Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. august 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 18. august

Tophistorier

Hviderussisk generalstrejke truer med at trække tæppet væk under Lukasjenko
Flere aviser skriver om demonstrationerne i Hviderusland imod præsident Aleksandr Lukasjenkos regime. Mandag besøgte Lukasjenko en stor statsejet traktorfabrik i Minsk, hvor han blev mødt af buhråb og ordene "gå af". Meningen med besøget var ellers at vise, at Lukasjenko stadig har kernevælgerne. Mandag tilbød Lukasjenko at afholde en afstemning om forfatningen og siden afholde nyvalg, men han understregede samtidig, at det ikke vil ske som følge af de mange protester. "Lukasjenko ved, hvordan man spreder demonstranter, og hvordan man skræmmer folk, men han ved ikke, hvad han skal stille op med protesterende arbejdere på fabrikker, som den hviderussiske økonomi er dybt afhængig af, og hvis loyalitet han i årenes løb har brugt enorme kræfter på at sikre sig," siger Franak Viacorka, forsker ved tænketanken Atlantic Council. EU-lederne har samlet taget afstand fra valget i Hviderusland og skal onsdag mødes til et ekstraordinært topmøde om Hviderusland. Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, skriver på Twitter, at "befolkningen i Hviderusland har ret til at afgøre sin egen fremtid og frit vælge sin leder. Vold mod demonstranter er uacceptabelt og kan ikke tillades".

Information og Berlingske skriver, at Lukasjenko de seneste dage har været i kontakt med den russiske præsident Vladimir Putin, og Kreml har erklæret sig klar til at hjælpe Hviderusland. Dermed har Lukasjenko sat en storm af spekulationer i gang om, hvorvidt Rusland vil blande sig i Hviderusland og at situationen kan ende med et nyt Krim-annekteringsøjeblik. Mark Galeotti, der har forsket i russisk historie og sikkerhedsspørgsmål i mere end 30 år, mener, at fortællingen om, at Rusland vil blande sig i Hviderusland, er alt for unuanceret. "Den største misforståelse af situationen er, at oprøret i Hviderusland er et spørgsmål om Rusland og Vesten. Modsat Ukraine i 2014 handler protesterne på ingen måde om udenrigspolitik, og derfor kan de ikke sammenlignes. Men det overser mange analytikere," siger Galeotti. Modsat fra konflikten i Ukraine handler protesterne i Hviderusland ikke om forholdet til EU og Rusland, men handler i stedet om at komme af med Lukasjenko. Galeotti mener, at Rusland kun vil blande sig markant, hvis der er risiko for at miste Hviderusland til Vesten. "Putin går ikke nødvendigvis op i kampen mellem demokrati og diktatur i landet. Han har blot et basalt geopolitisk behov for, at Hviderusland forbliver en barriere mellem Rusland og EU. Så længe det bliver garanteret, er han ligeglad med, hvem der er præsident," siger han.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Solveig Gram Jensen, som blandt andet skriver: "Søndag deltog mellem 100.000 og 200.000 vrede hviderussere i den hidtil største demonstration i landet siden Lukasjenko blev valgt - i 1994. [...] Fra Lukasjenko, der går for at være Europas sidste diktator, lød svaret: "Vi har haft et valg, og så længe I ikke slår mig ihjel, kommer der ikke et nyt valg." Men samtidig foreslog han mandag også at afholde en afstemning om forfatningen og siden afholde nyvalg. Ifølge Gerhard Mangott, professor i internationale relationer ved universitetet i Innsbruck, forsøger Lukasjenko dermed at vinde tid og måske få en noget mere værdig afgang. [...] I den forgangne uge døde to personer i politiets varetægt, mange hundrede er såret. Ifølge Mangott er det sikkerhedsstyrkernes brutalitet, som nu får Lukasjenkos gamle vælgere til at gå på gaden. "Det var en fejl af Lukasjenko, der regnede med, at hvis hans folk gik radikalt til værks imod demonstranterne, kunne det tage luften ud af bevægelsen." [...] Mandag opfordrede oppositionen til generalstrejke. De seneste dage har flere tusinde ansatte på de statsejede fabrikker samt en række værter på stats-tv sluttet sig til demonstranterne. Fra sit eksil i Litauen erklærede oppositionens kandidat ved præsidentvalget, Svetlana Tikhanovskaja, som ifølge officielle tal blot fik omtrent 10 pct. af stemmerne, mandag også, at hun er klar til at lede det hviderussiske folk, indtil der kommer nyvalg. I en videotale opfordrede hun desuden sikkerhedsstyrkerne til at skifte side - de, der gør det, vil ikke sidenhen blive forfulgt for deres hårdhændede behandling af demonstranter indtil nu, lovede hun. Mens EU's udenrigsministre fredag blev enige om at indføre sanktioner mod de embedsmænd, der er ansvarlige for valgsvindlen og for politivolden, forsikrede Ruslands præsident, Vladimir Putin, lørdag sin kollega i Minsk om, at Rusland er klar til at støtte den hviderussiske præsident militært, hvis det bliver nødvendigt. Siden truede Tyskland med udvidede sanktioner imod Hviderusland, og så indkaldte EU's ledere mandag til et ekstraordinært topmøde om landet onsdag. [...] Mandag lød det fra den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, at Storbritannien ikke accepterer valgresultatet forrige søndag."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Søndag var over 200.000 hviderussere samlet til demonstrationer mod Hvideruslands siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko, og mandag bredte protesterne sig til fabrikker og andre store arbejdspladser i hovedstaden. Efter 26 års KGB-metoder, censur og manipulation er det tydeligt for stadig flere hviderussere, at Lukasjenkos regime må ende. Han er en sovjetisk anakronisme, og det er på tide, at vi andre i resten af Europa forstår, at Hviderusland befinder sig i en revolutionær situation fuld af håb - men også risici. Det er godt, at EU-landene fredag begyndte at forberede målrettede sanktioner mod topfigurer i det hviderussiske styre, som har organiseret svindlen ved valget forrige uge og den efterfølgende bølge af undertrykkelse med tusinder af anholdelser og vold mod fredelige demonstranter. Men det er langt fra nok. Aleksandr Lukasjenko blev mandag mødt med buh-råb, da han holdt tale på en fabrik i Minsk. Det endte med, at han forlod scenen i vrede. Hviderusland er dybt forankret i en russisk indflydelsessfære, og det er billig olie og gas fra Rusland, som i hele Lukasjenkos regeringstid har holdt ham flydende. [...] Nu vender Lukasjenko sig atter mod Kreml. Han talte søndag i telefon med Putin, som svarede igen med forsikringer om, at Rusland er parat til at bistå med "den nødvendige assistance" i henhold til en forsvarsaftale mellem de to lande. Dermed flirter Putin med muligheden for at indsætte russiske tropper, men Lukasjenko kan ikke vide sig sikker på, at han bliver reddet af russiske kampvogne. Russisk imperielogik tilsiger ikke nødvendigvis, at Lukasjenko bliver ved magten. Det vigtige for Kreml er, at Hviderusland ikke søger at frigøre sig fra russisk dominans, og der er i dag ikke meget, som tyder på, at hviderussiske oppositionspolitikere drømmer om at vende Rusland ryggen. Lukasjenko påstod søndag, at NATO har opmarcheret tropper på grænsen til Hviderusland for at vælte ham. Det har intet på sig, men det er en falsk fortælling, som kan bruges til at legitimere et russisk indgreb. Derfor skal Vestens næste skridt ikke blot være at forberede sanktioner mod Lukasjenko og hans støtter. Vi skal også opfordre til, at de hviderussiske demonstranter bliver ved med at bruge fredelige metoder. [...] Endelig skal vi fra vestlig side afskrække Putin fra overvejelser om et militært angreb. Vi har ikke lokket Hviderusland med løfter om medlemskab af EU eller NATO. Det skal vi heller ikke begynde på nu, men Europa og USA bør gøre det klart for Putin, at det vil få konsekvenser, hvis Rusland knægter det hviderussiske håb om demokrati gennem anvendelse af magt."

B.T. skriver blandt andet i sin leder: "Ingen kender endnu Alexander Taraikovsky. Den 34-årige hviderusser blev skudt af politiet under en af de utallige demonstrationer, der siden præsidentvalget i Hviderusland fylder gaderne hver aften i hovedstaden Minsk. [...] Ifølge billederne står Alexander Taraikovsky med hænderne i vejret foran politiet, da han pludselig bliver ramt. Billederne, som du kan se på bt.dk, viser tydeligt, at det er politiet, der uprovokeret skyder ham. Billederne går lige nu verden rundt og kan være det overgreb, der får situationen til at udvikle sig. En begivenhed, der viser regimets totale foragt for menneskeliv. [...] De europæiske ledere skal onsdag mødes - dog på video - for at diskutere situationen i Hviderusland, der kan blive en kompliceret affære. [...] Lukasjenko har haft personlige samtaler med den russiske præsident Putin, der grundlæggende støtter ham, og dermed er kortene givet til en storpolitisk krise. Russerne har indledt militære øvelser ved grænsen for at indikere, at de er lige i nærheden. Folket skal ikke komme for godt i gang. Og EU skal slet ikke. Hvor stiller Danmark sig i denne krise i Europas baghave? Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har naturligvis taget afstand fra volden og et valg fyldt med svindel. "Landet er en skamplet," kaldte han det og lovede sanktioner. Men siden har man ikke hørt noget til udenrigsminister Kofod, der optræder fodslæbende og apatisk i de storpolitiske konflikter - senest ved kinesernes overgreb mod demonstranterne i Hongkong. [...] Vi er et lille land, men det betyder ikke, at vi skal dukke os og vente på vores allierede, før vi gør noget. Der er behov for, at Jeppe Kofod mander sig op som udenrigsminister."
Information, s. 9; B.T., s. 2; Børsen, s. 16; Information, s. 5, 8-9; Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 2, s. 14-15 (18.08.2020)

Prioritede historier

Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder. I dag ses de spæde skridt til at udstøde LGBT+-personer
Berlingske bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride, og Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef for LGBT+ Danmark. De skriver blandt andet: "En tredjedel af alle kommuner i Polen er LGBT-frie zoner. Og derfor demonstrerede vi lørdag 15. august., weekenden før Copenhagen Pride, som vi nu fejrer. Vi stillede os med blå flag med gule stjerner og regnbuefarvede faner foran Polens ambassade. Vi stod sammen. Hver for sig. [...] I slutningen af 1940erne sagde man: "Det måtte aldrig ske igen", og vi skabte EU og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Vi har ikke mindretalsbeskyttelse i den danske grundlov. Men vi er som danske borgere beskyttet af menneskerettighedscharterets artikel 21. Den artikel er tydelig: Homoseksuelle. Muslimer. Kvinder. Handicappede. Ingen må diskrimineres. De værdier skulle ikke kunne slås i stykker af hverken præsidenter, knebler eller mursten. Men det bliver de. I Ungarn. Rumænien. Og Polen. [...] Den nationalkonservative strømning er stærk. Også herhjemme. Højrefløjen i Europa er forenet - i afsmag for forening. Den vil nationalismen. Den vil religion over politik. Den vil traditionerne i stedet for mangfoldighed. Den vil tilbage i historien. Gud, ja, Gud, ved hvorfor. Hvordan stopper vi det? Der er én vej frem: Vi skal slå ring om vores europæiske værdier - forenet i mangfoldighed - og vi skal være klar til at forsvare dem. Hidtil har vi ageret som blåøjede skåltalere over for EUs autokrater. Men i slutningen af juli 2020 skete noget historisk. EU-Kommissionen afviste ansøgninger fra seks byer i de LGBT-frie zoner. [...] EU har økonomisk magt over netop de lande, der er i konflikt med retsstaten. EUs midler bliver fordelt efter kriterier, der favoriserer eksempelvis Ungarn og Polen. To fattige lande, der er kommet med i nylige udvidelser, og som ofte er i konflikt med retsstaten. Ungarn, et spædt diktatur og et land med rå fattigdom, modtager over 4.000 kroner pr. indbygger fra den første coronahjælpepakke fra EU-Kommissionen på godt 278 milliarder kroner. Polen scorede den største procentvise andel af coronahjælpepakken. EU-Kommissionen, Mette Frederiksen og de andre statsledere bør gå så langt nu, at pengekassen kan lukkes helt i. [...] Vores budskab foran den polske ambassade var og er tydeligt. I Europa er menneskers frihed ukrænkelig. Og dette princip, skabt i kølvandet på Anden Verdenskrigs rædsler, kan ikke gradbøjes. Hverken i Bialystok eller andre steder. Alle EU-borgere er beskyttet af vores traktater og hører hjemme i EU."
Berlingske, s. 24-25 (18.08.2020)

Joe Biden køber ind på Trumps stærke slogans
Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: "I denne uge bliver Joe Biden officielt demokraternes præsidentkandidat. Ligesom Donald Trump vil Biden gøre USA's industri stor igen. Det lyder, går og ser ud som en markant Trump-politik. Men det er Joe Bidens version af “Make America Great Again”, med mere industriproduktion i USA - offentlig støttet og i offentlig-private partnerskaber. Potentielt ligner det øget økonomisk nationalisme i USA og nye handelskonflikter med bl.a. EU og Kina. Demokraternes præsidentkandidat har en noget tåget overskrift på sine planer: "Build Back Better." [...] Joe Biden vil præcis det samme som præsidenten i Det Hvide Hus - øge antallet af industrijobs i USA. I kampagnen for at vinde præsidentvalget 3. november stiller han fem mio. nye industrijobs i udsigt. “Buy American” skal være en ledetråd for den føderale regerings indkøb og for amerikanernes forbrug og investeringer. [... ] Det handler ikke kun om hightech og dermed kampen mod Kina, men også om lavteknologiske produkter som cement og stål. Biden vil have fremdrift i USA's egen industriproduktion. Også et Trump-ekko, om end han anvendte sikkerhedshensyn som forklaring på straftold på stål fra bl.a. EU. [...] Håbet og aspirationen i store dele af Europa og den vestlige verden er, at USA igen melder sig ind i det internationale samarbejde, hvis Joe Biden vinder over Donald Trump ved præsidentvalget. I et vist omfang vil det også ske. Biden har eksempelvis lovet, at USA genindtræder i FN's klimaaftale. En fornyet støtte til Nato er også forventeligt. Men økonomisk og handelspolitisk har man hidtil ikke hørt tilsvarende signaler fra USA's fhv. vicepræsident gennem otte år. Intet om f.eks. en optøning af forhandlingerne i den fuldstændig fastfrosne bilaterale handelsaftale med EU. Intet om at USA vil deltage i TPP, den store handelsaftale med knap et dusin lande omkring Stillehavet, som USA forhandlede færdig under Obama, og som Trump som det første trak USA ud af. Måske vil USA med Biden som præsident ikke længere betragte EU-landene som direkte økonomiske fjender, man konstant kan true med høje importafgifter på biler."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen, der blandt andet skriver: "Begge præsidentkandidater lægger an til protektionisme, og det er mildest talt nedslående set med danske briller. [...] Der er dog alligevel nogle vigtige pointer i forhold til det kommende valg, som vil få betydning både økonomisk og finansielt. Først og fremmest har den økonomiske politik gennem hele Trumps første periode være ekstraordinært lempelig. Det virker, som om de traditionelle budgethøge i det republikanske parti er forsvundet som dug for Solen. Hvis det ændrer sig med Biden, kan det få afgørende betydning for den amerikanske økonomi, som gennem skattelettelser og hjælpepakker har fået et solidt rygstød fra finanspolitikken. Der er næppe den store sandsynlighed for, at Biden vil ændre markant ved den linje. Det samme kan faktisk siges om Trumps protektionistiske linje. Trump har brugt sloganet "Make America Great Again", mens Biden har lanceret "Buy American". Det er, set med danske briller, mildest talt nedslående. Og faktisk er det derfor værd at fremhæve, at forskellen på Trump og Biden i min optik handler mere om form end om indhold. Der er dog alligevel nuancer. For godt nok har Biden også protektionistiske tendenser, men han er ikke uforsonlig og uforudsigelig i samme grad som Trump. Samtidig forventer jeg, at Trump i en eventuel anden periode vil tage et mere åbent opgør med Europa på de handelspolitiske linjer. Derfor kan en periode mere med Trump betyde, at handelskrigen flytter til Europa. Med Biden i førersædet kan man håbe på, at USA og EU i stedet kan danne en mere forenet front mod de tvivlsomme kinesiske handelsmetoder."
Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 12 (18.08.2020)

Finansielle anliggender

Mindre rentefald på stille dag
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at investorerne ser frem mod offentliggørelsen af rentereferaterne senere i denne uge. Den Europæiske Centralbank, ECB, og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, offentliggør referatet torsdag. "Vi er på udkig efter, om direktørerne i ECB og Fed diskuterede muligheden for yderligere lempelser. Fra Fed er der især fokus på diskussionerne om en ny inflationsmålsætning, der kan få stor betydning for Feds pengepolitik i de kommende år," siger Mathias Dollerup Sproegel, Sydbanks makroanalytiker.
Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 24 (18.08.2020)

Interne anliggender

DAGENS BREV Ja, der er islamofobi i Danmark
Muhmen Parvaze fra København skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Det kan virkelig få mig op i det røde felt," lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod i et indlæg i Berlingske tidligere i august. Det skete, efter at en EU-støttet rapport fra SETA anklagede Danmark for at være islamofobisk og fremmedhadsk. [...] Jeg tænker, at hvis der er nogen, som skal vurdere eller udtale sig om islamofobi, er det selve den muslimske minoritet i Danmark - altså en erfaringskilde. Lad mig første starte med at understrege, at jeg elsker mit land, Danmark. Det vil jeg altid gøre - i Danmark er jeg født og hører hjemme. Dog må jeg desværre sige, at det ikke er alle, der mener, at jeg "hører hjemme" i Danmark, og udtalelserne fra deres side kan være hurtigt blive diskriminerende eller direkte racistiske. [...] Herhjemme anses racisme som værende en del af ytringsfriheden blandt visse mennesker. Det er jo ikke fordi, at Danmark ligefrem er ellevilde med de muslimske minoriteter. Her tænker jeg på særdeles ekstreme partier og for den sags skyld politikere, som fx. Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, racismedømte Rasmus Paludan og en række andre. [...] Så er der islamofobi i Danmark eller ej? Ja, det vil jeg bestemt mene. Sandheden vil altid være hård. Politikere har altid haft en tendens til at afvise ting, som ikke faldt i god jord hos dem. De benægter og benægter. Se, det kan virkelig få mig op i det røde felt."
Berlingske, s. 27 (18.08.2020)

Klima

De revolutionære er de ansvarlige, for en revolution er uundgåelig
I et debatindlæg i Politiken skriver Carl Valentin, miljøordfører og medlem af Folketinget (SF), blandt andet: "Man kan kalde folk i klimabevægelsen for alarmister og ekstreme, men det er faktisk ingen fornærmelse. For der er grund til at slå alarm. Og der er grund til at være ekstrem. [...] Europa-Parlamentet har allerede erklæret klima- og miljømæssig undtagelsestilstand, og hvad forandringsmodstanderne ikke har forstået er, at vi er nået dertil, hvor en revolution er uundgåelig - om vi vil det eller ej. Fortsætter vi vores katastrofekurs, og nægter verdens ledere fortsat at gøre det nødvendige, vil et økologisk kollaps blive en realitet. Vi vil se massevis af nye tørkeområder, oversvømmelser, millioner af klimaflygtninge, destruktion af biodiversitet, øget risiko for epidemier, flere krige og konflikter og måske værst af alt: overskridelse af tipping points, hvor klimatiske feedback-loops gør, at forandringerne ikke er til at stoppe igen.”
Politiken, s. 5 (18.08.2020)

Konkurrence

Altædende Amazon indtager Norden. Det kan ændre de danske byer og vores alle sammens hverdag
Det sidste nye fra Amazon er udmeldingen om, at man nu går all in for også at gøre sig til et onlinesupermarked. Det skriver Information. Amazon konkurrerer dermed med nogle af Europas allerstørste supermarkedskæder som Tesco og Sainsburys. Amazon slår dørene op for handel i Sverige og det må formodes, at Danmark kan blive næste stop efter udrulningen i Sverige. I dansk erhvervsliv følger man udviklingen nøje: "Der har været et langt tilløb til, at Amazon nu åbner i Norden. Der har et stykke tid været åbent for registrering af produkter på deres svenske hjemmeside, og udefra ser det ud til, at de har gjort deres forarbejde godt. Vores forventning er, at mange etablerede sælgere i Sverige vil bruge markedsplatformen. Det er det mønster, vi har set i andre lande," lyder det fra direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Amazons europæiske hovedsæde er i Luxembourg, hvor der er klare skattefordele. "Store firmaer bruger ofte smarte teknikker, såsom at betale royalties til skattelyområder for at formindske det, de så skal betale i skat. Det virker særlig urimeligt nu, hvor vi alle bliver bedt om at bidrage mere. Politikerne bliver nødt til at kigge på reglerne for, hvordan vi beskatter virksomhedsprofit i Europa," udtaler direktøren for Tax Justice UK, Robert Palmer, til The Guardian. Med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen har EU i årevis undersøgt, om Amazon misbruger sin onlinedominans til på ulovlig vis at favorisere egne varer. Det skyldes at Amazon både er udbyder og producent på samme tid.
Information, s. 10-11 (18.08.2020)

EU godkender milliardstøtte til SAS
EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse mandag aften, at den danske og svenske regering nu får tilladelse til at sende 1 milliard euro til SAS i statsstøtte. Det skriver Børsen. Margrethe Vestager, næstformand for Kommissionen, udtaler i meddelelsen: "SAS spiller en central rolle for de skandinaviske landes konnektivitet og økonomi. Som mange andre luftfartsselskaber er SAS blevet hårdt ramt af den igangværende krise. Med denne foranstaltning vil Danmark og Sverige bidrage med op til 1 mia. euro til SAS' rekapitalisering og hjælpe luftfartsselskabet med at klare sig igennem den aktuelle krise. Samtidig vil medlemsstaterne opnå et tilstrækkeligt afkast for de risici, skatteyderne påtager sig, og støtten gives på klare betingelser, så konkurrencefordrejningen begrænses. Jeg glæder mig over, at private investorer deltager i planen, da det begrænser behovet for statsstøtte og bidrager til genopretningen af virksomheder, der er ramt af coronavirusudbruddet."
Børsen, s. 16 (18.08.2020)

EU-Kommissionen godkender salg af dele af Nets til Mastercard
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen med betingelser har givet en godkendelse af Mastercards opkøb af Nets' Betalingsservice. Handlen blev annonceret den 6. august 2019 og er på over 20 milliarder kroner. Godkendelsen er betinget af, at parterne sælger dele af den bagvedliggende teknologi på licens til tredjepart. "Denne oprindeligt anmeldte fusion ville have kunnet mindske konkurrencen betydeligt på markedet for centrale konto til konto-infrastrukturtjenester og undergravet udviklingen af nye løsninger for betalingssystemer i realtid, som får større og større betydning. Den afgørelse, der er truffet i dag, sikrer, at effektiv konkurrence bevares," skriver næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager.
Jyllands-Posten, s. 1, 4; Børsen, s. 6; Politiken, s. 5; Berlingske, s. 2 (18.08.2020)

Landbrug

Klimaplan, økologi og et gældsat landbrug: Få overblik over efterårets store emner på fødevareområdet
Det tyske formandskab i EU har meddelt, at man vil forsøge at nå en generel indstilling i forhandlingerne om en reform af den fælles landbrugspolitik på rådsmødet i oktober. Det skriver Altinget. EU-parlamentarikerne skal dog først være enige om deres forhandlingsposition, og der har allerede været uenighed mellem medlemmerne i landbrugsudvalget og miljøudvalget om bestemmelser relateret til klimamålene i landbruget.
Altinget (18.08.2020)

Migration

Britisk regering frygter invasion af migranter fra Frankrig og optrapper jagten på deres gummibåde
Storbritannien og Frankrig er i gang med at lukke den sidste adgangsvej for de tusindvis af migranter og flygtninge, som i de seneste år har forsøgt at krydse Den Engelske Kanal gemt i containere og kølevogne. Det skriver Politiken. Det britiske forsvarsministerium meddelte søndag, at hæren vil styrke overvågningen af kanalen med endnu et fly, og samtidig vil eksperter fra Royal Navy bistå kystvagten i skærpet bevogtning til søs. Det britiske oppositionsparti Labour og humanitære organisationer i Storbritannien og Frankrig tager afstand fra denne politik. I år har ekstra mange migranter forsøgt at slippe over Den Engelske Kanal, hvilket blandt andet skyldes corona, som har betydet at trafikken til Storbritannien er faldet voldsomt både ved tunnelen under kanalen og ved færgelejet i Calais. Derudover har mere overvågning af havneområdet og lukning af rastepladser nær Calais gjort det meget vanskeligt for migranterne at snige sig om bord på lastbilerne. Briterne har reageret på denne nye udfordring, og en af forklaringerne er Brexit. Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, er briterne ude af Dublin-samarbejdet, som gør det muligt for et medlemsland at sende en afvist asylansøger tilbage til det land, hvor vedkommende først blev registreret. Migranter bliver samlet i et center nær Gatwick-lufthavnen og herfra vil de blive udvist. "Vi frygter, at der er tale om en strategi, som går ud på at fjerne så mange som muligt under Dublin-reglerne, som ikke vil være en del af britisk lovgivning efter Brexit," siger Celia Clarke, direktør for foreningen Bail for Immigration Detainees, til avisen The Guardian.
Politiken, s. 5 (18.08.2020)

DF vil gøre grænsekontrollen permanent
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter Skaarup, MF, gruppeformand og retsordfører (DF), blandt andet: "Et land er kun suverænt, hvis det har permanente og velbevogtede grænser. Sådan har det været igennem hele historien. Indrejsekontrollen, som vi i daglig tale kalder grænsekontrollen, er derfor afgørende for at bevare Danmarks nationale suverænitet. [...] Indrejsekontrollen vil være noget, vi får brug for i al overskuelig fremtid, fordi så mange migranter dagligt passerer Middelhavet, mens EU passivt ser til - eller i værste fald aktivt selv fragter migranterne til Sydeuropa frem for tilbage til Nordafrika. Når EU's ydre grænser reelt er brudt totalt sammen, så bliver de indre grænser vigtigere end nogensinde. Derfor er det Dansk Folkepartis krav til de kommende politiforhandlinger, at indrejsekontrollen gøres permanent, så vi som nation ikke længere skal bede EU om lov til at forlænge retten til grænsekontrol hvert halve år - for sådan er det i dag."
Jyllands-Posten, s. 19 (18.08.2020)

Forsker: Sikkerhedsindustrien har fortrængt flygtningeperspektivet fra europæisk grænsepolitik
Adjunkt på Aalborg Universitet, Martin Lemberg-Pedersen, mener, at det har store negative konsekvenser for de mennesker, der forsøger at krydse de europæiske grænser, at grænserne i stigende grad er blevet militariseret. Det skriver Information. Ifølge Lemberg-Pedersen er beskyttelsen af EU's ydre grænser blevet til en milliardindustri. Militær- og sikkerhedsindustrien er lykkedes med at påvirke den europæiske tilgang til flygtningehåndteringen, og har været med til at sætte rammerne for EU-forskningsprojekter, der skulle levere innovative tekniske løsninger til at få flygtningestrømmen under kontrol. Løsningerne består blandt andet af kystovervågningssystemer med droner og radarer samt store europæiske databaser med biometriske data. "Antallet af mennesker, der dør i forsøget på at nå Europa ved at tage ud på de farlige ruter, også før de når Middelhavet, er steget ganske kraftigt, nøjagtigt samtidig med at grænsekontrolssystemerne er blevet udbygget. Her har især store italienske, franske og spanske virksomheder scoret flere og flere kontrakter, men man skal ikke lade sig forlede af deres apolitiske retorik om glatte, hurtige, nemme og højteknologiske systemer," siger Lemberg-Pedersen. I en ny rapport har Martin Lemberg-Pedersen og to assistenter analyseret forskningsprogrammer, kontrakttildelinger, samarbejdsaftaler og lobbyaktiviteter for den europæiske sikkerhedsindustri. De har fundet frem til, hvordan militær og sikkerhedsindustriens giganter som Thales og Safran sammen med it-giganter som Accenture og Atos dominerer den europæiske grænseindustri. Sikkerhedsindustrien har igennem interesseorganisationer såsom European Organization for Security (EOS) argumenteret for, at flygtningeproblemet bedst blev tacklet gennem en fælleseuropæisk tilgang til beskyttelse af grænserne. Det har resulteret i profitable EU-udbud, offentlig støtte for milliarder og kontrakter. "Teknologien gør det muligt at opfange og opretholde et system, hvor fordrevne mennesker bliver inddæmmet især uden for Europa eller på Europas grænser," siger Lemberg-Pedersen. Han mener, at det humanitære aspekt glemmes: "I stigende grad bliver det humanitære aspekt af asylpolitik - altså det at folk er på flugt - foldet ind i en sikkerhedspolitisk optik. Hvis man ser på den retorik, som mange af de her virksomheder har, når de taler om flugt, så er det humanitære aspekt stort set fraværende. Den sikkerhedspolitiske retorik tager overhånd og betyder, at en lang række andre perspektiver og stemmer fra virkeligheden som asylansøger udelades," siger Martin Lemberg-Pedersen.
Information, s. 6-7 (18.08.2020)

Tvungen omfordeling af flygtninge er en dødssejler
Udlændinge- og integrationsminister (S) Mattias Tesfaye skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "EU-Kommissionen præsenterer snart et udkast til en europæisk asyl- og migrationspagt. Det er ikke noget, danske medier skriver meget om, og det lyder måske også lidt tørt. Men det er faktisk vigtigt. Det handler nemlig om at få grebet ind over for irregulær migration. [...] Den største diskussion forud for præsentationen af den nye pagt går på, om den skal indeholde en ordning med såkaldt tvungen omfordeling. Det går ud på, at irregulære migranter, når de ankommer til EU, hvilket oftest er i Sydeuropa, vil blive fordelt til alle EU-lande på baggrund af en fordelingsnøgle. Jeg synes, det er en helt uholdbar idé. For hvis det signal, vi sender til migranterne, er: "Det kan godt betale sig at begive sig mod Europa og springe i menneskesmuglerens båd. Så snart du rammer europæisk farvand, så har du chancen for at få en flybillet direkte videre til blandt andet Velfærdsskandinavien", så vil der jo fremover ikke være færre, der risikerer livet i de faldefærdige gummibåde. [...] 1.319 mennesker frygtes druknet på vej over Middelhavet i 2019. Det svarer til 25 omkomne om ugen i forsøget på at krydse Middelhavet for at nå det forjættede Europa. Og tallet har endda været langt højere de foregående år. Den tendens må vi gøre noget ved. Det kan ikke passe, at det er blevet normalen. Mens folk lider druknedøden eller overgreb på ørkenvejene på deres rejse op mod Middelhavet, handler den politiske diskussion i Europa om, hvordan vi skal fordele dem, der så rent faktisk overlever. Det er en lappeløsning. [...] Jeg tror, at vi for det første skal hjælpe langt mere i nærområderne. Danmark bruger i år rekordmange penge på den hjælp, der går til udviklingslandene. Cirka 750 millioner kroner mere end i 2019. Og så skal vi have flyttet asylsagsbehandlingen uden for EU. De personer, der søger asyl, bør sendes til et tredjeland, hvor sagsbehandlingen kan foregå. Og ikke kun sagsbehandlingen. Har de behov for beskyttelse, skal det ske lokalt i tredjelandet og ikke i Danmark. Dermed vil vi sende et signal om, at det ikke kan betale sig at betale de kriminelle. At man ikke har noget at vinde ved at risikere livet på vej tværs over Middelhavet. Samtidig vil det give Europa kontrol over, hvem der kommer hertil. Vi har ikke fri indvandring."
Politiken, s. 6 (18.08.2020)

Sundhed

Norge på nippet til at fraråde rejser til København
De norske sundhedsmyndigheder, Folkehelseinstituttet, anbefaler at den norske regering sætter Region Hovedstaden på landets røde coronaliste. Det skriver Berlingske. "Der har den sidste tid været rapporteret en betydelig øgende incidens i flere lande og regioner i EU. 17. august anbefales dermed fire nye lande i EU samt Region Hovedstaden i Danmark ændret til røde lande," skriver instituttet.
Berlingske, s. 8 (18.08.2020)

Udenrigspolitik

Amerikansk afpresning
Information skriver blandt andet i sin leder: "Det tog nogle dage, før brevet fra tre amerikanske Trump-tro senatorer fandt vej rundt i den europæiske presse. Sort på hvidt truer de den lille Nord Stream 2-havneby Sassnitz på den østtyske ø Rügen med "retligt og økonomisk udraderende sanktioner", hvis havneselskabet i Sassnitz hjælper med at færdiggøre de sidste 150 kilometer af den 2.350 kilometer lange tysk-russiske gasledning under Østersøen. En ledning, der skal bringe russisk gas direkte til Tyskland uden om Ukraine og Polen - og uden om transitgebyrer. Det er overdrevet, når senatorerne beskriver gasledningen som "en alvorlig trussel mod europæisk energisikkerhed og amerikansk national sikkerhed". Men deres trussel er reel og timingen kritisk. [...] Dermed er den storpolitiske konflikt om gasledningen nået et niveau, hvor sanktioner fra en partner direkte kan ramme tyske myndigheder og politikere - og små byer som Sassnitz. [... ] At disse "sanktioner mellem partnere" er ren afpresning, og at "ingen fremmed stat har ret til at diktere EU's energipolitik", har den tyske udenrigsminister Heiko Maas åbenlyst ret i. Men til den historie hører den tyske dobbeltmoral, som Trump borer fingeren ned i med forsvarspolitikken som pressionsmiddel: Hvorfor (via NATO) støtte Tysklands forsvar mod Rusland, så længe tyskerne laver lukrative energideals med russerne, som Europa ellers sanktionerer? For Trump handler det naturligvis også om at sælge amerikansk frackinggas i Europa. Men med bøllemetoderne består problemet: Så længe Trump er ved roret, er han bedøvende ligeglad med, at konfrontationen mellem USA og Tyskland kun gavner én part, nemlig Putin. Den farce fortsætter. Og mens Nord Stream 2 står på spil, er Europa endnu mere alene hjemme - uden en plan for at sikre sin fælles energi- og sikkerhedspolitik."
Information, s. 2 (18.08.2020)

Detaljer

Publikationsdato
18. august 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark