Tirsdag den 17. januar

EU i dagens aviser

17. januar 2017

Tirsdagens tophistorier

Institutionelle anliggender: Hårdt brexit kan sætte turbo på skattekapløb i EU

Storbritanniens premierminister Theresa May holder i dag en længe ventet tale om brexit, og det forventes, at hun vil komme med konkrete bud på briternes fremtidige tilhørsforhold til EU, skriver Kristeligt Dagblad. Meget tyder på, at May vil føre Storbritannien helt ud af EU's indre marked, men seniorforsker Dr. Simon Usherwood fra University of Surrey tvivler dog på, at det skal tages så bogstaveligt. Information skriver, at brexit-tilhængeren og medlem af det britiske parlament for De Konservative, Andrew Rosindell, mener, at EU er et forældet system, og han tvivler på, at det vil fortsætte med at eksistere. Børsen skriver, at briterne med meldingen om et såkaldt "hårdt" brexit kan sætte gang i et kapløb om selskabsskatten, hvor Storbritannien vil føre an i massive lettelser. Det sker, efter den britiske finansminister Phillip Hammond har udtalt, at forhandlingerne med EU om brexit kan føre til, at briterne må ændre landets økonomiske model, hvis man ikke får adgang til EU's indre marked. I en analyse skriver Børsen videre, at Storbritannien dermed har trukket sit stærkeste kort i skilsmissduellen med EU. Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen siger til Børsen, at det står alle lande frit for at sænke selskabsskatten. "Men det er jo også en del af et retorisk spil, hvor man selvfølgelig skal spille hardball den ene vej for at få så god en aftale den anden vej. Og det er vel fair nok." siger Samuelsen. Forud for Mays tale i dag er det britiske pund faldet, skriver Børsen, der andetsteds i avisen ligeledes skriver, at brexit-processen, der skulle begynde senest i slutningen af marts, kan blive forsinket, hvis den britiske Supreme Court afgør, at det britiske parlament skal have indflydelse på regeringens forhandlingsmandat. Børsen opfordrer i sin ledende artikel den danske regering til at sætte hårdt mod hårdt og gå i direkte konkurrence for at sikre investeringer og undgå tab af arbejdspladser.

Kilder: Børsen, s. 2, 14 (to artikler), s. 15, s. 16 (tre artikler), s. 17 og 28; Ekstra Bladet, s. 2; Information, s. 1 og 10; Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: EU-lande varsler stærkere sammenhold efter kritik fra Trump

Den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump har i et interview med engelske The Times og tyske Bild udtalt kritik af både EU og Tysklands kansler Angela Merkel, der ifølge Trump begik en "meget katastrofal fejl" ved at åbne grænserne for flygtninge, ligesom Nato er "forældet", og Storbritanniens exit fra EU bliver "fantastisk", skriver Kristeligt Dagblad. Jyllands-Posten skriver, at Trump også mener, at EU vil falde yderligere fra hinanden. Merkel har ikke svaret direkte på kritikken fra Trump, men udtaler, at europæerne "har deres egen skæbne i hænderne", skriver Berlingske. Mere direkte er Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier. "Det er bekymrende, at den kommende amerikanske præsident kalder NATO for forældet, men den kommende amerikanske forsvarsminister lagde en anden linje for få dage siden, så nu må vi se, hvilken politik der følger. Det transatlantiske samarbejde er Vestens fundament, og det må vi arbejde for. Det er vigtigt, at vi står sammen i Europa." siger han ifølge Berlingske. Også Frankrigs udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, mener, at det bedste svar er "europæisk sammenhold", og at i "spørgsmålet om Brexit er den bedste måde at forsvare Europa på også at forblive forenet". Også EU’s udenrigschef Federica Mogherini mener, at EU vil holde 100% sikkert sammen, skriver Metroxpress. BT skriver, at gruppeformand Peter Skaarup (DF) mener, at Trump har et noget mere realistisk syn på migrationskrisen i EU end præsident Obama. Stine Bosse, landsformand i Europabevægelsen, skriver i BT, at Trump kan ødelægge EU's sammenhold, mens Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen ifølge Ekstra Bladet ligger mere på linje med sin franske kollega. Samuelsen siger således, at Europa må afvente og se, hvilken politik Donald Trump rent faktisk kommer til at føre, når han indtager Det Hvide Hus i Washington. Jyllands-Posten skriver i en analyse, at Trump med sin ageren gør op med den eksisterende verdensorden.

Kilder: Berlingske, s. 6; BT, s. 12 og 13; Ekstra Bladet, s. 21; Jyllands-Posten, s. 1 og 13; Kristeligt Dagblad, s. 4; Metroxpress, s. 2

Andre historier

Arbejdsmarkedspolitik: DF vil danne fælles front mod udenlandsk arbejdskraft

Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører for DF, Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for DF, Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for DF og Martin Henriksen, udlændinge-og integrationsordfører for DF, skriver i en kronik i Berlingske, at der er sket en fordobling i antallet af personer fra østeuropæiske EU-lande, som har arbejdet i Danmark siden 2011. Det, mener de, er et problem for den danske økonomi og danske ledige. Pga. EU-regler må Danmark nemlig sende danske velfærdsydelser ud af landet. Udbredelsen af danske velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande skal begrænses, så EU ikke bliver en social union, skriver de. EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, ligeledes DF, skriver i et debatindlæg i Politiken, at Østrig vil bede EU om lov til at give østrigske borgere fortrinsret til stillinger. Den østrigske kansler, Christian Kern, tror således, at de øst- og sydeuropæiske lande eksporterer deres arbejdsløse til andre dele af Europa, og det er Berth enig i. Han mener også, at det er et problem, at der er rekordmange østeuropæere, der arbejder i Danmark. Han synes derfor, at arbejdskraftens frie bevægelighed er problematisk, og derfor opfordrer han statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at støtte Østrig.

Kilder: Berlingske, s. 14 og 28; Politiken, Kultur, s. 6

Beskatning: Mette Frederiksens finansskat vil skade danske lønmodtagere

Berlingske skriver, at Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos Cepos, mener, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksens forslag om at tilslutte sig en EU-finansskat, som nogle EU-medlemslande har fået EU-kommissionen til at fremsætte, vil medføre mindre vækst i Danmark, og at byrden vil blive pålagt danske lønmodtagere.

Kilde: Berlingske, Business, s. 16

Grundlæggende rettigheder: EU har ingen lister over nogen der skal sortlistes, siger EU-diplomat

Dansk Folkeparti kritiserer EU-diplomater for at påtage sig rollen som tankepoliti med totalitære undertoner, når de modarbejder russisk propaganda gennem "sorte registre", skriver Berlingske. Talskvinde for EU's udenrigstjeneste Maja Kocijancic afviser over for Berlingske, at taskforcen, der har 11 medarbejdere, på nogen måde sortlister eller registrerer personer. Hun udtaler, at taskforcen ikke fortæller folk, hvad de skal gøre eller ikke gøre, tro på eller læse. Opgaven er at fremme bevidstheden om forvrængede narrativer, overdrivelser og ukorrekt information, der bruges af Kreml, lyder det.

Kilde: Berlingske, s. 10

Handel: Danske fonde investerer milliarder i Vestbredsfirmaer

Danske pensionskasser, investeringsfonde og storkommuner har økonomiske interesser for mere end tre milliarder kroner i byggeri eller drift af de illegale israelske bosættelser på Vestbredden og i den palæstinensiske del af Jerusalem, skriver Information. Bosættelserne betragtes af FN, EU og USA, som den største forhindring for fred mellem Israel og palæstinenserne. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener, at EU må på banen. "Det ville være et meget vigtigt signal til Israel, hvis EU fx. kunne blive enige om at forbyde samhandel med den håndfuld israelske firmaer, der henter hovedparten af deres indtægt i de besatte områder," siger Lidegaard.

Kilde: Information, s. 11

Institutionelle anliggender: EU kan blive ændret til det bedre
I EU-debatten mellem Pernille Skipper (EL) og Holger K. Nielsen (SF) har begge på sin vis ret, skriver Jens-Peter Bonde, redaktør for euabc.dk og tidligere medlem af EU-Parlamentet, i Information. EU's traktater og rammer er lavet for at svække folkestyret i medlemslandene for til gengæld at gavne et fælles liberalt marked. Rammerne kan dog også flyttes af folkelige bevægelser, energiske ministre og folkevalgte i medlemslandene og EU-Parlamentet, og selv traktaterne kan ændres, hvis presset er tilstrækkeligt, lyder det. Bonde mener, at EU skal vise mere rettidig omhu og skabe resultater i stedet for at holde krisemøder. Der er snart valg i mange dele af Europa, og det kan være sidste udkald, hvis EU skal bevares, mener han.
Kilde: Information, s. 1 og 16

Institutionelle anliggender: Morten Løkkegaard valgt til liberal toppost i EU

Flere medier skriver, at europaparlamentarikeren Morten Løkkegaard (V) er blevet valgt som næstformand i den liberale Alde-gruppe i EU-Parlamentet. Med posten træder Løkkegaard dermed ifølge Kristeligt Dagblad ind i Alde-gruppens daglige ledelse. Ifølge Berlingske er Løkkegaard valgt frem til valget til EU-Parlamentet i 2019. "Jeg er selvfølgelig glad og stolt over, at det er lykkedes at blive næstformand. Alde i EU-Parlamentet trænger til nyt blod i sin ledelse," siger Morten Løkkegaard ifølge Ekstra Bladet. Jyllands-Posten skriver, at Løkkegaard samtidig opgiver sin post som næstformand i parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg. Løkkegaard opnåede ifølge Børsen ikke genvalg til EU-Parlamentet i 2014, men overtog posten, da Ulla Tørnæs (V) blev uddannelses- og forskningsminister i i februar sidste år. Ifølge Metroxpress siger Løkkegaard, at Alde-gruppen er enig om, at der skal findes europæiske løsninger på grænseoverskridende problemer.

Kilder: Berlingske, s. 9; BT, s. 5; Børsen, s. 16; Ekstra Bladet, s. 8; Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 2

Institutionelle anliggender: Sammenbrud for nordirsk selvstyre kommer på tværs af britisk Brexit-proces

Mandag kulminerede en alvorlig politisk krise i Nordirlands selvstyre med en total nedsmeltning af magtdelingen mellem britiske unionister i DUP og irske nationalister i Sinn Féin, skriver Berlingske. Selvstyret står nu uden regering, efter at viceførsteministeren har trukket sig fra sin post og partiet Sinn Féin har afvist at udpege en ny. Denne politiske krise kommer på et uheldigt tidspunkt for den britiske regering, da premierminister Theresa May tirsdag skal udstikke linjerne for Storbritanniens forbindelse til EU i fremtiden. Nordirlands krise kan få konsekvenser for tidsplanen for udmeldelsesforhandlingerne.

Kilde: Berlingske, s. 6

Institutionelle anliggender: Danske rederier frygter brexit vil betyde mistede jobs

Britiske rederier vil forsøge at styrke søfartsindustrien efter brexit, skriver Børsen. Britisk erhvervsliv vil forsøge at lokke hovedkontorer til Storbritannien ved ikke længere at overholde EU-reglerne for statsstøtte, arbejdsmiljø og miljø, mener Jacob K. Clasen, underdirektør hos Danmarks Rederiforening. Danmarks Rederiforening forudser tab af et milliardmarked og en del af de 100.000 arbejdspladser i den danske maritime sektor, hvis briterne slipper for EU-lovgivningen efter brexit.

Kilde: Børsen, s. 1 og 14

Institutionelle anliggender:Udenrigsminister Samuelsen under kritik for EU-holdning

Kristeligt Dagblad skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i gårsdagens Politiken bliver kritiseret af de to tidligere justitsministre Morten Bødskov (S) og Lars Barfod (K) for sin EU-holdning. Samuelsen bør skifte EU-kurs og anlægge en mere konstruktiv og positiv EU-linje, lyder det.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 2

Interne anliggender: EU kan ikke erstatte Danmark
Socialdemokratiets nye kampagne med sloganet ‘Den bedste Danske opfindelse er Danmark’, er både ukorrekt og semantisk forkert, skriver Kenneth Kristensens Berth, folketingsmedlem og EU-ordfører for Dansk Folkeparti, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Det betyder, at Danmark er noget, der er blevet opfundet, og det mener Berth er problematisk, da der så ikke står noget i vejen for, at der kommer en bedre opfindelse som fx EU, der kan erstatte det. Berth mener i stedet, at Danmark er et resultat af en meget lang organisk proces, der ikke kan ikke erstattes af noget nyt, som fx EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Interne anliggender: Republik på Nordcypern kun anerkendt af Tyrkiet
Den Tyrkiske Republik på Nordcypern er en stat, som kun er anerkendt af Tyrkiet, skriver Jyllands-Posten. Hele Cypern er officielt medlem af EU, men EU’s regelsæt gælder ikke på Nordcypern, og EU’s regler for frihandel er sat ud af kraft, hvilket gør eksport ikke-konkurrencedygtigt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Retlige anliggender: EU-Parlamentet vil regulere robotter

EU-Parlamentet vil have indført en lov, der skal beskytte mennesker mod robotter, skriver Metroxpress. Målet er at sikre, at robotter bliver underlagt mennesker og ikke omvendt, lyder det.

Kilde: Metroxpress, s. 11

Udenrigspolitik: EU advarer USA mod at flytte israelsk ambassade til Jerusalem

EU-landene advarer nu USA mod at flytte sin ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem, som USA’s kommende præsident Donald Trump ellers har talt for, skriver Metroxpress. ”Vi vil bestemt ikke flytte vores delegation, der er i Tel Aviv,” siger EU’s udenrigschef Federica Mogherini, som videre giver udtryk for, at EU-landene fortsat vil respektere en resolution i FN’s Sikkerhedsråd i 1980, der går imod Israels besættelse og annektering af det østlige Jerusalem som sin udelelige hovedstad efter Seksdagebskrigen i 1967.

Kilde: Metroxpress, s. 9

Transport: Uber-chauffør dømt for piratkørsel
Nicolai Jørgensen, Uber-chauffør og formand for Foreningen for Deleøkonomi, er blevet idømt en bøde på 3.500 kroner for piratkørsel, skriver Politiken. Nikolai Jørgensen kontaktede fredag EU-Kommissionen, da han ikke mener, at han overtræder nogen regler, og han vil om nødvendigt tage sagen til EU-domstolen.
Kilde: Politiken, s. 5

Økonomi: Nedjustering presser Italien
Det canadiske ratingfirma DBRS har sænket sin rating af den italienske statsgæld fra A til BBB, skriver Jyllands-Posten. DBRS er udpeget af Den Europæiske Centralbank som et af fire ratingbureauer, der skal holde øje med kvaliteten af den italienske statsgæld. Den italienske regering har sat 20 mia. euro af til at hjælpe bankerne, men det svære er at finde en måde at støtte bankerne på, som både EU-Kommissionen og de andre EU-medlemslande kan acceptere.
Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 2