Tirsdag den 17. november

Tophistorier

Ungarn og Polen nedlægger veto mod EU’s budget
Mandag eftermiddag trak Ungarn vetokortet sammen med Polen, skriver flere aviser. På mødet mellem EU's ambassadører luftede Polen og Ungarn et veto mod hele budgettet og nedlagde samtidig et konkret veto mod genopretningspakken. Det var ellers meningen, at proceduren skulle have været sat i gang mandag eftermiddag, men på grund af vetoet er de mange milliarder euro, som lande som Italien og Spanien venter på, blevet forsinket på ubestemt tid. Kilder i det tyske formandskab har ikke lagt skjul på, at Ungarns og Polens veto fører EU ud i en krise, skriver Politiken. ”Det var ikke Ungarn, der ændrede holdning og position. Vores stilling har hele tiden været klar,” skriver Viktor Orbans talsmand, Zoltan Kovacs ifølge Politiken og tilføjer: ”Om Ungarns veto kan føre til en krise? Jeg gentager: Ansvaret ligger hos de lande, som har været med til at skabe den situation på trods af Ungarns velartikulerede stillingtagen. ” Med vetoet er processen med at ratificere budgettet og genopretningspakken sat i stå, og der skal igen gang i forhandlingerne. Næste trin er torsdag, hvor stats- og regeringscheferne mødes for at diskutere corona, men hvor budgettet og genopretningspakken nu er tilbage på dagsordenen efter vetoet, for budgettet og genopretningspakken kan ikke vedtages, før alle er med. Men det bliver ikke nemt, for på den anden side står EU-Parlamentet, der skal godkende budgettet, lige så stejlt på, at retsstatsmekanismen skal være der - og at den skal være restriktiv. Børsen skriver, at den øverste embedsmand i premierminister Mateusz Morawieckis' kontor udtrykker den polske utilfredshed i klar tale: “Hvis EU ønsker at bryde traktaten, hvis de aftaler, der blev indgået mellem EU's stats- og regeringschefer, ikke bliver respekteret, så vil Polen ikke godkende budgettet,” siger Michal Dworczyk til RMF FM radio ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.
Politiken, s. 11; Børsen, s. 20; Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14; Altinget (17.11.2020)

Brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU er inde i slutfasen
Den endelige og absolutte Brexit-deadline er oprunden, og det er stadig helt og aldeles uklart, om Storbritannien og EU kan blive enige om en aftale, skriver Berlingske. Det er stadig de samme punkter, hvor parterne endnu er langt fra hinanden, og begge steder forbereder man sig på det værste. Briterne vægrer sig fortsat ved at forpligtige sig til at efterleve en række EU-regler om statsstøtte, miljøstandarder, fiskeri og sociale arbejdsmarkedsforhold og i EU er opfattelsen, at det både er rimelig og nødvendigt, såfremt briterne fortsat skal nyde adgang til det indre marked efter 1. januar. Der er nu under 50 dage til, at den formelle overgangsperiode udløber ved årsskiftet og søndag aften konstaterede Irlands udenrigsminister, Simon Coveney, ifølge Financial Times, at de er ved at løbe tør for tid. Han understregede samtidig, at der skal ske gennembrud i forhandlingerne de kommende dage, såfremt en aftale skal kunne nås. Parterne er igen i denne uge samlet i Bruxelles for at forhandle, og fra David Frost kom der vanen tro en serie tweets, hvor velkendte positioner blev opridset, og hvor han igen advarede om, at det meget vel kunne ende med, at man ikke bliver enige.

Jyllands-Posten skriver, at dansk milliardeksport til Storbritannien er tæt på at kæntre. Deadline nærmer sig for de fastlåste forhandlinger, og fødevarevirksomhederne forbereder sig på det værste. ”Hvis der ikke bliver indgået en aftale, vil briterne i gennemsnit lægge 55 procent told på mejerivarer og 33 procent på grisekød fra EU,” fortæller cheføkonom Frank Øland, L&F og fortsætter: ”Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om modelberegninger, som indikerer, hvad konsekvenserne kan blive på langt sigt. Min forventning er fortsat, at EU og Storbritannien faktisk når frem til en aftale. Skulle det mod forventning ende i et hårdt brexit, vil det udløse et prischok for de britiske forbrugere, hvilket næste år vil øge presset for nye forhandlinger om en handelsaftale.” Storbritannien er det største marked for Arla, og et hårdt brexit vil udløse en samlet toldregning på knap 1,1 mia. kr. til danske mejerivarer, hvilket vil påvirke mejeriindustrien markant, lyder det fra koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen, Arla Fods. ”Forhandlingerne er på et kritisk stadie, og vi er nødt til at forholde os til, at der lige nu er en reel risiko for, at der ikke kommer en aftale,” siger han.

Altinget skriver, at brexit-toget nemt kan trille ud over afgrunden. Forløbet bliver nu så presset, at de ikke får tid til at kigge den ordentligt efter i sømmene, hvis den kommer. "Det er en reel bekymring, fordi hele det her forløb har været så kaotisk. Så det er bestemt en reel risiko, at vi kommer til ikke bare at skulle være fleksible, men at skulle hugge en hæl og klippe en tå. Men vigtigheden af det her og størrelsesforholdet betyder bare også, at vi må være pragmatiske," siger Morten Helveg Petersen (R), der sidder i det særlige udvalg i Europa-Parlamentet, der har været de folkevalgtes forbindingsled til EU-forhandlingerne, og som bliver regelmæssigt briefet af chefforhandler Barnier. Fra en EU-diplomat lyder det, at godkendelse i allersidst time er risikofyldt. "Det er risikabelt, for selv efter en afstemning i Parlamentet er der stadig nogle tekniske processer i Rådet. Hvis det skal ske mellem jul og nytår, hvor der kun er fire arbejdsdage, så kan der ske tekniske ulykker. Det er et sats," siger EU-diplomaten.
Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 1-5; Altinget (17.11.2020)

Prioritede historier

Vaccine kan være godkendt inden april
Biotekselskabet Moderna har fremlagt en foreløbig analyse, som viser, at selskabets vaccine mod coronavirus har en effektivitet på næsten 95 procent, skriver Berlingske. Det betyder, at selskabet lægger sig side om side med Pfizer, der for præcis en uge siden kunne fremvise en effektivitet på omkring 90 procent med sin vaccinekandidat. I august indgik det amerikanske biotekselskab en stor aftale med EU om en leverance af mindst 80 millioner doser af den mulige coronavaccine og EU-Kommissionen lagde også billet ind på 300 millioner doser af Pfizers vaccine i begyndelsen af september. Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, vurderer efter den seneste tids lovende testresultater fra vaccineproducenter, at det er sandsynligt, at en coronavaccine er godkendt i første kvartal 2021. ”Jeg tror, som det ser ud nu, at det er sandsynligt, at vi allerede inden for første kvartal næste år vil have de første vacciner godkendt i Danmark. Men hvornår vi kan gå i gang med at vaccinere, det er endnu for tidligt at sige,” siger direktøren ifølge Berlingske. Thomas Senderovitz er en del af bestyrelsen i EU-organet ”Det Europæiske Lægemiddelagentur” (EMA), som kigger på begge vacciner og som godkender vacciner. Dataene vurderes løbende for at øge hastigheden og derfor tror Senderovitz, at der maksimalt går én måned, fra de sidste data er kigget igennem - og har vist sig sikker - til en vaccine godkendes.

Politiken skriver, at et nyt studie fra Global Health Institute ved det anerkendte Duke University i North Carolina viser, at de rige lande hamstrer vacciner på bekostning af verdens fattigere lande. Allerede før coronavaccinerne er færdige og klar til at blive distribueret, har en række lande forudbestilt og betalt i rigelige mængder. Det er godt nyt, hvis man eksempelvis bor i EU, USA eller Australien, men der er ikke ligefrem tale om fairtrade-handel. En lang række fattige lande er afhængige af organisationen Covax, der kun har formået at købe en halv milliard doser, der skal fordeles blandt 92 lande. Annamaria Carusi, forsker på afdelingen for videnskab og teknologi på University College London, mener, at det burde bekymre os, både af hensyn til den sociale uretfærdighed og af hensyn til os selv. ”Der er ikke nogen sundhedsmæssig pointe i kun at sikre os selv. Hvis der er fattigere lande, hvor pandemien stadig vil rase, vil vi også selv være udsat. Så både pragmatisk og etisk er det meget vigtigt. Jeg håber, at regeringerne tænker langsigtet, men det tror jeg ikke, de gør,” siger hun til Politiken. Elina Urli Hodges, der er leder af Duke Universitys medicinske program, mener, at hamstringen modarbejder Covax' arbejde: ”Et ambitiøst forsøg på at skabe et globalt distributionssystem af vaccine bliver undermineret af en håndfuld lande, der endda har forpligtet sig på lighed i fordelingen,” lyder det i pressemeddelelsen fra Global Health Institute på Duke University.
Berlingske, s. 4, 8; Politiken, s. 12 (17.11.2020)

Det digitale indre marked

Grækenlands Huawei-afvisning er endnu et tegn på stigende europæisk kinaskepsis
Den græske afvisning af Huawei som fremtidig 5G-leverandør viser, at landet igen ser mod vest efter de seneste års kinesiske flirt, skriver Information. ”5G teknologi giver store muligheder for at præge verden, så det er klart, at vi skal være meget opmærksomme på cybersikkerhed. Kina er velkommen til at investere i Grækenland, men 5G er ikke bare et investeringsemne, men også et sikkerhedsemne, og vi er meget bekymrede,” lyder det fra Angelos Syrigos, der er medlem af det græske parlament for centrumhøjrepartiet New Democracy og lektor i international ret og udenrigspolitik på Pantheon University. Plamen Tontjev, som er leder af Asien-afdelingen hos Institut for Internationale Økonomiske Relationer i Athen, vurderer, at den europæiske dominoafvisning af Huawei er symbol på en voksende skepsis, der handler om mere end fremtidens mobilnetværk. ”Kina er helt sikkert ved at miste fodfæste i Europa, og det er deres strateger heldigvis kloge nok til at indse. De forstår meget klart, at det er begrænset, hvad de kan gøre, og hvor hårdt de kan presse på,” siger han. Kina er ikke længere Grækenlands eneste bejler, for i dag byder investorer fra den arabiske verden, EU og USA sig til og modsat kineserne, der primært kan lokke potentielle allierede med investeringer, lån og eksportmuligheder, så er amerikanernes enorme militær et stærkt argument til at få tvivlere tilbage i folden. ”Grækenlands hovedprioritet lige nu er Tyrkiet. Vi er lige på grænsen til en væbnet konflikt. Den græske regering har indset, at når det virkelig gælder, kan du kun regne med vestlige partnere. Kina garanterer ikke nogens sikkerhed i denne del af verden. Hvis der, Gud forbyde det, skulle ske et sammenstød mellem den græske og tyrkiske hær og flåde, så vil Kina holde sig langt væk. Det er helt legitimt. Vi kan jo ikke forvente, at kineserne kommer til denne del af verden for at kæmpe,” siger Plamen Tontjev og fortsætter: ”Vi har i høj grad brug for loyale og troværdige partnere, og de kan kun komme fra vesten. Det kan være fra EU eller fra USA. Faktisk vokser USA's militære tilstedeværelse i Grækenland for tiden. Det er utvivlsomt gode nyheder set fra vores perspektiv.”
Information, s. 8-9 (17.11.2020)

Handel

Kina køber kun 53 pct. Af de varer de har lovet Trump
Da Kina og USA i januar efter to års handelskrig underskrev en aftale, der bl.a. forpligter kineserne til at købe amerikanske varer for 200 mia. dollar i 2020 og 2021, drog de finansielle markeder et lettelsens suk. Men 11 måneder senere er aftalen milevidt fra at blive indfriet og stik imod Trumps intentioner er amerikanernes eksport til Kina faktisk lavere i dag, end inden handelskrigen startede. Det viser en ny opgørelse fra Chad P. Bown, seniorforsker ved tænketanken Peterson Institute. Hovedudfordringen ved handelsaftalen har hele tiden været, at den ikke løser de vigtigste udfordringer mellem USA og Kina, som f.eks. subsidier, lyder det fra Chad P. Bown, “Det er en udfordring, som USA ikke kan tackle alene, men som kræver, at man arbejder med allierede som EU og Japan og forhandler samlet med Beijing,” siger han.
Børsen, s. 20-21 (17.11.2020)

Kina og co. udfordrer Biden og EU med ny frihandelsaftale
Underskrivelsen af frihandelsaftalen RCEP mellem asiatiske lande og stillehavslande er banebrydende på en række områder og presser yderligere den nyvalgte amerikanske præsident, Joe Biden, skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie i en analyse i Berlingske. Han skriver blandt andet: ”Det vælter ned med udfordringer fra omverdenen på den nyvalgte amerikanske præsident Joe Bidens skrivebord. EU har bidraget med en pakke af straftold i den langvarige konflikt om statsstøtte til flyproducenterne Boeing og Airbus. Nu kommer de asiatiske lande og stillehavslandene med en ny frihandelsaftale, der omfatter 30 procent af verdens økonomiske aktivitet og handel. Det er en aftale, der ikke omfatter USA, men derimod nogle af USAs vigtigste allierede - og ikke mindst Kina. […] EU har de seneste år indgået omfattende handelsaftaler med flere af de deltagende lande såsom Singapore, Vietnam, Sydkorea og Japan. Det er aftaler, der er langt mere dybdegående og omfattende, hvor også andre områder som offentlige udbud er medtaget. EUs aftaler åbner hinandens markeder mere, end RCEP-aftalen gør. Desuden er RCEP en ren frihandelsaftale og berører dermed ikke de mange andre områder, som EU er interesseret i, som eksempelvis bæredygtighed, arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse. […] Men den økonomiske trussel fra Kina vokser dag for dag. De seneste nøgletal bekræfter, at Kinas økonomi er kommet flot igen efter coronanedlukningen, mens Europa og USA er fanget i den anden smittebølge. Et stærkt Kina med større regional indflydelse er et hovedbrud for både EU og USA.”

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”USA lider økonomisk mere end Kina. Mandagens nøgletal fra Kina bekræfter tesen. En årsbaseret stigning i industriproduktion på 6,9 pct. og en stigning i detailsalget på 4,3 pct. Økonomien er normaliseret. Det gælder hverken USA eller Europa. Tillige befæster Kina med en ny handelsaftale positionen som den absolut førende magt i regionen. Søndag underskrev lederne fra 15 lande i det asiatiske stillehavsområde en ny handelsaftale - Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) - der i skåltalerne fra iagttagere i Asien betegnes som “historiens største frihandelsaftale.” Li Keqiang, premierminister i Kina, svinger sig op til, at det er “en sejr for multilateralisme og frihandel.” Tag den Trump og USA, fristes man til at sige. […] Men RCEP-aftalen i Asien synes længere fremme, uanset at den af diplomater kaldes for “hæftemaskinen”, fordi den kombinerer eksisterende handelsaftaler, herunder Asean-aftalen med ti sydøstasiatiske lande. Sammen med dem indgår Australien, Kina, Japan, New Zealand og Sydkorea nu i en fælles aftale. Men eksperter i Asien mener, at aftalen er en større diplomatisk end økonomisk triumf for Kina. Det er ikke EU's indre marked, der er etableret. Men politisk har Kina med RCEP fået et modstykke til Stillehavsaftalen (TPP), hvor USA trådte ud, da Trump kom til, så der nu er 11 lande tilbage. Mange af dem er med i begge aftaler. Kinas position er derfor styrket.”
Berlingske, s. 11; Børsen, s. 21 (17.11.2020)

Institutionelle anliggender

Hvad med coronasolidariteten? EU sættes under lup, og Danmark ligger i bund
Jyllands-Posten bringer en kommentar af international korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: ”Nu har tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) set på, hvordan det stod til med den europæiske solidaritet fra den 4. marts til den 30. september 2020. Den gode nyhed er, at de europæiske lande faktisk i langt større udstrækning, end man umiddelbart kunne få indtrykket af, rakte ud til hinanden. Den dårlige nyhed er, at Danmark sammen med Malta og Sverige udgør bunden. […] ECFR noterer, at alene i marts og april har man registreret 83 tilfælde af ”medicinsk solidaritet” mellem EU's medlemslande. Det inkluderer overførsel af patienter fra et land til et andet, donation af udstyr, beskyttelsesudstyr og udsendelse af sundhedsteams til Europas værst ramte regioner. […] Mon den nationale boble bærer eller brister? Hvis danskerne ikke længere har tillid til regeringens håndtering, vil de så også flytte sig på spørgsmålet om nytteværdi af grænseoverskridende samarbejde?”
Jyllands-Posten, s. 20 (17.11.2020)

Modstand mod mundbind breder sig fra gaden til etableret politik
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenter Jette Elbæk Maressa og Carsten Ellegaard blandt andet: ”Flere steder i Europa er der demonstreret på gaderne mod coronatiltagene. Nu fokuserer et parti i Storbritannien på coronanedlukningerne. Meget kan man sige om Nigel Farage. Der er dem, der synes, at han er en populist, som fører sig frem med selvfedme, dyre frakker og et bredt tandpastasmil. Så er der dem, der synes, at han er den eneste politiker i Storbritannien, der taler ”folkets sag”. Én ting kan man ikke tage fra ham: Han er god til at fornemme folkestemninger. […] Nu lancerer han et nyt projekt. Brexit Party ændrer navn til Reform UK. Og som det første etablerede parti i Europa har det foreløbig et formål: at forhindre og bekæmpe flere coronanedlukninger i samfundet. […] Storbritannien er ikke det eneste land, hvor der sker en bevægelse fra protester på gaden til coronakritik på de bonede gulve. I Tyskland har Alternative für Deutschland (AfD) om ikke været direkte imod nedlukningerne så dog krævet, at parlamentet i Berlin bliver inddraget, når coronanedlukninger finder sted, så det ikke ”er diktatoriske beslutninger truffet af Merkel”, som rigsdagsmedlem Stephan Brandner, AfD, sagde tirsdag. AfD mener, at den tyske grundlov er sat ud af spil, og at grundlæggende rettigheder er trampet under fode. […] Da regeringen i Italien meddelte, at landet igen vil blive lukket ned, og restriktionerne er afhængige af, hvor slemt en region er angrebet, gik lederen af Lega, Italiens tidligere indenrigsminister Matteo Salvini, på de sociale medier. I en video angreb han regeringen for at spille lotto med befolkningen, som blev inddelt i gule, orange og røde zoner. Des stærkere farve, des flere restriktioner. ”Held og lykke til jer, italienere. Vi har nu en regering, som splitter i stedet for at samle. I stedet for at løse problemer, så udskyder man dem,” lød det fra Salvini.”
Jyllands-Posten, s. 16-17 (17.11.2020)

Niels Fuglsang: Dyrenes velfærd under transport er et fælles ansvar
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe. Han skriver blandt andet: ”For nyligt truede en række vognmænd med at strejke på grund af deres utilfredshed med bøderne, de får for at fragte dyr, der er uegnede til transport. Jeg håber, at vi frem for at true med strejke kan sætte gang i en dialog om, hvordan vi kan skrue en bedre EU-lov om dyretransporter sammen, så vi kan fremme både chaufførernes arbejdsforhold og forbedre dyrevelfærden. […] Generelt oplever vi mange problemer med dyretransporterne på tværs af Europa, og derfor har vi i Europa-Parlamentet nedsat et specialudvalg, der skal kulegrave forholdene for de mange hundrede millioner dyr, der hvert år transporteres på de europæiske landeveje. Jeg vil give chaufførerne ret i, at der er udfordringer, vi skal takle på det her område på EU-niveau. Chaufførerne kritiserer i den forbindelse den nuværende transportforordning. Jeg er helt åben over for ideer til, hvordan en ny lovgivning kan skrues sammen for fremtiden. […] Jeg har længe ønsket den nuværende EU-forordning ændret, og jeg er ikke gået stille med dørene. Jeg ønsker blandt andet væsentligt kortere transporttid på maksimalt otte timer. Og netop transportforordningen fra 2005 står til at blive ændret i de kommende år i forlængelse af EU-Kommissionens såkaldte jord til bord-strategi, hvor dyrevelfærden bliver helt central. […] Ovenstående er blot et udpluk af løsninger, vi kan hive op af værktøjskassen. Det er afgørende for mig, at vi i dialog kommer hele vejen rundt om problemet, så vi kan finde den bedst mulige løsning. En løsning, som både kan gavne mennesker og dyr.”
Altinget (17.11.2020)

Interne anliggender

Staten sætter havmølleprojekt i bero på ubestemt tid
En stor vindmøllepark i Storebælt sættes nu på pause af hensyn til dykænder, skriver Politiken. Ansøgningen om anlæg af Havmølleparken ved Omø i det sydlige Storebælt sættes i bero, fordi området kan komme i betragtning som nyt fuglebeskyttelsesområde til havs. På opfordring fra EU-Kommissionen har skiftende regeringer overvejet dette siden maj 2016, men det er først nu, at Energistyrelsen har sat behandlingen af sagen i bero. European Energy har brugt 8 år og over 20 millioner kroner på Omø Syd og de er uforstående over for, at regeringen nu bremser havvindmølleparken. ”Vi havde forstået, at der ikke var nogen tid at spilde, hvis vi skal handle i klimakrisen,” siger Knud Erik Andersen, der er stifter af og chef for European Energy. Miljø- og Fødevareministeriet ønsker ikke at oplyse, hvornår de årelange overvejelser om udpegning af flere fuglebeskyttelsesområder ventes afsluttet. Flere politikere finder dog forløbet urimeligt over for European Energy, hvorimod Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder Energistyrelsens beslutning om at sætte Omø Syd i bero for ”en halv sejr”. Det er DOF, som har været med til at rejse sagen om flere fuglebeskyttelsesområder til havs over for EU-Kommissionen.
Politiken, s. 12-13 (17.11.2020)

Tysk minister kritiseres for snyd i ph.d.-afhandling
37,1 procent af sin ph.d.afhandling skulle Tysklands familieminister Franziska Giffey have kopieret fra andre værker, lyder kritikken, som blev fremsat i begyndelsen af 2019. Fredag blev sagen for tung at bære og ministeren fraskrev sig simpelthen ph.d.-graden, skriver Jyllands-Posten. ”Hvem jeg er, og hvad jeg kan, afhænger ikke af denne grad,” meddelte ministeren i et brev til sit gamle universitet, Freie Universität Berlin. Der er flere tyske ministre, som har mistet – eller selv har måttet afgive sin grad - efter at have været i VroniPlag Wiki, som er en platform på nettet, hvor alle der har tid og interesse kan bidrage med eksempler på plagiat i forskningsarbejde. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, har også fået sit arbejde kigget godt igennem på platformen, men hun klarede sig med skindet på næsen, selvom universitetet erklærede, at der var ”klare mangler” i hendes ph.d. -afhandling.
Jyllands-Posten, s. 12 (17.11.2020)

Klima

Fælles front i EU mod handel med udledning fra benzinslugere
Danske EU-parlamentarikere vil arbejde for, at bilfabrikker ikke skal kunne bremse grøn omstilling ved at handle med bilers udledning og de vil derfor tage sagen op i EU-Parlamentet og over for EU-Kommissionen. ”Det her er simpelthen for kreativt og uigennemskueligt i forhold til at omstille transportsektoren til at være maksimalt CO2-neutral. Det gør det ikke nemt for forbrugeren at købe bil i overensstemmelse med ønsket om at køre grønt,” siger Pernille Weiss, konservativt medlem af EU-Parlamentet ifølge Jyllands-Posten. Heller ikke det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose har været vidende om bilfabrikkernes muligheder og ud over at tage sagen op i både miljøudvalget og i den socialdemokratiske gruppe, så vil hun sende en række kritiske spørgsmål til EU-Kommissionen. Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra EU-kommissær Frans Timmerman, som er ansvarlig for bæredygtig udvikling i EU.
Jyllands-Posten, s. 4 (17.11.2020)

Vi har brug for flere modige mennesker
Børsen bringer en kommentar af Bahare Haghshenas, partner og executive director i Acacia, sustainable innovation hub, en del af Deloitte. Hun skriver blandt andet: ”Christine Lagarde, formand for Den Europæiske Centralbank, skubber i den grad på for at få klimaforandringer til at blive en del af formålet med Den Europæiske Centralbanks virke. Men selvom, at det er godt at høre, så har vi brug for langt mere end skønsnak, hensigtserklæringer og velturnerede formålsparagraffer, hvis vi for alvor vil ændre verden i en mere bæredygtig regning. Vi har brug for handling. Og handling kræver mod. Vi har brug for modige politikere, der tør stemme for en hurtigere transformation til et bæredygtigt samfund. Vi har brug for modige erhvervsledere, der ikke blot kan se det enorme forretningspotentiale, der ligger i bæredygtighed, men også har rygrad til at gennemføre de forandringer, det kræver for at accelerere grøn omstilling. […] Bæredygtighed og klima er blevet en parameter for investeringsforeninger. De institutionelle investorer ved, at virksomheder, der integrerer bæredygtighed i kernen af deres strategi, udkonkurrerer deres konkurrenter. Ifølge Oxford University og Arabesque Partners, der har gennemgået 200 videnskabelige artikler, er der en positiv sammenhæng mellem aktiekurs og god bæredygtig praksis. Christine Lagarde har ret: hvis vi ikke handler på klimaforandringerne, vil fremtidige generationer blive ristet, stegt, brændt og grillet. Det er på tide at finde modet frem.”
Børsen, s. 8 (17.11.2020)

Sundhed

Polen bevarer 6 mio mink mens de danske udryddes
Polen, som er verdens tredjestørste minkproducent med over 6 mio. mink, vil først nu undersøge polske minkfarme. “Vi har ikke fundet coronavirus på vores minkfarme,” fortæller Tadeusz Jakubowski, direktør i den polske sammenslutning for opdræt og produktion af pelsdyr. Han kræver et klart lovgrundlag og en mulighed for erstatning, før de polske minkavlere vil åbne for coronatest. “Nu må vi skaffe mere viden og finde en god løsning for både avlerne og befolkningen - ikke en hurtig beslutning som i Danmark,” siger han. I Bruxelles siger EU-Kommissionens talsmand Stefan de Keersmaecker, at udviklingen følges tæt, men at det er op til de enkelte lande, hvordan de vil sætte ind. Hos den europæiske sammenslutning af pelsproducenter Fur Europe anerkender kommunikationschef Mick Madsen, at “enhver inficeret minkfarm udgør en risiko for folkesundheden”, men han mener ikke, at det giver belæg for at alle mink skal slås ihjel. “Det vigtige er at holde smitten ude til at begynde med. Og det er jo der, hvor den danske strategi i nogen grad har slået fejl,” siger han og kalder det samtidig “vigtigt” at bevare europæisk pelsproduktion oven på det store hul i markedet, som den danske aflivning af alle mink har skabt.
Børsen, s. 22 (17.11.2020)

Udenrigspolitik

700 anholdt under uro i Hviderusland
Indenrigsministeriet i Minsk oplyser mandag, at mindst 700 mennesker blev anholdt af maskerede sikkerhedsfolk i Hviderusland søndag i forbindelse med endnu en demonstration mod præsident Aleksandr Lukasjenko, skriver flere aviser. Menneskerettighedsgruppen Vjasna mener dog, at antallet af anholdte ved søndagens demonstration var noget højere - omkring 1.200 anholdte. Demonstrationen var stærkt præget af harme over, at en 31-årig demonstrant, Raman Bondarenko, blev erklæret død i politiets varetægt torsdag aften. Ifølge øjenvidner blev han banket til ukendelighed af civilklædte politibetjente, fordi han deltog i en fredelig demonstration i Minsk. EU’s sanktioner har indtil videre prellet af på regimet og derfor har udenrigsminister Jeppe Kofod foreslået en demokratifond, som skal hjælpe hviderusserne med at komme i mål med deres demokratiske drømme. Fonden er, ifølge Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og Claus Mathiesen, forsker ved Forsvarsakademiet, et tiltag i den rigtige retning. ”Det kan godt tænkes at være et positivt skub i den rigtige retning for oppositionen. På den lange bane kan et sådant tiltag være med til at sikre implementeringen af et demokrati,” siger Flemming Splidsboel Hansen ifølge Politiken, men han understreger, at det i nogens øjne vil kunne tolkes som uønsket indblanding i konflikten. I øjeblikket er Tyskland og EU ved at finde ud af, hvordan presset mod det hviderussiske regime kan øges med yderligere sanktioner.
B.T., s. 10; Berlingske, s. 8; Politiken, s. 6 (17.11.2020)

Det skal undersøges til bunds, om Trump har handlet kriminelt
Information bringer en kommentar af Jan-Werner Müller, politisk filosof og historiker og professor på Princeton University. Han skriver blandt andet: ”Efter fire år med nedbrydelse af politiske normer kan USA ikke bare lade, som om Trumps styre var en tilfældig vildfarelse. USA bør nedsætte undersøgelseskommissioner, der giver overblik over Trumps potentielle forbrydelser - både som erhvervsmand og præsident. […] Manhattans og New Yorks statsanklagere undersøger, om Trump Organization er skyld i korruption og bedrageri. Opgives efterforskningen af Trump Organization, når Trump er trådt af, risikerer beskyldningen om, at den kun var en politisk rævekage at fremstå som berettiget - især fordi de pågældende statsanklagere tilfældigvis er demokrater. Men fører undersøgelserne til retssager, der udmunder i fængsling af den tidligere præsident, er der omvendt fare for, at Trumps våbenglade tilhængere tager loven i egen hånd. Uagtet denne risiko er der principielt ingen grund til, at en politisk leder skal gå ustraffet for forbrydelser, han har udført. Der er eksempler på, at straffede ledere er vendt tilbage til et politisk liv. Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi blev idømt samfundstjeneste efter at være fundet skyldig i skattesvindel (hans høje alder gav ham en mild dom). I dag sidder han i Europa-Parlamentet. Ved at straffe ham sendte retssystemet et signal om, at man ikke bare kan indtræde i politik for at få immunitet og dermed undgå straf for lyssky forretningsmetoder.”
Information, s. 2 (17.11.2020)

EU-venlig kandidat vandt præsidentvalget i Moldova
Søndag blev der afholdt valg i den tidligere sovjetiske nation Moldova og landets siddende præsident, den pro-russiske Igor Dodon, måtte se sig slået af den EU-venlige oppositionskandidat og tidligere økonom i Verdensbanken, Maia Sandu. Det skriver Jyllands-Posten. Resultatet blev mødt med jubel foran oppositionens hovedkvarter i hovedstaden, Chisinau, hvor tilhængere af oppositionskandidaten råbte ”Præsident Maia Sandu” og ”et land for unge mennesker”, skriver Al Jazeera. Valget er blevet fulgt tæt af Ruslands præsident, Vladimir Putin, som tidligere har udtalt, at han håbede, at landets indbyggere ville stemme på Igor Dodon. Modsat har prominente europæiske politikere som den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, og den tidligere formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, tilkendegivet deres støtte til Maia Sandu.
Jyllands-Posten, s. 17 (17.11.2020)

Europæisk Ungdom efter valg i USA: Styrk den fælles udenrigspolitik i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Konrad Kjeldsen Wind, næstformand Europæisk Ungdom København. Han skriver blandt andet: ”Med valget af den håbefulde demokratiske duo, Joe Biden og Kamala Harris, tror mange i Europa, at vi så igen er tilbage til square one. Men det er vi ikke. I stedet har det amerikanske valg vist os, hvordan verdens ældste demokrati er så splittet, at intet igen bliver det samme. […] Europa har derfor lige nu en afgørende mulighed for at sætte sit præg på den globale verdensorden - en rolle Europa længe har overladt til den anden side af Atlanten. Styrkelsen af internationale institutioner, mere samarbejde med tredjelande og bedre beskyttelse af demokratiske værdier skal alle stå øverst på EU's udenrigspolitiske dagsorden. […] Det er essentielt at droppe den forældede enstemmighed på udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Udenrigspolitikken bør også i langt højere grad inddrage EU's mest demokratiske institution, nemlig Europa-Parlamentet. De folkevalgte repræsentanter skal ligesom i medlemsstaterne kunne sidde med til højbords, når Unionen handler internationalt. Det bliver dog ikke nemt at overbevise 27 lande om at tage en europæisk kasket på, når USA i årtier nu har stået som stjernen over Betlehem i europæisk sikkerhedspolitik. Men vi er mange unge europæere, der har fundet kasketten frem.”
Altinget (17.11.2020)

Økonomi

Den anden coronabølge gør ondt på økonomien i både Europa og USA
Nye nedlukninger vil uvægerligt ramme den økonomiske udvikling i indeværende kvartal, skriver Jyllands-Posten. ”I flere lande har myndighederne ikke bare varslet yderligere nedlukninger, men også at de må forventes at ville vare i længere tid end oprindeligt antaget. I Italien har der sågar været tale om en fuld, national nedlukning. Europa står over for en meget vanskelig vinter,” siger Chris Hare, seniorøkonom i HSBC, der er verdens næststørste bank. Alligevel er økonomerne i HSBC relativt optimistiske i forhold til mange andre, som forsøger at skue ind i fremtiden. ”Fremstillingsindustrien er kommet ganske godt igen oven på forårets nedlukninger. I de fleste lande er industrivirksomhederne ikke omfattet af de nye nedlukninger. I september steg Kinas import fra EU med 6,2 pct. Eftersom Tyskland henter 2,5 pct. af sit bruttonationalprodukt (bnp) fra eksporten til Kina, er det essentielt, at fremstillingsindustrien kan operere noget nær normalt, ” påpeger Chris Hare og fortsætter: ”Et vigtigt element i optimismen er de seneste meldinger fra medicinalindustrien omkring vacciner. Jo tættere vi kommer på en dato for udrulning af effektive vacciner, des mere vil erhvervslivet og forbrugerne begynde at disponere på længere sigt.”
Jyllands-Posten, s. 12 (17.11.2020)