Tirsdag den 17. april

Tophistorier

Putin er trængt op i et hjørne af et Vesten uden lederskab
Flere dagblade skriver i dag om EU's og USA's forhold til Rusland. I en analyse i Kristeligt Dagblad skrives der, at USA sætter Rusland under pres med den mest aggressive ruslandspolitik i årtier – og det uden at konsultere EU som institution. ”Konflikten med Rusland er eskaleret de seneste uger under amerikansk lederskab på trods af - eller måske på grund af - præsident Donald Trumps mange interne ruslandssager. Kompleksiteten i konflikten er øget, og med de seneste amerikanske sanktioner nærmer vi os en decideret økonomisk krigsførelse mod Rusland. Ingen af delene får den russiske regering i Kreml til at ændre adfærd eller tage initiativ til deeskalering. For EU var det i sin tid væsentligt, at sanktionspolitikken gik på to ben og også indebar dialog med Rusland - det sidste spor er man af en række grunde ikke kommet i gang med. En deeskalering af konflikten med Rusland vil kræve et vestligt lederskab og forudsætte dialog. I øjeblikket er det svært at se, hvor det lederskab skal komme fra,” skrives der.I en analyse i Berlingske skrives der også om USA's sanktioner overfor Rusland: ”De seneste amerikanske sanktioner har ramt dér, hvor det begynder at gøre rigtigt ondt på den russiske økonomi. I går varslede den amerikanske regering nye indgreb mod russiske banker og virksomheder inden for våbenindustrien. Formålet er at straffe Kreml for landets politiske og militære støtte til syriske regeringstyrker, der anklages for nye angreb med giftgas i civile områder.”Weekendens missilangreb har ført til intern kritik i Frankrig, Tyskland og særligt Storbritannien. Men på regeringsniveau virker EU-lederne enige. Det skriver Information. Julien Barnes-Dacey, som er britisk mellemøstekspert ved den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR), siger: ”Selv om der vil være protester, er der generelt enighed om at give et klart svar på brugen af kemiske våben.” Julien Barnes-Dacey ser en bred opbakning blandt EU's medlemslande. Hun siger: ”Angrebet er nok formelt i strid med FN-pagten. Men der var tale om et meget begrænset indgreb rettet mod kemiske anlæg og med relativt få skader - og dermed formentlig også med en meget begrænset strategisk effekt.” Den udlægning bakkes op af, at for eksempel den spanske udenrigsminister Alfonso Dastis, EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg samstemmende betegnede missilangrebene som ”legitime” og ”rimelige” svar på brugen af giftgas, mens EU-Rådets formand Donald Tusk på Twitter understregede, at ”EU vil stå sammen med vores allierede på retfærdighedens side.”I en kronik i Berlingske skriver Anders Fogh Rasmussen, at prisen for at gribe ind i Syrien kan være højere end prisen for krigen. ”Den internationale koalition foretog et berettiget og nødvendigt angreb. At bruge kemiske våben er en så alvorlig krigsforbrydelse, at det selvfølgelig må få alvorlige konsekvenser for de skyldige. Angrebet sendte et meget klart signal til ikke blot Assad, men også hans støtter i Rusland og Iran om, at de har krydset en rød linje, og at verdens demokratier vil reagere håndfast, hvis det sker igen[…] Der er behov for en helt anderledes gennemtænkt og offensiv strategi fra USA, Frankrig, Storbritannien og deres allierede i NATO og EU, hvis den tragiske udvikling skal vendes,” skriver Fogh Rasmussen.Berlingske og BT skriver, at de europæiske udenrigsministre mandag mødtes i Luxembourg for blandt andet at diskutere situationen i Syrien og forholdet til Rusland. Forud for mødet lød meldingen fra den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), at Danmark er klar til at se på om, om tiden er til indføre flere sanktioner mod Rusland. Berlingske skriver yderligere, at den tyske socialdemokratiske udenrigsminister Heiko Maas i et TV-interview til ZDF og ARD, beskylder Rusland for at stå bag et omfattende cyberangreb, der sidste år infiltrerede computere i både Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. På et pressemøde sammen med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, sagde Heiko Maas: ”Vi bliver nødt til at øge presset på Rusland, så russerne ændrer deres attitude.”
Berlingske, s. 12, 15, 28-29; Kristeligt Dagblad, s. 5; BT, s. 5; Information, s. 8-9 (17.04.2018)

Prioritede historier

EU's dårlige tabere vil tage hævn over Ungarn
Både Altinget og Berlingske bringer i dag debatindlæg og kommentarer om Ungarn. I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet (DF): ”Valget i Ungarn var en stor skuffelse - dog ikke for det store flertal af ungarerne, ikke for europæerne, men for den samlede hær af kommissærer, NGO'er, journalister, aktivister samt EU-partierne. Og ikke mindst Radikale Venstre.[…]Hvis et kvalificeret flertal i EU-landene straffer Ungarn, vil de også være nødt til at straffe Polen, Slovakiet og Tjekkiet. Alle tre lande har nemlig undsagt Bruxelles' og Berlins planer om at påtage sig byrden af en folkevandring, de ikke selv er skyld i. Ja, i Tjekkiet sagde 75 procent i en meningsmåling i december 2017 nej til EU's kvoter. I samme meningsmåling sagde henholdsvis 81 og 82 procent i Tjekkiet og Slovakiet og 74 procent i Polen nej til at modtage asylansøgere - heller ikke såkaldte krigsflygtninge - fra muslimske lande.”Bertel Haarder, MF (V) og forhenværende minister, skriver i en ”Læserne mener” i Berlingske, en kommentar til Eva Selsing. ”Eva Selsing foretrækker Ungarns Orbán, ”der ikke er Bruxelles-godkendt”, frem for Merkel og EU's ”skindemokrati”, der overholder Grundloven og menneskerettighederne, men træder på flertallet.For hende betyder demokrati, at flertallet kan skalte og valte med mindretallet og den enkelte. (Berlingske mandag 16/4.) Mendermed godkender hun jo enhver diktator, der gennem mediekontrol kan manipulere med borgerne,” skriver Haarder.I en kommentar i Berlingske skriver dansk-ungarer og civiløkonom Daniel Fabricius et modsvar til Uffe Ellemann-Jensen, der i avisen udtrykte bekymring overfor demokratiets tilstand i Ungarn. ”Som den tyske indenrigsminister vil jeg gerne sige, at EU bør stoppe med at være nedladende og bedrevidende over for blandt andet Ungarn. Det er ikke kun EU, der skal stoppe med det. […] I Danmark betyder liberalt demokrati noget strukturelt, altså at landet har henholdsvis valg, valg med konkurrence og en retsstat. Det har Ungarn. Ungarn er strukturelt et liberalt demokrati,” skriver Fabricius.
Altinget; Berlingske, s. 27, 31 (17.04.2018)

Det digitale indre marked

Det digitale indre marked får konsekvenser for offentlig forvaltning
I et debatindlæg på Altinget skriver Pia Færch, kontorchef i KL's kontor for Digitalisering og Borgerbetjening, om det digitale indre marked. ”EUhar præsenteret en række fokusområder for udvikling af den digitale forvaltning. Det drejer sig om principper som at sætte borgeren i centrum for den offentlige service, at tage udgangspunkt i, at services skal være digitale, at informationer så vidt muligt kun skal afleveres til en offentlig myndighed én gang, at systemer skal kunne arbejde sammen for at skabe sammenhæng på tværs, og at der i fællesskab skal arbejdes for udvikling af digitale kompetencer, cybersecurity og informationssikkerhed.[...] Danmark er et foregangsland på digitalisering af den offentlige sektor, og meget af det, vi møder i EU, kender vi godt i forvejen. Men alligevel skal vi regne med, at det digitale indre marked får konsekvenser for den offentlige forvaltning,” skriver Færch. I et andet debatindlæg på Altinget skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, Bente Sorgenfrey, formand i FTF og Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri, og også om digitalisering. “Når det gælder brug af big data i EU, ligger danske virksomheder således bag konkurrenterne, blandt andet Holland, Belgien og Tyskland, på en delt niendeplads sammen med virksomhederne fra Litauen. [...] DI, FTF og Danske Regioner arbejder for, at danske virksomheder og deres medarbejdere bliver europæiske digitale frontløbere - også på den avancerede digitaliseirng,” skriver Lose, Sorgenfrey og Frelle-Petersen.
Altinget (17.04.2018)

Finansielle anliggender

USA's børn hænger på den finanspolitiske regning
I en kommentar i Børsen skriver Ulrik Bie, økonomisk kommentator: ”Der er sagt mange grimme ting om euroområdets finanspolitiske regelsæt i årenes løb - især i det sydlige Europa. Indtil Macron blev præsident, har Frankrig mere eller mindre konsekvent brudt reglerne. Italienske politikere kan ikke blive enige om meget. Dog er de enige om det tåbelige i EU's krav om fortsatte budgetforbedringer. Det ændrer ikke på, at fortsat stramme regler er forudsætningen for en større finanspolitisk koordinering i euroområdet. Man behøver ikke lede længe efter eksempler på, hvad manglende finanspolitisk disciplin fører til. Både USA og Storbritannien har store offentlige underskud og en gæld, der nærmer sig 100 procent af bruttonationalproduktet.”
Børsen, s. 4 (17.04.2018)

Immigration

Tysk flygtningepolitik får syrere til at rejse tilbage til Tyrkiet
Der er igen flygtninge på Balkan-ruten mellem Tyrkiet og Vesteuropa, men nu rejser de den modsatte vej. Det er syrere, der ikke kan få deres familier fra Tyrkiet til Tyskland, der rejser tilbage. Det skriver Kristeligt Dagblad. Flere tusinde syriske flygtninge er begyndt at forlade Tyskland for at komme tilbage til Tyrkiet, selvom de har ret til at blive, fremgår det af en dokumentarfilm, som blev vist på tv-stationen ARD i sidste uge.Der er tale om flygtninge, som har begrænset opholdstilladelse i Tyskland, og som derfor ikke har ret til familiesammenføring. Den tyske regering med den kristeligt demokratiske forbundskansler, Angela Merkel, i spidsen har suspenderet muligheden for familiesammenføring frem til august, hvorefter antallet vil blive indsnævret til 1000 mennesker om måneden.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (17.04.2018)

Institutionelle anliggender

Alternativet vil være en del af noget større på EU-plan
I et interview på Altinget fortæller Alternativets EU-ordfører Rasmus Nordqvist om, hvorfor Alternativet forbereder en fælles valgkamp til Europa-Parlamentet med partier i lande som Polen, Portugal og Frankrig. I praksis lægger Alternativet og dets europæiske venner op til at føre en europæisk valgkamp med et fælles manifest - sådan som det også var tanken med de såkaldte transnationale lister til EU-parlamentsvalget, som blandt andre den franske præsident, Emmanuel Macron, har talt helhjertet for. Ideen om, at en række kandidater ville stille op i alle EU-lande, er dog siden blevet parkeret, da der ikke var opbakning fra hverken EU-Parlamentet selv eller et flertal af EU-landene.
Altinget (17.04.2018)

Brexit kan ramme EU's adgang til medicin
Børsen skriver, atopfordringen og advarslen fra brancheorganisationen Lægemiddelindustriforeningen (Lif), der repræsenterer medicinalselskaber fra både Danmark og udlandet, herunder Storbritannien, lyder, atbriterne skal tilbydes medlemskab af Det Europæiske Lægemiddelagentur efter Brexit, ellers kan Storbritanniens exit fra EU tvinge medicinalselskaber til enorme nye investeringer, forringe overvågningen af bivirkninger og i værste fald ramme tilgængeligheden af medicin i EU. Den britiske premierminister Theresa May har bedt om britisk medlemskab af de tre agenturer for luftfart, kemikalier og lægemidler og erklæret sig parat til både at betale for medlemskab og at følge EU's lovgivning på disse områder. Men EU's chefforhandler, Michel Barnier, har afvist, at et land kan være medlem af agenturerne uden at være underlagt EU-Domstolen. Derfor vil EU formentlig kun tilbyde medlemskab, hvis briterne fundamentalt ændrer deres forhandlingsposition. Børsen forklarer yderligere i fem spørgsmål, hvordan Brexit rammer medicinalindustrien.
Børsen, s. 20 (17.04.2018)

EU anviser ny vej for kunstig intelligens
I en kronik i Børsen skriver Jørn Jacobsen, administrerende direktør, SAP Danmark, om kunstig intelligens. ”Demokratiskbæredygtighed, digitale virksomheder og menneskevenlig teknologi bør være Europas alternativ til Kinas og USA's verdensherredømme i kunstig intelligens. Kunstig intelligens (AI) kommer til at ændre vores samfund gennem innovation, produktivitet og økonomisk vækst.[…] Kina viser vækstrater inden for AI, som ligger klart over både Europa og USA. […] Alt i alt er der en række gode grunde til at fremme et europæisk alternativ. Europa har i global sammenhæng ikke fostret tech-giganter som USA's og Kinas. EU har til gengæld markeret sig med indsatsen for at regulere de nye globale giganter med Margrethe Vestager i en fremskudt rolle, og EU er gået forrest med forordningen om beskyttelse af persondata. Kombinationen af handelspolitisk incitament og voksende bekymring for internettets betydning kan motivere til en tredje vej inden for AI,” skriver Jacobsen.
Børsen, s. 4 (17.04.2018)

Klima

Kan en russisk gasledning bruges politisk?
Jens D. Mueller, talsmand for Nord Stream 2, der er ejet af det russiske selskab Gazprom, siger: ”Nord Stream 2 kan aldrig blive brugt som et politisk våben mod noget land. Tværtimod vil Rusland om meget få år være det eneste land, der er afhængigt at russisk gas." Det skriver Altinget. Nord Stream 2 har sat Danmark i en svær diplomatisk situation, da flere aktører, herunder USA, har kritiseret projektet for at give efter for russisk indflydelse på det europæiske gasmarked, i en tid hvor man forsøger at ramme landet med økonomiske sanktioner. Men ifølge Jens D. Mueller er det slet ikke en mulighed, at Rusland skal kunne bruge gasledningen politisk, selvom den vil blive ejet af det russiske selskab Gazprom.
Altinget (17.04.2018)

Regeringen får kritik for uklar grøn position
I denne uge skal et centralt EU-mål for den grønne omstilling forhandles på et møde i Bulgarien. Det skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen har foreslået, at 27 procent af energien i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder som vind og sol, hvilket ministerrådet tilsluttede sig i december. Europa-Parlamentet kræver derimod 35 procent. For at komme videre i forhandlingerne har EU's formandsland, Bulgarien, bedt ministrene møde op i denne uge med klare svar på, hvad de mener vil være et tilstrækkeligt VE-mål.
Jyllands-Posten, s. 10 (17.04.2018)

Landbrug

Danmark får støtte til plan mod svinepest
EU-landene bakker op om et dansk forslag til en ny handlingsplan for at få udryddet afrikansk svinepest, der truer eksport af svinekød for milliarder. Det sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i går under EU's landbrugsministermøde i Luxembourg. Det skriver Altinget og MetroXpress. Esben Lunde Larsen vil også have nedsat en international ekspertgruppe, der skal komme med forslag til EU's indsats.
Altinget; MetroXpress, s. 10 (17.04.2018)

Udvidelse

EU og Tyrkiet kæmper for at holde en halvdød drøm i live
I dag ventes en EU-rapport om det tyrkiske demokrati, som kan gøre det pinligt tydeligt, at Tyrkiet er langt fra et medlemskab af unionen. Det skriver Politiken. Rapporten kortlægger landets forberedelser på at blive medlem af unionen. Det sker efter kriterier som demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder. Jakob Lindgaard, der er professor i tyrkisk politik ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), mener, at EU har grund til at holde et vågent øje med udviklingen i den tyrkisk-russiske flirt. Lindgaard siger: ”2019 skal være russisk kulturår i Tyrkiet og tyrkisk kulturår i Rusland. Det er i Europas interesse, at Erdogan ikke tipper helt ind mod Rusland.” EU har brug for, at den tyrkiske opmærksomhed er rettet mod unionen. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har nu i to år ageret dørmand til Europa for de flygtninge, de europæiske ledere nødig vil byde indenfor. Og den aftale skal gerne holdes i live. Derfor falder EU-Kommissionens rapport ubelejligt.
Politiken, s. 7 (17.04.2018)