Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. februar 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 19. februar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit-dagen nærmer sig
Jim Ratcliffe er den rigeste brite og en af de mest kendte fortalere for Brexit. Han var ikke i tvivl om, at Brexit ville være en lykke for landet, men ifølge Berlingske er Ratcliffe åbenbart for beskeden til selv at nyde gavn af det kommende Great Brexit. Avisen The Times skriver at Ratcliffe og hans to forretningspartnere har besluttet sig for at flytte til Monaco for at unddrage sig britisk skat, og det kan ifølge avisen koste den britiske statskasse op mod fire milliarder pund. Nyheden er en pinlig affære for premierminister Theresa May, som sidste år indstillede Jim Ratcliffe til adling for hans “store fortjenester for Storbritannien.” Men nyheden er også en pinlig affære for de britiske Brexiteers, som siger: ”Her er den rigeste britiske forretningsmand - han er god for 180 milliarder kroner og han er ikke bange for Brexit.” I sidste uge fremhævede en førende Brexiteer, Jacob Rees-Mogg, på BCC, hvordan alle briter kunne lære af Ratcliffe. Ratcliffe havde netop sendt et åbent brev til EU, og her klagede han over, at EU var business fjendtlig. Jacob Rees-Mogg udtalte blandt andet at “Brexit er ikke farligt for business, men EU er.” Ifølge Berlingske har Jim Ratcliffes udflytning til Monaco ført til en eksplosion af britisk vrede. Nyheden om Ratcliffe kommer på et kaotisk tidspunkt hvor der ikke er længe til Brexit-dagen. Theresa May skal på onsdag mødes med EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker. Her vil hun forsøge at overtale Juncker til at give hende noget med hjem, som hun kan bruge, når hun skal sælge sin Brexit-aftale til sit skeptiske bagland.

Men Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), siger til Altinget: "Vi kan ikke forholde os til noget, som vi ikke ved, hvad er. Briterne er stadig ikke enige med sig selv om, hvad de har behov for. Det afventer vi stadig, og derfor har vi ikke så meget at forholde os til. […] EU's dør står åben. Hvis briterne bliver mere præcise på, hvad de har behov for, så lad os se på det.” Anders Samuelsen understreger, at den nuværende skilsmisseaftale ikke er til genforhandling.

I en kommentar i Information skriver forfatter og journalist Ian Buruma blandt andet: ”En hård no deal-Brexit tegner sig nu uafvendelig: Historiens dom vil blive hård over de britiske mainstreampolitikere, der ikke kunne tage sig sammen til at afværge katastrofen. At se et af verdens ældste og mest avancerede demokratier gå mod en forudsigelig katastrofe er sært og foruroligende. De fleste britiske politikere indser, at udtrædelse af EU uden en aftale, der afklarer de fremtidige relationer til EU, vil skade deres land enormt. Og deres kurs mod afgrunden er ikke søvngængerens: Den sker med åbne øjne. Nogle få forblændede ideologer fryder sig ved udsigten til at se Storbritannien brage ud af EU uden aftale. Ansporet af en chauvinistisk tabloidpresse tror disse drømmere på højrefløjen, og at bulldog-ånden fra Dunkirk vil overvinde enhver modgang, der kun vil være midlertidig, for snart vil Storbritannien atter beherske bølgerne som en stor quasi-imperiemagt, dog uden et imperium. [...] I første omgang har årtiers anti- EU-propaganda muligvis forberedt briterne på de afsavn, som bliver følgen af en hård Brexit. Mange vil givet give those bloody foreigners skylden for vareknaphed, højere priser, kilometerlange udrejsekøer og tab af jobs. Men før eller siden vil realitetserkendelsen melde sig og desillusionen brede sig, som det også skete i Japan, da euforien over Pearl Harbor svandt. Britiske byer vil ganske vist ikke blive bombet, men Storbritanniens indflydelse vil gradvist blive reduceret, dets økonomi krympe, og de fleste briters levestandard dale.”

I en analyse i Information skriver journalist Jakob Illeborg om Labour og om hvordan syv parlamentsmedlemmer mandag brød ud af partiet. “Det måtte jo komme. Labour har lige siden Jeremy Corbyns udnævnelse til partiformand været et parti, hvor politikere bogstavelig talt ikke kunne holde ud at være i rum med hinanden. [...] Det store stridspunkt er naturligvis EU og Brexit. Jeremy Corbyn førte, på trods af Labours officielle støtte til remain-kampagnen, en ganske lunken valgkampagne tilbage i 2016. Han er selv mangeårig EU-skeptiker, og han er, på trods af massivt pres fra dele af eget parti, ikke gået helhjertet ind for en ny folkeafstemning. En af udbryderne, Chris Leslie, sagde mandag til BBC: “Vi har forskellige grunde til at forlade partiet, men at det sker nu skyldes naturligvis, at vi ikke kan forlige os med den måde, Labour har håndteret Brexit-problematikken på. Labour ledes i dag af, ja lad mig sige det, som det er, af nogle gamle marxister, der på en række områder er på den gale side af nettet i forhold til historien og den verden, vi lever i.” Det er langtfra kun Labour, der slås med intern uenighed. Der har længe været meldinger om mulig opsplitning af de Konservative til et parti for EU og et imod,” skrives der blandt andet i analysen. I en nyhedsanalyse i Politiken skriver EU-korrespondent Nilas Heinskou, at de syv partimedlemmers udmeldelser gør ondt på Jeremy Corbyn, men at det ikke rykker ved Brexit-dødvandet og at det var påfaldende, hvordan ingen af de syv kom med politiske erklæringer under pressemødet. ”De fortalte kun, hvad de er imod. Mest markant er de alle syv imod Brexit og ikke mindst imod Jeremy Corbyns manglende opbakning til en ny folkeafstemning om EU-skilsmissen. Labour-lederen, der i årtier har talt dunder mod EU som en kapitalistisk klub, fører en strategisk flertydig Brexitkurs, som er en stor del af årsagen til mandagens syv udmeldelser. Imidlertid rykker beslutningen ikke ved Brexit-dødvandet i britisk politik, da den parlamentariske matematik forbliver den samme. Der er fortsat ikke flertal for Theresa Mays skilsmisseaftale med EU- eller for nogen anden model for den sags skyld,” skriver analysen, som endvidere pointerer, at opsigelserne er noget så usædvanligt som godt nyt for Theresa May og det konservative regeringsparti, der kan nyde godt af den kommende konkurrence om Labour-vælgere.
Kilder: Berlingske, s. 14; Information, s. 2, 7; Politiken, s. 9; Børsen, s. 24; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU strammer op mod Rusland
Flere medier skriver i dag, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mandag efter et møde med sine kolleger i Bruxelles har oplyst, at der nu er enighed blandt EU's udenrigsministre om yderligere sanktioner mod Rusland for landets ageren i Ukraine. “Det er et markant signal, at vi igen bliver enige. Det troede jeg ellers ville være utroligt vanskeligt. Det er en måde at prøve at forebygge en yderligere eskalering i den forkerte retning,” lød det blandt andet fra Samuelsen. Det ventes, at sanktionerne vil ramme otte personer, som er involveret i, at 24 ukrainske sømænd siden sidst i november har været tilbageholdt i Rusland. Jyllands-Posten skriver, at skibene og deres besætning blev angrebet, da de var på vej mod Det Azovske Hav via Kertjstrædet ved halvøen Krim, som Rusland har annekteret. Rusland mener, at ukrainerne ulovligt har sejlet ind i russisk territorialt farvand, men det afvises af Ukraine. Episoden med fartøjerne fandt sted, samtidig med at konflikten mellem de to lande blev optrappet. Information skriver, at EU i flere måneder har forsøgt at få de 24 ukrainske soldater løsladt.
Kilder: B.T. Metro, s. 10; Berlingske, s. 10; Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 14

Handel: Trumps toldbombe mod biler fra EU er defekt
Børsen skriver, at der søndag aften landede en tung rapport fra det amerikanske handelsministerium på præsident Donald Trumps skrivebord. Sidste sommer truede Trump Europa med at lægge en massiv straftold på europæiske biler, der bliver solgt til USA. “Baseret på told og handelshindringer, som EU har lagt på USA og dets skønne virksomheder og arbejdere, hvis den told ikke snart bliver fjernet, så lægger vi en 20 procent told på alle deres biler, der kommer til USA. Byg dem her!,” skrev Trump i et tweet 22. juni sidste år. Trump satte efterfølgende handelsministeriet til at undersøge, om bilimport fra Europa til USA kan udgøre en national sikkerhedstrussel, for hvis svaret er ja, kan Trump hæve tolden uden om kongressen. Børsen skriver at rapporten nu er klar, men indholdet forbliver hemmeligt. Trump har 90 dage til at afgøre, om han vil bruge toldhammeren overfor EU. Erik Nielsen, cheføkonom i den italienske storbank Unicredit siger til Børsen: “Trumps fokus på biler er selvfølgelig udelukkende vildledning, men at bruge national sikkerhed som undskyldning, underminerer den demokratiske proces, tillid til lovgivning og multilateralisme.” Erik Nielsen mener, at hvis man sætter sig op i helikopteren og kigger bredt på handelen med andre varer end fødevarer, så er der en vægtet told på 1,6 procent i USA på varer fra EU, mens der i EU kun er en told på 1,4 procent på varer fra USA. EU- kommissær for konkurrenceområdet Margrethe Vestager tør ikke spå om bilkrigen. “Det er generelt meget svært at sige, hvad der påvirker de amerikanske beslutninger. Men som Angela Merkel sagde i weekenden, er det tankevækkende, hvis en tysk designet bil kan være et problem i forhold til den nationale sikkerhed i USA,” lyder det fra Vestager i Børsen.

Jyllands-Posten skriver at den tyske bilindustri tilsyneladende var dårligt forberedt på overgangen til den nye brændstofnorm, "Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure" (WLTP), at det ramte både produktion og eksport. Og den tyske bilindustri kun lige overvundet WLTP, før det næste mareridt begynder at forstyrre nattesøvnen: Brexit. ”Den største importvare i Storbritannien er tyske biler. Faktisk eksporteret Tyskland flere biler til Storbritannien end til Kina og USA - verdens to største bilmarkeder - til sammen. Læg hertil, at den tyske bilindustris forsyningskæder er tæt integreret med Storbritannien,” lyder det fra Stephen Foreman, seniorøkonomi i Oxford Economics som tilføjer: ”Hver tredje nye bil, der sælges i Storbritannien, kommer fra Tyskland, og bilindustrien betyder alt for tysk økonomi. I Euroland svarer bilindustrien for 6 pct. af al industriproduktion, og tysk bilindustri står for to tredjedele af bilproduktionen i Euroland.” Jyllands-Posten skriver at en hård Brexit kan blive kostbar. I et svar fra den britiske regering i forbindelse med en parlamentsdebat om konsekvenserne af en hård Brexit viser, at 95 procent af de biler, der i dag importeres til Storbritannien, er toldfri. I tilfælde af en hård Brexit vil importtolden i gennemsnit blive på 10 procent for personbiler og 4,5 procent af bilkomponenter og reservedele. Det er ikke kun bilproducenter i EU, der rammes af importtold i Storbritannien, det vil også ske for den britiske eksport af biler til EU. Udover Brexit venter risikoen for, at USA's præsident Donald Trump gør alvor af at øge importtolden på biler fra EU. ”Vurderingen er, at rapporten vil finde den nationale sikkerhed truet og derfor anbefale præsidenten at indføre en importtold på 20 eller måske 25 procent. I Europa vil ingen blive så hårdt ramt som bilindustrien i Tyskland,” fortæller professor Gabriel Felbermayr fra det indflydelsesrige Ifo Institute i München som tilføjer: ”Hvis præsident Trump øger importtolden til 25 procent i en længere periode, vil det betyde en halvering af Tysklands bileksport til USA. Økonomisk taler vi om en tab i størrelsesordenen 18,4 milliarder euro, når komponenter og reservedele medregnes.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 16

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: USA er garanten for dansk fred og frihed
Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister (V), skriver i en kronik i Berlingske blandt andet: ”USA garanterer Danmarks frihed gennem NATO. Uden USAs atomparaply og robuste afskrækkelse går det ikke. Ingen europæisk partner kan levere samme garantier. USA er leverandør af dansk sikkerhed. Og USA som forudsætning for hele Europas frihed var i realiteten bagtæppet for dette års München Sikkerhedskonference. Indtil afslutningen på Anden Verdenskrig betød stormagtspolitikken, at de små lande var kastebold mellem de store. Siden dengang har USA stået i spidsen for at opbygge en international orden, baseret på klare spilleregler. [...] Netop USA var stærkt repræsenteret i München. Anført af vicepræsident Mike Pence, og de væsentligste medlemmer af Kongressens udvalg, der beskæftiger sig med sikkerhed, fik vi stærke amerikanske garantier for den stenhårde støtte til det transatlantiske samarbejde. Bl.a. lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, der fastslog, at på tværs af Kongressen er der en usvækket enighed om behovet for transatlantisk sammenhold. Den seneste uge har i det hele taget stået i den internationale sikkerhedspolitiks tegn. NATO-møde i Bruxelles og koalitionsmøde i München i kredsen af lande, der nedkæmper terroristerne i IS. Fokus har været på det transatlantiske forhold, Ruslands fortsatte destabilisering, Arktis og vigtigheden af cyber og sikkerhed. [...] NATO-ministermødet i Bruxelles var opmuntrende. USAs fungerende forsvarsminister Patrick Shanahan efterlod et kompetent og balanceret indtryk. Det står klart, at han forstår værdien af internationalt samarbejde og tillid. Han gentog det amerikanske krav om, at de europæiske lande leverer mere på forsvarsområdet, men fokus var på de store fremskridt, der rent faktisk er nået. 100 mia. dollar mere ultimo 2020. Glasset er halvfyldt, udviklingen går i den rigtige retning. Han var enig med mig i, at samarbejdet mellem Europa og USA ikke alene handler om penge, men om relevante militære kapaciteter, politisk vilje og demokratiske værdier.”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Institutionelle anliggender: Vestagers veto
I et debatindlæg i Berlingske skriver Bille Thøgersen fra Allerød følgende: ”Hr. Malte Frøslee Ibsen har fået publiceret en temmelig fortænkt kommentar med titlen “Vestagers veto viser, at det er politik og magt, frem for regler, der er limen i det europæiske samarbejde”. I denne forsøger han desperat at bevise titlens sandhedsværdi. Når kommentaren er sluppet gennem Berlingskes si, hænger det nok sammen med, at den bag ordtågen hylder noget som kunne ligne Venstre-liberalisme. Den skinbarlige sandhed er imidlertid, at tøjlesløs liberalisme eller frihandel, som englænderne ynder at kalde det, ikke er frihandel, med mindre alle deltagere har samme betingelser. Ringere miljøregler, social dumping, lavere skat, m.m. giver mulighed for ubillig konkurrence. Det samme gør karteller og monopoler, som jo simpelt hen eliminerer konkurrencen. Det er der regler imod i EU inklusive et retssystem til håndhævelse heraf. Det er netop sådanne regler, som det politiske system i EU anvender til sikring af reel frihandel; i dette tilfælde personificeret i vor fremragende konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Klima: Rusland har fået øje på økologi som en vej til at genrejse landets landbrug
Der findes kun 92 økologiske producenter i Rusland. Markedet er endnu ikke reguleret og certificeringen er foregået på frivillig basis. Det er kun 11 år siden, at de første russiske økologiske producenter blev certificeret i henhold til EU's økologiforordning. Ruslands Nationale Økologiforening vurderer, at cirka 80 procent af de varer på det russiske marked, der kalder sig selv økologiske, reelt ikke er det. Men økologisk fødevareproduktion er blevet en prioritet for den russiske regering, der har set potentialet i den hastigt voksende økologisektor til at genrejse russisk landbrug. Det skriver Information, som oplyser, at der kun er få private russiske firmaer, der godkender økologiske produkter ud fra deres egne tilpassede standarder og mærker, og hvis et landbrug vil certificeres i henhold til EU-kravene, skal de godkendes af et udenlandsk certificeringsfirma. Præsident Vladimir Putin underskrev i sommers, den første russiske lov om økologisk produktion. Loven skal træde i kraft den 1. januar 2020 og definerer rammerne for, hvordan økologiske produkter skal produceres, opbevares, transporteres, mærkes og markedsføres. Oleg Mironenko, direktør for den Nationale Økologiforening fortæller, at den nye lov forbyder producenter at bruge kunstgødning, pesticider, antibiotika, væksthormoner og genteknologi og at det er IFOAM-basisstandarder og EU's økologiforordning der ligger til grund for loven.
Kilde: Information, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Fogh, Biden og EU-topfolk advarer mod falske data før EU-valg
NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen oplyser, at forud for europaparlamentsvalget i maj bør Europa tage klare forholdsregler for at undgå, at ikke-demokratiske kræfter får indflydelse på, hvor borgerne sætter deres krydser. “Der er ingen tvivl om, at Rusland vil være en stor, ondsindet aktør,” siger Fogh til EU-mediet Politico. Berlingske skriver, at Anders Fogh Rasmussen sammen med Obamas tidligere vicepræsident Joe Biden, i weekenden præsenterede et initiativ, der skal åbne øjnene hos EU's medlemslande før valget. Det såkaldte “Pledge for Election Integrity” opfordrer medlemslandene til at være varsomme over for de udfordringer og fristelser, som en moderne valgkamp indebærer. “Det er vigtigt at indse, at andre ondsindede aktører også kan have lært af den russiske fremgangsmåde, herunder Kina og Iran,” oplyser Fogh, som mener, at det ikke kun handler om Rusland. Initiativet bakkes blandt andet op af fem af Europa-Parlamentets topfolk, de såkaldte “Spitzenkandidaten”, fra fem af de europæiske partifamilier.
Kilde: Berlingske, s. 11

Klima: Luftfarten har fuldstændig mistet jordforbindelsen
Luftfarten er en af de sektorer, hvor klimabelastningen vokser mest i kraft af den markante vækst i rejseaktiviteten. Alexandre de Juniac, direktør for luftfartens globale brancheorganisation IATA, udtalte tilbage i oktober, da han præsenterede IATA's prognose for flyrejser de næste 20 år, blandt andet: “I 2037, mod slutningen af prognoseperioden, forventer vi, at en gennemsnitlig årlig vækst på 3,5 procent vil bringe os op på 8,2 milliarder rejsende årligt.” Alexandre de Juniac påpegede, at prognosen afhænger af den globale økonomis udvikling. Information skriver, at de flyvende, bærer ansvar for flyvningens forstyrrelse af det globale klima. Kombineres det stigende antal passagerer med tendensen til at flyve længere, fås ifølge IATA en vækst i den globale flytrafik, målt i passagerkilometer, på otte procent i 2017, herunder en vækst i den europæiske trafik på 9,1 procent. Rapporten European Aviation Environmental Report 2019, udgivet af blandt andet Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser, at antallet af flyrejsende i Europa er øget med 50 procent siden 2005, samtidig med at den gennemsnitlige længde pr. rejse er vokset med 16 procent og den totale rejselængde med 25 procent. IATA's globale data fortæller, at den rene CO2-udledning fra luftfarten i 2016 steg med 5,3 procent og med 5,9 procent i 2017, og det er således ikke bare luftfartens relative andel af klimaproblemet, men også det absolutte bidrag, der vokser. “Udledningerne af drivhusgasser fra den globale luftfart fortsætter med at vokse, fordi flyvningens volumen vokser hurtigere end tekniske og organisatoriske effektiviseringer,” fortæller klimaforskerne Anneli Kamb og Jörgen Larsson fra Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Tyskland er EU's ubestridte leder, men har ingen visioner for den kriseramte union
Den Europæiske Union er skabt i Tysklands billede, og den økonomiske stormagt kan i dag knap syv årtier senere om ikke hvile så i al fald læne sig tilbage i vished om, at EU ikke beslutter noget, som Tyskland ikke har sagt god for. Det mener den tidligere britiske ambassadør i Tyskland Paul Lever, som har skrevet bogen "Berlin Rules. Europe and the German Way". I et interview med Kristeligt Dagblad påpeger Lever blandt andet, at EU er skabt i Tysklands billede, som betyder, at EU's struktur afspejler den tyske politiske struktur. “EU-Kommissionen svarer til regeringen, Europa-Parlamentet svarer til Forbundsdagen, ministerrådet svarer til det tyske parlaments andetkammer, Forbundsrådet, som repræsenterer de tyske delstater, og EU-Domstolen svarer stort set til den tyske forfatningsdomstol. Det betyder, at tyske politikere er langt mere hjemmevante i EU end andre politikere," siger han. Til spørgsmålet om, om "mere EU" er blevet en tysk kliché, som blot skal berolige pro EU-europæere, svarer Lever: “Man kunne kalde det en kliché. Men man skal huske på, at alle tyske politikere er vokset op med EU som en nobel idé. For dem er EU en statsreligion. Bortset fra de politiske yderfløje hører man aldrig nogensinde en fundamental kritik af EU i den offentlige tyske debat. Det ville svare til at bande i kirken.” Ifølge Lever er tyskerne blinde for, at man kan være stolt af sin egen fortid, og det gavner ikke EU-samarbejdet. Paul Lever mener, at Eurokrisen og flygtningekrisen i mange år fremover vil udfordre det EU, som i maj går til valg, og europaparlamentsvalget vil åbenbare den voksende splid med store stemmeandele til den euro- og indvandringskritiske højrefløj. “Men det store underliggende problem er, hvordan man forsoner borgerne med EU. Der sidder en masse ældre herrer i Bruxelles, som efter min mening ikke er specielt egnede til at regere Europa, og som ikke vil andet end business as usual, selvom de taler, som om de godt kan se, at EU har et problem. Man skal dog ikke undervurdere Unionens evne til at overleve og slæbe sig videre, en dag ad gangen. Da Storbritannien stod midt i den sværeste tid i 1940, blev Churchill spurgt, hvad han ville gøre. 'Blot knokle videre,' svarede han. EU vil gøre det samme,” siger Lever i interviewet med Kristeligt Dagblad.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Sikkerhedspolitik: Fremmedkrigere åbner ny strid mellem USA og Europa
Den amerikanske præsident, Donald Trumps, krav om, at europæiske regeringer hurtigst muligt skal hente deres statsborgere blandt fremmedkrigerne hjem fra Syrien, hvor de efter at have kæmpet under Islamisk Stats faner nu holdes fanget i kurdiske lejre, er ikke noget de europæiske regeringer er begejstrede for. Kristeligt Dagblad skriver, at lande som Frankrig, Belgien, Tyskland og Danmark, tilsammen har omkring 800 statsborgere siddende i de kurdiske lejre i det nordlige Syrien. I weekenden truede Trump med at slippe de europæiske fremmedkrigere fri, når USA i nær fremtid trækker sine 2000 soldater ud af det nordøstlige Syrien, hvor fremmedkrigerne sidder i fangelejrene. "I et partnerskab har man ikke nogen, der giver ordrer, og andre, der parerer ordre. I så fald bryder partnerskabet sammen," sagde Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, som i går advarede om, at det kan komme til et brud mellem USA og Europa. Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, har heller ingen sympati for Donald Trumps krav og mener ikke at det kan gøres så “enkelt, som den amerikanske præsident forestiller sig.” Kristeligt Dagblad skriver yderligere, at der i de kurdiske lejre også sidder kvinder og børn, som måske kan have kæmpet for Islamisk Stat. De europæiske lande er under pres for at hjemtage børnene, mens det skal undersøges, om deres mødre har deltaget i kamp eller rekruttering eller blot været "husmødre" og "jihadbrude" for krigerne. Både fremmedkrigernes samt deres kvinders og børns nationalitet skal dog undersøges. I Belgien har tidligere vicepremierminister og indenrigsminister Jan Jambon foreslået at oprette et europæisk transitcenter, hvor jihadisternes identitet kan tjekkes, inden de hentes til deres respektive hjemlande. Den tyske udenrigsminister peger også på behovet for identitetskontrol. Ifølge den slovakiske udenrigsminister, Miroslav Lajcak, er det i høj grad nødvendigt at definere en fælleseuropæisk holdning i det ømtålelige spørgsmål og den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó holding er også klar: “Vores største bestræbelser bør nu gå på at sikre, at de ikke kommer tilbage til Europa.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: Da Netanyahu snublede over sit eget ego
I en nyhedsanalyse skriver Kristeligt Dagblads korrespondent i Mellemøsten følgende: ”Netanyahu tilhører en anden liga" står der på valgplakater, der er hængt op i Israel forud for parlamentsvalget den 9. april. De viser premierminister Benjamin Netanyahu hånd i hånd med Donald Trump, USA's præsident. Denne og sidste uge skulle have leveret vælgerne yderligere bevis for Netanyahus evner som international spiller, men i går ved middagstid faldt en del af planen til jorden. Polen trak sig ud af det møde mellem Netanyahu og lederne af de fire Visegradlande - Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn - der i dag for første gang skulle være holdt uden for Europa. Mødet i Jerusalem skulle have kastet glans over Netanyahus succes med at slå en kile ind i EU's Mellemøst-politik gennem sin nære alliance med Europas fire mest højrenationale regeringer. [...] Målet for fredskonferencen var at erklære Iran som den centrale trussel imod sikkerheden i Europa og Mellemøsten samt at demonstrere, at Donald Trump kan ordne Mellemøsten. EU var fornærmet over ikke at være blevet konsulteret om konferencen, og udenrigschef Federica Mogherini meldte afbud. Til gengæld var Benjamin Netanyahu den eneste regeringsleder blandt 60 udenrigs- og viceudenrigsministre. I begejstring over at høre sine egne kritiske holdninger til Iran vinde genklang hos udenrigsministre fra arabiske lande uden diplomatiske forbindelser til Israel glemte Netanyahu åbenbart sidste års krise omkring Polens holocaustlovgivning. [...] Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif kvitterede ved sikkerhedskonferencen i München i weekenden med at sige, at USA og Israel alvorligt øger risikoen for en krig. Spørgsmålet om, hvorvidt Netanyahu tilhører en anden liga og i fald hvilken liga, vil blive besvaret ved valgurnerne den 9. april, hvis han da ikke inden da bliver tiltalt for korruption. Den israelske statsanklager vil muligvis tage stilling til politiets anbefaling i en række korruptionssager i næste uge. Det skal ske senest 40 dage inden valget.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Økologisk Landsforening: Klimahandling skal ikke vente på ny forskning
I et debattinlæg på Altinget skriver Per Kølster og Paul Holmbeck, forhenværende formand og politisk direktør i Økologisk Landsforening, følgende: “Hvis Danmark skal nå i mål med Folketingets mål om nettoudledning på nul i 2050, skal den store handlekraft og håndværket i landbruget mobiliseres. Landbruget står for over 30 procent af Danmarks udledninger i de ikke kvotebelagte sektorer, hvor EU kræver en samlet reduktion på 39 procent. Det er en kæmpe udfordring. Men i Økologisk Landsforening har vi set på det og mener, at det er opnåeligt. Derfor går vi aktivt ind i Klimapartnerskabet med de to ministerier med ansvar for klima og landbrug og Landbrug & Fødevarer om at udvikle en effektiv og ambitiøs klimapolitik i landbruget. En politik, der bakker op om og mobiliserer de danske landmænd via økonomiske incitamenter, handlefrihed, et klimaregnskab og et loft over udledninger fra de enkelte gårde. [...] Der er behov for, at EU's landbrugsmilliarder bruges til at belønne landmænd for klimahandling. Der er behov for nationale ordninger for udtagning af lavbundsarealer fra omdrift og for plantning af langt flere træer, buske og andre CO2-fangere på de danske landbrug. Og når virkningerne af de ordninger er gjort op, skal der være en klimaregnskabsløsning på gårdniveau, der får os i mål med klimaet. En regnskabsløsning, der betyder, at samtlige danske landmænd forholder sig til, handler på og kommer i mål i forhold til klimaudfordringen. Når landmændene får handlefrihed og kan se økonomien i at skabe klimaløsninger, kan Danmark for alvor komme helt i front for landbrugets klimaomstilling. Det er tid til handling.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU's største fjender vil ikke længere ud af klubben - de vil smadre den indefra
Marine Le Pen parti, som voksede sig til storhed under navnet Front National, har brudt med sin hårde EU-linje om en fransk exit fra euroen og krav om en folkeafstemning om EU-medlemskabet ligesom briternes. Rassemblement National (National Samling), som partiet hedder nu, vil istedet appellere bredere og fortsætte foryngelsen af partiet. Fra partiets nye håb og spidskandidat, 23-årige Jordan Bardella lyder det, at til valget til Europa-Parlamentet i maj betyder det, at der kommer flere yngre, flere kvinder, flere afhoppere fra mainstreampartierne til. RN kan med lidt held gentage succesen fra sidste valg og blive det største franske parti. "For første gang er der et perspektiv, hvor vi radikalt kan ændre den måde, Europa fungerer på, indefra,” lyder det fra Marine Le Pen i Altinget. Le Pens parti er ikke det eneste EU-skeptiske højreparti, der står til et godt valg. Viktor Orbáns Fidesz-parti i Ungarn EPP, kaster mudder på samarbejdet, italienske Matteo Salvinis Lega, scorer masser af point på hjemmefronten ved at udfordre Bruxelles, og det polske regeringsparti PiS, er i konstant konflikt med EU-Kommissionen, står også til at blive deres lands største partier ved valget og tyske Alternative für Deutschland (AfD) trækker omkring 15 procent i målingerne. EU-ordfører fra Dansk Folkeparti, Kenneth Kristensen Berth, så gerne, at den EU-kritiske højrefløj formåede at samle sig i én gruppe efter valget, også selvom en sådan gruppe ville være rimelig broget. Ifølge Berth ville det styrke deres position i Parlamentet betydeligt, hvis man kunne samle kræfterne. "Det ville indebære en helt anden indgangsvinkel fra Europa-Parlamentet. Det karakteristiske for Parlamentet er jo, at de altid virker i mere integrationistisk retning. Hver gang de blander sig, trækker de i retning af mere indflydelse til EU. Hvis Europa-Parlamentets flertal ændrer sig, så færre repræsenterer den der meget føderalistiske kurs, så ændrer det hele gamet i EU," siger han.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
19. februar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark