Tirsdag den 18. september

EU i dagens aviser

Tirsdag den 18. september

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: Politikerne står i kø ved hvidvasken
Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, var inspireret af både milliardbøden for hvidvask til den hollandske bank ING for nylig og Danske Banks hvidvasksag i Estland, da han i sidste uge lovede at forøge mandskabsstyrken, som holder øje med banker i 28 EU-lande, fra i dag 1,8 medarbejdere til 10 eller 12. Det skriver Politiken og Børsen i en analyse. Politiken skriver, at i Danmark er et stort flertal i Folketinget tæt på at lande en hvidvaskpakke med tre hovedelementer, som præsenteres onsdag. Politikerne vil give langt større bøder til banker, som afsløres i hvidvask. Bankerne skal kunne indefryse mistænkelige penge, mens bagmandspolitiet undersøger sagen. Og endelig er der mandskab på vej til bagmandspolitiet, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen. Men hverken Junckers 10-12 medarbejdere eller Folketingets hvidvaskpakke ligner svar på den kolossale udfordring, som grænseløse og lynhurtige kapitalbevægelser udgør. Børsen skriver, at Venstre kalder den nye hvidvaskstrategi for et “ekstremt offensivt svar” fra det danske samfund og myndighederne om, at det ikke vil acceptere hvidvask. Aftalen betyder blandt andet, at bødestørrelsen øges med 700 procent, mens en ny fast trackordning skal gøre det muligt for banker at indefryse mistænkelige transaktioner. Børsen skriver ligeledes, at hvis tilsynet med mulig hvidvask i bankerne ikke fungerer effektivt nok i EU-landene, kan det føre til en ny finanskrise. Sådan lyder advarslen fra EU-Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen. Sager som den om mulig hvidvask i Danske Banks estiske afdeling er med til at skabe usikkerhed om det finansielle system og udsætter medlemslandene for risiko, vurderer Katainen. Derfor fremlagde Kommissionen i onsdags et nyt forslag til at styrke indsatsen mod hvidvask. Det skal blandt andet ske ved at give Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) flere ressourcer og beføjelser. Blandt andet skal EBA kunne opfordre for eksempel det danske finanstilsyn til at undersøge mistænkelig adfærd i en dansk virksomhed, og i sidste instans vil EBA selv kunne tage affære, hvis ikke det danske tilsyn løfter opgaven. "Vi har allerede gjort noget, og vi vil lave ændringer på baggrund af de seneste skandaler. Det første er at øge tilsynskvaliteten og samarbejdet mellem myndigheder og banktilsyn. Det har altid været et meget følsomt emne, fordi medlemslandene har ønsket at beskytte deres egne systemer, og det er fint. Men virkeligheden har vist os, at vi er nødt til at indføre det her sikkerhedsnet, hvis vi vil have fair vilkår på de finansielle markeder på tværs af Europa," siger Katainen. I Finans Danmark, brancheorganisationen for de finansielle virksomheder i Danmark, deler man ikke Kommissionens vurdering af den finansielle risiko ved hvidvask. "Jeg har svært ved at se, at det skulle komme dertil, og vi skal også huske, at de sager, der har været fremme, er sager, der er bragt til ende. Jeg håber, de amerikanske myndigheder også orienterer sig om, at det er nogle år siden, at de her sager er blevet lukket ned, og de ser på, hvor meget regeringen gør lovmæssigt, og om bankerne tager problemet seriøst," siger administrerende direktør Ulrik Nødgaard.
Kilder: Politiken, s. 1; Børsen, s. 1, 6-7, 16

Handel: Trumps gigantiske toldtrussel vil også ramme USA
Både i USA og Kina kan det mærkes, at man har lagt told på hinandens varer for 50 milliarder dollars. Aktier dykker nemlig, af frygt for at Trump vil lægge told på 1.000 nye varer fra Kina, skriver Politiken. ”Told har bragt USA i en meget stærk forhandlingsposition med milliarder af dollars og jobs, som flyder ind i vores land - og alligevel har stigningerne i omkostninger været nærmest umærkelige,” skriver Donald Trump på Twitter og rettede en advarsel mod omverdenen: ”Hvis lande ikke vil lave fair handelsaftaler med os, bliver de 'toldramt'!.” Analytikere verden over vurderer, at Trumps formål med mere straftold er at sætte kinesisk økonomi under maksimalt pres for at tvinge Kina til forhandlingsbordet og acceptere USA's krav. I sidste forlød det, at USA havde inviteret Kina til Washington, D.C., for at indlede nye forhandlinger. Om kineserne nu vil tage imod den invitation, står dog hen i det uvisse. Et tilbud, som kan bringe Kina til forhandlingsbordet, vil være, hvis Trump vil give garantier for, at han ikke pålægger ny straftold, mens han forhandler. Det gav succes, da EU og USA i sommeren indgik en fælleserklæring på handel. Børsen skriver, at præsident Donald Trumps aggressive handelspolitikgør for alvor ondt på investorer i Kina. Værdier for mere end 5000 milliarder dollar er gået op i røgen fra handelskrigen mellem USA og Kina. Det ledende Shanghai Composite Index er nu på et laveste niveau siden udgangen af 2014, hvor en større optur blev indledt. Samtidigt er Shanghaiindekset også dykket under niveau fra januar 2016, hvor Kina blev ramt at bratte aktiefald, der over to dage sendte aktierne ned mere med end to gange 7 procent. Ifølge Henrik Henriksen, chefstrateg, PFA, er det ingen udsigt til, at det billede ændrer sig lige med det samme. “Siden juli har alle dårlige nyheder i handelsspørgsmålet givet tæv til Europa. Kina og nye økonomier har fået dobbelt tæv, mens markederne i USA er gået hus forbi, fordi amerikanske aktier i øjeblikket er de lækreste på finansmarkederne,” understreger han. Præsident Donald Trump og hans nærmeste rådgivere i Det Hvide Hus synes foreløbigt ustoppelige i den aggressive politik overfor Kina. Mens der samtidigt er indgået en form for våbenhvile i de parallelle handelsstridigheder med EU, og en genforhandlet Nafta-aftale med Mexico næsten er på plads, mens forhandlingerne med Canada fortsætter i denne uge. Børsen skriver ligeledes, at Kina nu åbner op for at ramme Apple og andre amerikanske virksomheder med produktion i Kina, som en modtræk til Donals Trump. Politiken skriver, at Nordkorea i årevis har været underlagt hårde sanktioner af EU, USA og FN i et forsøg på at presse styret til at opgive sine atomvåben. Sanktionerne virker. Samfundsøkonomien er presset, hævder den amerikanske regering. Men i Pothonggang Department Store i centrum af den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, er virkeligheden en anden. Her er der lange hylder med europæiske luksusvarer, som ellers er omfattet af EU's sanktioner.
Kilder: Politiken, s. 9; Børsen, s. 20-21; Politiken, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Ungarn vil lægge sag an mod EU
B.T. Metro skriver, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, vil slå igen, efter i sidste uge at have indkasseret et nederlag ved afstemning i EU-Parlamentet. Ved afstemningen vedtog et flertal i EU-Parlamentet en opfordring til EU's medlemslande til at indlede en artikel 7-procedure mod Ungarn for overtrædelser af EU-værdier såsom retsprincipper. Ifølge Orbáns stabschef vil Ungarn bede EU-Domstolene tage stilling til det spørgsmål. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter: ”Viktor Orbán er blevet havkatten i EU's hyttefad, her senest har man begyndt en procedure for at få lukket ham ned. Men det er værd at huske, at EU selv har bedt om sådan en som Orbån. Hvor udspekuleret var det lige at indlemme Ungarn - Østeuropa nærmest en gros - i EU i 2004, når man skulle være starblind for ikke at se, at det projekt, de østeuropæiske lande havde gang i, var opbygningen af nationalstater, med alt hvad det indebærer, ikke indlemmelse i et nyt imperium. Det kan man ikke fortænke dem i, de var relativt kort forinden sluppet fri af kløerne på et andet imperium, Sovjetunionen. At de selv gerne ville ind i EU, var vel for at få os i Vesteuropa til at betale for processen med en nationalstatslig opbygning. Og sådan er det gået. Nu har vi miseren - kommissionen og parlamentet hader Orbåns illegitime demokrati, hans bløde despoti, og han kritiserer på sin side EU for at savne demokratisk legitimitet. De vil proppe ham ned i den store sæk, der hedder populisme, hvilket i almindelighed gør det ved tingene, at man så ikke behøver at forklare dem yderligere. Men tidens "populisme" kommer ikke af ingenting. Den er et produkt af EU's mangler og fejltagelser - manglen på demokrati, manglen på grænsebevogtning, manglen på folkelig opbakning.” Informations Leder kommenterer ligeledes på Orbán. ”Det er, som om vi er blevet vant til at tale om politik i Europa, som var det en fortælling fra 'Ringenes Herre': en krig mellem de gode og de onde. Se nu bare i sidste uge, da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ankom til EU-Parlamentet i Strasbourg. Det var ”populismens hærfører”, der ankom, som Politiken skrev på forsiden. Og Grækenlands premierminister Alexis Tsipras sagde til græsk fjernsyn, at ”vi skal besejre højrepopulismen”. […] Mange frygter i disse uger, at Europas højrenationalister samler sig i en paneuropæisk bevægelse, der kan gøre EU uregerligt efter parlamentsvalget i maj. Men det er stadig svært at se, hvordan partierne i sådan en bevægelse for alvor skal blive enige. […] Der er findes ikke to afgrænsede hære. Det betyder ikke, at Orbáns politik er lige så god som Løkkes, men det betyder, at vi tænker forkert om europæisk politik - og det skaber en række problemer,” skriver Lederen.
Kilder: B.T. Metro, s. 13; Jyllands-Posten, s. 16; Information, s. 20

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Lige nu kæmpes en kamp for international frihed
I en kronik i Berlingske skriver Anders Samuelsen, udenrigsminister, Liberal Alliance: ”I forrige uge mødtes jeg med mine udenrigsminister-kolleger fra EU i Wien for tage hul på en ny sæson for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der var nok at tage fat på, men noget af det vigtigste var den måde, verden og vores alliancer lige nu er under voldsom forandring - og hvordan EU skal stille sig i forhold til de forandringer. […] Som jeg ser det, er der særligt fire dagsordener, hvor det bliver afgørende for Danmark og EU at sætte ind: For det første er det afgørende, at EU som Danmarks vigtigste udenrigspolitiske platform fortsat kommer til at fungere mere effektivt, at EU koncentrerer sig om de problemer, som berører Europas borgere, og ikke fortaber sig i højtravende diskussioner om institutioner eller politik, som medlemslandene meget bedre kan løse selv. […] For det andet skal Danmark arbejde benhårdt for - også via EU - at fastholde USA forankret og engageret i Europa og i internationale organisationer. […] For det tredje skal vi arbejde endnu bedre sammen for at sikre Europas ydre grænser. […] For det fjerde er det afgørende for Danmark, at EU kan fremstå så fast og samlet som muligt mod den russiske aggression fra øst. […] Verden bevæger sig heldigvis grundlæggende i den rigtige retning. Men lige nu er der mange udfordringer på vejen. Det er vores opgave at holde blikket fast fokuseret på dem, så de ikke får held til at bremse udviklingen mod en bedre, friere, rigere og mere tryg verden. Der er nok at tage fat på - både for Danmark og for EU.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Interne anliggender: Søvngængerne i Europa sover endnu. Næste mareridt er på vej
Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag, skriver i en kommentar i Berlingske om ophør af de økonomiske hjælpepakker til grækerne. Han skriver blandt andet: ”Tsipras erobrede magten fra den politiske elite for tre år siden på sin kompromisløse kritik af den hårde sparepolitik, som var blevet påført grækerne af EU i forbindelse med eurokrisen. Med hjælpeprogrammernes ophør har grækerne ifølge Tsipras tilbageerobret landets politiske og økonomiskeselvstændighed. En opfattelse, som de fleste grækere på gaden blot trak på skulderen af. […] Tsipras' udlægning af den nye aftale mellem den græske regering og EU ligner da også mest af alt et valgoplæg. Sagen er den, at kravene om en stram sparepolitik med velfærdsreformer og nedskæringer videreføres. Overholdelsen af aftalen vil endda fortsat blive evalueret af EU. Mere selvstændige er grækerne trods alt ikke blevet. Tilmed har den græske regering forpligtet sig til tårnhøje budgetoverskud indtil 2060. Uafbrudt. Et krav, der er komplet urealistisk. Selv en mindre finansiel eller økonomisk krise - eller blot populistiske valgløfter - vil vælte aftalen omkuld. At Merkel og de øvrige EU-ledere har hjulpet problemmageren fra Athen kan virke overraskende. Men i politik kan din værste fjende hurtigt blive din bedste ven, hvis omstændighederne ændrer sig. […] Ti år efter finanskrisen er Europa stadig i krise. En politisk krise, som den franske præsident Macron tidligere i år betegnede som en borgerkrig uden udsigt til fred. Ingen har modet, evnen eller viljen til at løse problemerne i EU. I stedet halter de politiske ledere af sted fra krise til krise med kortsigtede nødløsninger. Søvngængerne i Europa sover endnu. Næste mareridt bliver Italien, hvor den populistiske regering muligvis vil indlede et nyt slag om EU's økonomiske politik dette efterår.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Økonomi: Forskere og EU-politikere: Vi må gøre klar til tiden efter væksten
I dag og i morgen afholder Europa-Parlamentet konference i Bruxelles. Konferencen er organiseret i samarbejde med repræsentanter for parlamentets grønne gruppe, den socialdemokratiske gruppe S & D, den liberale gruppe ALDE, den konservative gruppe EPP samt venstrefløjen i gruppen GUE/ NGL. Fra civilsamfundet er blandt andet netværket for 140 grønne ngo'er, European Environmental Bureau, og den europæiske fagbevægelses sammenslutning, European Trade Union Confederation, medarrangører. Erkendelsen af, at der er brug for en økonomisk teori og politik for tiden efter væksten, ligger til grund for konferencen. Erkendelsen er samtidig afsættet for en erklæring op til konferencen, hvori 237 europæiske forskere fra samfunds- og naturvidenskaberne appellerer til EU's institutioner og medlemslande om at gå i gang med at forberede en 'postvækst-økonomi' for Europa. Forskerne foreslår, at Europa-Parlamentet nedsætter et særligt udvalg til at udtænkte strategier for en tid efter vækstøkonomien, at der indbygges alternative indikatorer med hensyn til trivsel, bæredygtighed, lighed m.m. i medlemslandenes makroøkonomiske struktur, at EU's Stabilitets- og vækstpagt ændres til en Stabilitets- og trivselspagt, samt at alle EU-lande etablerer ministerier for økonomisk omstilling.
Kilde: Information, s. 9

Naboskabspolitik: Den tyrkiske krise presser Tyrkiet og EU tættere på hinanden
Information bringer en analyse af forholdet mellem EU og Tyrkiet, med præsident Erdogan i spidsen. Der skrives blandt andet: ”USA's angreb på den tyrkiske valuta har gjort EU mere lydhør over for præsident Erdogans énmandsstyre af frygt for tyrkisk økonomisk kollaps, der vil lamme europæiske banker og udløse en ny europæisk flygtningekrise - men ét er lydhørhed, noget ganske andet er resultater, og indtil videre træder Tyrkiet vande. […] Baggrunden for EU-tilnærmelsen er USA's attentat på den tyrkiske valuta som reaktion på Tyrkiets tilbageholdelse af en amerikansk missionær, der er sigtet for spionage, i Izmir. Præsident Donald Trumpmente at have en forståelse med Erdogan om at løslade missionæren, og da det ikke skete, indførte USAtoldtariffer på tyrkisk stål og aluminium og sanktioner mod to tyrkiske ministre. Det fik kursen på den i forvejen vigende tyrkiske lira til at styrtdykke med 40 procent over for dollaren. […] Tyrkiet har altså brug for forsoning med EU - og EU har brug for forsoning med Tyrkiet. Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har talt for opblødning af Tyrkiet-fronten og tyrkiske iagttagere hæftede sig ved Junckers tale til Europa-Parlamentet tirsdag i sidste uge, hvor han betonede behovet for en mere selvstændig EU-udenrigspolitik. Ankara aflæste talen ikke kun som kritik af Trumps uforudsigelighed, men også som skitse til en ny europæisk sikkerhedsordning - med et EU-grænseværn på 10.000 soldater - der ikke kan realiseres uden Tyrkiets aktive medvirken. Det har ganske vist irriteret Ankara, at Frankrigs præsident Emanuel Macron, har været ude med en lodret afvisning af Erdogans Tyrkiet som EU-medlem. Hans bud er, at Tyrkiet er 'antieuropæisk' og at landet tildeles et strategisk partnerskab.”
Kilde: Information, s. 1, 10, 11

Institutionelle anliggender: Vestager: Junckers fifleri var i orden
EU-kommissær Margrethe Vestagers (R) mener ikke at der er noget at komme efter i forhold til udlægning af det særprægede forløb, der i foråret førte til, at kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fik indsat sin højre hånd og tidligere kampagnechef som allerøverste embedsmand for de omkring 30.000 embedsmænd i EU-Kommissionen. Det skriver Jyllands-Posten. Tidligere på måneden kritiserede EU's ombudsmand ellers forløbet og undrede sig blandt andet over, at ingen af de 27 andre kommissærer rejste spørgsmål til processen. Sagen har udløst stor debat i Europa-Parlamentet, hvor et flertal har vedtaget en udtalelse om, at Selmayrs udnævnelse var kuplignende. En række EU-kritikere har desuden brugt sagen som ammunition mod den måde, som EU og kommissionen generelt fungerer på, men det mener Vestager ikke er fair.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Sikkerhedspolitik: Rapport kalder svensk grænsekontrol for en af Europas dårligste
Kristeligt Dagblad skriver, at svenske grænsevagter mener, at kontrollen i Skåne er så mangelfuld, at EU bør skride ind, ligesom det er sket i Grækenland. Den svenske avis Kvällsposten skriver, at grænsekontrollen ifølge en ny rapport, udarbejdet for EU-kommissionen, er blandt de dårligste i hele Europa. Ifølge de Schengen-inspektører, der har udarbejdet rapporten, har svenskerne store problemer med bemanding, og personalet er for dårligt uddannet. Grænsevagter advarer ligefrem om, at det står så skidt til, at EU's agentur for grænsebevogtning, Frontex, bør skride ind og hjælpe på samme måde som i Grækenland, skriver avisen, der har set den endnu ikke offentliggjorte rapport. Rapporten fra EU hedder "Evaluation of Sweden in the field of management of the external borders," (Evaluering af Sveriges håndtering af de ydre grænser) og er udarbejdet af Schengen-inspektører, som har besøgt Sverige.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: May spiller den hårdt, men lander måske blødt
Theresa May fortalte for leden til BBC: ”My way or the highway”. Hun har derfor gjort det klart for sine interne modstandere, at enten godtager de Mays plan for et blødt Brexit eller også bliver der ingen aftale, skriver Politiken. Hun spiller den hårdt, Theresa May, og hun bruger politiske virkemidler, som normalt fordrer et komfortabelt flertal. Men det har hun ikke. Hverken blandt Brexiteers, som mener, at Brexit betyder helt ud af EU, eller blandt Remainere, som ville blive i EU og nu håber på at kunne bevare så mange bånd til EU som muligt. Senest har også Labour meddelt, at de heller ikke stemmer for hendes plan, Chequers-planen. Der er altså muligheder for mere highway end my way. Theresa May skal onsdag aften mødes med de øvrige stats- og regeringschefer til et uformelt møde topmøde i Salzburg og torsdag middag skal de andre 27 EU-lande diskutere Brexit. For EU er det mest presserende spørgsmål Irland. Derfor vil de øvrige 27 stats- og regeringschefer bruge tiden på torsdag til at give EU's Brexit-forhandler, franske Michel Barnier, et fornyet mandat til at få løst hårdknuden om den irske grænse op.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Slovak vil lede EU-Kommissionen
B.T. Metro og Altinget skriver, at Jean-Claude Juncker, den nuværende formand for Europa-Kommissionen, stopper næste år, og derfor går Maros Sefcovic, efter ni år som EU-kommissær og akutlet leder for EU's energiunion, efter at blive formand for Europa-Kommissionen. I en kort valgtale i EU-Parlamentet fortalte han i går, at han har støtte fra ni lande. Han går i første omgang efter at blive spidskandidat for socialdemokraterne i parlamentet og han er den første kommissær, der har tilkendegivet, at han ønsker posten. I et debatindlæg på Altinget skriver Hans Martens, seniorrådgiver, Tænketanken Europa: ”Der kommer sikkert flere kandidater fra dette parti, men der vil også komme udmeldinger fra de europæiske Socialdemokrater, fra de Grønne, fra det europæiske liberale parti ALDE og fra de andre partier. Spørgsmålet er, om de euroskeptiske partier, som spås fremgang til valget i foråret 2018, kan blive enige om en kandidat, eller om de vil være splittede, som tilfældet er i dag. […] Men hvad betyder alt det her nu? Er det ikke bare stats- og regeringscheferne fra EU-landene, der sætter sig sammen som ved et kardinalvalg og udpeger en af deres kolleger til jobbet? Sådan var det tidligere, men nok ikke mere. Det skyldes, at den seneste udgave af EU-traktaten slår fast, at "under hensyntagen til resultatet af valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal fra Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen." Traktaten siger også, at kandidaten vælges (eller forkastes) af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis ikke kandidaten får flertal, må Det Europæiske Råd foreslå en ny kandidat. Det nye er her, at Det Europæiske Råd ( EU's stats-og regeringschefer) foreslår en kandidat, mens Europa-Parlamentet vælger!”
Kilder: B.T. Metro, s. 6; Altinget

Interne anliggender: Le Pen vil samle nationalister Marine Le Pens parti
Marine Le Pen, dengang leder af Front National som nu har skiftet navn til National Samling, er efter nederlag ved det franske præsidentvalg i 2017 af Emmanuel Macron ved at komme tilbage. Hun gør nemlig klar til valget til EU-Parlamentet i maj 2019, og ifølge Le Pen bliver det en kamp for nationalstaterne og mod etablerede partier og EU. Det skriver B.T. Metro. En meningsmåling fra instituttet Odoxa giver hendes parti 21 procent af stemmerne ved EU-valget. Macrons parti, En Marche!, ligger til 21,5 procent. Marine Le Pen vil have EU til at give magtbeføjelser, der er overladt til Bruxelles, tilbage til nationalstaterne. Det er noget, som EU-tilhængere regner for aflivningen af EU's politiske og monetære union, skriver Reuters ifølge B.T. Metro.
Kilde: B.T. Metro, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Flaskehalse koster virksomheder 30 mia kr
En analyse fra PwC sætter for første gang beløb på, hvad mangel på arbejdskraft koster i mistet omsætning. Det skriver Børsen. Analysen viser, at danske virksomheder årligt mister omsætning svarende til 30,5 milliarder danske kroner, fordi de ikke kan finde de medarbejdere, de skal bruge. De 30,5 milliarder kroner i mistet omsætning svarer til 1,5 procent af det danske bnp. Derudover viser rapporten, at mangel på arbejdskraft er et tiltagende problem i Europa. Ledigheden i de 28 EU-lande var i juni 2018 på 6,9 procent - ned fra 7,6 pct. i juni 2017. Dermed er ledigheden i EU-28 den laveste siden maj 2008, viser tal fra Eurostat. DI holder tirsdag årsdag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, taler. Emnet for topmødet i København er mangel på arbejdskraft. Karsten Dybvad, adm. direktør i DI, kræver politisk handling. DI vil derfor gøre det lettere at hente arbejdskraft fra lande uden for EU ved at sænke beløbsgrænsen, som er den løn, en virksomhed betaler, når de henter arbejdskraft uden for EU, fra 418.000 kr. til 325.000 kr. årligt. DI anslår, at det vil øge beskæftigelsen med ekstra 10.000 personer i 2025.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Institutionelle anliggender: EU-politikere stemmer for hårdere kurs mod produktforskelle
Tjekkiske Olga Sehnalová fra Socialdemokratiets gruppe i Europa-Parlamentet mener ikke at forbrugere i Prag og Sofia bør få fødevarer af dårligere kvalitet end forbrugere i Berlin og Stockholm, skriver Altinget. Europa-Parlamentet skriver i en pressemeddelelse, at hele 464 torsdag stemte for nogle anbefalinger, som Olga Sehnalová har været ordfører på, der skal stramme kursen over for virksomheder, der sælger et produkt i flere lande med en tilsyneladende identisk mærkning, men med forskelligt indhold. 69 stemte imod, mens 17 hverken stemte for eller imod. Anbefalingerne går på at skabe mere grænseoverskridende samarbejde og datadeling samt at indføre fælles tests til at indsamle beviser og skabe bedre overblik over, hvor udbredt praksissen er. Samtidigt foreslår Europa-Parlamentet at etablere en offentlig database, hvor man kan informere forbrugere i hele EU om resultater og eksempler på produktforskelle. Det forventes, at Europa-Parlamentets forslag skal til afstemning i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i november måned.
Kilde: Altinget

Økonomi: DN og Økologisk Råd: Regeringen fremlægger tandløs plan for cirkulær økonomi
I et debatindlæg på Altinget skriver Sine Beuse Fauerby og Christian Ege, hhv. miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og seniorkonsulent i Det Økologiske Råd: ”Hvordan kommer Danmark for alvor i gang med en omstilling til cirkulær økonomi? Det spørgsmål er det seneste år blevet sparket til hjørne med en henvisning til regeringens kommende strategi for cirkulær økonomi. Nu er strategien kommet, og den er fuld af flotte ord og hensigtserklæringer. I strategien står der: "Regeringen arbejder for, at produkter kan designes, så de i højere grad kan indgå i en cirkulær økonomi Bedre design bør i højere grad være et krav inden for EU-reguleringen. Men mens vi venter på EU, bør vi i Danmark arbejde med vores afgiftssystem, så det fremmer en udvikling, hvor produkter designes til genanvendelse.”
Kilde: Altinget

Landbrug: Danske kvælstofmål er nødvendige - og måske ikke skrappe nok
Hvis Danmark skal opnå EU's krav om god økologisk tilstand i kystvandene, skal udledningen af kvælstof mindskes. "At der er behov for kvælstofreduktioner for at opnå god tilstand i kystvande, mener jeg ikke, at der kan stilles spørgsmålstegn ved," skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i et svar til Folketinget ifølge Altinget. Spørgsmålet, som ministeren her svarer på, handler om, at der i et fakta-ark fra januars aftale om målrettet regulering fremgår, at EU stiller krav om kvælstofreduktion. Men ifølge spørgeren kommer det krav ikke fra EU, men fra den danske sagkundskab, der "er under stærk kritik såvel nationalt som internationalt." Kritikken af fakta-arket er Bæredygtigt Landbrug tidligere kommet med. Ministeren skriver, at det sådan set er rigtigt nok, at EU ikke stiller konkrete krav til kvælstofreduktion. Men han afviser at ændre formuleringen i fakta-arket, da der ikke er tale om en orientering om EU's lovgivning, men at fakta-arket er "en overordnet orientering om baggrunden og modellen for den målrettede regulering i 2019."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Junckers 10.000 grænsevagter skal redde Schengen
EU-Kommissionen kalder sit forslag til en bastant opgradering af EU's nye grænsevagtkorps, som bliver en af de ting, som EU's stats- og regeringschefer skal diskutere, når de onsdag drager til Mozarts fødeby, Salzburg, for en gamechanger. Det skriver Altinget i en analyse. En ting er statslederne enige om, nemlig at der skal gøres mere for at kontrollere Unionens ydre grænser. EU-Kommissionen forslår et grænsevagtkorps på 10.000 mand operationelt allerede i 2020 med beføjelser til at gribe ind, hvis et land ikke selv er i stand til at håndtere et pres udefra. Fra Kommissionens side er argumentationen klar. Den EU-leder, der taler imod en sådan styrkelse af EU's kystvagt og grænsekorps, kan ikke længere beklage sig over, at der ikke er styr på de tilstrømningen. Der er dog også en anden bagtanke ved forslaget. Det er at udfordre den håndfuld lande - herunder Danmark - som indførte midlertidig grænsekontrol i kølvandet på flygtningekrisen i 2015, og som siden da gang på gang har forlænget den. Disse huller i Schengen-området er et konstant irritationsmoment for kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der i sin årlige tale om Unionens tilstand, som han afholdt i sidste uge i Europa-Parlamentet i Strasbourg, gjorde klart, at der er tale om et "uacceptabelt tilbageskridt", hvis ikke der rettes op på den situation. "Hvor grænser er blevet genindsat, må de fjernes," sagde Juncker i talen.
Kilde: Altinget