Tirsdag den 19. juni

Tophistorier

Merkel vandt tid i tysk asylstrid
Flere dagblade skriver i dag, at den tyske kansler Angela Merkels regering er reddet fra asylkollaps. Altinget, Berlingske, Børsen, Kristeligt Dagblad, MetroXpress og Politiken skriver, at kansler Angela Merkel fra det konservative CDU var ved at miste støtten fra søsterpartiet CSU over asylpolitikken. CSU har længe arbejdet for at få strammet op i tysk asylpolitik, men Merkel har arbejdet for en fælles EU-løsning, hvilket har vist sig at være svært. På et møde mandag har de to partiet indgået et kompromis, der giver Merkel to uger til at finde en fælles EU-løsning på problemerne med de mange asylansøgere til Tyskland. Hvis ikke Merkel får de øvrige EU-lande med på en europæisk plan for asylansøgere, kræver CSU at Tyskland fra 1. juli begynder at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de i forvejen er blevet afvist i et andet EU-land. Jyllands-Posten skriver, at den korte udlægning af gårsdagens begivenheder er, at begge parter i sidste øjeblik har tilstræbt en blød landing. Merkel fortsætter som regeringschef, og Seehofer er fortsat minister. Men de to har kun udsat den strid, der længe har ulmet mellem de to partier og i særlig grad mellem de to galionsfigurer. Til Information siger den østrigske Gerald Knaus, der leder den paneuropæiske tænketank EuropeanStability Initiative (ESI), og som er kendt som arkitekten bag den både roste og stærkt kritiserede flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet, som især har som mål at holde illegale migranter i Tyrkiet - eller ude af Schengen: ”Vi taler om mennesker, der typisk har overskredet syv grænser i Europa - herunder også ikke-Schengen-grænser - og nu skal de pludselig stoppes af en 'tysk politisk vilje'. Det er ren fantasi. De er jo også kommet ind i Østrig, hvor kansler Kurz og indenrigsministeren fra FPÖ har opbygget hele deres valgkamp på at ville lukke grænserne.” Børsen skriver, at det blandt andet er fremgangen til det EU- og migrationsfjendtlige Alternative für Deutchland, der har bragt Tysklands smalle regering med CDU/CSU og socialdemokratiske SPD's liv i fare. Anonyme regeringskilder taler om et kommende topmøde blandt en mindre gruppe EU-lande, hvor Merkel vil søge opbakning til at kunne returnere immigranter til de lande, de kommer fra. Over for wsj.com siger italienske regeringskilder, at man støtter Seehofers planer om at lukke grænsen, men siger også, at man vil sende de immigranter, der kommer retur fra Tyskland, videre til deres oprindelseslande. I en analyse i Børsen skrives der, at Merkel på den europæiske front udfordres af Frankrigs yngre og dynamiske præsident, Emmanuel Macron. Både i forhold til omverdenen, hvor Macron offensivt, men uden større held, forsøger at lave alliancer med globale ledere som Donald Trump og Vladimir Putin, og som førerhund i EU-integrationen. Internationalt udfordrer Trump tydeligvis Merkel. I Lederen i Jyllands-Posten skrives der, at det så at sige er Merkel, der har tegnet EU. Ofte har det virket lidt udvisket. Det skyldes dels at det er vanskeligt at få 28 lande til at blive enige, dels at Merkel ikke er den store ideolog. I Lederen i Berlingske skrives der, at hvis der ikke på næste uges EU-topmøde findes effektive løsninger for at regulere strømmen af asylansøgere på europæisk plan, har Merkel nu accepteret Seehofers forslag om at afvise i hvert fald nogle asylansøgere direkte ved grænsen. Der skrives yderligere, at hvis EU skal have folkelig opbakning til asylsystemet, kræver det en legitimitet med rod i de nationalstater, som stadig danner den vigtigste ramme om europæernes identitet og fællesskabsfølelse. Derfor nytter det ikke noget, hvis EU fremturer med forsøg på at tvinge lande som Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet til at tage imod asylansøgere gennem et kvotesystem. Italiens indenrigsminister Matteo Salvini vil fortsætte med at nægte flygtningebåde adgang til italienske havne. Det skriver Information. Dermed lægger han maksimalt pres på resten af EU for at finde en fælles flygtningeaftale. Ekstra Bladet skriver, at Merkel forsikrer, at Tyskland ønsker at støtte Italiens premierminister, Giuseppe Conte, i hans bestræbelser på at få nedbragt tilstrømningen af migranter. Det kan ske ved eventuelt at flytte behandlingen af asylansøgninger til et land uden for EU - for eksempel Libyen. I går havde de to regeringsledere deres første regeringsmøde i Berlin. Giuseppe Conte lagde i Berlin vægt på, at der skal være mere solidaritet EU-landene imellem, når det gælder fordelingen af flygtninge og migranter i Europa. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Heidi Dachs, Kristeligt Dagblads korrespondent i Tyskland: ”Mens den tyske regering næsten er lammet af en intern strid mellem landets kansler, Angela Merkel, og indenrigsminister Horst Seehofer om landets flygtningepolitik, forsøger Østrigs kansler, Sebastian Kurz, at få støtte i EU til sine idéer på flygtningeområdet. […] Østrig, som overtager EU-formandskabet netop den 1. juli, ønsker, at EU opretter flygtningelejre i lande uden for EU's grænser, og at alle flygtninge, der illegalt forsøger at komme ind i et EU-land, kan samles i disse lejre. Det er kansler Kurz' håb, at EU på den måde kan forhindre, at lande som Italien og Grækenland oversvømmes med flygtninge. […] Forslaget om optagelseslejre uden for EU får en blandet modtagelse i de andre EU-lande. En af de skarpeste kritikere er Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn. [...] Christian Rainer, chefredaktør ved det østrigske magasin Profil, peger på, at EU står ved en skillevej. […] Den samme holdning har EU's kommissær for udvidelse, Johannes Hahn, der ikke alene er østriger, men også medlem af Sebastian Kurz' eget parti, det borgerligt konservative folkeparti oVP.” Berlingske, Kristeligt Dagblad, BT og Jyllands-Posten skriver, at European Asylum Support Oce i går offentliggjorde nye tal, der viser en nedgang i antallet af asylansøgninger i EU i 2018. I 2017 har EU taget mod 728.470 asylansøgere Det svarer til et fald på 44 procent sammenlignet med 2016. I de første fire måneder af 2018 har 197.000 personer søgt om asyl i EU samt Norge og Schweiz. I dag tirsdag mødes Merkel med Frankrigs præsident Emannuel Macron, hvor flygtninge vil stå øverst på dagsordenen. Den 28. og 29. juni mødes EU-lederne til et topmøde om reformer af det europæiske asylsystem.
Altinget; Berlingske s. 10, 28; Børsen, s. 20-21, 32; Ekstra Bladet, s. 10; Information, s. 1, 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5, 9; Politiken, s. 6; MetroXpress, s. 9; Jyllands-Posten, s. 9, 14; BT, 17 (19.06.2018)

Prioritede historier

Der skal kæmpes for det indre marked
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Orla Hansen, formand, SLD – Specialforeningen for Logistik og Distribution, og Jesper Gronenberg, branchedirektør, SLD – Specialforeningen for Logistik og Distribution, om EU's indre marked. ”Intentionen med EU's indre marked er at sikre virksomheder i alle medlemslande - store som små - lige vilkår, når det gælder afsætning af produkter på andres markeder uden diskriminerende handelshindringer. Men selv i dag - mere end 30 år efter det indre marked blev fostret som idé - er det ingen selvfølge. Det er vilkår, der dagligt skal kæmpes for. […] Det indre marked kan kun fungere effektivt, hvis der gælder ensartede regler for alle. Og hvis de vel at mærke håndhæves på samme måde overalt. Ellers bliver reglerne en hæmsko for konkurrencen, og dermed for væksten i transportbranchen. De senere år har vi desværre set en stigende tendens til, at EU-medlemslande graver sig ned og prøver at beskytte egne erhverv mod det, der fremstilles som udefrakommende trusler. […] Fra den 1. juli må chauffører ikke længere tage deres lovpligtige såkaldt reducerede hvil på op til 45 timer på rastepladserne langs det statslige motorvejsnet. Den øvre grænse for, hvor længe man må parkere på en dansk rasteplads, hedder nu 25 timer. Denne 25-timers-regel er helt særegen i Europa. Den er vores helt egen. Og den har først og fremmest til hensigt at genere udenlandske chauffører, som ikke kan nå hjem og holde deres hvil der. Det er derfor ikke underligt, at EU's transportkommissær, Violeta Bulc, har skrevet et advarende brev til den danske regering om, at dette er i strid med EU-reglerne,” skriver Hansen og Gronenberg.
Jyllands-Posten, s. 16 (19.06.2018)

Trump udråbes til skurk, men EU har også særtold
Fordømmelserne er regnet ned over USA's præsident, Donald Trump, efter beslutningen om at indføre særtold på importeret stål og aluminium. Men Den Europæiske Union lagde særtold på stål længe inden at præsident Trump. Det skriver Jyllands-Posten. Den Europæiske Union, der netop har vedtaget at iværksætte en gengældelsesforanstaltning, som vil ramme en bred vifte af amerikanske produkter med straftold, sideløbende med at EU-Kommissionen har indbragt den amerikanske særtold for handelsdomstolen under Verdenshandelsorganisationen, WTO. Men anderledes stilfærdigt er det gået for sig, at EU-Kommissionen i februar indførte særtold på stålprodukter fra Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine. Særtolden på mellem 18,1 og 35,9 procent er indført på baggrund af klager fra europæiske stålproducenter som ThyssenKrupp, Tata Steel og ArcelorMittal. EU-Kommissionen har også forlænget en særtold på mellem 48,3 og 71,9 procent på rustfri stålrør fra Kina for en periode på fem år, hvilket sker med henvisning til, at de kinesiske producenter dumper priserne på grund af en overkapacitet, der i betydeligt omfang er skabt med statsstøtte. Denne særtold blev indført i 2011 og er nu forlænget til 2023. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, siger: ”EU tror på fri og fair handel, men vi er ikke naive, når det gælder frihandel. Vi har vist tænder, når det har været nødvendigt, ved at tage skridt over for dumping og subsidier. Vi er forpligtede til at reagere, hver gang vi ser tilfælde af markedsforvridende adfærd.”
Jyllands-Posten, s. 14-15 (19.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-flertal vil fjerne dansk særregel om dagpenge
Polakker og tyskere kan fremover få lettere adgang til danske dagpenge, stik mod danske politikeres ønsker. Det skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen havde foreslået at blåstemple en dansk særregel om, at EU-borgere skal arbejde tre måneder i Danmark, før de kan få adgang til dagpenge. Men det krav vil et flertal af landene nu lempe til én måneds beskæftigelse. EU-ordfører Peter Hummelgaard (S) siger: ”Vi er alvorligt bekymrede for følgerne for hele vores kollektive forsikringssystem. Det er desværre endnu et udtryk for, at mange lande trækker EU i den forkerte retning. Der er en markant mangel på respekt for den danske velfærdsmodel.” Også LO er bekymret for risikoen for spekulation. Næstformand i hovedorganisationen LO, Arne Grevsen, siger: ”Det er godt at have en lakmusprøve, som sikrer, at folk kommer her for at arbejde. Og det gør en karensperiode på tre måneder. Hvis man i hele EU havde samme optjeningsregler og ydelsesniveauer, så ville det her være ligegyldigt, men det har vi jo ikke. Og derfor kan man spekulere i de forskellige ydelsesniveauer. Det skal vi forhindre.”
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7 (19.06.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Postnord spiller højt spil med redningsplan til milliarder
Jyllands-Posten skriver, at Postnord har skudt gang i en redningsplan til 2,2 milliarder kroner. Dog uden at have sikkerhed for at man har pengene til at gennemføre planen. Det bekræfter Postnords bestyrelsesformand, Jens Moberg. EU-Kommissionen mangler stadig at godkende et kapitaltilskud fra den danske og den svenske stat på sammenlagt 400 millioner kroner. Ifølge en pressemeddelelse godkendte EU, at Postnord kan modtage op til 1,2 milliarder kroner fra ejerne. Pengene er givet som kompensation for offentlig tjeneste. Det betyder, at Postnord har fået lov til at modtage statsstøtte, fordi selskabet har tabt store beløb på at varetage befordringspligten i Danmark. En talsmand fra EU-Kommissionen oplyser til Jyllands-Posten, at den resterende del af kapitaltilskuddet skriver EU-Kommissionen meget lidt om, men det viser sig nu, at den del kører i en helt separat godkendelsesproces.
Jyllands-Posten s. 8-9 (19.06.2018)

Det digitale indre marked

Ny copyrightlov vil skabe censur
Nettjenester nyder godt af kulturprodukter, men betaler ikke nok til kunstnerne. Det skal ny EU-lov gøre op med. Det skriver Politiken. Modstanderne af EU's reform af ophavsretten sparer ikke på advarslerne, når de argumenterer for deres sag. Eksperter og aktivister mener, at direktivet om ophavsret på det digitale indre marked, som det rettelig hedder, vil bryde med de fundamentale frihedsrettigheder, som det europæiske samarbejde hviler på. Reformen har været flere år undervejs og skal onsdag til afstemning i retsudvalget i Europa-Parlamentet. I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet, Jean-Michel Jarre, Jean-Marie Cavada og Astrid North henholdsvis musiker, komponist og præsident for CISAC - Den Internationale Foreningsorganisation for Forfattere og Komponister, næstformand for Retsudvalget og medlem af Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet og sangerinde: ”Vi er i en afgørende fase i diskussionen om kunstneres rettigheder, hvor EU har en chance for at fremsætte en meningsfuld løsning. Vores ønske er, at lovgivningen ændres og præciseres, således at aktive brugeruploadede platforme er fuldt dækket af ophavsretlige regler. Det vil betyde, at disse tjenester skal forhandle retfærdigt med kunstnerne.”
Altinget; Politiken, s. 5 (19.06.2018)

Finansielle anliggender

Investorer i mindre aktier ender på herrens mark
Når EU's regelsæt Mifid II for alvor slår igennem vil det især gå ud over mindre aktier, som der er masser af på det danske aktiemarked. Det skriver Børsen. Tåge og lav sigtbarhed over aktiemarkederne med øget risiko for fejlbehæftede aktiekurser til skade for mange investorer. Det er udsigten over hele Europa, og Danmark kan blive ramt særligt hårdt, viser en stor rapport fra Nordea. I forvejen har EU-stramninger de senere år gjort stort indhug i likviditeten, altså hvor meget en aktie bliver omsat mindre i forhold til selskabets markedsværdi. Den likviditetstørke bliver blot værre med EU's Mifid II-regler fra januar i år, som betyder, at man skal betale særskilt for aktieanalyser, der hidtil har været betalt via kurtagen.
Børsen, s. 8-9 (19.06.2018)

Stabil euro efter svækkelse sidste uge
Økonomiprofessor Niels Thygesen, der i 80'erne var med til at designe euroen og i dag er formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, mener, at Eurolandene risikerer at forpasse chancen for at ruste sig godt nok til den næste krise, selv om de trods alt er bedre forberedt nu end før finanskrisen for ti år siden. Det skriver Børsen. Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der blandt andet rådgiver EU-Kommissionen, har mandag i Bruxelles offentliggjort sin seneste rapport. Her advarer rådets uafhængige økonomer mod at gentage fortidens fejl.
Børsen, s. 20 (19.06.2018)

Institutionelle anliggender

Brexit-aftale skal sikres mod britisk underminering
I en kommentar i Berlingske skriver Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-Kartellet, og Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier: ”Endelig er Storbritannien og EU enige om en overgangsperiode, der strækker sig til 2021. Det giver et tiltrængt pusterum, som skal bruges til at sikre en handelsaftale, som er fair for både EU og Storbritannien. Det skal gøres ved, at markedsadgang kobles med en overvågningsmekanisme, der sikrer mod konkurrenceforvridning og forringelse af miljø- og arbejdstagerbeskyttelse. […] Samme princip bør være udgangspunktet for en ny handelsaftale på tværs af den Engelske Kanal. Der er behov for en mekanisme, der holder øje med ny britisk og europæisk lovgivning og sikrer, at den stemmer overens med den indgåede handelsaftale mellem de to parter.”
Redaktør (19.06.2018)

Konservativt Remainoprør kan trække i retning af blødere Brexi
Premierminister Theresa May afværgede i sidste uge et oprør fra konservative Remainrebeller ved at give indrømmelser, som betyder, at hun fremover får svært ved at true EU med at forlade Brexit-forhandlingerne uden en aftale. Det skriver Information. Indrømmelserne svækker Mays forhandlingsposition over for EU og kan trække Brexit i en blødere retning. Den britiske EU-ekspert og politolog ved Kings College University London, Anand Menon, siger: ”Hvis løfterne holdes, vil parlamentet få større indflydelse på, hvad May-regeringen skal gøre i det tilfælde, at hun ikke får en Brexit-aftale i hus. Hvis parlamentet får magt til at sende hende tilbage til forhandlingsbordet, vil hun reelt få svært ved selv at afbryde forhandlingerne uden en aftale. Det svækker hendes forhandlingsposition overfor EU.”
Information, s. 10-11 (19.06.2018)

Selvsikre Sverigedemokrater vil have afstemning om ”Swexit”
EU er et ”bundløst økonomisk hul” og en ”jungle af korruption”. Det mener det indvandringskritiske højreparti Sverigedemokraterna, der stormer frem i meningsmålingerne og nu vil have en afstemning om Sveriges EU-medlemskab. Det skriver Berlingske. Tommy Möller, der er professor i statskundskab på Stockholms Universitet, tror ikke på en afstemning. Han siger: ”Det er hverken realistisk eller muligt at gennemføre nu, fordi det kræver flertal i Rigsdagen.”
Berlingske, s. 6 (19.06.2018)

Interne anliggender

S bryder med 25 års europapolitik
På Folkemødet på Bornholm erklærede Socialdemokraternes partiformand Mette Frederiksen, at hun ikke længere var enig i, at de danske EU-forbehold skal væk. Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen, der forsker i de danske EU-forbehold, kalder det et fundamentalt nyt syn på EU-politikken, som Mette Frederiksen lægger for dagen. Hun siger: ”Forbeholdene er konsekvent blevet set som skadelige, hvad enten regeringsmagten lå til højre eller venstre. Det har danske regeringer sagt til befolkningen og til resten af EU. Det er et meget markant brud med den konsensus i ja-partiernes europapolitik, at Socialdemokratiet ikke længere vil arbejde for at overbevise vælgerne om at afskaffe forbeholdene.”
Altinget (19.06.2018)

Klima

Regeringen snyder på energivægtskålen
I et debatindlæg på Altinget skriver Søren Dyck-Madsen, klima-, energi- og bygningskonsulent i Det Økologiske Råd: ”Ideen med Energieffektiviseringsdirektivet er, at det skal understøtte nye og additionelle energibesparelser som omkostningseffektivt virkemiddel i EU's arbejde for at omstille energisektoren og forbedre klimaproblemerne. […] Den foreslår således, at Danmark skal "opfylde" størstedelen af sin energispareforpligtelse ved simpelthen at indmelde til EU, at de relativt høje eksisterende energiafgifter for især husholdningerne vil sikre energieffektivitet. […] Endelig vil det formentlig slet ikke være acceptabelt for de mange lande i EU, som ikke har høje energiafgifter, hvis de få (vestlige) lande bruger deres gamle energiafgifter til at slippe for nye reelle energibesparelser. For herved bliver det i høj grad de øst- og centraleuropæiske lande, som alene skal gennemføre den nødvendige reelle energispareindsats.”
Altinget (19.06.2018)

Retlige anliggender

Moms og -fradrag er også muligt i en tom ejendom
En ejendom kan godt være frivilligt momsregistreret, selv om den står tom i flere år. Det har en dom ved EU-Domstolen nu slået fast. Det skriver Jyllands-Posten. Sagen for EU-Domstolen vedrørte et portugisisk selskab, som ejede to udlejningsejendomme omfattet af en frivillig momsregistrering. EU-Domstolen var enig med selskabet og fastslog, at en momsregistreret virksomhed har ret til momsfradrag, når blot der har været en reel hensigt om at drive momspligtig aktivitet. Retten til momsfradrag afhænger dermed ikke af det konkrete resultat af virksomheden, og et momsfradrag kan af samme grund ikke kræves tilbagebetalt eller reguleret, fordi en momsregistreret ejendom kommer til at stå ubenyttet hen, så længe det er godtgjort, at virksomheden faktisk har forsøgt at udleje ejendommen i denne periode.
Jyllands-Posten, s. 17 (19.06.2018)

Sikkerhedspolitik

Vi får ikke det bedste forsvar ved at fokusere på en bestemt procentsats
I en analyse på Altinget skriver Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, om EU's forsvar: ”Samtidig afsætter EU milliarder til forskning i nye sikkerheds- og militærteknologier, således at Europa kan følge med i den militærteknologiske revolution med blandt andet robotter og kunstig intelligens, som foregår i disse år. Men selv med Europas største økonomi, kommer det tyske budget ifølge det nye tyske finanslovsforslag ikke op på mere end 1,19 procent af BNP i 2022. Dermed vil tyskerne have en lavere testscore end Danmark, men tyskerne vil immervæk stadig købe forsvar for 45 milliarder euro. Det afgørende er, hvordan de penge bedst anvendes til at skabe sikkerhed,” skriver Vedby Rasmussen.
Altinget (19.06.2018)

Udvidelse

Erdogan spiller gladelig på Vestens frygt
I et debatindlæg i Politiken skriver Anders Jerichow om det kommende valg i Tyrkiet. ”Valget på søndag kan blive det vigtigste for Europa i årtier. […] EU har forsøgt at lægge forhandlingerne om tyrkisk optagelse i EU på is. Men Erdogan har et solidt og en kende kvælende greb om EU's slipseknude. EU har sagt ja til at betale Tyrkiet 2 gange 3 milliarder euro for i 6 år at holde bølgen af flygtninge og migranter i retning af Europa i ro. Det er mange penge, både for EU og for Tyrkiet. Men EU betaler gerne for at slippe for desperate flygtninge fra Mellemøsten og Sydasien på græske øers strande. Og Tyrkiet tager sig gerne betalt for at holde snor i flygtningetrafikkens operatører. Aftalen er benhård og iskold. Men den fungerer nogenlunde. […] I sidste ende handler det om, hvem der har mest brug for hvem. Erdogan satser på, at EU og NATO har mere brug for hans og Tyrkiets hjælp, end han har brug for EU og NATO,” skriver Jerichow.
Politiken, s. 9 (19.06.2018)

Økonomi

Flere penge til Grønland i EU-sparebudget
Grønland og den grønlandske uddannelsessektor kan ånde lettet op. EU's planlagte nedskæringer i puljen med støtte til oversøiske territorier og Grønland kommer ikke til at ramme Grønland. Tværtimod bliver der mulighed for, at Grønland i fremtiden kan få endnu flere EU-penge, end man gør i dag. Det viser EU-Kommissionens nye budgetudspil for 2021-2027, der går mere i detaljer med de enkelte udgiftsposter end det første budgetudkast, der blev fremlagt for godt en måned siden. Det skriver Altinget.
Altinget (19.06.2018)