Tirsdag den 19. marts

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Mr. Speaker sendte May til tælling
Flere af dagens aviser skriver om Brexit og om Mr. Speaker, John Bercow, som mandag gjorde det klart, at han vil blokere for en ny afstemning, hvis May vender tilbage til Underhuset med nøjagtig samme aftale, som tirsdag sidste uge blev afvist af et flertal på 149. Berlingske skriver, at John Bercow, som sidder i formandsstolen i det britiske parlament, nu har sendt Theresa Mays EU-skilsmisseaftale ud til en fremtid, som er det stik modsatte. Sent mandag eftermiddag greb han 175 år tilbage i parlamentsreglerne og forbød premierministeren at genfremsætte sin skilsmisseaftale og dermed faldt Mays to år lange arbejde med den nuværende aftale sammen i det øjeblik. Theresa May har med sin skilsmisseaftale forsøgt at finde en blødere overgang til de nye tider, men Parlamentet har to gange og med overvældende stemmetal afvist hendes skilsmisseaftale. De seneste dage har hun forhandlet for at finde et flertal for sin skilsmisseaftale, så hun en tredje gang kunne sende den til afstemning - og det er de manøvrer, som parlamentsformand John Bercow nu har sat en stopper for. Ifølge reglerne må man ikke genfremsætte et uændret eller kun kosmetisk ændret forslag, og det gælder også for en premierminister, fastslog han. Hun kan selvsagt ikke nå en alternativ løsning inden 29. marts 2019. Et parlamentsvalg kan ikke gennemføres inden, og det kan en ny forhandling med EU og Parlamentet heller ikke. Derfor vil første trin i en nytænkning være en udsættelse af Brexit - enten en kortvarig eller længerevarig udsættelse. Politiken skriver, at med Mr. Speakers udmelding, blev den konstitutionelle krise, Storbritannien befinder sig i med ti dage til Brexit-deadline, yderligere tilspidset. Ashley Fox, lederen af de britiske konservative i EU-Parlamentet, er sikker på, at Storbritannien forlader EU. Selv om alt er i spil - også risikoen for at forlade EU uden en aftale. Det ønsker han ikke, men er det prisen, er han klar til det. Til gengæld er han indædt modstander af en ny folkeafstemning, som blandt andet Labour nu taler for. ”Du må undskylde mig for at sige dette, men vi er altså hverken Danmark eller Irland. Vi er ikke et lille land, der kan presses til at holde en ny folkeafstemning, fordi EU ikke kan lide resultatet. Så nej, vi skal ikke have nogen ny afstemning,” forsikrede han i et interview med Politiken for et par dage siden.

I Signatur i Politiken skriver Anders Jerichow blandt andet: ”Theresa May ville være en glimrende embedsmand, også en fremragende diplomat. Men hun er en elendig politikerog en sløj rollemodel. […] Det er problemet med Theresa May. Hun slås. Hun slås ned. Så rejser hun sig og slås igen. Måske imponerende. Men hvad slås hun for? Før den første Brexit-folkeafstemning var hun tilhænger af britisk EU-medlemskab. Da afstemningen gik hende imod, tog hun posten som premierminister og har siden kæmpet lige så entusiastisk for det modsatte. Gang på gang er hun blevet slået tilbage til mål af “brexiteers” i sit eget parti. […] Hvis politikerne ikke er i stand til at enes - hverken inden for partierne eller på tværs af Underhuset - er der ingen andre at spørge end vælgerne. Hvis de så siger begejstret ja tak til Brexit-aftalen, er der en beslutning og denne gang endda på et informeret grundlag. Og hvis de siger nej til en aftale om Brexit, vil også det være på et informeret grundlag. Men at fedte rundt uden politisk lederskab, uden politikere, som vil vise vej og tro på, at noget er rigtigere end andet - det dur i hvert fald ikke.”

I en kommentar i Information skriver Owen Jones, klummeskribent og forfatter, blandt andet: ”Brexit er som en uløselig gåde, der søger sin løsning. Flertallet for udtræden af EU var marginalt. Afstemningen delte vælgerne i to næsten lige store blokke. Siden har de politiske efterskælv tæret voldsomt på Storbritanniens demokratiske og sociale sammenhængskraft. […] Summa summarum er både tilhængere og modstandere af Brexit i dag så vrede og determinerede som nogensinde. Enten må Brexit stoppes helt. Eller også må vi forlade EU uden en aftale. Skal vi tro de højest råbende stemmer på begge sider, findes der kun de to muligheder - og de, som ikke er enige, er forrædere eller nyttige idioter for den modsatte fløj. […] Skal vi overvinde den forbitrede splittelse og finde et fornuftigt nyt tilknytningsforhold til EU, må både de 52 procent og de 48 procent yde ofre. May må vove at finde et kompromis med Labour, uanset faren for, at det kan ødelægge hendes parti, hvis fremtid hun hidtil har sat højere end nationens.”
Kilder: Berlingske, s. 7; Politiken, s. 6, 7; Børsen, s. 24; Information, s. 2

Institutionelle anliggender: Irland forbereder sig på et ”no deal”-Brexit med en stor klump i halsen
Irland er det EU-land, som har mest på spil, når Storbritannien forlader unionen. Den i dag usynlige grænse til det britiske Nordirland risikerer at blive en hård grænse, og både irsk erhvervsliv og irske forbrugere kan blive hårdt ramt, hvis den irsk-britiske handel rammes af nye toldmure og stigende priser. Det skriver Jyllands-Posten. Netop spørgsmålet om den irske grænse er den største forhindring for at få en Brexitaftale godkendt i London på grund af det såkaldte bagstop, som er dybt upopulær på britisk side. Bagstoppet er til gengæld vigtigt for Irland, for det holder grænsen åben til Nordirland og binder Storbritannien tæt til EU selv efter Brexit. Det reducerer risikoen for, at ekstremister angriber grænsevagter, og samtidig gør det Brexit-nedgangen for britisk handel mindre. Derfor vil Irland ikke bløde op på bagstoppet, selvom det kunne hjælpe May med at få sin aftale igennem. Det har dog også været lidt af et dilemma for den irske regering. For hvis det ender med, at May pga. bagstoppet slet ikke kan få en Brexit-aftale igennem, kan det ende med et "no deal"-Brexit. Dette vil ifølge de mest dystre forudsigelser gøre Irlands bnp 7 procent mindre. Mens Storbritannien vil holde den nordirske grænse åben ved "no deal", kan EU's regler tvinge Irland til at bevogte grænsen. Berlingske bringer en historie om Damhán McLaughlin, der er født i 1983 i Derry i Nordirland - den by, unionisterne kalder Londonderry. I hans barndom var bombeattentater en del af hverdagen. Han mener, at Brexit vil føre Nordirland tilbage til netop de tilstande.

Altinget skriver, at hvis Storbritannien ender med at forlade EU uden en aftale, kommer der ikke en kontrol ved grænsen mellem Nordirland og Irland. Det er i hvert fald ikke en del af Brexit-forberedelserne i Irland, fortæller den irske EU- minister, Helen McEntee, til Altinget. EU har ellers forberedt sig på at kontrollere de varer, der krydser grænsen til EU fra Storbritannien i Frankrig, Belgien og Holland. Her er der både personale og it-systemer parat, som kan sættes i gang, hvis det ender med no-deal ved midnat 29. marts. "Vi har også hyret personer til at håndtere toldkontrollen i øst og vest, fordi det vil blive påvirket af Brexit. Men vi har virkelig intet forberedt i forhold til grænsen mellem nord og syd - hverken i form af infrastruktur eller personale. For os er en grænse simpelthen ikke en mulighed," siger Helen McEntee. Hvis briterne hverken får tilladelse til at udskyde Brexit eller stemmer for udtrædelsesaftalen, vil Irland i stedet mødes med kollegaerne i EU og Storbritannien for at nå frem til en løsning angående den irske grænse inden Brexit-deadlinen. For den irske EU-minister lover, at Irland vil leve op til sine EU-forpligtelser i forhold til beskyttelse af det indre marked og sikre, at blandt andet kravene til fødevaresikkerhed overholdes. Løftet kommer dog uden, at ministeren forklarer, hvordan det skal ske i praksis.

Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V), skriver i en kommentar i Berlingske om Brexit. Han skriver blandt andet: ”Det er nogle tekniske problemer omkring grænsekontrollen mellem Irland og Nordirland, der har spændt ben for at aftale en ordnet skilsmisse mellem EU og Storbritannien. Det kan forekomme absurd og bureaukratisk, men det handler om nogle af de vigtigste principper i EU-samarbejdet. Og det er en høj pris, vi andre kommer til at betale, hvis der slækkes på kravene til en holdbar aftale om sikring af grænsen mellem EU og et Storbritannien, der står uden for. I aften eller i morgen vil den britiske regering for tredje gang forsøge sig med en ”meningsfuld ”afstemning i det britiske underhus om fru Mays Brexit-aftale med EU. Der er til sidste øjeblik forhandlet med det lille nordirske DUP-parti om støtte, og premierminister May håber, at det kan få hendes egne skeptikere til at skifte mening. Der skal dog et lille mirakel til, at det bliver alle gode gange 3 for premierministeren. For der skal kravle rigtig mange konservative Brexiteers ned fra træerne, for at hun kan få et knebent flertal. Og så vil hun forsøge at spille bolden tilbage til Bruxelles, med ønsker om udsættelse eller nye indrømmelser i det betændte spørgsmål om grænsekontrol. Og her er det vigtigt, at EU står fast, trods de skræmmende udsigter til et Brexit uden aftale. I virkeligheden rummer aftalen mellem den britiske regering og EU ikke en løsning på problemet. Den siger bare, at indtil der viser sig nye tekniske løsninger på grænsekontrol, forbliver Storbritannien i toldunionen med EU - med alt hvad det indebærer. Så undgår man at skulle genetablere den fysiske grænse mellem Irland og Nordirland.”
Kilder: Jyllands-Posten, s- 10-11; Berlingske, s. 17, 23; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Udvalg vil ophæve DF'ers immunitet
Retsudvalget i Europa-Parlamentet har i går på et lukket møde indstillet, at politikeren Jørn Dohrmanns retlige immunitet ophæves. Det skriver både Jyllands-Posten, B.T. Metro, Børsen og Altinget, mandag. Beslutningen ligger i parlamentet, som skal afgøre sagen ved en afstemning i næste uge i Strasbourg. Det sker ved simpelt flertal. Der lægges op til, at DF-politikerens immunitet ophæves, efter at Justitsministeriet sidste år sendte en anmodning om dette til EU-Parlamentet. Baggrunden er en episode i 2017, da Dohrmann med magt tog et kamera fra en tv-fotograf, som måtte have politiets hjælp til at få kameraet igen. Politiken skriver, at hvis EU-Parlamentet stemmer for en ophævelse, vil vejen være banet for, at den danske anklagemyndighed kan retsforfølge Jørn Dohrmann. Hovedpersonen glæder sig og understreger, at han aldrig har ønsket at bruge sin parlamentariske immunitet: ”Det er en dejlig befrielse, at det endelig kommer for retten. Det er bare mærkeligt, at der er gået to år, inden sagen skal for,” siger Jørn Dohrmann. De danske myndigheder ønsker at rejse en sag mod Jørn Dohrmann for tre forskellige overtrædelser af straffeloven.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 6; B.T. Metro, s. 10; Børsen, s. 24; Altinget, mandag

Andre EU-historier

Handel: Vi køber flere kopivarer
Dansk Industri oplever, at danskerne vælger flere kopivarer til billigere penge end den originale version. ”Vi hører fra vores virksomheder, at handlen både er stigende i varekategorier og i omfanget af handlen,” siger Lars Holm Nielsen, der er chefkonsulent ved DI, ifølge B.T. Metro. Den melding bliver bakket op af nye tal på EU-niveau fra OECD og det europæiske varemærkekontor, EUIPO. Kontoret estimerer i en ny rapport, at importen af kopivarer er steget fra 5 procent til at udgøre op til 6,8 procent samlet set i EU-landene.
Kilde: B.T. Metro, s. 6

Det digitale indre marked: USA overvejer gengæld i opgør om digital skat
Børsen skriver, at mens EU har opgivet af indføre en fælles europæisk løsning og i stedet jagter nye regler i OECD, er flere af medlemslandene klar til at indføre nationale løsninger. Blandt andet Frankrig, som ønsker en skat, der tvinger tech-giganter til i højere grad at betale skat af deres aktiviteter i Europa. Men meldingerne fra Frankrig vækker dyb bekymring i Washington D.C. Chip Harter, der er det amerikanske finansministeriums topdiplomat på skatteområdet, vurderer overfor Børsen, at det franske forslag er så målrettet mod amerikanske selskaber, at USA overvejer gengældelse mod franske selskaber. Den danske regering har været blandt de største kritikere af et EU-forslag a la det franske, fordi den danske regering er imod en skat på omsætning. Flere EU-medlemslande efterspørger en hurtig OECD-løsning, gerne inden årets udgang. Den ambition deler Chip Harter, for han mener, det er afgørende for tilliden til det globale skattesystem, at der kommer en hurtig løsning.
Kilde: Børsen, s. 25

Sikkerhedspolitik: Terrorpropaganda baner vej for censurens genindførelse
Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, skriver i en klumme i Berlingske blandt andet: ”Terrorangrebet i Christchurch har endnu en gang bragt tech-giganter som Facebook, Twitter og Google i offentlighedens misbilligende søgelys. […] Billeder af massakren og gerningsmandens hadefulde budskab blev derfor spredt globalt. […] Det har skabt fornyet pres på techgiganterne, der beskyldes for ligegyldighed og medvirken til radikalisering og terrorpropaganda. EU-Kommissionen har allerede spillet ud med et kontant forslag til at imødegå netop den slags hændelser. Ifølge forslaget skal techplatforme fjerne terrorindhold inden en time efter notifikation eller risikere en bøde på fire pct. af deres globale omsætning. Men definitionen af ulovligt terrorindhold er så bred og uklar, at den også kan omfatte sympatitilkendegivelser eller den blotte deling af eksempelvis et IS-manifest, selvom det udmærket kan have offentlighedens interesse. Kombinationen af den uklare definition, den korte tidsfrist, det høje bødeniveau og techselskabernes fokus på maskinlæring medfører en giftig cocktail for ytringsfriheden på Internettet. Selv blandt EUs demokratier er der forskel på definitionen af terror. […] Dermed risikerer vi i praksis, at demokratierne i EU bliver primus motor for genindførelsen af forudgående censur, hvis afskaffelse ellers var en af Oplysningens store triumfer. Blot vil censuren blive udført af private virksomheder baseret på AI uden offentlighed eller retssikkerhedsgarantier.”
Kilde: Berlingske, s. 26

Udenrigspolitik: Rusland vil svare igen på EU-sanktioner
I en erklæring fra Ruslands udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet RIA, vil Rusland svare igen på EU's sanktioner på baggrund af episoden i Kertj-strædet i november. Det skriver Børsen. Rusland beskylder EU for at nægte russerne retten til at forsvare deres lands grænser. Det er en henvisning til, at USA, Canada og EU fredag indførte nye sanktioner. Sanktionerne er reaktion på Ruslands angreb i november 2018 på tre ukrainske skibe, landets annektering af Krimhalvøen og de russiske aktiviteter i konfliktområdet i det østlige Ukraine. Rusland annekterede i 2014 den ukrainske halvø Krim og har siden været ramt af vestlige sanktioner.
Kilde: Børsen, s. 24

Finansielle anliggender: Lav rente skærper krav til finanspolitisk disciplin
I Børsen mener skriver Steen Bocian blandt andet: “Torsdag 7. marts var en tankevækkende dag. Om formiddagen offentliggjorde Eurostat, at beskæftigelsen i Europa har nået det højeste niveau nogensinde - samme eftermiddag annoncerede Den Europæiske Centralbank, ECB, at den europæiske rente tidligst hæves fra det nuværende rekordlave niveau på -0,4 procent i 2020. Sammenfaldet af begivenheder tydeliggør, hvor usædvanlig tiden efter finanskrisen har været i Europa. Bankkrisen har trukket dybe spor, og sammenhængen mellem finanskrisen og den europæiske statsgældskrise har gjort krisen langvarig og kompleks. Med udsigten til, at ECB tidligst hæver renten i 2020, er det meget tænkeligt, at renten ikke når at blive hævet, før næste krise rammer. Skulle det blive tilfældet, så er manøvremulighederne for pengepolitikken mere begrænsede end i tidligere kriser.”
Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: Hvis EPP smider Orbán ud, får den styrkede europæiske højrefløj endnu en tung spiller
I en analyse i Information skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, ph.d. i europæisk demokrati, blandt andet: ”Viktor Orbáns parti Fidesz har siden februar ført smædekampagne mod EU og fået hængt plakater op af en storgrinende EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker ved siden af en ligeledes grinende finansmand George Soros og en tekst, der understreger de to jakkesæts intentioner om at svække nationalstaternes grænsekontrol og indføre kvoter for migranter i EU. I forvejen var Orbáns ungarske regeringsparti Fidesz i åben konflikt med partiets kristendemokratiske og konservative politiske gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, og med smædekampagnen mod Juncker, der også er medlem af EPP, nåede den kogepunktet. Junker udtalte, at han ikke længere kunne se, hvordan Fidesz kan have en plads i EPP. […] EPP og Fidesz har været på koalitionskurs de seneste år på grund af Fidesz' stigende EU-skepsis og på grund af de reformer, de har indført, som har været på kant med det liberale demokrati. Særligt er Fidesz kommet i vælten for at forbryde sig mod princippet om uafhængige domstole, da de sænkede pensionsalderen for dommere betydeligt for derved at kunne indsætte regeringsvenlige dommere. De er også anklaget for at underminere pressefriheden og gøre det svært for regeringskritiske medier at få økonomisk støtte. I tillæg til det stemte Europa-Parlamentet i efteråret 2018 for en artikel syvprocedure mod den ungarske regering. Artikel syv giver EU mulighed for at sanktionere medlemslande, der forbryder sig mod EU's værdier, og kan i sidste ende betyde, at Ungarn mister sin stemmeret. 448 parlamentarikere stemte for, og heraf var mange fra EPP, Fidesz' egne allierede i Europa-Parlamentet.”
Kilde: Information, s. 10-11

Udvidelse: EU-støtte til Tyrkiet må ophøre
Berlingske bringer en kommentar af Kenneth Kristensen Berth, MF (DF), EU-ordfører. Han skriver blandt andet: ”I disse uger færdigforhandles rammerne for EU's såkaldte førtiltrædelsesstøtte for perioden 2021-27 - altså den økonomiske støtte, EU giver til kandidatlande. I perioden 1995-2020 har EU støttet Tyrkiet med 124 mia. kr. - størstedelen af disse penge i netop førtiltrædelsesstøtte. […] Tyrkiet har over de senere år bevæget sig stadigt længere væk fra vestlige værdier med fængslinger af politiske modstandere og snigende islamisering […] Hvis den danske regering og flere andre europæiske regeringers meddelelser om, at Tyrkiet ikke længere skal betragtes som potentielt medlemsland skal tages alvorligt, så må EU's milliard-støtte til Tyrkiet naturligvis også ophøre. Intet tyder dog på, at det er tilfældet. Erdogan vil stadig være på europæisk understøttelse - også efter 2021. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt over for de europæiske skatteydere eller Erdogans fængslede politiske modstandere.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Institutionelle anliggender: EU-modstandens illusion er bristet
Berlingske's leder skriver om EU. Der skrives blandt andet: ”Storbritanniens tumultariske vej ud af EU er uden tvivl ulykkelig både for briterne og for EU. Alligevel er der et lyspunkt: Midt i kaos - og sandsynligvis netop på grund af dette kaos - har de europæiske befolkninger tilsyneladende fået øjnene op for fordelene ved det tætte samarbejde. […] Også herhjemme ses tendensen tydeligt. Mens både Dansk Folkeparti og Enhedslisten umiddelbart efter den skæbnesvangre folkeafstemning I 2016 hyldede briternes trodsighed og foreslog, at Danmark fulgte trop i et såkaldt ”Daxit”, er tonen i dag en helt anden. I sidste uge meddelte Enhedslisten, at partiet ikke længere går ind for en snarlig folkeafstemning om dansk medlemskab af EU. Nu ønsker partiet i stedet at ”ændre EU indefra”. […] Dermed er der ikke længere nogen partier tilbage i Folketinget, der kan karakteriseres som deciderede EU-modstandere. Når vi 26. maj skal stemme danskere ind i Europa-Parlamentet, må Daxit-hungrende vælgere altså bevæge sig helt over til Folkebevægelsen mod EU i den ene ende eller Nye Borgerlige i den anden, hvis partiet mod forventning når at opstille. […] Uden EU ville de europæiske lande være prisgivet over for migrationspresset, hver individuel europæisk stemme ville drukne i de store globale debatter om klima, demokrati, demografi og ny teknologi, og som kontinent ville vi stå afmægtig tilbage over for verdens nye magtcentre. Europa går ikke længere foran, hverken militært eller økonomisk, men vores kulturelle magt er stadig enorm. En sådan type magt udnyttes bedst i et stærkt, tæt og forpligtende samarbejde de europæiske lande imellem, og netop derfor er den nyfundne EU-enighed på Christiansborg så vigtig.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Det digitale indre marked: EU-kommissær: Vi bør satse på AI-løsninger til virksomheder
Den bulgarske EU-kommissær, Mariya Gabriel, besøgte regeringens digitale topmøde i København og her var hendes budskat, at der er brug for en markant opprioritering af kunstig intelligent på tværs af Europa, hvis EU skal spille en rolle i verdens digitale fremtid. Det skriver Altinget. Hun understreger, at udviklingen i disse år går meget stærkt, og at EU halter efter. "Hvis Europa vil forblive en stærk teknologisk spiller, er vi nødt til at spille bold med de helt store. Kina, USA og andre konkurrenter har bebudet investeringer for milliarder, selvom de allerede investerer tre-fem gange mere end Europa," siger Gabriel. Hendes konklusion er simpel: AI skal prioriteres, og en bæredygtig digitaløkonomi indrettes bedst, hvis alle kommer med ombord.
Kilde: Altinget

Handel: Danskernes internetkøb er uden for sikkerhedskontrol
Danske myndigheder, der skal værne om regler for produktsikkerhed, har ikke lov til at lave kontrol med danske forbrugeres enorme indkøb af legetøj, kosmetik eller lignende produkter på nettet, skriver Børsen. Der skal en lovændring til, før de i alt 12 forskellige styrelser, der har ansvar for markedsovervågning og kontrol, får lov at stå på hovedet i forbrugernes internetvarer for at hindre ulykker. Det fremgår af et svar, som daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) gav Folketingets skatteudvalg sidste år. “Når en forbruger derimod køber en pakke direkte fra en netbutik uden for EU, er der ifølge EU-reglerne ikke mulighed for at tilbageholde et produkt for forbrugerne. Derfor sender Skat ikke privatpakker til f.eks. Sikkerhedsstyrelsen for at kontrollere, om et legetøjsprodukt lever op til produktsikkerhedsreglerne,” fastslog ministeren. Vicedirektør Jan Møller Mikkelsen i Sikkerhedsstyrelsen siger, at styrelsen har noteret sig, at man fra politisk hold gerne vil modernisere lovgivningen. “Vi kommer aldrig til at være i en situation, hvor vi kan åbne samtlige pakker. Der vil også i fremtiden være brug for, at vi forsøger at bevidstgøre forbrugerne om risici ved at købe varer på nettet uden for EU-området,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 10

Finansielle anliggender: Amerikansk økonomi viser svaghedstegn
Jyllands-Posten skriver, at når den pengepolitiske komité i USA's centralbank, Federal Reserve Bank, tirsdag og onsdag samles til møde, vil det væsentligste punkt på dagsordenen være den aktuelle udvikling i amerikansk økonomi. Federal Reserve Bank har set, hvordan også kollegaerne i Den Europæiske Centralbank (ECB) i den forgangne uge foretog en kovending og lempede pengepolitikken under indtryk af en så kraftig opbremsning I euroland, at det indflydelsesrige Ifo Institute nu forventer, at Tyskland – Europas størst økonomi - i år kun vil få en økonomisk vækst på 0,6 pct. Danske Bank mener i sin analyse, at amerikansk økonomi er så stærk, at det kan tale for to renteforhøjelser i år, men at andre faktorer kan få Federal Reserve Bank til kun at hæve renten én gang i løbet af 2019. Desuden ventes centralbanken at ville meddele, at nedbringelsen af dens balance vil ophøre med udgangen af i år. Federal Reserve Bank vil med de seneste tal for USA's udenrigshandel kunne iagttage en ildevarslende udvikling. Ganske vist kan underskuddet på handelsbalancen til en vis grad tilskrives handelskrigen med især Kina, men også en række andre lande, heriblandt EU. Jyllands-Posten skriver yderligere, at kurserne på danske og globale aktier og virksomhedsobligationer er tæsket op siden årsskiftet. Samtidig har økonomierne i USA, Europa og Kina vist flere og flere svaghedstegn. Forskellen mellem markedets priser og økonomiernes beskaffenhed er nu så stor, at der er risiko for en ny runde kursfald. Det mener bl.a. Nordea, PFA og Danske Bank. “Markedet undervurderer kombinationen af langsommere økonomisk vækst og højere lønpres i USA og Europa. Forventningerne til virksomhedernes indtjening og overskudsgrad er nu for høje. Derfor er der en stor chance for, at vi vil se markederne falde tilbage til lavpunkterne fra sidste år,” siger Mikael Sarwe, chef for markedsstrategi i Nordea Markets. I Danske Bank har man sænket sine forventninger til aktiernes afkast, men regner stadig med stigninger på omtrent 4 pct. i de globale aktier de kommende 12 måneder. Det forudsætter, at Kina og USA indgår en handelsaftale, at præsident Donald Trump ikke derefter kaster sig over EU i en ny handelsstrid, at Kina får stoppet afmatningen i sin økonomi, og at en vending i Kina vil give fornyet styrke til Europa.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Klima: Løkke og co. er stadig langt fra ny klimamålsætning
Torsdag og fredag holdes der EU-topmøde i Bruxelles, og der er ikke meget, der tyder på, at EU-landenes stats- og regeringschefer bliver enige om at gøre EU klimaneutralt i 2050. Det oplyser kilder ifølge Altinget, der er tæt på de forhandlinger, der er gået forud for selve topmødet. Punktet om et klimaneutralt Europa er kommet på dagsordenen, efter EU-Kommisionen i november kom med et udspil, der viser, hvordan EU-landene kan blive klimaneutrale i 2050. Ifølge Kommissionen vil initiativerne i udspillet være nok til at indfri Paris-aftalens ambition om at holde sig under en temperaturstigning på 1,5 grader. Det er første gang, at EU-cheferne skal diskutere resultatet af Kommissionens arbejde. I den grønne interesseorganisation Climate Action Network Europe (CANE) forestiller man sig heller ikke, at der kommer en ny målsætning ved det kommende topmøde. Zanna Vanrenterghem, der er projektleder i CANE,opfordrer EU-lederne til at have et endeligt resultat klar inden september 2019, hvor FN afholder en ekstraordinær generalforsamling om klimaforandringer. "EU har altid dannet fortrop, når det kommer til klimalovgivning. Så der er brug for, at EU sender et stærkt signal ved at indføre en fælles ambition om klimaneutralitet i 2050. Det vil øge chancerne for, at store økonomier såsom Kina og Brasilien vil gøre det samme,” siger hun.
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Tusindvis af finansansatte i venteposition
Flere tusinde bankfolk er lige nu i venteposition oven på det britiske parlaments nylige afstemning om at udskyde datoen for, hvornår Storbritannien og EU går hver til sit. Det skriver The Guardian ifølge Jyllands-Posten. Ifølge den britiske avis står 400 bankfolk hos JP Morgan klar til at flytte fra London til Frankfurt, Luxembourg og Dublin, hvis det viser sig, at det alligevel ender med et hårdt Brexit den 29. marts. Det er en kendt sag, at briternes udtræden af EU står til at koste det finansielle centrum i London en masse arbejdspladser, og der er således en række andre storbanker, som ligesom JP Morgan holder flere af deres ansatte i et limbo op til exit-datoen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Vestager tager én for EU-holdet
EU's liberale afslører torsdag de syv kandidater, der skal tegne deres politiske profil frem mod europaparlamentsvalget og der skal gå meget galt, hvis ikke Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager står oppe på podiet, skriver Altinget. Sådan lyder det fra en bunke kilder i Bruxelles og omegn forud for afsløringen af det hold, som den europæiske liberale partifamilie, ALDE, vil udpege til at lægge den "liberale, midtsøgende linje" i de debatter, der er planlagt i forbindelse med det, der i EU-jargonen er kendt som spitzenkandidatproceduren, og som på papiret skal afgøre, hvem der bliver den næste EU-kommissionsformand. ALDE har som det eneste større parti på EU-plan ikke villet stille med en spidskandidat til kommissionsformandsposten, fordi de vil lade det være op til EU's stats- og regeringschefer at beslutte den sag, sådan som EU-traktaterne også foreskriver.
Kilde: Altinget