Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. maj 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 18. maj

Tophistorier

Grønland stjal billedet, da USA-minister besøgte Danmark
Den amerikanske udenrigsministers besøg i Danmark mandag fik hurtigt fokus på Grønland og arktiske interesser. Det skriver flere aviser i dag. Udenrigsminister Anthony Blinken havde planlagt sin danske visit, så det lå dagen inden Arktisk Råds møde i den islandske hovedstad Reykjavik. En bemærkning fra statsminister Mette Frederiksen (S) vakte, ifølge Berlingske, opmærksomhed: “Det er afgørende at sørge for, at det er Rigsfællesskabet, USA og NATO, som spiller den afgørende rolle i Arktis.” Udtalelsen fik en sikkerhedsekspert til at kommentere, at: ”NATO har som organisation i princippet ikke noget at gøre i Arktis.” Anthony Blinken bragte dog også NATO-tilstedeværelse i Arktis på banen i sin tale. Han afslørede blandt andet, at det arktiske områdes sikkerhedspolitik er på dagsordenen til næste NATO-topmøde d. 14. juni. ”Vi arbejder sammen forud for NATO-mødet om en måned, hvor NATO forhåbentlig skal indføre en 2030-plan. Den skal indebære, at vi kan fastholde sikkerheden i Nordatlanten.” Udtalelserne er med til at bekræfte rygterne om et kommende øget NATO-engagement i Arktis. Et engagement som ikke hilses velkommen af Rusland. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har forud for Arktisk Råds møde udtalt, at arktisk område er ”vores land.” I forbindelse med den amerikanske udenrigsministers besøg påpegede Grønlands udenrigsminister Pelle Broberg (PN), at Grønland var en selvstændig nation med ønske om en selvstændig kurs i fremtidigt samarbejde med USA: ”Det allervigtigste budskab for mig at få frem er, at Antony Blinken skal forstå, at vi er Grønland. Vi er anderledes end mange andre lande. Vi har et krav om selvstændighed. Vi er ikke Danmark og Færøerne – vi er Grønland.” Arktis- og Grønlandsekspert, Martin Breum, fortæller til Information, at han ser tydelige tegn på, at USA og Grønland gør tilnærmelse til hinanden: ”Amerikanerne har gennemført en meget omfattende kampagne rettet mod Grønland de seneste år,” hvilket, ifølge Martin Breum, blandt andet illustreres ved åbningen af et amerikansk konsulat på Grønland og lovning på amerikansk økonomisk støtte til Grønland. Men de gode intentioner går, ifølge Martin Breum, også den anden vej: ”I 2014 åbnede Grønland en repræsentation i Washington, og sidste år indgik USA og Grønland for første gang i historien to aftaler om øget samarbejde helt uden om København.” Til B.T. siger Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i Arktis og dansk-amerikanske forhold: ”De sidste fire - fem år er det gået op for amerikanerne, at de har underprioriteret Arktis ret meget. De har forøget deres tilstedeværelse i regionen militært og diplomatisk, blandt andet over for Grønland. Det tror jeg i virkeligheden bare vil fortsætte.”

I en analyse i Politiken skriver kommentator Michael Jarlner, at Anthony Blinkens besøg i Danmark varsler en ny æra – og en revurdering af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for Arktis. Han skriver blandt andet: ”Det kan gøre det endnu sværere for ambitionerne om at undgå et våbenkapløb i Arktis og sørge for, at ”Arktis forbliver et lavspændingsområde”, som det hedder i Danmarks seneste udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Ligesom det kan ende med at lægge gift ud for samarbejdet i Arktisk Råd, der hidtil har ønsket at adskille sit samarbejde fra sikkerhedspolitiske uenigheder. ”Dette ønske bliver nu udfordret af spændinger mellem stormagterne,” konstaterede Forsvarets Efterretningstjeneste for nylig.”

Udenrigsredaktør Hakon Redder skriver blandt andet i en analyse i Børsen: ”Et afgørende faktum kan godt tåle en gentagelse, i fortællingen om hvorfor USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, bruger en dag i København på vej til møde i Arktisk Råd. Kina har kontrollen med 90 pct. af verdens udvinding og produktion af de såkaldte sjældne jordartsmetaller, der er uundværlige i den grønne omstilling og i produktionen af F-35-jagere og megen anden højteknologi. Det er ikke i USA’s interesse. Kineserne leverer 80 pct. af de amerikanske forsyninger. For EU’s vedkommende er det 99 pct. Grønland har for anslået 1,5 mia. kr. jordartsmetaller gemt i Kvanefjeld plus mindre mængder ved Killavaat Alannguat, hvor de ikke ledsages af den uran, der har stoppet mineplanerne ved Kvanefjeld.” I Information skriver udlandsredaktør Lars Trier Mogensen blandt andet i en analyse: ”Omverdenens interesser i udviklingen i Grønland er blevet tydelige for enhver, og i dag accepterer grønlænderne derfor ikke længere, at aftaler om Grønland alene skal tilgodese amerikanske og danske interesser. En ny generation af mere selvsikre politikere i Nuuk kræver, at grønlænderne også drager kontant nytte af en øget aktivitet i området. Det er i det lys, at amerikanernes bilaterale støttepakke på godt 80 millioner kroner til forskellige projekter i Grønland skal ses. De danske politikere har sovet i timen, og nu begynder amerikanerne altså dels at ville mobilisere NATO i Arktis, uden om Danmark alene, og dels at styrke de direkte kontakter mellem Washington og Nuuk – også her uden om de hidtidige forbindelseslinjer via København. Formelt er det stadig den danske regering, der fører udenrigs- og sikkerhedspolitik på Rigsfællesskabets vegne, og bloktilskuddet tilfører også langt de fleste ressourcer udefra, men betingelserne har ændret sig så hurtigt, at Mette Frederiksens (S) statsministerperiode kan blive epoken, hvor Danmark mister det reelle overherredømme over Rigsfællesskabet.” Tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, Jens Worning, skriver blandt andet i en analyse i Kristeligt Dagblad: ”Partnerskabet med USA i Arktis under Biden rummer store politiske muligheder for Danmark, men det forudsætter, at vi ikke begår fodfejl. De første snubletråde har vist sig. For det første halter implementeringen af det nuværende forsvarsforlig, hvor blandt andet missiler til flådens fregatter og anti-u-bådskapacitet er stærkt forsinket, hvilket vi får kritik for. For det andet skal regeringen i næste forsvarsforlig fra 2024 komme tættere på Natos målsætning om at bruge to procent af bnp på forsvaret – det er ikke en populær dagsorden i rød blok. Og for det tredje skal Rigsfællesskabet finde fodslag; det er ikke hjælpsomt, når Grønlands minister for udenrigsområdet, Pele Broberg, foreslår en islandsk model for Grønland, hvor USA bliver Grønlands forsvar, og det danske forsvar er ude. Kan regeringen løse disse på ingen måde simple udfordringer, så kan det amerikansk-danske partnerskab under Biden blive det stærkeste i årtier. Prisen er øget eksponering for konflikt med Rusland.”
Berlingske, s. 1, 12, 13; Politiken, s. 1; Information, s.8, 9; B.T., s. 5; Børsen, s 19; Kristeligt Dagblad, s.1 (18.05.2021)

Prioriterede historier

Gnist: Antisemitisme blusser op i demonstrationer mod Israel
I flere EU-lande skaber konflikten i Mellemøsten på ny spændinger mellem dele af den muslimske og jødiske befolkning. Derfor holder udenrigsministrene fra de 27 EU-lande på tirsdag en videokonference med henblik på at afstemme holdningen til striden og dens parter, skriver Politiken. Flere europæiske regeringer har med den tyske, franske og britiske i spidsen allerede udtrykt støtte til Israel. Propalæstinensiske demonstrationer udviklersig flere steder i Europa til had mod jøder og nu advarer muslimske og jødiske ledere mod antisemitisme. I Tyskland udviklede flere demonstrationer sig voldeligt med sammenstød mellem politi og demonstranter. Myndighederne i Storbritannien, Tyskland og Frankrig har valgt at skærpe overvågningen af jødiske skoler og synagoger flere steder.
Politiken, s. 4 (18.05.2021)

Giv agt: Snart er der moms på alle varer købt uden for EU
Toldstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at EU har besluttet at ophæve den bagatelgrænse, der har fritaget varer købt for under 80 kroner i ikke EU-lande for moms, skriver Berlingske og Børsen. Det betyder en prisstigning for varer uden for EU, eksempelvis fra lande som USA, Kina eller Storbritannien. En undersøgelse fra Yougov viser, at 79 procent af danskerne ikke er klar over, at bagatelgrænsen forsvinder fra 1. juli og derfor har Toldstyrelsen valgt at skrue op for vejledningen med en oplysningskampagne på sociale medier og tv. ”Det er rigtig ærgerligt at stå med en ekstraregning, hvis man tror man har gjort et godt køb. Det vil vi gerne hjælpe forbrugerne med at undgå, og derfor skruer vi nu op for vejledningen. Jeg vil også opfordre til at tjekke hjemmesiden undgåprischok.dk, før man sætter sig foran computeren og gør sit næste netkøb,” siger Annette Høve Nielsen er funktionsleder i Toldstyrelsen i pressemeddelelsen ifølge Berlingske.
Berlingske, s. 7; Børsen, s. 18 (18.05.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Tunge regler spænder ben for iværksættere og giver os bundplacering
Børsen bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet og Peter Kofler, bestyrelsesformand, Dansk Iværksætterforening. De skriver blandt andet: ”Oven på mere end et år med svære vilkår for mange virksomheder i Europa, ville det være kærkomment med et økonomisk skub i den rigtige retning. […] EU har store ambitioner om at blive en stor spiller på det digitale område, og det er en fremragende idé at udnytte potentialet på techmarkedet. Det kræver bare, at vi giver europæiske iværksættere de rigtige muligheder for at skabe nye forretninger – og ikke mindst for at få succes. I Europa er der heldigvis gode hensigter om at skabe et godt miljø for iværksættere. For en måneds tid siden fremlagde EU en iværksætterplan med klare mål for, hvordan man skal gøre det nemmere at være en startupvirksomhed. Det er bare uklart, om den danske regering har tænkt sig at følge forslagene i planen, som den ellers selv har skrevet under på. […] Hvis vi skal få del i fremtidens væksteventyr, så er det helt afgørende, at vi bruger vores energi på at lette reglerne for virksomheder og investorer. Vi skal have europæiske og danske virksomheder til at gå forrest i verden – og ikke blot følge i halen af amerikanske og kinesiske giganter.”
Børsen, s. 39 (18.05.2021)

Det digitale indre marked

Karen Melchior: Når vi ser stort på krav om databeskyttelse, indskrænker vi borgernes ret til privatliv
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Karen Melchior, MEP (R), medlem af Borgerrepræsentationen (R), IT- og persondatasikkerhedsjurist, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hun skriver blandt andet: "Hver gang vi ser stort på kravene om databeskyttelse, indskrænker vi gradvist borgernes ret til privatliv. Selvom vi hver gang tænker, at der lige denne ene gang findes et eller flere legitime formål for dataindsamlingen, og at denne undtagelse bare er denne ene gang, så er den kumulerede effekt en anden. [...] Jeg mener ikke, at GDPR i sig selv er et spøgelse. Tværtimod. Men håndhævelsen er. Lige nu tager det irske datatilsyn alt for lang tid om at behandle sager. Det skyldes Irlands skattetryk, som gør det favorabelt at have hovedkontor i Irland, og derfor får de et hav af sager, der skal behandles. Men det skyldes også en svag håndhævelse af databeskyttelsen i Irland. Vi har behov for, at der rettes ind, når reglerne overtrædes - og det skal ske meget hurtigere, end det gøres nu. Det er noget, som vi skal arbejde hårdt på at løse i EU. Når de nationale datatilsyn ikke er nok, bør vi se på en europæisk overbygning for at understøtte respekten for vores rettigheder."
Altinget (18.05.2021)

Rikke Zeberg: Efter 'chokterapi' med GDPR er vi klar til næste skridt i kulturændringen
Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU-kommissionen ønskede med GDPR at skabe eller fastholde tilliden til det digitale indre marked og den digitale økonomi. Vejen til at opretholde tilliden var beskyttelse af EU-borgernes rettigheder, og midlet var truslen om massive bøder. Det skabte fokus på brugen af data, men desværre også en stor frygt for at begå fejl. Nu skal der konstruktivt fokus på, hvordan vi bringer data – også persondata – i spil på en ansvarlig måde. [...] Man kan på den ene side vælge at se på GDPR som et regelsæt, der beskytter EU-borgernes rettigheder, og på den anden side kan man vælge at se GDPR som et værktøj til at skabe tillid til at bruge data i den digitale økonomi. Begge dele er rigtigt, men der er en verden til forskel i perspektiverne. Ser man bort fra techgiganterne og den skjulte brug af persondata, der i visse kredse betegnes som overvågningskapitalisme, er forskellen faktisk ikke så stor. Så når vi nu skal tage det næste skridt i sagaen om databeskyttelse og den digitale økonomi – så lad os udelade techgiganterne og overvågningskapitalismen fra diskussionen og tage den diskussion for sig. For vi har brug for, at data bruges til meget andet end overvågningskapitalisme - til automatisering i produktionsvirksomheder, til bedre diagnosticering i sundhedsvæsenet og til bedre udnyttelse af energien som del af den grønne omstilling."
Altinget (18.05.2021)

Handel

EU indgår våbenhvile i toldstrid
EU-kommissær Valdis Dombrovskis oplyser i et tweet ifølge Bloomberg News, at EU har indgået våbenhvile i en toldstrid med USA og samtidig vil parterne gå i dialog om overkapacitet i stålindustrien, skriver Børsen. Det betyder, at der fra 1. juli ikke vil være en fordobling af tolden på en række amerikanske varer som bourbon og Harley Davidson-motorcykler. Tvisten mellem EU og USA begyndte i 2018, da daværende præsident Donald Trump indførte told på stål og aluminium fra Europa og Asien. Det fik EU til at svare igen med told på en række amerikanske produkter, og toldsatserne skulle efter planen være steget yderligere den 1. juni.
Børsen, s. 18 (18.05.2021)

Institutionelle anliggender

Regeringen vil selv styre grænserne
Regeringen mener, at det skal være slut med, at Danmark og andre EU-lande hvert halve år skal bede EU-Kommissionen om lov til at udføre grænsekontrol, skriver Børsen. Vurderingen bør foretages i medlemslandene, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som mandag gav de sidste input til EU-Kommissionen før et udspil til opdaterede regler for Schengen. “Vi vil gerne holde fast i, at det er de enkelte landes regeringer, der selv skal kunne vurdere, hvornår man skal kunne igangsætte grænsekontrol, hvor lang tid den varer, og hvilket niveau den skal have,” siger han.
Børsen, s. 18 (18.05.2021)

Interne anliggender

Dilemmaet om SU til udlændinge
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Så skal vi til det igen. Stik imod al snak om internationalisering vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser for at få antallet af EU-studerende, der kan få SU, bragt ned. Også under de sidste to ministre på posten er der blevet skåret knap 3.000 engelsksprogede studiepladser væk på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, for at mindske SU-udgifterne. [...] Årsagen til SU-loftet er en EU-dom fra 2013, der slog fast, at unge fra EU og EØS-landene også har ret til dansk SU og studielån, hvis de arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af deres studier. Så forvandler de EU-studerende sig nemlig til vandrende arbejdstagere, som har ret til det samme som danske borgere. EU-dommen fik politikerne til at frygte for SU-turisme fra EU, og antallet af EU-studerende på SU er da også vokset markant siden - fra 2.700 studerende i 2013 til 11.900 i 2019. Problemet er især, at kun 30-40 procent af de EU-studerende ifølge Berlingskes artikel stadig er i Danmark og arbejder fem år efter endt uddannelse. [...] Når politikerne sætter sig til forhandlingsbordet, må de lade være med at stirre sig blinde på de mange millioner, der vælter ud af statskassen til EU-borgere fra især Østeuropa. For det er ikke så simpelt et regnestykke, når de EU-studerende ofte vælger uddannelser, hvor erhvervslivet mangler arbejdskraft. Derfor bør løsningen på det store SU-dilemma ikke kun være at lukke ned for engelsksprogede uddannelser. I stedet burde politikerne regne på de langsigtede fordele ved at få mere eftertragtet uddannet arbejdskraft til landet og sikre, at flere af de EU-studerende også bliver her og arbejder."
Information, s. 20 (18.05.2021)

Morten Messerschmidt for retten i august
Retten i Lyngby oplyser, at Morten Messerschmidt, folketingsmedlem og næstformand for Dansk Folkeparti, skal for retten den 2. august, skriver flere aviser. Der venter syv retsdage, der kan få store konsekvenser for Morten Messerschmidt, som er anklaget for svindel og dokumentfalsk. Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf, hvorimod Morten Messerschmidt nægter sig skyldig i at have misbrugt EU-støttekroner. DF-politikeren er tiltalt for at have misbrugt 98.835 kroner, der kom fra en EU-fond, hvor pengene må kun bruges til EU-relevante formål.
Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 8; B.T., s. 9 (18.05.2021)

Konkurrence

Rigide konkurrenceregler hindrer ordentlige arbejdsvilkår
Berlingske bringer en kommentar af Mogens Blicher Bjerregård, præsident for European Federation of Journalists. Han skriver blandt andet: ”Når det er kommet så vidt, at vilkårene for chaufførerne for Nemlig.com har udviklet sig til det arbejdsræs, der nu gennem uger er blevet beskrevet i medierne, er det også et symptom på et arbejdsmarked, hvor stadig flere ansættelsesforhold afløses af freelancere, der ikke har samme beskyttelse af deres arbejdsforhold, som lønmodtagerne har. Det har skabt løndumping, manglende rettigheder i forhold til ferie, pension, efteruddannelse osv. – kort sagt et mere udbredt prekariat, og dermed en udfordring af den danske model på arbejdsmarkedet, der bygger på en hårfin balance imellem arbejdsgiverens krav på fleksibilitet og arbejdstagerens krav på sikkerhed i ansættelsen. […] Konkurrencelovgivningen handler om, at forbrugerne skal beskyttes af fri konkurrence. Men med freelancerne handler det bare ikke om forholdet til forbrugerne, men derimod om styrkeforholdet mellem freelancerne og virksomheder, hvor konkurrencereglerne nu pludselig beskytter den stærke part mod den svage. Freelancerne bør på samme måde som almindeligt ansatte kunne bruge deres faglige organisationer til at forhandle med arbejdsgiverne på deres vegne. Dette problem har EU-Kommissionens generaldirektorat for konkurrencelovgivning under Margrethe Vestager heldigvis fået øje på og er kommet med et forslag om simpelt hen at fjerne forhindringen for, at europæiske freelancere eller solo-selvstændige kan forhandle kollektivt. Det bør Danmark bakke op om, og så flugter det ovenikøbet med den danske model.”
Berlingske, s. 27 (18.05.2021)

Landbrug

Lektor: Udeladt CO2-afgift truer troværdigheden af regeringens landbrugsudspil
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Jesper Sølver Schou, lektor, sektionsleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Netop nu er der fuld gang i forhandlingerne om et nyt landbrugsforlig, som især skal anvise, hvordan men forventer at komme i mål med de nationale mål om reduktion af drivhusgasudledningen samt Danmarks forpligtigelser i regi af EU's Vandrammedirektiv. Regeringen har fremlagt et udspil som indebærer, at landbruget skulle halvere drivhusgasudledningen inden 2030. Men det, som var mest påfaldende ved udspillet, var de ting, som ikke blev omtalt, nemlig anvisning af, hvordan ændringerne skal bringes til at ske. [...] Det tiltag, som er mest konkret beskrevet i regeringens plan, er udtagning af lavbundsjorder. Her eksisterer i dag en tilskudsordning, som dog ikke hidtil har haft en tilslutning, som giver anledning til stor optimisme om, at målet for dette virkemiddel kan nås. Det kunne argumenteres, at blot man gav tilstrækkeligt høje tilskud til både teknologier og udtagning af lavbundsjorder, så skal man nok komme i mål. Men dels vil tilskudsvejen fordyre indsatsen markant, jævnfør De Økonomiske Råds Formandskab, og dels sætter EU ganske stramme rammer for tilskudsordninger i medlemslandene, også selv om disse har et miljø- eller klimaformål." Kilde: Altinget Klima: Venstre til EU-kolleger: Vores samfund skal gøres klar til en tsunami af grøn energi Linea Søgaard-Lidell, MEP (V), skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Endelig" var min første tanke, da EU-forhandlerne for et par uger siden nåede i mål med vores nye klimalov. En klimalov, der har været en lang og sej kamp både blandt medlemslandene og i Europa-Parlamentet. Endelig er det juridisk bindende, at EU skal være klimaneutral i 2050. Og endelig har vi fået et opdateret klimamål for 2030. Selvom jeg mener, at især sidstnævnte skulle have været mere ambitiøst, så var det en lettelse, at der var landet et kompromis. [...] Det er nu, vi skal vise, at vi rent faktisk mente, hvad vi sagde, da vi råbte op for at få højere klimaambitioner. Det er nu, at vi for alvor skal i gang med at ændre den måde, vi plejer at gøre tingene på. Derfor er vi i gang med et utal af nye tiltag i Europa."
Altinget (18.05.2021)

Migration

EU bidrager til at sende folk til libyske torturlejre
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity, som blandt andet skriver: ”På et møde i Europa-Parlamentet i marts forsikrede Fabrice Leggeri, chefen for EU’s grænseagentur, Frontex, at Frontex aldrig har ”samarbejdet direkte med den libyske kystvagt”. Dét udsagn er der nu rammet en solid pæl igennem med research fra det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, graverjournalist-samarbejdet Lighthouse Reports, franske Libération og den tyske tv-kanal ARD. De fire medieorganisationer har i månedsvis undersøgt og nu påvist et intimt samarbejde mellem Frontex og den såkaldte libyske kystvagt, der er finansieret af EU. Samarbejdet fungerer sådan her: Frontex-fly spotter både med nødstedte i Middelhavet, og selv om der skulle være handelsskibe eller private redningsfartøjer i nærheden, alarmerer Frontex alene de libyske myndigheder, som – hvis de når det – samler flygtninge og migranter op og sejler dem til den libyske kyst. 11. 891 personer blev ifølge et internt EU-dokument bragt til Libyen på denne måde i 2020, fortæller de fire medier. […] Der er god grund til at kritisere Frontex’ rolle i dette hensynsløse spil, hvor de via samarbejdet med den libyske kystvagt risikerer at gøre sig skyldige i medvirken til tortur. Her venter vi på resultatet af de undersøgelser, som en arbejdsgruppe under Europa-Parlamentet i øjeblikket gennemfører af Frontex’ overholdelse af EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Et første minimalt skridt må være, at Danmark og resten af EU indstiller samarbejdet med og finansieringen af den såkaldte libyske kystvagt, sådan som en lang række medlemmer af EU-Parlamentet krævede allerede i april 2020. Som situationen er i dag, risikerer vi, at danske skattekroner bruges på, at nødstedte på Middelhavet – flygtninge og andre migranter – sendes i lejre, hvor de udsættes for tortur og andre grove menneskerettighedsbrud. Det må der sættes en stopper for.”
Jyllands-Posten, s. 19 (18.05.2021)

Vores asylsystem er dysfunktionelt og uretfærdigt – Rwanda er en del af løsningen
Berlingske bringer en kronik af udenrigsminister Jeppe Kofod, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen. De skriver blandt andet: ”Vi ønsker at skabe et mere retfærdigt og humant asylsystem. Det nuværende asylsystem i Danmark og EU er både dysfunktionelt og uretfærdigt. I håbet om et bedre liv i Europa begiver børn, kvinder og mænd sig i dag ud på livsfarlige migrationsruter. Mange drukner i Middelhavet og udsættes for vold langs ruterne, mens kyniske menneskesmuglere tjener formuer på deres ulykke. Samtidig bruger vi mange ressourcer på asylsagsbehandling af de hundredtusindvis af asylansøgere, der ankommer til EU årligt, selvom over halvdelen af dem ikke er flygtninge. Og vi har store udfordringer med at få de afviste asylansøgere, som jo netop ikke har et beskyttelsesbehov, til at rejse hjem. […] . Vi tror på, at vi kan gøre en positiv forskel, når vi går aktivt ind i et samarbejde. Derfor blev et samarbejde på menneskerettighedsområdet også indskrevet i aftalen om politisk samarbejde med Rwanda – det vil vi aktivt følge op på. Vi har også drøftet det med EU, Sverige og andre lande, der allerede har et omfattende udviklingssamarbejde i Rwanda […] Målet er, at færre vælger at kaste deres skæbne i menneskesmuglernes hænder, og at flere kan skabe sig en fremtid i deres eget land i stedet for at søge en tilværelse i Europa. På den måde får vi også bedre kontrol med, hvem og hvor mange der kommer hertil. Det kan kun ske i tæt samarbejde med lande langs migrationsruterne i Afrika, Mellemøsten og Asien.”
Berlingske, s. 1, 24-25 (18.05.2021)

Andre

Raketterne i Gaza pressede Blinken under hans lynbesøg i København
Den eskalerede konflikt mellem Hamas og Israel har lagt pres på USA’s regering for en revurdering af deres uforbeholdne opbakning til Israel. Især skævheden i dødstallene de to sider imellem har fået amerikanske demokrater - alt fra Senator Joe Biden til pro-israelske demokrater - til at efterlyse en mere afbalanceret tilgang til Israel – Palæstina konflikten. I København understregede den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken, at: ”Israel har ret ret til at forsvare sig,” men han pointerede også, at Israel ”som demokrati, så vidt muligt har pligt til at undgå civile ofre.” Fra udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) lød det, at Israel har ret til at forsvare sig selv, ”men israelske militæroperationer må være proportionelle og overholde humanitær lov.”
Politiken, s. 6 (18.05.2021)

Sundhed

EMA undersøger: Mulig hjertelidelse hos unge efter Pfizer-vaccine
Israelske medier beretter om en mulig sammenhæng mellem Pfizer-vaccination og forekomsten af sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen, også kaldet myocarditis, skriver Politiken. Det sker kun en uge før de første danske teenagere inviteres til at få vaccinestik mod covid-19. Den europæiske lægemiddelmyndighed, EMA, undersøger nu sagen nærmere, men mener, at det er for tidligt at fastslå noget. ”Der er ingen indikationer for nuværende om, at disse tilfælde er udløst af vaccinen,” skriver EMA i sin seneste sikkerhedsopdatering. Til Politiken oplyser Lægemiddelstyrelsen, at den nøje følger EMA’s vurderinger, og at EMA’s sikkerhedskomité har anmodet Pfizer og Moderna om at levere yderligere detaljerede data og en analyse af sagerne.
Politiken, s. 8 (18.05.2021)

Ny vaccine lover godt i test
En coronavaccine fra franske Sanofi og britiske GlaxoSmithKline (GSK) har vist positive resultater i anden testfase, oplyser Sanofi ifølge Jyllands-Posten. Studiet viser blandt andet, at mellem 95 og 100 procent af forsøgspersonerne havde udviklet antistoffer efter andet vaccinestik i alle aldersgrupper, som strækker sig fra 18 år til 95 år. De kommende uger indledes et globalt fase 3-studie og det forventes, at vaccinen endeligt kan blive godkendt i årets fjerde kvartal. EU-Kommissionen har allerede indgået en kontrakt med Sanofi. Firmaet har derudover tilbudt at hjælpe med at producere 125 mio. Pfizer/Biontech-vacciner til EU.
Jyllands-Posten, s. 10 (18.05.2021)

Økonomi

Grækenland håber på et turistboom
Grækenland har de seneste syv dage i gennemsnit har haft 2.155 nye daglige smittetilfælde, men alligevel er turistsæsonen begyndt i landet, skriver Jyllands-Posten. For græsk økonomi er det alfa og omega at få gang i turismen igen, da det er afgørende for at komme tilbage på vækstsporet. EU-Kommissionen forventer i sin seneste prognose, at Grækenland efter et tilbageslag på 8,2 pct. i fjor vil få en økonomisk vækst på 4,1 pct. i år og 6,0 pct. næste år. Kreditvurderingskoncernen S&P Global Ratings valgte at løfte karakteren for Grækenlands kreditværdighed fra ÷BB til BB, hvilket er en milepæl for Grækenland efter et årtis næsten konstant økonomisk nedtur affødt af statsgældskrisen og konsekvenserne af de politisk-økonomisk reformer, der var forudsætningen for at kunne få finansiel hjælp fra Den Internationale Valutafond (IMF) og de øvrige eurolande. Den Europæiske Centralbank (ECB) er den største køber af græske statsobligationer. ”Vi forventer, at græsk økonomi vil opleve et kraftigt opsving oven på coronakrisen med en vækst på 4,9 pct. i år og en generelt stærk udvikling i årene 2022-24. Forventningerne baserer sig på en normalisering af turismen i kombination med det forventede bidrag fra EU’s hjælpepakke,” siger direktør Marko Mršnik fra S&P Global Ratings. Grækenland ventes at blive det EU-land, der set i forhold til bnp vil få størst del i hjælpepakken Nextgeneration EU. EU-Kommissionen har rost regeringen i Athen for at handle hurtigt og effektivt, da coronakrisen ramte.
Jyllands-Posten, s. 12 (18.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
18. maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark