Tirsdag den 19. maj

Tophistorier

Europa er ved at komme i sommerhumør: Rejser til udlandet rykker tættere på
Flere af dagens aviser skriver om genåbningen af grænserne i Europa og rejser til udlandet. Berlingske skriver, at stadig flere EU-lande åbner deres grænser, og at det betyder, at internationale rejser kan blive en realitet denne sommer. Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, er lige nu i gang med forhandlinger og diskussioner, som kan ende med at få stor betydning for danskernes sommerferieplaner. Det er ifølge ministeren ikke utænkeligt, at europæiske borgere igen kan rejse frit rundt i EU denne sommer. Tyskland planlægger at åbne grænsen til Frankrig, Østrig og Schweiz den 15. juni. "Efter 15. juni ønsker vi ikke længere et verdensomspændende rejseforbud. I stedet vil vi erstatte det med rejseinformationer, hvorfra man kan læse: Hvor kan jeg tage hen? Er det ansvarligt? Er du velkommen? Og først og fremmest: Hvilke regler gælder der dér?," siger Heiko Mass til det tyske medie ARD. I sidste uge præsenterede EU-Kommissionen en ventet strategi, hvor det blev anbefalet, at medlemslandene åbnede deres grænser, så snart virussen er under kontrol. Kommissionens udspil var som ventet forsigtigt og skal først og fremmest læses som en anbefaling, som EU-medlemslandene kan vælge at følge eller ej. Når diskussionen overhovedet trænger sig på, skyldes det, at mere end 27 millioner job på tværs af EU er bundet op på turisme, og navnlig i sydlige lande som Grækenland, Spanien og Italien er de offentlige kasser stærkt afhængige af, at udenlandske turister kommer tilbage til øer, strande og hoteller. Turisme bidrager til hele ti procent af EUs samlede bruttonationalprodukt.

I Jyllands-Posten kan man læse, at EU står fast på, at forbrugere har krav på refusion af aflyste rejser. Regeringen vil give rejseselskaberne lov til at udstede vouchere til kunderne for aflyste pakkerejser i stedet for at tilbagebetale pengene kontant, som EU-lovgivning ellers giver forbrugerne ret til. Allerede onsdag slog EU-Kommissionen imidlertid fast, at forbrugernes rettigheder fortsat gælder, krise i rejseindustrien eller ej. "Europæiske forbrugere har ret til kontant tilbagebetaling, hvis det er, hvad de ønsker. Punktum," sagde ledende næstformand i kommissionen Margrethe Vestager, da hun fremlagde en række forslag, der skal hjælpe turistbranchen. Ifølge Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, er danske rejsebureauer i gang med at betale i alt 1,8 milliarder kroner tilbage for 200.000 aflyste rejser i perioden den 13. marts - 10. maj: "På et tidspunkt meget snart løber vi tør for penge, så noget må der ske," siger han.

Kristeligt Dagblad i dag om forholdet mellem Danmark og Sverige efter coronastrategi og grænselukninger er blevet et stridspunkt mellem de to lande. "I øjeblikket har den gensidige tillid i hvert fald lidt et gevaldigt knæk," siger danskfødte Niels Paarup-Petersen, der bor i Malmø og repræsenterer Centerpartiet i Rigsdagen i Stockholm. Politikeren mener, at forholdet mellem Danmark og Sverige under coronakrisen har været præget af ”alt for drastiske beslutninger og dårlig kommunikation”. Debatten om det dansk-svenske forhold er blusset op påny, efter at landegrænser flere steder i Europa nu er i færd med at genåbne. Men hvor flere danske politikere taler varmt om grænseåbninger mod Tyskland og Norge, er der mere betænkelighed, hvad angår det blågule broderfolk. ”Jeg mener bestemt ikke, at det er sådan, at man skal vente med at åbne grænsen til Tyskland, indtil man mener, det er forsvarligt også at åbne grænsen til Sverige,” sagde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, forleden. Herhjemme vil regeringen senest den 1. juni melde ud omkring grænseåbninger. Men lander strategien på en forskelsbehandling mellem eksempelvis indrejsende fra Sverige og Norge, vil det ikke falde i god jord i Stockholm, siger minister for udenrigshandel og nordisk samarbejde Anna Hallberg.

Jyllands-Posten bringer desuden et debatindlæg af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge et forslag til, hvordan vi kan genåbne grænserne i EU. Med udgangspunkt i, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt, opfordrer kommissionen til en fælles coronagenåbningsplan for alle EU-lande. Dét er den helt rigtige tilgang. Vi skal gøre det kontrolleret, og vi skal gøre det uden at sætte befolkningernes sundhed på spil. Men vi skal også gøre det så hurtigt, det kan lade sig gøre. [...] Grænserne skal åbnes til de lande, hvor det er forsvarligt. Det er positivt, at EU anbefaler en fleksibel og faseopdelt koordinering. På den måde kan vi åbne op til de lande, som har samme smittetryk som Danmark. Tyskland er en tæt samarbejdspartner, og tyskernes smittetryk ligger på samme niveau som vores. Genåbningen af grænsen til vores nabo vil give danske virksomheder, turistbranchen og økonomien et stort skub i en rigtige retning."
Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Jyllands-Posten, s. 4, 19 (19.05.2020)

Prioritede historier

Ny tysk-fransk plan skal samle EU
Flere aviser skriver i dag om en ny tysk-fransk plan, der skal lade EU låne penge til en europæisk genopretningspakke. De danske socialdemokrater fastholder dog modstanden mod en fælles europæisk gæld. På et fælles telepressemøde fra Berlin til Paris er Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs Præsident Emanuel Macron enedes om en plan for en europæisk genrejsning efter coronakrisen. De præsenterede mandag en genopretningspulje på 500 milliarder euro til regioner og brancher, der er særlig hårdt ramt af coronakrisen som for eksempel turistbranchen. "En aftale mellem Frankrig og Tyskland er ikke en aftale mellem 27 lande. Men der bliver ikke en aftale mellem de 27 uden en aftale mellem Tyskland og Frankrig," sagde Macron efter pressemødet. Frankrig og Tyskland foreslår nu, at EU-landene giver EU-Kommissionen tilladelse til at finansiere puljen ved at optage lån i EU’s navn på finansmarkederne. Pengene skal altså rejses i fællesskab og ikke via landenes bidrag, som med resten af det EU-budget, puljen skal fungere under. Planen skal hjælpe landene i gang efter en hård krise. EU-Kommissionen regner med, at EU’s økonomi i år taber 7,5 procent. Mere end under finanskrisen i 2009. I de første franske kommentarer er tonen, at Angela Merkel er kommet Frankrig og de sydeuropæiske lande i møde. Socialdemokratiets EU-ordfører, Lars Aslan Rasmussen, ser positivt på en europæisk genopretningspakke, men tager forbehold for den fransk-tyske model, som nu skal studeres nærmere i København. "Vi er nødt til at se konkret på, hvordan det skal finansieres, og der kommer vi fortsat til at være budgetrestriktive. Det er vigtigt for os, at der ikke på noget tidspunkt kommer til at indgå en fællesgæld eller en forøgelse af den andel, vi betaler af bruttonationalindkomsten," siger han til Politiken.

I dagens udgave Jyllands-Posten kan man også læse, at Tyskland og Frankrig vil forære 500 milliarder euro til de hårdest ramte af coronakrisen. Pengene skal gå til de sektorer, regioner og lande, der har været hårdest ramt af covid-19-pandemien, fastslog den franske præsident, Emmanuel Macron, da planen blev præsenteret på et videopressemøde. Kansler Angela Merkel, der med aftalen har trodset modstandere i Tyskland, betonede, at det er vigtigt og til alles fordel at demonstrere solidaritet og samhørighed i EU. Det var en klar besked til blandt andet Italien, der under krisen har kritiseret Tyskland for ikke at udvise tilstrækkelig solidaritet. Kort tid efter fremlæggelsen blev udspillet hilst velkommen af EU-Kommissionens chef, Ursula von der Leyen.

Altinget skriver, at Frankrigs Præsident Macron langt om længe kan føle sig hørt i Berlin, efter et nyt fransk-tysk udspil til en genopretningsplan for Europa efter coronakrisen sprænger låget af enhver drøm om at spare på EU, som Danmark og andre lande har haft. I alt 16.000 milliarder kroner er nu i spil ugen før, at EU-Kommissionen præsenterer et nyt udspil til det europæiske samarbejdes fremtidige budget, spiller kontinentets to stormagter nu ud med noget nær en fordobling af Unionens hidtidige krisepakke: over 3.700 milliarder kroner. Det mest bemærkelsesværdige ved forslaget fra Angela Merkel og Emmanuel Macron er imidlertid ikke selve beløbet. Det, der faktisk gør udspillet historisk, er den måde, det er finansieret på. "Den nuværende krise er uden fortilfælde i Den Europæiske Unions historie," står der i det dokument, som Frankrig og Tyskland offentliggjorde mandag aften: "I lyset af hvor enestående en udfordring, covid-19 er for økonomier på tværs af EU, foreslår Frankrig og Tyskland at give EU-Kommissionen lov til at finansiere genopbygningen ved at låne på markederne på vegne af EU." Denne lidt tørre formulering dækker over et politisk jordskred i de seneste 10 års diskussioner om det økonomiske samarbejde i eurozonen og Den Europæiske Union som helhed.
Politiken, s. 1, 5; Jyllands-Posten, s. 12; Altinget (19.05.2020)

Forfatningsdomstolens bombe afspejler de folkevalgtes eurosvigt
Berlingske bringer i dagens avis en kommentar af Malte Frøslee Ibsen, postdoc i politisk teori ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "5. maj udløste den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe (BVerfG) en bombe. Nu afventer vi at se, om der var tale om en kontrollerbar eksplosion eller en termonuklear sprængladning. Bomben tog form af en dom om den Europæiske Centralbanks (ECB) opkøbsprogram af statsobligationer (PSPP). Dommen kender ikke PSPP direkte forfatningsstridigt, men finder, at ECB ikke i tilstrækkelig grad har "begrundet" opkøbsprogrammet som "forholdsmæssigt" i lyset af dets negative konsekvenser for sparere – en velkendt pengepolitisk prioritet for tyske konservative. Dermed truer BVerfG paradoksalt nok centralbankens politiske uafhængighed, som tyskerne selv i sin tid efter deres egen Bundesbanks forbillede insisterede på som betingelse for at gå med i euroen. [... ] I en union som EU, der ikke råder over voldsmidler, men alene holdes sammen af en overnational retsorden, udgør denne udfordring fra den højeste domstol i unionens vigtigste medlemsland i sidste instans en eksistentiel trussel over for hele EU. For hvad kan nu stoppe de kuppede domstole i Polen og Ungarn fra at afvise de dele af den europæiske retsorden, man ikke bryder sig om i Warszawa og Budapest? [...] Til syvende og sidst ligger ansvaret for forfatningsdomstolens bombe og dens evt. følgevirkninger dog hos de folkevalgte i EU. Det bærende hensyn i dommen er nemlig BVerfG-dommernes rimelige insisteren på, at yderligere skridt mod europæisk integration ikke skal overlades til teknokraterne i ECB men må være op til de demokratisk legitimerede politikere."

Også Jyllands-Posten skriver om, hvor alvorlig situationen er for Den Europæiske Centralbank efter dommen fra den tyske forfatningsdomstol. Et interview med USA’s centralbankchef, Jerome Powell, i en af sine sjældne tv-optrædener, afslører alvoren. "Økonomien vil komme sig. Det vil nok tage nogen tid. Det vil kunne strække sig frem til udgangen af næste år. Vi ved det faktisk ikke. Det vil være temmelig ødelæggende for økonomien og befolkningens tro på fremtiden. Det er en risiko, som vi for alt i verden ønsker at undgå," siger han. Europa udgør en kontrast til USA, da det er de enkelte lande, som gennemfører hjælpepakker. En fælleseuropæisk indsats er i første omgang på 540 milliarder euro, der vil kunne frigives fra eksisterende ordninger fra den 1. juni. Herudover har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bebudet at ville mobilisere andre mindst 1.000 milliarder euro, men der hersker fremdeles tvivl om finansieringen. Den Europæiske Centralbank (ECB) har reageret anderledes hurtigt end EU-Kommissionen og lanceret et opkøbsprogram for blandt andet statsobligationer kaldet Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP) på nominelt 750 milliarder euro ledsaget af budskabet om vilje til at gøre mere, hvis det måtte vise sig nødvendigt. At dømme efter reaktionen har de finansielle markeder tillid til, at ECB både kan og vil gøre mere, men tvivlen nager efter den skelsættende dom fra den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht, den 5. maj. Dommen slår blandt andet fast, at ECB i forbindelse med sit tidligere opkøbsprogram, Public Sector Purchase Programme (PSPP), har overskredet sit mandat ved ikke at have offentliggjort konsekvensberegninger for samfundsøkonomien, pensionssparere med flere, samt at forbundsregeringen og Forbundsdagen i Berlin har krænket forfatningen ved ikke at føre tilstrækkeligt tilsyn med forbundsbanken, Deutsche Bundesbank, og dermed reelt med ECB.
Berlingske, s. 24-25; Jyllands-Posten, s. 12 (19.05.2020)

Handel

Dansk eksport får sikkerhedsnet på 30 milliarder kroner
Berlingske skriver, at EU har godkendt en statslig garantiordning på 30 milliarder kroner, der skal holde hånden under danske virksomheders handel og eksport. "Den garantiramme, vi som stat stiller nu, er et sikkerhedsnet under tusindvis af danske eksportvirksomheder og mange, mange flere arbejdspladser," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). De praktiske rammer for garantiordningen er blevet til i tæt samarbejde mellem kreditforsikringsselskaberne på det danske marked og EKF – Danmarks Eksportkredit, der har fået ansvaret for at administrere ordningen. Samsøe & Samsøe er en af de virksomheder, som forventer at drage nytte af den statslige garantiordning. For som andre virksomheder i modebranchen er Samsøe & Samsøe hårdt ramt af coronakrisen. "Under finanskrisen turde bankerne ikke låne penge ud til hinanden. Det er et lignende problem, der er blandt virksomhederne i dag," siger administrerende direktør Peter Sextus.
Berlingske, s. 3 (19.05.2020)

Forslag: Stop Kinas opkøb af Europas virksomheder
Børsen skriver, at et forslag fra den tyske EU-politiker Manfred Weber, der leder Europa-Parlamentets største politiske gruppe, borgerlige EPP, går på at beskytte europæiske virksomheder ved at sætte en stopper for kinesiske opkøb i 12 måneder. Forslaget lancerer han i et interview med avisen Welt am Sonntag, og det kommer efter en periode med et voksende kor af advarsler om truslen fra Kina såvel under krisen som på længere sigt. “Vi har set, at kinesiske selskaber, delvist støttet af statslige midler, forsøger at købe europæiske selskaber, som er blevet billige eller er kommet i problemer på grund af coronakrisen,” siger han. I en kreds af ni tidligere topembedsmænd i EU er der også dyb bekymring for, at Europa kommer til at miste industri og markedsandele i den globale konkurrence. De ni tæller flere tidligere generaldirektører, som i årtier har arbejdet med handels- og industripolitik, bl.a. den tidligere danske generaldirektør for handel Mogens Carl. I et brev til Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrer de til at anlægge en langt mere håndfast linje i EU's handelspolitik.
Børsen, s. 16 (19.05.2020)

Klima

Energistyrelsen: En del af Danmarks grønne energi kan være klimaskadelig
En ny rapport fra Energistyrelsen sår tvivl om, hvorvidt Danmarks store forbrug af biomasse er CO2-neutral. Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), er klar med lovindgreb, som skal sikre, at biomassen er bæredygtig. "Vores frygt for, at en stor del af den biomasse, vi bruger, ikke er klimabæredygtig, er blevet bekræftet. Det er et stort problem for Danmarks grønne omstilling," siger Peter Møllgaard, professor og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics. Han vurderer, at det nu både bliver "vanskeligere og dyrere" for Danmark at leve op til klimamålene, fordi det danske CO2-regnskab har set pænere ud, end det i virkeligheden er. Som en del af regeringens klimaudspil, der kommer onsdag, er klimaminister Dan Jørgensen (S) nu klar med et indgreb på området. "Branchen har ikke med de regler selv kunnet sørge for, at den importerede biomasse er bæredygtig. Derfor tager vi nu skrappere midler i brug," siger ministeren og fortsætter: "Vi skal sørge for, at biomasse bliver så bæredygtigt som muligt. Og der har været for mange eksempler på, at det i den proces simpelthen ikke har været bæredygtigt."
Information, s. 1, 5 (19.05.2020)

Fødevareminister: Vi skal forhindre afskovning, men importforbud er ikke vejen
På Altinget kan man læse et debatindlæg af fødevareminister Mogens Jensen (S). Han skriver blandt andet: "Der er et klart behov for at sikre, at vi passer bedre på vores jord og vores skove, men jeg kan ikke bakke op om Enhedslistens forslag, fordi jeg ikke mener, at et forbud vil være det rigtige skridt at tage. Vi kan nemlig ikke fra dansk side indføre et nationalt importforbud, fordi handelspolitikken er EU-kompetence, og derudover vil et forbud næppe kunne skrues sammen, så det lever op til WTO's regler. [...] Jeg har samtidig besluttet, at vi skal have en handlingsplan mod afskovning, som kan indeholde eksisterende og nye tiltag mod afskovning. Miljø- og Fødevareministeriet vil arbejde på denne handlingsplan i de kommende måneder, med inddragelse af relevante ministerier og i dialog med centrale interessenter. [...] EU skal fremme bæredygtighed Jeg vil derudover også fortsætte med at følge processen i EU tæt - for eksempel i Kommissionens kommende jord-til-bord strategi og biodiversitetsstrategi - og kæmpe for, at der kommer ambitiøse tiltag mod afskovning på EU-plan så hurtigt som muligt. Det kan både omfatte frivillige tiltag og reel regulering med specifikke krav til erhvervet."
Altinget (19.05.2020)

Plastic er coronakrisens store vinder
Man har politisk truffet en masse beslutninger, når det kommer til at mindske brugen af plast. I EU har man blandt andet besluttet, at forbyde engangsbestik, sugerør og vatpinde med virkning fra 2021. Og I mere end 40 lande har man afskaffet brugen af engangsplasticposer. Nu har coronakrisen vist os, at plast ikke er nemt at erstatte. Det er nemlig hovedmaterialet i flere typer af medicinsk udstyr såsom mundbind, iltmasker, visirer, poser og slanger. "Plast er billigt og let at producere. Sundhedspersonalet, der har brug for hjælpemidler, har ikke et alternativ, så enten laver man værnemidler i plast, eller også må man undvære. Det ville være utænkeligt at lave det i træ, metal eller glas og smide det væk hver gang. Det vil have et kæmpe ressourceaftryk," siger Anders Daugaard, lektor ved DTU Kemiteknik. Ole Grøndahl Hansen, direktør i PVC informationsrådet, tror, at coronakrisen vil få plastkritikere til at værdsætte materialet højere. "Plastickritikere skal huske at se tilbage på, hvad plasten erstattede. Og under coronakrisen er det tydeligt, at materialet er en positiv faktor for hele folkesundheden," siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (19.05.2020)

Strid om klimaafgifter som værn mod drivhusgasser
Jyllands-Posten skriver i dag, at en førende klimaforsker advarer mod brugen af afgifter som det vigtigste middel til at nedbringe CO2-udledningen. Det er skidt for både dansk landbrug, og for klimaet, hvis politikerne har alt for meget fokus på klimaafgifter i kampen for at nedbringe CO2-udledningen. Det mener en af landets førende klimaforskere, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, som kritiserer Klimarådet, der er regeringens rådgivende organ på klimaområdet. "Jeg er nogle gange enormt træt af det klimaråd. Det eneste, de kan sige, er CO2-afgifter, men det er ekstremt naivt. Vi får ikke hele verden til at holde op med at spise kød eller ost, fordi vi lægger afgifter på produktion af mælk og kød. Afgifter hjælper kun, hvis de nødvendige teknologier er på plads – og det er ikke der, vi står lige nu," siger han. Peter Møllgaard, Klimarådets formand, kalder afgifter for en "arbejdshest" i grøn omstilling. "Det er rigtigt, at vi godt kan lide en generel afgift på drivhusgasser. Men kigger vi på vores rapport, er der rigtig mange andre ting med end afgifter. Det er ét blandt et antal af politikområder, som vi anbefaler omkring." Han anerkender, at der er grund til at bekymre sig for, at andre lande udleder mere CO2, når udledningen går ned i Danmark og EU. Derfor anbefaler Klimarådet et bundfradrag til særligt konkurrenceudsatte erhverv samt en forbrugsafgift på også udenlandske varer.
Jyllands-Posten, s. 2 (19.05.2020)

Retlige anliggender

Beskårede børnepenge til udenlandsk arbejdskraft kommer for EU-Domstolen
Efter at den østrigske regering er blevet stævnet af EU-Kommissionen for at have gennemført en indeksering i østrigsk lov, skal EU-Domstolen en gang for alle afgøre, om det er i strid med EU-reglerne. Det skriver Altinget. Sagen er blevet fulgt med stor dansk interesse, da skiftende regeringer gentagne gange de seneste ti år har løbet panden mod en EU-mur i deres egne forsøg på at begrænse muligheden for at sende børnepenge ud af landet. I håb om at få dommerne til at give grønt lys for ordningen, lyder det fra Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis EU-ordfører, at den danske regering skal gå aktivt ind i sagen og intervenere på Østrigs side. "Det er klart, at Danmark bør gøre det. Det er en sag, der er både politisk og principielt vigtig," siger Messerschmidt. EU-Kommissionen har dog fastholdt, at østrigerne har handlet mod EU-reglerne. "Kommissionen mener, at den østrigske lov er diskriminerende og ikke tilladt under EU-retten," lød det fra talsperson Marta Wieczorek ifølge Altinget.
Altinget (19.05.2020)

Sikkerhedspolitik

Mette Frederiksens telekrav giver uro på Færøerne
I sidste uge fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at opbygningen af fremtidens 5G-telenet er et "sikkerhedspolitik spørgsmål", der bør tage højde for "den sikkerhedspolitiske alliance, vi indgår i." Mette Frederiksen nævnte hverken Kina eller Huawei, men udmeldingen blev set som en markant stillingtagen i striden om techgigantens adgang til at bygge fremtidens digitale infrastruktur i Europa. Blandt andre USAs regering beskylder den kinesiske regering for at kunne misbruge Huaweis udstyr til spionage – en beskyldning, Huawei afviser. På Færøerne var det imidlertid et andet aspekt, der sprang i øjnene. Mette Frederiksen sagde i interviewet med Berlingske, at hun var i tæt dialog med Færøernes lagmand om følgerne af at anskue 5G som sikkerhedspolitik. "Det er afgørende, at vores infrastruktur er sikker. Vi vil gøre alt det, vi kan, for at den nye lov giver os den nødvendige sikkerhed," sagde Bárður á Steig Nielsen, Færøernes lagmand, fredag i en pressemeddelelse. Den nye forståelse mellem lagmanden og Mette Frederiksen har imidlertid vakt harme ikke bare i oppositionen på Færøerne, men også langt ind i landsstyrets egne rækker. Indtil videre har telekommunikation været et færøsk anliggende. Den mest prominente kritiker i Bárður Nielsens regering er finnansminister Jørgen Niclasen, der er formand for det liberalkonservative parti Folkeflokken. "Dette er en beslutning, som færinger skal tage. Der kan ikke være tale om, at nogen anden skal beslutte, hvilket telefonnet, vi skal have," sagde Jørgen Niclasen til radiostationen Kringvarp Føroya i lørdags. Andre færøske politikere advarer mod, at modstanden mod dansk indflydelse kommer til at skygge over Færøernes interesse i at beskytte sin kritiske infrastruktur.
Berlingske, s. 6 (19.05.2020)

Sundhed

Coronamiddel er tæt på at få grønt lys i Europa
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dag, at det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er tæt på en betinget godkendelse af lægemidlet Remdesivir til behandling af coronapatienter. Det kom frem ved en høring i Europa-Parlamentets miljø- og sundhedsudvalg i går. EMA har tidligere i år anbefalet, at læger benytter lægemidlet til indlagte med coronavirus. Det kan agenturet gøre med medicin under udvikling, som endnu ikke er godkendt. Men det skal ske under "strenge betingelser". Det kræver, at der ikke findes anden godkendt medicin mod den sygdom, som behandles.
Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12 (19.05.2020)

Kina lover milliarder til WHO
Politiken skriver at Kina vil score diplomatiske point i krisen med USA ved at give flere penge til WHO. Præsident Donald Trump og hans udenrigsminister, Mike Pompeo, har i flere uger anklaget Kina for at tilbageholde informationer om udbruddet af det, han har kaldt "den kinesiske syge". Kina har svaret igen med antydning af, at smitten kunne stamme fra amerikanske statsborgere, men i sit indlæg på WHO's årsmøde slog præsident Xi Jinping den forsonlige tone an. Kina støtter forslaget om "en grundig gennemgang af det globale svar på covid-19", sagde han og tilføjede, at undersøgelsen skal "gennemføres på en objektiv og upartisk måde". WHO skal lede denne opgave, lød det fra Xi Jinping, mens USA har krævet en ikke nærmere bestemt "uafhængig" undersøgelse, og arbejdet skal begynde, når sygdommen er under kontrol, mente Kinas præsident. De amerikanske delegerede ventes at reagere på de kinesiske udtalelser tirsdag. De kinesiske initiativer kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Kina og USA er iskoldt.
Politiken, s. 11 (19.05.2020)

Lige nu har Sverige det højeste dødsgennemsnit af alle europæiske lande
I Berlingske kan man læse, at Sverige er det land i Europa, som har det højeste antal coronadødsfald lige nu. I den forgangne uge registrerede Folkhälsomyndigheten i gennemsnit 64 nye coronarelaterede dødsfald om dagen. Det svarer til 6,4 nye dødsfald per dag per én million indbyggere. I øjeblikket registrerer Italien i gennemsnit 3,2 døde per million om dagen, Spanien 3,3 per million og Storbritannien 6,2 per million. I Danmark ligger tallet i øjeblikket på 0,4 daglige dødsfald per million indbyggere i den forgangne uge.
Berlingske, s. 9 (19.05.2020)

Udenrigspolitik

Kan EU selv stå sammen og finde balancen mellem Kina og USA?
I Jyllands-Posten kan man i dag læse en kommentar skrevet af avisens internationale korrespondent Jette Elbæk Maressa. Hun skriver blandt andet: "Maleriet af Donald Trump, som gnider næse og kysser Kinas præsident Xi Jinping iført mundbind, pryder resterne af Berlinmuren. Kunstneren har udstyret billedet med to hjerter, og det selv om kærligheden mellem de to stormagter længe har været kold. USA har sjældent forsømt en lejlighed til at slå hårdt ned på Kina. Senest under coronapandemien, hvor Trump ad flere omgange har forsøgt at skubbe til rygterne om, at coronavirus opstod i og slap ud af et laboratorium i Wuhan. Trump selv har mildest talt ikke vist sig som en mester i at håndtere situationen, og forsøget på at aflede opmærksomheden var let gennemskueligt. Men omvendt, så er faktum stadig, at verden dybest set ikke ved, hvordan coronavirus opstod. Kineserne putter med det, men oplever nu på generalforsamlingen i WHO massiv modstand. Over 120 lande bakker op om en resolution, som EU og Australien har været pennefører på, og hvori det forlanges, at der sættes en uvildig undersøgelse i gang omkring coronavirus’ opståen. [...] Da coronavirus ramte Europa og i særdeleshed Italien, rykkede kineserne ud med lægehold og medicinsk udstyr, som blev fløjet til Rom. EU-landene var noget mere tøvende i forhold til at slippe det livsnødvendige udstyr. Danmark tilbød i første omgang nogle ældre respiratorer, som viste sig at være ubrugelige til formålet. Effekten af det kinesiske fremstød udeblev ikke. På sociale medier fik Kina ros som Italiens sande venner. [...] Kinas hjælp var naturligvis ikke kun for italienernes brune øjnes skyld. Blød magt og goodwill handler om at kunne indkassere gevinsten, når man selv er presset. I FN, herunder WHO, har Kina dygtigt placeret sig som et land, som man ikke kan komme uden om. Samtidig har USA trukket sig fra internationalt samarbejde."
Jyllands-Posten, s. 18 (19.05.2020)

Stop den danske våbeneksport til det krigshærgede og coronatruede Yemen
I Information og Politiken kan man i dag læse ledere og debatindlæg omkring afsløringen af, at den danske virksomhed Terma sælger våbendele til De Forenede Arabiske Emirater, som bruges på krigsskibe, der blokerer for vand mad og medicin til den nødlidende befolkning i Yemen. Per Bjerre, kommunikationschef i Oxfam IBIS, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Selv om Danmark i 2018 og 2019 suspenderede alle godkendelser af eksport af våben til Saudi-Arabien og Emiraterne, herunder reservedele, har Terma fundet smuthuller i loven, og dermed har de kunnet eksportere radardelene til Emiraterne, uden at nogen myndighed har sagt stop. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at Danmark med den ene hånd bakker politisk op om våbenhvile og støtter EU’s arbejde for at håndtere konflikten og med den anden hånd tillader, at danske virksomheder sælger våbendele, der bruges i en krig, som FN kalder verdens værste humanitære konflikt, hvor menneskerettigheder krænkes, og millioner af mennesker lider. [...] Oxfam Ibis er til stede i Yemen og ser hver dag de voldsomme konsekvenser af krigen. Mange af landets hospitaler og respiratorer, senge, medicin og masker er blevet bombet, mens familier på flugt lever i kummerlige teltlejre uden rent vand, sæbe eller noget at spise. Mange børn er syge og underernærede. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde søndag, at han er klar til at stramme reglerne for eksport af våben, hvis det viser sig, at de ikke er gode nok. Blandt andet kom det frem, at Termas radarsystemer til emiratarabiske krigsskibe ifølge både Terma selv og Erhvervsstyrelsen opfattes som ’civilt udstyr’. [...] Yemen har behov for våbenhvile nu, så nødhjælpen kan komme frem, og fredsforhandlingerne gå i gang. Det er usmageligt at tjene penge på verdens værste humanitære krise, og regeringen bør derfor straks lukke de smuthuller i loven, der muliggør dansk eksport af våben. Det haster. Yemen sulter og kan ikke overleve både krig og coronaepidemi." I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Skal Danmark virkelig tillade eksport af militært udstyr til et diktaturs brug i den ulykkelige krig i Yemen? Svar er selvsagt nej. Ikke desto mindre ser det ud til at være sket. Firmaet Terma har ifølge Danwatch og TV 2 solgt både militært udstyr og reservedele til Forenede Arabiske Emirater, der sammen med Saudi-Arabien har ført en aggressiv krig mod Houthi-bevægelsen i Yemen siden 2015. [...] Selskabet betoner, at det "overholder de til enhver tid gældende danske og internationale regler for handel med navigationsudstyr, forsvarsmateriel og dual-use produkter" – altså produkter, der kan anvende såvel militært som civilt. Derfor kunne Terma jo godt anskaffe sig et moralsk kompas. Det er svært at begribe, at man i firmaets bestyrelse kan klappe af eksportleverancer til et rigt diktatur, der bomber et fattigt uland. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod tager afstand fra militær eksport til Emiraterne, når der er risiko for, at produkterne bliver anvendt i krigen i Yemen." Også i Informations leder kan man i dag læse om sagen. Der står blandt andet: "Det er forbudt at eksportere våben og militært udstyr, hvis der foreligger en "klar risiko" for, at det kan blive brugt til at overtræde den humanitære folkeret. Dette fornuftige princip forpligtede Danmark og EU’s øvrige medlemslande sig i 2008 til at følge. Men trods tydelige tegn på krigsforbrydelser er det ene land efter det andet i årevis fortsat med at eksportere til Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og de øvrige parter i den saudisk-ledede koalition, som de seneste fem år har været engageret i den blodige krig i Yemen. [...] Desværre er det ikke første gang, de danske myndigheder viser sig at have et lempeligt forhold til reglerne. I 2016 og 2017 kunne denne avis afdække, at Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet havde tilladt eksport af masseovervågningsteknologi, der kan overvåge en hel befolknings færden på nettet, til blandt andet Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater. [...] Problemet er bare, at regelbrud ikke har konsekvenser. EU har ikke kompetence over udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, så hverken EU-Kommissionen eller EU-Domstolen kan komme efter lande, der overtræder reglerne. Det efterlader rum for nationalstaterne til at prioritere eksportinteresser og sikkerhedspolitiske hensyn højere end menneskerettighederne."
Politiken, s. 1, 7; Information, s. 20 (19.05.2020)

Økonomi

Coronakrisefond bør overvejes positivt
Børsen bringer et debatindlæg af Steen Bocian, cheføkonom på Børsen. Han skriver blandt andet: "Børsen kunne i sidste uge fortælle om B&O's behov for at rejse ny kapital, og siden fulgte NKT. Selvom der er selskabsspecifikke forklaringer på deres kapitalbehov, er der ingen grund til at forvente, at de to virksomheder bliver de eneste, der får behov for at styrke kapitalgrundlaget i den aktuelle krise. Coronakrisen har i første række været en likviditetskrise - men virksomhedernes solvens rammes også, når nationaløkonomierne går i stå. [...] Bankpakken endte med at være en solid overskudsforretning for staten samtidig med, at den sikrede bankerne den nødvendige kapital. Det kunststykke bør gentages. Men det er afgørende, at vi ikke, som EU-kommissær Margrethe Vestager ellers åbner op for, kaster os ud i decideret statsejerskab af vores erhvervsliv. Staten har ikke kompetencer til at drive virksomhed. Det svækker virksomhedernes udviklingsmuligheder, hvis staten skal være virksomhedsejer. [...] Det vil hæmme konkurrencen og vækstmulighederne til skade for vores samlede velstand. Venstreformandens idé om en krisefond med statsgaranti kan derfor være den klædeligt uideologiske løsning, der hjælper dansk økonomi igennem krisen og samtidig sikrer et dynamisk erhvervsliv på den anden side af corona."
Børsen, s. 2 (19.05.2020)

Tyskland giver mere statsstøtte til firmaer end resten af EU tilsammen
Politiken skriver at EU-kommissær Margrethe Vestager er bekymret for fremtidens konkurrence i EU, hvor Tyskland står for 51 procent af al godkendt statsstøtte. Hun advarede i weekenden i en række europæiske aviser om, at det er i gang med at skævvride konkurrencen i EU og forsinke den økonomiske genopretning efter krisen. "Der er en bekymring, fordi nogle lande har mulighed for at give meget mere statsstøtte end andre," siger talspersonen for kommissionen til Politiken. Der lyder ingen kritik af Tyskland for at bruge mange penge på at redde sine virksomheder. Paradokset er, at Frankrig, EU-Kommissionen og utallige økonomer lige siden finanskrisen i 2008 har opfordret den tyske regering til at bruge flere penge for at sætte gang i efterspørgslen. "Det kan meget vel blive sådan i flere sektorer, at et langt mindre antal selskaber overlever, og hvis det afgøres af, hvor længe deres regeringer kan støtte dem, vil det tydeligt gavne lande, der har råd til at bruge penge, som Tyskland, " siger Fabian Zuleeg,der er chef for den europæiske tænketank European Policy Centre.
Politiken, s. 5 (19.05.2020)