkonom, Dansk Industri. Han skriver blandt andet: ”Aktuelt er spørgsmålet om fælles EU-bund under skattesatsen den store debat på selskabsskatteområdet. Senest har Nikolaj Villumsen (MEP) og Rune Lund (MF) fra Enhedslisten i Børsen 9. februar hævdet, at der er et ræs mod bunden, at det angiveligt skulle udhule skatteprovenuet, og at en fælles mindstesats i EU vil sætte en prop i hullet for denne skattekonkurrence. Men hvis der er ét velment råd at give - både til EU-Parlamentet og Christiansborg - så er det i stedet at fokusere de politiske kræfter på at skabe fælles regler for, hvad der overhovedet skal selskabsbeskattes i EU - en fælles EU-skattebase eller på EU-sprog kaldet cctb (common corporate tax base). […] Hvis man vil “unfair” selskabsskattekonkurrence til livs, er det ikke i skatteprocenten, man først skal tage fat. Problemet er snarere en gråzone med særfordele og forskelsbehandling. Nogle lande, der typisk fremhæves som “EU-skattely”, har på papiret høje selskabsskatteprocenter (Malta 35 pct. og Luxembourg 24,9 pct.), som ikke bliver påvirket af en eventuel bund under selskabsskattesatsen. Her ville et fælles EU-skattegrundlag til gengæld hjælpe.”
Børsen, s. 35 (16.02.2021)

Migration

Biden genopliver USA som immigrationsland
Børsen bringer en kronik af Peter Belling, cand.polit. og ekstern lektor, CBS, som blandt andet skriver: ”Præsident Biden fremhæver i sin plan “The Biden plan for securing our values as an immigrant nation”, at immigranter i generationer har styrket USA's vigtigste konkurrencemæssige fordele, innovation og iværksætteri. Præsidenten begyndte allerede fra første arbejdsdag at udstede dekreter og forberede lovgivning, der vil skabe bedre forhold for immigranter og muligheder for, at de kan opnå amerikansk statsborgerskab. […] EU har betydelige udfordringer med at fastholde befolkningstallet ifølge Europa-Kommissionen. Uden indvandring ville EU's befolkning være faldet i 2018 med en halv mio. Samtidig fortsætter andelen af befolkningen over 65 år med at stige. I 2019 var andelen 20 pct., hvilket var en stigning på 3 procentpoint siden 2009, men forsætter aldringen, vil EU i 2100 have en andel på mere end 30 pct. ifølge Eurostat. […] Hvert land må finde sin tilgang til immigration, men det starter med at erkende, at ønsker vi øget vækst og velstand i EU på den lange bane, så bliver det vanskeligt at komme uden om immigration.”
Børsen, s. 34-35 (16.02.2021)

Udenrigspolitik

Kinas status som uland må ophøre
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Til grin for egne penge. Sådan lød karakteristikken af den danske menneskerettighedsindsats i Kina fra Thomas Rohden, der er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab. Årsagen til den krasse kritik fra formanden skyldes Jyllands-Postens beskrivelse mandag af dansk ulandsbistand til Kina, der årligt løber op i 253,5 mio. kr., hvoraf 65 mio. kr. vedrører menneskerettighedsprojekter. […] Det er ingen hemmelighed, at Danmarks strategi over for Kinas systematiske krænkelse af menneskerettigheder kun har det ene formål ikke at fornærme det store rige. Eksemplerne på det hændervridende danske pandadiplomati er legio, mest eksplicit i den skandaløse Tibet-sag, hvor de danske myndigheder og ordensmagten gik langt ud over grundloven for at skåne præsident Hu Jintao for at se demonstrationer mod den kinesiske Tibet-politik under et statsbesøg i 2012 og igen under besøg på højt niveau i 2013 og 2014. Alene derfor er det absurd, at Danmark bruger så mange penge på noget, som næppe rokker afgørende ved landets brud på menneskerettigheder, mens vi på den ene side er uenige i dets politik, men på den anden side sammen med resten af EU er nølende i kritikken af landet. […] Det er sagt ofte - også på denne plads - at Kina benytter sig af dobbelte standarder, kun forstår magtens sprog og kun har en interesse: Kinas. Det betyder ikke, at Danmark ikke skal samarbejde med Kina. Men det skal foregå uden naivitet, hvilket i den konkrete sag vil sige, at landets status som uland skal ændres, og i det bredere perspektiv vil det kræve, at Danmark i langt højere grad arbejder for, at EU går sammen mod det kinesiske styres brud på menneskerettighederne og står sammen med USA i den noget hårdere kurs over for Kina, som Joe Biden har varslet at fortsætte.”
Jyllands-Posten, s. 14 (16.02.2021)

Lig af kidnappede tyrkere fundet i bjerghule
Flere aviser skriver, at der angiveligt er 13 kidnappede tyrkere, som er blevet henrettet. Fra den tyrkiske regering lyder det, at det er medlemmer af det forbudte tyrkisk-kurdiske Arbejderparti, PKK, som har henrettet 13 tyrkere i det nordlige Irak og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, langer nu ud efter USA, som i krigen mod Islamisk Stat i Syrien længe har samarbejdet med den syriskkurdisk YPG-milits, som Tyrkiet mener, er en del af den samme organisation som PKK. ”I siger, at I ikke støtter terrorister, men faktum er, at I står på deres side,” skældte Erdogan i en tv-tale med adresse til USA og han advarede mod, at alliancen mellem USA og Tyrkiet globalt og i Nato ikke kan fortsætte, hvis der ikke sker ændringer. PKK, som har bekriget den tyrkiske stat i mere end 35 år og også står på USA's og EU's terrorliste, har afvist regeringens udlægning af hændelserne og hævder i stedet, at de 13 personer omkom, da Tyrkiet bombede området.
Jyllands-Posten, s. 8; B.T., s. 9; Ekstra Bladet, s. 9 (16.02.2021)

Økonomi

EU-milliarderne er på vej. Men først til sommer
I en EU-redegørelse lyder det, inden de mange coronamilliarder sendes ud til landene, at der er lys for enden af tunnelen, skriver Politiken. Syv måneder efter det dramatiske maratontopmøde er den store genopretningspakke endelig vedtaget og det er en milepæl i EU's historie, men det er også en milepæl med forhindringer. Dengang regnede man optimistisk med, at pengene kunne komme ud at arbejde efter nytår, men nu lyder det fra diplomater i Bruxelles, at det bliver sommer, før det sker. EU-landene skal aflevere sine planer for, hvordan de vil bruge EU-pengene inden 31. marts til EU-Kommissionen. Herefter skal de godkendes, og i den periode kan landene indklage hinanden, hvis man mener, at nogen lande bruger pengene forkert. Nogle lande mener, at EU-Kommissionen er blevet for rigid, og når EU's finansministre mødes i dag, vil det blandt andet blive diskuteret: Der udover skal den økonomiske fremskrivning, der kom i sidste uge, også diskuteres.
Politiken, s. 8 (16.02.2021)

Detaljer

Publikationsdato
16. februar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark