Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 16. marts

Tophistorier

EU åbner ny sag om britisk aftalebrud
Flere aviser skriver, at for anden gang på et halvt år har EU åbnet en sag mod Storbritannien for brud på udtrædelsesaftalen. Mandag sendte EU-Kommissionen en åbningsskrivelse, hvori det fremgår, at briterne hurtigst muligt bør rette ind og følge den indgåede aftale. I sidste ende kan traktatbrudsproceduren føre til store bøder fra EU via EU-Domstolen. Politiken og Børsen skriver, at EU-Kommissionen via kommissær Maros Sefcovic også har sendt et politisk brev, hvor Sefcovic beder den britiske regering om at trække sin beslutning fra 3. marts om at udskyde implementeringen og han indbyder briterne til en dialog snarest. Ifølge EU-Kommissionen har briterne ikke meddelt EU en plan for, hvordan aftalen vil blive overholdt, men fra den britiske regering har det indtil videre lydt, at den ikke mener, at aftalen misligholdes. Fra en ledende EU-embedsmand lød det mandag, at striden handler om langt mere end den konkrete beslutning alene. “Vi har brug for gensidig tillid. Men denne type ensidige handlinger bygger ikke tillid,” sagde han ifølge Børsen. Derudover pointerede han, at man fra EU-siden “anerkender, at den britiske regering ønsker at implementere aftalerne fuldt ud. Men indtil videre er det ikke afspejlet i handling.”

Børsen skriver også at arbejdskraften mellem EU og Storbritannien ikke længere flyder frit, hvilket betyder en større og mere tidskrævende administrationsbyrde. Siemens Gamesa har lidt over 2000 medarbejdere baseret i Storbritannien og hvert år bliver mellem 100-200 personer sendt til Storbritannien i forbindelse med installation af havvindmølleparker. “Brexit betyder ikke, at vi ikke længere vil sende medarbejdere derover. Og vi vil også fortsat sende briter til Europa, men det er klart, at det er nemmest af flytte personale inden for EU's grænser. Uden for EU kræver det nogle ressourcer, der koster nogle penge, og det besværliggør hele processen omkring det,” siger Torben Bang, adm. direktør i Siemens Gamesa Danmark.

B.T. skriver, at der for første gang er kommet reelle tal på konsekvenserne af Brexit, der trådte i kraft ved årsskiftet. Ifølge Storbritanniens nationale statistikere fra ONS (Office for National Statistics) er eksporten af varer til EU faldet med 40,7 procent, svarende til 48,5 milliarder kroner og importen af varer fra EU faldet med 28,8 procent, svarende til 57 milliarder kroner. ”Brexit er som en langsom punktering frem for en pludselig eksplosion, fordi omkostningerne også langsomt akkumuleres på grund af lavere investeringer og indvandring,” siger Samuel Tombs, chef-EU-økonom ved Pantheon Macroeconomics til The Guardian. Cheføkonom ved det britiske handelskammer, Suren Thiru, kommer også med dystre udsigter: ”Det betydelige fald i Storbritanniens eksport til EU sammenlignet med ikke-EU-lande giver en ildevarslende indikation for skaderne af handlen efter Brexit,” siger han til BBC. Fra en talsmand for den britiske regering bliver problemerne dog nedtonet og han mener ikke, at det afspejler billedet af det nuværende handelsforhold mellem EU og Storbritannien. ”Mange virksomheder har tilpasset sig godt, og vores fokus er nu at give alle virksomheder, der stadig har udfordringer, den støtte, der er nødvendigt for at kunne handle effektivt med EU,” siger han.

Med overskriften ’Den gode vilje’ skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet i en analyse: ”I de fleste af livets forhold gælder det, at man skal holde øje med, hvad der står skrevet med småt i de aftaler, man indgår. Det er selvsagt vigtigt, hvad der står på papiret. Men ofte kan det være lige så vigtigt, hvad det er for en ånd, aftalen er omgærdet af. Der er brug for både bogstav og ånd, hvis en aftale skal fungere. […] Storbritannien var med i unionen i næsten fem årtier og er fortsat en vigtig partner og et vigtigt marked for både Danmark og resten af EU. Hvis brexit skal fungere i praksis og gøre mindst mulig økonomisk skade, er det afgørende, at EU og briterne får løst deres indfasningskampe og kommer videre. Ønskescenariet for eksportørerne er et konstruktivt partnerskab præget af god vilje, stabilitet og forudsigelighed, mens skrækscenariet er en permanent konfliktsituation, hvor begge parter anlægger en øje-for-øje-tilgang og forsøger at genere hinanden mest muligt. Det kan påvirke vareeksporten, men især handlen med tjenesteydelser, hvor der ikke længere er garanteret markedsadgang efter 1. januar. Her kan EU og Storbritannien genere hinanden med nye administrative barrierer og krav, hvis de vil - men i sidste ende vil begge parter tabe.”
Børsen, s. 14, 15; Politiken, s. 2; B.T., s. 11; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 8 (16.03.2021)

Prioriterede historier

Flere lande sætter omstridt AstraZeneca- vaccine på pause
Både Tyskland, Frankrig og Italien har ifølge flere aviser oplyst, at de indtil videre indstiller vaccinationer med AstraZeneca-vaccine som følge af rapporter om risiko for blodpropper. I Norge, Danmark, Østrig og Italien er der konstateret enkelte tilfælde af blodpropper hos personer, der har modtaget vaccinen, men det er endnu ikke konkluderet, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper. I øjeblikket undersøger Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) både det danske dødsfald og indberetninger fra andre lande. Torsdag holder EMA et ekstraordinært møde om Astra-Zenecas vaccine mod covid-19. Politiken skriver, at AstraZeneca selv har gravet i de indberettede bivirkninger og fundet frem til 37 blodpropper blandt de 17 millioner vaccinerede i Storbritannien og EU. Medicinalvirksomheden mener, at hvis de vaccinerede havde fulgt gennemsnittet af befolkningen, burde der have været flere hundrede blodpropper. I et skriftligt svar fra Lægemiddelstyrelsen til Politiken, lyder det, at styrelsen ikke vil svare på spørgsmål, før undersøgelserne er færdige, ”da vi ikke vil risikere at der spredes misforståelser og fejltolkninger.” Styrelsen kan heller ikke oplyse, hvornår undersøgelserne ventes færdige, men indtil videre er er brugen af AstraZenecas vaccine suspenderet i 14 dage.
Politiken, s. 8; B.T., s. 7; Berlingske, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 14 (16.03.2021)

EU-lande har lavet aftale om Sputnik V
Fra Kirill Dmitrijev, der leder Ruslands fond for direkte investeringer (RDIF), lyder det, at Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland har indgået aftaler med Rusland om at kunne producere Sputnik V-vaccinen, skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Sputnik har ikke sendt en formel ansøgning om EU-godkendelse, men den 4. marts gik Det Europæiske Lægemiddelagentur i gang med at undersøge forsøgsdata for vaccinen, hvilket potentielt kan bane vej for en godkendelse i EU. Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: ”Italiens nye premierminister, Mario Draghi, vil have produktion af den russiske Sputnik V-vaccine på italiensk jord, og i går offentliggjorde den statslige russiske investeringsfond, RDIF, at man nu har indgået aftaler med producenter i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. EU-præsident Charles Michel har tidligere advaret imod at lade sig vildlede af lande som Rusland og Kina. Belgieren har anklaget dem for at tilbyde relativt små mængder vaccine og misbruge dette til en højrystet global propagandaindsats. Kommissionsformand Ursula von der Leyen, der er under voldsomt pres på grund af EU's kaotiske vaccinestrategi, har ligeledes undret sig over, at Rusland tilbyder potentielt store mængder vaccine til andre lande og samtidig er udfordret i udrulningen af vaccine til sin egen befolkning hjemme i Rusland. […] Skal vi tage imod Putins vaccine? Kritikere har sagt, at Rusland kun er ude på at spille EU-landene ud mod hinanden, og at Moskva i disse dage gnider sig i hænderne af fryd. Status er, at nogle lande er positive, andre negative, og i Ungarn er de allerede i gang med at vaccinere med Sputnik V. […] Kan Sputnik V sundhedsfagligt godkendes af EU's institutioner, bør den hverken politiseres eller dæmoniseres. Så statsminister Mette Frederiksen (S) kan godt invitere sig på besøg hos Putin, men endnu klogere ville det være at give sin opbakning til de samme europæiske institutioners lægefaglige spor over for Sputnik V. Så vi i Europa holder fast i videnskab og saglighed - og ikke som Putin ender med at stå med et flertal i befolkningen, der ikke vil modtage kuren mod pandemien.”
Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.03.2021)

Danmark jagter vacciner med tilbud om forskning med en halv million borgere
I månedsvis har de danske sundhedsmyndigheder forsøgt at skaffe flere vacciner ved at tilbyde producenterne at bruge op til en halv million frivillige danskere i et forskningsstudie, skriver Jyllands-Posten. ”Producenten skulle i sagens natur stille vacciner til rådighed for disse forsøgspersoner, hvorved Danmark ville få flere borgere vaccineret,” oplyser Lægemiddelstyrelsen. Danmarks konkrete forslag til producenterne vil EU-Kommissionen ikke kommentere, men den understreger værdien af fællesskabet. ”Lande bør ikke engagere sig i parallelforhandlinger med de selskaber, der er omfattet af de fælles aftaler,” siger talsmand Stefan de Keersmaecker. Corona-ordfører Peder Hvelplund (EL) er utilfreds med de danske bestræbelser og kalder dem ”en form for vaccinenationalisme, som sker på bekostning af f.eks. lavindkomstlande, hvor der er et skrigende behov for vacciner”. I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenter Jesper Høberg og Martin Kaae blandt andet: ”Lægemiddelstyrelsen forsøgte i januar at få dementeret en historie om, at Danmark arbejdede på en aftale om vaccinedoser uden om EU. Men bag kulisserne har topembedsmænd i flere måneder forsøgt at indgå aftaler med fire selskaber, hvor forsøgsdata skal byttes for ekstra doser uden om EU-aftalerne. […] Danmark var kun lige begyndt at vaccinere de første danskere mod covid-19, da Lægemiddelstyrelsens daværende direktør, Thomas Senderovitz, satte sig til tasterne. Kort før middag sendte han en e-mail til to ledende medarbejdere i Pfizer: ”På Danmarks vegne vil jeg gerne undersøge muligheden for at købe et separat antal doser i en bilateral aftale med Pfizer. Dette er muligt, eftersom EU-forhandlingerne nu er afsluttet,” skrev han. […] Hans e-mail er en del af en række dokumenter, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, og som viser, hvordan de danske sundhedsmyndigheder bag kulisserne arbejdede på at skaffe flere vacciner til Danmark uden om det EU-system, som regeringen officielt har bakket op om. […] Thomas Senderovitz trådte tidligere på måneden tilbage som direktør i Lægemiddelstyrelsen, og han vil ikke deltage i et interview. I en besked fastholder han, at det aldrig har været på tale at bytte data for vacciner. Lægemiddelstyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.”
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7 (16.03.2021)

Finansielle anliggender

Vaccinebekymringer sendte renterne ned
Efter at tre store europæiske lande, Tyskland, Frankrig og Italien, suspenderede brugen af Astrazenecas covid-19 vaccine, kørte renterne mandag nedad, idet investorerne søgte tilflugt i mere sikre aktiver såsom obligationer. Samme dag offentliggjorde Den Europæiske Centralbank (ECB) sidste uges pandemiopkøbsprogram, PEPP, der blev på 14 mia. euro mod 11,9 mia. euro ugen før. På sidste uges rentemøde annoncerede chefen for centralbanken, Christine Lagarde, at ECB vil skrue markant op for opkøbene under pandemiprogrammet (PEPP) i løbet af den kommende tid. Det er dog først næste mandag, 22. marts, at de nye opkøb er med i opgørelsen.
Børsen, s. 25; Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 24 (16.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

Navalnyj kalder sit fængsel for en koncentrationslejr
I en besked sendt på Navalnyjs instagramprofil kalder den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj det fængsel, som han er indsat i, for ”en virkelig koncentrationslejr”, skriver Politiken. Han oplyser, at han bliver vækket hver time, fordi han mistænkes for at ville flygte fra fangekolonien. ”Jeg må indrømme, at det russiske fængselssystem overrasker mig. Jeg havde ikke forestillet mig, at man kunne have en virkelig koncentrationslejr kun 100 kilometer fra Moskva,” skriver Navalnyj. Giftangrebet mod systemkritikeren Navalnyj har medført, at EU og USA i en koordineret indsats har indført sanktioner mod en række højtstående embedsmænd fra Rusland.
Politiken, s. 11 (16.03.2021)

Institutionelle anliggender

Dansk enegang i EU om at hente børn hjem fra Syrien
En afstemning i Europa-Parlamentet viste, at tre danske socialdemokrater var i svimlende mindretal, da de, samt en enkelt græker, var de eneste i deres gruppe, som stemte mod en opfordring om, at EUs regeringer skal hente børn og mødre hjem fra de syriske lejre, skriver Berlingske. Afstemningen i Europa-Parlamentet får ikke umiddelbart nogen følger, da der kun er tale om en holdningstilkendegivelse fra Europa-Parlamentet, men debatten kan ses som udtryk for, at spørgsmålet har europæisk bevågenhed. Nikolai Villumsen, Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, stemte ikke overraskende for resolutionen og er dermed på linje med sit parti i Danmark. ”Det er fuldstændig afgørende, at vi lever op til vores ansvar over for de europæiske børn, og at de andre europæiske lande gør det samme. Jeg synes, det er skammeligt, at Danmark, der i årtier har gået foran, når det gjaldt menneskerettigheder, nu svigter de her danske børn. Historien vil dømme den socialdemokratiske regering hårdt,” siger han. Christel Schaldemose, Marianne Wind og Niels Fuglsang, Socialdemokratiets tre medlemmer af Europa-Parlamentet, gik imod deres gruppes linje i Bruxelles og bekendte sig i stedet til den socialdemokratiske regering, som ikke ønsker at hente børnene hjem fra Syrien. ”Den holdning, som Socialdemokratiet i Danmark har, er også den holdning, vi har. Og det er sådan, vi har stemt,” siger Christel Schaldemose.
Berlingske, s. 5 (16.03.2021)

Lufthavn og Trafikstyrelsen skal under lup i EU
Transportminister Benny Engelbrecht (S) meddelte mandag på et samråd, at sagen om løsrevne banelys, som var til fare for flysikkerheden i Københavns Lufthavn, nu bliver en sag for den øverste europæiske luftfartsmyndighed, European Union Aviation Safety Agency (EASA). ”For at vi kan være helt sikre på, at Trafikstyrelsen udfører et tilstrækkeligt grundigt og rettidigt tilsyn med luftfartssikkerheden i Københavns Lufthavn, har jeg besluttet at bede det europæiske sikkerhedsagentur, EASA, om at se på den konkrete sag,” sagde ministeren ifølge Politiken.
Politiken, s. 5 (16.03.2021)

Undersøgelse: Førstedame risikerer retssag og britisk pas
Diktatorens hustru, Asma al-Assad, er i søgelyset hos britisk politi for medansvar for krigsforbrydelser og det kan komme til at koste hende det britiske statsborgerskab, skriver Politiken. Asma al-Assad har været mål for EU-sanktioner siden 2012 og USA tillægger også hende et medansvar for krigen ved at bruge såkaldte velgørenhedsorganisationer og officielle ngo'er til at styrke familiens økonomiske og politiske magt. ”Det er vigtigt ikke kun at stille dem, der udfører de forfærdelige forbrydelser, til ansvar, men også dem, der fremmer, opmuntrer og forherliger sådanne handlinger,” lyder en erklæring fra organisationen Guernica 37, som sidste år meldte hende til britisk politi. Om Asma al-Assad vil stille op ved en retssag i London, er tvivlsomt, men hvis Interpol udsender en efterlysning på hende, ville det blive ualmindeligt svært for den syriske 'førstedame' at rejse til andre lande end dem, der støtter Assad-familiens diktatur og krigsførelse.
Politiken, s. 4 (16.03.2021)

Interne anliggender

Frederiksens alliance tages op i Udenrigspolitisk Nævn
Mette Frederiksens planer om vaccineproduktion på dansk, israelsk eller østrigsk jord har rejst så mange spørgsmål, at sagen nu bliver taget op i Det Udenrigspolitiske Nævn, skriver Børsen. “Vi er ret forundrede, for vi havde ikke indtryk af, at der skulle indgås en officiel aftale. Og for det andet er vi ret nysgerrige efter, hvad det er for en aftale,” siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen og fortsætter: ”Vi ved simpelthen ikke, hvad det er, regeringen laver aftaler om i forhold til vaccineproduktion. Det er for galt, at statsministeren og regeringen ikke inddrager Folketinget. Derfor prøver vi at trække det gule kort. Vi bliver nødt til at blive inddraget.” Over for Ritzau siger formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Martin Lidegaard (R), at han har undret sig over, at aftalen ikke blev drøftet med nævnet på forhånd. Turen er også blevet kritiseret i EU og for nylig lød det til Børsen fra EU-kommissær Thierry Breton, der har ansvaret for at skaffe flere vacciner: “Sandheden er, at langt den største kapacitet findes i Europa og USA. Punktum. Ikke i Israel. Ikke i Saudi-Arabien. Ikke engang i Rusland.”
Børsen, s. 16 (16.03.2021)

Grøn sejr i Tyskland
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Populismen tabte ved søndagens delstatsvalg. […] Winfried Kretschmann, ministerpræsident i den store tyske delstat Baden-Wirttemberg, fra De Grønne, er en slags mandlig udgave af kansler Merkel. Men hvor den seks år yngre Angela Merkel er afgående, er den 72-årige Kretschmann i høj grad en del af Tysklands politiske fremtid. Søndag tog den grønne ministerpræsident sin tredje valgsejr i træk og blev den ubestridte sejrherre ved det ene af søndagens to tyske delstatsvalg, det i Baden-Wirttemberg. En delstat, der med 11 millioner indbyggere er på størrelse med en mellemstor EU-stat. Så hans sejr var en dobbeltsejr, en sejr for den grønne klimadagsorden og en sejr for antipopulismen. […] I begge delstater var det ikke kun kansler Merkels coronatyngede CDU, der fik drøje hug, men også højrepopulisterne i Alternative fir Deutschland (AfD). Nu skal man skal vare sig for at gøre to delstatsvalg til retningsgivende for resten af et Tyskland, der i år står over for flere andre delstatsvalg, inden det ved efterårets parlamentsvalg afslutter Merkel-æraen. Men ikke desto mindre: De to valg rummer nogle løfterige tendenser, der peger EU's vigtigste nation mod en ny politisk fremtid med De Grønne i en ny hovedrolle - i den ene eller den anden koalition. Og måske endda med en grøn kansler eller forbundspræsident inden for rækkevidde.”
Politiken, s. 1 (16.03.2021)

Grøn-rød regering i Tyskland rykket nærmere
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Die Grüne og Bundeskanzleramt i én og samme sætning er rykket tættere på efter søndagens to tyske delstatsvalg. De tre partier med førstefødselsretten til at danne tysk regering, CDU/CSU og SPD, kan for første gang i efterkrigstiden stå i den situation, at deres spidskandidat ikke rykker ind i regeringschefens officielle kontor efter valget til Bundestag 27. september. […] I et Tyskland, hvor store politiske beslutninger typisk tages i konsensus, er det uvist, om selv en regering ledet af Die Grüne vil betyde markante forandringer. I forhold til EU-og udenrigspolitikken sikkert ikke, mens man indenrigspolitisk kan se til bystaten Berlin, ledet af netop en grøn-rød-rød koalition, hvad der ligger i kortene for forbundsstaten. […] En måling fra ZDF Politikbarometer viser, at mens Söder ifølge 53 pct. af svarere er en passende forbundskansler, så får Laschet kun støtte fra 23 pct. af vælgerne. Vælger den ekstraordinært populære ministerpræsident i Baden-Württemberg Winfried Kretschmann med 32,4 pct. af stemmerne at droppe CDU fra sin regering og fortsætte sammen SPD og FDP, kan det være et tegn på en landspolitisk omvæltning. Så bliver Baden-Württemberg med hovedsæder for bl.a. Porsche og Daimler modellen for Tysklands næste regering.”
Børsen, s. 17 (16.03.2021)

Valg i Holland: Mark Rutte ventes genvalgt trods børnepengeskandale og elendig coronahåndtering
Til trods for en række opsigtsvækkende skandaler ventes premierminister Mark Rutte at blive genvalgt onsdag, skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. I meningsmålingerne er tendensen klar: Premierminister Mark Ruttes parti, det liberale Folkeparti for Frihed og Demokrati, står til fremgang ved valget. Det hollandske valg er set med danske og europæiske øjne særlig interessant, fordi det er det første store valg, som afvikles, efter at coronavirussen har skubbet alle andre politiske dagsordener væk. ”Det her coronatæppe har været lagt hen over hele valget. Der er ikke et eneste parti, som har fundet et emne, eller en leder, som har kunnet trænge igennem det tæppe. Og det er altså, selvom vi har en regering, der gik af på grund af børnepengeskandalen, et boligmarked, som er kammet over, og en klimapolitik med masser af problemer,” siger Claes de Vreese, professor ved universitetet i Amsterdam med speciale i hollandsk politik ifølge Berlingske.
Berlingske, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.03.2021)

Migration

Engang var de tyrkernes brødre og søstre. I dag er de syriske flygtninge ikke længere velkomne
Et årti efter den syriske borgerkrigs udbrud er Tyrkiets oprindelige gæstfrihed over for de millioner af flygtninge fra nabolandet kølnet betydeligt, skriver Information. Opinionsundersøgelser viser, at tilbage i 2016 havde 72 procent af tyrkerne det fortsat fint med det store antal syriske flygtninge i landet, men i december 2020 svarede hele 86 procent, at det er på tide, at sende syrerne retur. Syrerne vil ikke tage hjem, men på grund af flygtningeaftalen, som EU og Tyrkiet indgik i marts 2016, har de yderst svært ved at tage mod vest og mod Europa. ”Desværre gjorde aftalen syrerne til et politisk værktøj, der fra tyrkisk side blev brugt til at presse Europa, mens man fra europæisk side har gjort forholdene for flygtninge så ringe som muligt i et forsøg på at afskrække dem fra overhovedet at forlade Tyrkiet og tage til Europa,” siger Omar Kadkoy, migrationsforsker ved tænketanken TEPAV i Ankara. Flere gange har præsident Erdogan truet med at ”åbne porten” og lade ”millioner” af flygtninge og migranter tage mod Grækenland og Europa. Sidste år gik EU dog med til at give Tyrkiet yderligere fem milliarder kroner i finansiel støtte. Planen var, at syriske flygtninge, som ankom illegalt til Grækenland, skulle afvises og sendes retur til Tyrkiet - og for hver syrer sendt retur skulle EU-lande tage imod en legal syrisk flygtning direkte fra Tyrkiet. Systemet har dog aldrig fungeret som planlagt, og ganske få er blevet sendt retur fra Grækenland til Tyrkiet. Migrationsekspert Deniz Sert mener dog, at der alligevel er en positiv effekt ved EU-Tyrkiet flygtningeaftalen: ”Pengene,” siger hun, for de mange milliarder, som EU har sendt til Tyrkiet har i stor stil været med til at finansiere humanitære- og integrationsprojekter og er en afgørende årsag til, at de syriske flygtninge i Tyrkiet har adgang til sundhedspleje og skolegang.
Information, s. 10-11 (16.03.2021)

Sundhed

Tredje bølge ruller hen over Sydeuropa
Mens det meste af Italien er lukket ned, må hospitaler i Paris-området sende alvorligt syge patienter til andre dele af landet, skriver Berlingske. ”I løbet af den seneste uge er antallet af nye smittede steget med 15 procent i forhold til den forrige - fra 130.000 til 150.000. Det er tal, som tvinger os til at udvise yderste forsigtighed,” sagde premierminister Mario Draghi fredag, da han besøgte et enormt vaccinationscenter oprettet nær Roms Fiumicino-lufthavn. I Frankrig er situationen knap så akut, men er i en vis forstand mindst lige så bekymrende, da presset begynder at kunne mærkes på hospitalerne efter adskillige uger med stigende smittetal. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holder foreløbig fast i sin politik om at se tiden an, men over for Le Figaro erkender en af præsidentens rådgivere, at spørgsmålet er, hvor længe de kan blive ved med at holde til presset.
Berlingske, s. 8 (16.03.2021)

Udenrigspolitik

Kina holder øje med Jeppe Kofod
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Lene Winther. Hun skriver blandt andet: ”Det er nærmest blevet rituelt. Når udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ytrer sig kritisk om det kinesiske jerngreb om Hongkong, svarer Kinas ambassade igen. Senest tikkede advarslen ind i fredags klokken 20.16 på Twitter, og budskabet stod klart mellem linjerne: Blandt dig uden om Hongkong. Det markerer tydeligt det nye pres, der er kommet det seneste år på Danmarks tidligere historisk tætte forhold til Kina. Denne gang kom den kinesiske advarsel, efter at Jeppe Kofod samme morgen havde været ude med en skarp kritik af en ny valgreform, som det kinesiske parlament, Den Nationale Folkekongres, netop havde stemt igennem. Den fjerner reelt den sidste rest af demokrati i Hongkongs lokale parlament. […] Også på Kinas øvrige ambassader rundt omkring i verden går talsmænd nu hyppigt i rette med journalister, medier, politikere og embedsmænd, som skal blande sig uden om Kinas indre anliggender og stoppe med at ”sværte Kina til”, som der står i en udtalelse hos Kinas ambassade i Storbritannien efter et kritisk BBC-program. […] Meget tyder på, at Kina ikke har nogen interesse i at blæse sagen op og lægge sig ud med Danmark og resten af EU. Men de hyppige advarsler fra ambassaden viser, at der bliver holdt nøje øje med alt, hvad Jeppe Kofod siger og gør om Hongkong. Og han er ude på en stadig sværere balancegang, når det gælder om at holde fast i idealet som værdikriger og spytte Kina-kritiske tweets ud, samtidig med at hans ministerium på de indre linjer forsøger at løse den sprængfarlige Ted Hui-sag.”
Berlingske, s. 13 (16.03.2021)

Økonomi

Milliarder brugt på mennesker
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Vi er vidner til økonomisk verdenshistorie i disse dage. Den amerikanske kongres' vedtagelse af præsident Joe Bidens finansielle hjælpepakke til sit land er et spark til USA's økonomi af hidtil uset kraft. […] Men pakken er en håndsrækning ikke bare til USA's husholdninger og virksomheder. De afledte effekter vil ruske liv også i Europas økonomier, der er endnu mere underdrejede end den amerikanske - samtidig med at befolkningerne i EU er deprimerende længere væk fra at være færdigvaccinerede end USA's indbyggere, et faktum, der er altafgørende for, hvornår der igen kan komme gang i de økonomiske kredsløb. […] Udsigten til en langvarig corona-udløst lavkonjunktur er så politisk ubærlig og har så dystre sociale og psykologiske perspektiver for millioner og atter millioner af mennesker, at det er politisk ansvarlighed af højeste karat at afbøde skaderne, selvom hjælpen på lidt længere sigt kan bære kimen til en ny krise. […] På længere sigt er der altid en risiko ved at handle, også i makroøkonomiske sager. Men risikoen her og nu ved ikke at gøre noget kan være endnu større. Joe Biden har vist, at han ikke tøver.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (16.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
16. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark