Tirsdag den 17. marts

Tophistorier

Europæerne lukkes inde – grænsebomme går ned og friheden indskrænkes
Mandag kom EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med et forslag om at lukke Europa af i 30 dage. ”Jo færre rejser, jo bedre kan vi inddæmme virus,” lød det i en videobesked fra Ursula von der Leyen ifølge flere af dagens aviser. Samtidig foreslår EU-Kommissionen at indføre ”grønne baner”, så varer og medicin kan fragtes rundt i Europa, selvom flere lande har lukket grænserne helt. "Håbet er, at en stærk beslutning om fælles kontrol med Europas grænser kan skabe større gensidig tillid og bremse en ødelæggende udvikling, hvor alle bare går enegang," siger en kilde i EU-Kommissionen til Altinget. Den europapolitiske ekspert Ian Bond fra tænketanken Centre for European Reform (CER) i London, mener, at det er essentielt, at EU som organisation finder måder at skabe fælles løsninger på. "Kommissionen gør faktisk noget inden for de rammer, den har. Problemet er manglende lederskab i de europæiske regeringer og manglende tro på, at den europæiske løsning kan fungere, " siger Ian Bond ifølge Altinget. EU's stats- og regeringschefer skal drøfte forslaget om indrejseforbud fra tredjelande, når de mødes tirsdag til et ekstraordinært topmøde via videokonference. EU-Kommissionen oplyste også, at den har tilbudt CureVac 80 millioner euro i støtte til virksomhedens arbejde med coronavaccinen. Reaktionen kommer, efter at den amerikanske præsident Donald Trump angiveligt har forsøgt at lokke den tyske medicinalvirksomhed CureVac til USA for at få fingrene i dens forskning i en coronavaccine. Det skriver Politiken. Ifølge avisen Die Welts kilder tilbød den amerikanske regering firmaet en milliard dollars med den betingelse, at vaccinen kun skulle gå til USA. ”Vi kan ikke tillade, at andre eksklusivt skulle tilegne sig forskningsresultaterne. Den her virus besejrer vi kun sammen, ikke mod hinanden,” sagde Tysklands udenrigsminister Heiko Maas mandag til mediegruppen Funke ifølge Politiken. Mandag lukkede flere EU-lande deres grænser, skoler og børnehaver og folk blev bedt om at arbejde hjemmefra. Italien var det første land til at begrænse borgernes bevægelsesfrihed og i Bergamo, som er den værst ramte by i Italien, lyder der stadig nødråb fra borgmesteren Giorgio Gori. Krematoriet kan ikke længere følge med og på byens hospital mangler de alt: pladser, personale og udstyr. I et interview med mandagsudgaven af avisen Corriere della Sera taler premierminister, Giuseppe Conte, om krigslignende tilstande og advarer om, at epidemien slet ikke har toppet endnu. ”Forskere fortæller os, at udbruddet stadig ikke har nået toppen. Disse uger vil være de mest risikable, og det er nødvendigt med maksimal forsigtighed,” siger Conte ifølge Kristeligt Dagblad. Jyllands-Posten skriver, at i weekenden kopierede den spanske regering stort set alle de italienske forholdsregler. Madrid er den værst ramte spanske by med over 9.000 konstaterede smittede og der er sat militær i gaderne for at håndhæve forbuddet om at bevæge sig væk fra sit hjem. Bystyret i Paris valgte mandag at lukke alle parker på ubestemt tid og mandag blev der holdt krisemøder i Elyséepalæet. Myndighederne frygter, at Frankrig bliver en gentagelse af de frygtelige scener fra italienske hospitaler, der er på vej til at bryde sammen under presset. I en TV-tale i går aftes sagde præsident Emmanuel Macron ifølge B.T.: ”Vi befinder os i en sundhedskrig.” Fra klokken 12 tirsdag vil franskmændenes bevægelsesfrihed blive alvorligt begrænset. ”I aften beder jeg jer i dyb alvor om at lytte til de sundhedsarbejdere, der siger: Hvis I vil hjælpe os, så bliv hjemme og undgå kontakt. Aldrig før er Frankrig blevet nødt til at tage så tydeligvis ekstraordinære og tydeligvis midlertidige skridt i fredstid,” lød det fra Macron, som tilføjer, at Frankrig nu også lukker sine grænser, hvilket sker i koordination med EU. Kristeligt Dagblad skriver, at selvom Sverige er hårdt ramt af coronakrisen, så har de svenske sundhedsmyndigheder valgt ikke at lukke landets skoler. Over for Aftonbladet karakteriserede statsepidemiolog Anders Tegnell den danske beslutning som ”drastisk” og siger på et pressemøde: ”Vi holder fast i kursen med, at det ikke er aktuelt at lukke skoler endnu.” Han mener ikke, at skolerne er nogen stor smittekilde.
Jyllands-Posten, s. 10, 14; Kristeligt Dagblad, s. 3, 4, 5; B.T., s. 8; Politiken, s. 6; Altinget (17.03.2020)

Prioritede historier

Nyt udstyr: Flere og hurtigere test er på vej
Politiken og Berlingske skriver, at tre nye maskiner, som kan teste flere for coronavirus, er i øjeblikket ved at blive installeret i Aarhus, Odense og København. ”Der er indkøbt tre nye testmaskiner. De er ankommet til Danmark. Det er testmaskiner, der har en væsentligt større kapacitet og en væsentligt bedre hastighed, end vi har haft tidligere. Epidemien er sået i det danske samfund. Den udvikler sig med stadig større hast,” siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde. Der vil løbende blive oprustet med flere respiratorer, fortæller ministeren. ”Men man må nok sige, at vi på verdensmarkedet ikke er det eneste land, som opruster. Derfor er vi gået sammen i EU om et meget stort indkøbsprogram. Det gælder ikke kun respiratorer, men også værnemidler og testkit. EU vil være en meget stærk køber, når vi arbejder sammen i de enkelte lande og ikke arbejder mod hinanden,” fortsætter Magnus Heunicke. Derudover kom der på pressemødet en appel til danskerne om at tage anbefalingerne alvorligt. ”Tusind tak til alle, der gør det, som myndighederne anbefaler. Men der er desværre for mange, som ikke gør, som myndighederne anbefaler med at holde afstand og med at holde igen med vores sociale liv. Det gælder os alle sammen. Vi kan risikere at starte nogle smittekæder, og i enden af smittekæden er ældre mennesker, børn eller borgere med kroniske sygdomme. Vi skal stoppe den meget hastige spredning og få den under kontrol,” siger Heunicke. Kristeligt Dagblad skriver, at over hele verden knokler forskere i døgndrift for at blive de første til at producere en vaccine mod coronavirussen. Timo Minssen, der forsker i patentering og regulering af biomedicin som professor og direktør ved det juridiske center for biomedicinske innovationer på Københavns Universitet, mener, at Danmark skal gøre os mere uafhængige af privat vaccineproduktion. For tre år siden frasolgte staten sin vaccineproduktion til en saudisk medicinalvirksomhed, hvilket betyder, at al vaccine, der i dag gives i Danmark, bliver købt og produceret af private virksomheder. ”Coronakrisen viser med al tydelighed nogle af de afgørende problemstillinger, der er ved medicinalindustrien i dag. Først og fremmest fordi de fleste europæiske landes farmaceutiske produktion er blevet solgt og outsourcet til lande i primært Asien. Det fungerer selvfølgelig fint, hvis man har en velfungerende global handel, men i en krisesituation som denne, hvor lande lukker deres grænser, og Trump siger 'America first', mens kineserne siger 'China first', så bliver Danmark og hele EU på længere sigt meget sårbare, når vi ikke har en national eller regional basisproduktion af vacciner eller for den sags skyld medicinsk udstyr som mundbind og så videre,” siger han og fortsætter: ”Men det gælder ikke kun på et nationalt plan. Måske er det faktisk snarere på et EU-plan, at vi skal gøre os mere uafhængige af ikke-europæisk vaccineproduktion.
Politiken, s. 1, 4, 5; Berlingske, s. 3 (17.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Her er hjælpen, der kan bringe luftfarten gennem krisen
DI Transport vurderer, at luftfarten har brug for statsgaranti og økonomisk kompensation for at overleve. Michael Svane, der er direktør i DI Transport, mener, at EU skal ind over, da det er et anliggende for EU, fordi der vil være tale om statsstøtte. ”Derfor forfølger vi et nationalt spor og et internationalt spor. EU er nødt til at have en fælles ramme på dette område, så det ikke kommer til at handle om, hvilke lande der har flest penge og vil hjælpe luftfarten mest,” siger Michael Svane ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 40-41 (17.03.2020)

Det digitale indre marked

Cecilie Bonefeld-Dahl: Sådan kan kunstig intelligens hjælpe i kampen mod Corona
Altinget bringer en kommentar af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope. Hun skriver blandt andet: ”Coronavirus er med ét blevet et af verdens allermest presserende problemer. […] Hvordan kan kunstig intelligens (AI) hjælpe os med det? Det kan den, fordi den kan hjælpe os med at finde frem til medicin, der kan kurere nye sygdomme, heriblandt corona. I første omgang ved at gennemtrawle kolossale databaser med medicin, hvori der måske kan ligge et svar på, hvor vi skal afsøge mulighederne for en kur og en vaccine. […] Nu er det jo ikke mere end et par uger siden, at EU-Kommissionen lancerede sin plan for det digitale Europa. I den forbindelse præsenterede duoen Vestager/Breton et sæt helt specifikke strategier for, hvordan vi skal gå til udviklingen og anvendelsen af AI, og hvordan vi kan få mest muligt ud af dataadgang og datadeling. […] Som jeg ofte har nævnt, er den del af EU-budgettet, der er øremærket til den digitale sektor, i forvejen alt, alt for lille. […] Kommissionen vil gerne beskytte Europas borgere - og det gør den ret i. Ikke desto mindre kom det bag på mig, at jeg i hvidpapiret om AI skulle læse ordet "risiko" 95 gange. Til sammenligning forekom ordet "mulighed" 11 gange. Vi skal stoppe med at være så angst for AI. Som vi allerede har set det i sundhedsvæsenet, er mulighederne enorme.”
Altinget (17.03.2020)

Finansielle anliggender

Kamp mod virus sendte renten højere
Børsen skriver, at rentestigningerne fortsatte på det danske obligationsmarked mandag, selv om den amerikanske centralbank søndag præsenterede en rentenedsættelse på hele 100 basispoint til 0-0,25 procent. I Italien steg den tiårige rente med hele 84 basispoint siden torsdag. “De markante italienske rentestigninger kommer, efter at chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, torsdag sagde, at det ikke er ECB's opgave at inddæmme rentespænd,” siger makroanalytiker i Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel.
Børsen, s. 25 (17.03.2020)

Institutionelle anliggender

Corona i krydsfeltet mellem politik og jura
Politiken bringer en kronik af Jonas Christoffersen, advokat, dr.jur., som blandt andet skriver: ”Der er politik og jura i alt. Også i coronabekæmpelsen. Det er et politisk spørgsmål, hvordan vi sørger for balance mellem frihed og sundhed. Men de politiske svar gives inden for demokratiets og retsstatens ramme. […] Alle skal være lige syge, og ingen skal have bedre muligheder end andre! Kort sagt: Der går øjeblikkelig politik i coronaen, fordi vi reagerer ud fra vores tilbagefaldspositioner, som kan være f.eks., at kommunistpartiet ikke må udfordres (Kina), at samfundet kan modstå alt (USA), at ligheden ikke må kompromitteres (Sverige), eller at staten passer på os (Danmark). EU's præsident glimrede også med en automatreaktion om, at den frie bevægelighed ikke skulle begrænses. I Danmark får statsminister Mette Frederiksen stor ros for regeringens håndtering af krisen, men hendes dna fornægter sig ikke: Better safe than sorry. […] Vores samfundssind stiller nu store krav til os i folkesundhedens navn, men når det forhåbentlig lysner om uger snarere end måneder, er der behov for, at vi skruer op for forbruget og indhenter det forsømte.”
Politiken, s. 5-6 (17.03.2020)

Corona sætter verdens ledere under pres – og de håndterer det yderst forskelligt
Information skriver, at det endnu er for tidligt at afgøre, hvem af verdens statsledere, der har valgt den rigtige strategi for bekæmpelse af coronapandemien. Til gengæld er det sikkert, at der er meget, som står på spil for regeringslederne, selv om nogle er kommet bedre fra start end andre. Seks af Informations korrespondenter skriver om regeringens håndtering fra deres respektive regioner: Polen, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og Iran.
Information, s. 10-11 (17.03.2020)

Corona-krise viser EU-landenes mistillid til EU
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Carsten Valgreen, partner AGM Research. Han skriver blandt andet: ”Corona-epidemien er som skabt til at teste internationale relationer i almindelighed og den Europæiske Union i særdeleshed. Her kommer der en storm udefra, som rammer alle hårdt. En storm, ingen kan undvige, og som er aldeles ligeglad med grænser og regler. […] Det er et fælles problem, der er som skabt til at blive håndteret i fællesskab. Med andre ord noget som EU burde være et godt redskab til at håndtere. Resultatet er, at systemet viser sin sande karakter. Det blev meget hurtigt nationalstaternes ukoordinerede kaos. […] Epidemien er selvfølgelig ikke noget dødsstød til EU. Eller endsige farligt for samarbejdet. På nogle områder har krisen endda måske en positiv virkning. Den afslutter formentlig tyskernes stædige fastholdelse af en finanspolitisk linje, der skader systemet. Og den smadrer forhåbentlig endeligt de stramme budgetregler, som Maastricht-traktaten gav os. Regler som i en verden med negative renter ingen mening giver. Finanspolitikken er nu givet mere fri i Europa, og det var der brug for under alle omstændigheder. Men det var interessant og lidt sørgeligt at se, hvad EU samarbejdet virkeligt er gjort af, da det brændte på. Og især hvad Danmark åbenbart er gjort af.”
Børsen, s. 4 (17.03.2020)

Glem alle valgløfter og trusler. Corona har ryddet bordet
Berlingske bringer et debatindlæg af Michael Kristiansen, journalist, rådgiver og kommentator. Han skriver blandt andet: ”Når vi er på den anden side af coronakrisen, vil de økonomiske konsekvenser være så voldsomme, at den politiske dagsorden er fuldstændig nulstillet. […] I Europa har vi igen fået udstillet, at vi agerer fuldstændigt fragmenteret. EU er nærmest ikke-eksisterende i denne krise, og hvad sker der på den anden side af et kollaps i det amerikanske sundhedsvæsen? Vil der ikke ske folkelige oprør i nogle af de totalitære stater? Kriser forstærker allerede igangværende trends. Og vi kommer utvivlsomt til at rejse mindre. Klimaet og bæredygtighed vil utvivlsomt og åbenlyst vende tilbage som temaer, og kombineret med at de digitale muligheder og løsninger for virtuelle møder, der allerede er på vej, vil den trend fortsætte. […] Der kommer helt grundlæggende diskussioner af og opgør om vores samfundsmodeller - og lige her står den danske model nok ret stærkt. Der kommer også til at ske alt muligt andet og helt uforudsigeligt, men grundlæggende har denne krise udstillet en global sårbarhed, som vi ikke kan tåle at negligere.”
Berlingske, s. 23 (17.03.2020)

Jeg synes Trump skal have corona
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af opinions-redaktør Mads Kastrup. Han skriver blandt andet: ”Jeg venter på, at Trump får den. Ikke fordi jeg ønsker, at den amerikanske præsident dør af coronavirus. Men hvad ville være mere symbolsk for det gigantiske paradigmeskifte, verden i øjeblikket gennemgår på grund af corona, end at Donald Trump får den, hvormed politisk løgn og bedrag står til ansvar? Jeg ønsker ikke, at Mette Frederiksen får den. Selvom også hendes tilgang til verden er blevet blotlagt som uholdbar af corona. Hun kæmper trods alt imod, det bedste hun har lært. […] EU's afmægtighed er pludselig uomgængeligt synlig. Bruxelles står handlingslammet som en hertuginde i en forladt stald overladt til at sadle sin egen hest uden at vide hvordan. Alt imens nationalstaterne bygger hegn, samler forråd og drager grænser i et væk helt og aldeles mod unionens hidtidige forskrifter. Mette må forlade de hidtidige forskrifter, EU må forlade hidtidige forskrifter, og Trump burde gøre det samme.”
Ekstra Bladet, s. 10 (17.03.2020)

Vi kan gøre det bedre
Politiken skriver blandt andet i sin Leder: Kina leverede, da EU svigtede Italien. ”I dette øjeblik er vi alle i Europa italienere,” erklærede EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen højstemt, da hun i sidste uge udtrykte al til rådighed stående EU-solidaritet med det coronaplagede Italien. Flotte ord. Men desværre også tomme ord. For sagen er, at EU har svigtet italienerne. I tillid til alt det der med europæisk solidaritet har de ganske vist bedt os om hjælp. Og EU-kommissionen har også sendt den italienske anmodning videre til de andre medlemslande, men dér strandede den så. Linjen til EU blev tavs. […] Kun Kina viste sig som en ven i nøden og sendte læger og udstyr til italienerne, hvilket de givet vil huske, næste gang EU eller Nato beder dem vælge mellem 'os' og Kina. I bedste fald lærer vi af vores fejl. Lærer, at alle skåltalerne om solidaritet først batter, hvis ord følges af handling. Det er de indtil videre ikke blevet under denne coronakrise. Ligesom de ikke blev det i 2015, da 1,7 millioner migranter væltede ind over grænserne til især Italien og Grækenland, og danske og andre nationalegoistiske ledere blot sænkede de grænsebomme, som de nu håber også kan holde virusser ude. Tænk, næste gang krisen - eller en endnu værre én - rammer os. For nu, hvor vi alle er italienere, kan vi spørge os selv: Har vi udvist den solidaritet, vi selv ønsker at blive vist?”
Politiken, s. 1 (17.03.2020)

Migration

Danske soldater skal hjælpe Grækenland med asylstop
At danske Frontex-udsendte skal overgive migranter til græske myndigheder, fordi landet har suspenderet retten til at søge asyl, har udløst hård politisk kritik. Professor Giuseppe Campesi, der på universitetet i Bari har forsket i Frontex, mener, at Frontex' operation i Grækenland er et brud på Frontex' egne regler om at handle i overensstemmelse med relevant EU- og international lov. ”Der er en alvorlig risiko for, at Frontex-holdene kan blive anset for at medvirke til det systematiske brud på migranternes fundamentale rettigheder,” skriver Campesi i en mail til Jyllands-Posten. Udlændingeministeriet har ikke ønsket at svare direkte på, om den mener, at Grækenlands suspension er i overensstemmelse med international lov, men henviser i stedet til et svar til Folketinget, hvor udlændingeminister Mattias Tesfaye skriver: ”Det er den græske regerings ansvar at overholde de regler, der gælder, og i udgangspunktet et spørgsmål, som de græske domstole må tage stilling til. I forhold til EU-retten vil det også være EU-Kommissionen og i sidste ende EU-Domstolen, der kan tage stilling.” EU-Kommissionen har indtil videre afvist at tage stilling til, om den græske suspension er lovlig, men under et besøg i Grækenland i forrige uge takkede kommissionsformand Ursula von der Leyen Grækenland ”for at være Europas skjold”. Situationen udløser hård kritik fra flere af regeringens støttepartier og både EU-ordfører Søren Søndergaard (EL) og Jens Rohde (R), MF, tager klar afstand fra, at Danmark medvirker i at suspendere Flygtningekonventionen.
Jyllands-Posten, s. 17 (17.03.2020)

Sikkerhedspolitik

EU-vagthund: Prorussiske medier spreder misinformation om coronavirus
De falske historier om Covid-19 er mange, og er skrevet med stor kreativitet og ifølge eksperter fra EU's vagthund for misinformation og det hollandske forsvarsministerium kan de påstande spores tilbage til Rusland eller sympatiserer af Rusland. Johan Farkas, ph.d.-studerende på Malmö Universitet, hvor han forsker i misinformation, siger på Altinget, at målet ikke er at skabe en alternativ sandhed - men bare at skabe så meget forvirring, at der opstår splid i for eksempel EU og Nato. ”Det, vi ser fra Rusland i disse dage, er først og fremmest rettet mod Ruslands egen befolkning. Det tyder på, at Rusland lige nu er i den fase, hvor man taler risikoen ned. Det er en fase, som andre lande også har været i," siger Johan Farkas.
Altinget (17.03.2020)

Økonomi

Konservative: Covid-19 kan ændre EU’s syvårige budget
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), MEP, som blandt andet skriver: ”Vi kunne faktisk godt have haft en ny MFF færdig nu. Før Covid-19 for alvor gav den gas hen over Europa. I al fald teoretisk set. Men desværre har Det Europæiske Råd denne gang levet op til kendetegnene ved et klassisk politik-dramatisk forløb. Der synes længe at have været meget langt mellem EU-landenes stats- og regeringsledere, end hvad godt er. EU-Kommissionen er på plads og de enkelte kommissærer skal jo ud over stepperne med det lovforberedende arbejde, som Europa-Parlamentet står i boksen og vrinsker efter at komme i gang med. […] Vi har brug for et budget nu, så vi kan komme videre med den grønne omstilling, beskyttelsen af de ydre grænser og mere forskning og innovation, der kan styrke EU's globale position. […] Pengene kommer fra samme lommer: Borgernes. Om dem vi trækker op af deres lommer skal sendes til kommunen, staten eller til EU afhænger af, hvem af de tre, der løser den konkrete opgave bedst. Og her slår nærhedslogikken til! Beslutninger og løsninger, der tages så tæt, det er muligt på borgerne, er nu engang de mest bæredygtige. Det giver forskellige løsninger på de samme problemer, og det er en af de kæmpe styrker ved EU, at vi på den måde kan inspirere hinanden til at gøre det bedste hver især og sammen.”
Altinget (17.03.2020)