Tirsdag den 2. april

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit har allerede kostet milliarder af pund
Ingen kan i øjeblikket sige, hvad Brexit ender med. Det eneste man ved er, at Brexit allerede har kostet mange penge. Der er blevet brugt milliarder på forberedelse, herunder klargøring til "no deal", og Brexit-usikkerheden har tynget væksten. Ifølge beregninger, som Sydbank har foretaget for Jyllands-Posten, var britisk økonomi i 2018 53 milliarder pund mindre, end den ellers ville have været. “Brexit-usikkerheden holder blandt andet investeringerne tilbage. Kigger man konkret på erhvervsinvesteringerne, er de aftaget i fire kvartaler i træk. Vi skal helt tilbage til 2008, da finanskrisen rasede, for at finde en lignende udvikling,” forklarer makroanalytiker Kim Blindbæk fra Sydbank til Jyllands-Posten. Den britiske regering oplyste i slutningen af 2018, at den har “investeret over 4 milliarder pund” i Brexit-forberedelser. Dertil kommer virksomhedernes udgifter. Scandikitchen, der sælger skandinaviske fødevarer i Storbritannien og har 35 ansatte, har eksempelvis brugt arbejdstid svarende til én måned på at gøre sig klar til et "no deal"-Brexit. Den tid kommer ikke tilbage, selv om Brexit aflyses eller ender med en blødere løsning end "no deal". Større virksomheder har brugt endnu mere tid. Væksten har dog ikke været så ringe, som det britiske finansministerium forudså før folkeafstemningen. Og arbejdsløsheden er ikke steget med 500-800.000, som ministeriet advarede om, men er i stedet faldet med 300.000. Børsen skriver, at Storbritannien kun er to uger fra et såkaldt hård Brexit, hvor landet udtræder af EU-samarbejdet uden overgangsperiode eller rum til omstilling. Oprindeligt skulle Storbritannien træde ud af EU 29. marts, men har siden fået udskudt exit-datoen til 12. april. Den britiske regering vil tirsdag holde to lange kabinetsmøder. Berlingske skriver, at møderne om Brexit-krisen vil vare i alt fem timer. De særlige møder efterfølges af et traditionelt møde med premierminister Theresa May og hendes nøgleministre.

Altinget skriver, at hvis ikke Theresa May får sin Brexit-aftale godkendt i Westminster inden onsdag i næste uge, så kan lederne fra de 27 andre EU-lande komme til at stå over for et valg mellem pest eller kolera: Skal de sige ja til at forlænge uvisheden et år mere, eller skal de "rive plasteret af" og få briternes exit overstået med det samme uanset de politiske og økonomiske konsekvenser. ”Der er meget lidt tid nu, og vi er måske mere end nogensinde tæt på, at briterne forlader EU uden nogen aftaler. Selv hvis de ikke tager nogen beslutning inden 12. april, vil det i realiteten være en beslutning," siger en EU-funktionær tæt på forhandlingerne. Efter Mays nye nederlag i Underhuset i fredags meddelte EU's rådsformand, Donald Tusk, at han indkalder til et ekstraordinært topmøde om Brexit onsdag 10. april. "En lang udskydelse ville være meget, meget risikabel for EU. Hvis ikke tilbagetrædelsesaftalen vedtages, så kunne en no-deal- Brexit faktisk måske gå hen og være den mindst dårlige løsning," lyder det fra Larissa Brunner, der er politisk analytiker hos tænketanken European Policy Centre (EPC) i Bruxelles til Altinget. Både i medlemslandenes regeringer og i EU's institutioner er der delte meninger om visdommen i at trække Brexit helt indtil næste år. EU-præsident og rådsformand Donald Tusk hører dog til dem, der anbefaler at give Storbritannien mere tid.
Kilder: Berlingske, s. 19; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 22, 40; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: EU-nej giver håb for danske regler
Flere medier skriver i dag om, at et forslag om markant hurtigere adgang til dagpenge for vandrende arbejdstagere i EU, har mødt bred modstand i Folketinget, og er blevet afvist. Jyllands-Posten skriver, at forslagets skæbne lige nu er ukendt, efter at medlemslandene afviste det fredag. Rumænien, som i øjeblikket har det skiftende formandskab for EU, er gået i tænkeboks for at vurdere, hvad der skal ske med den såkaldte forordning 883. Midt i marts blev EU-landene, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen ellers enige om en aftale. Hvis forslaget ikke kan vedtages, før Europa-Parlamentet stopper arbejdet midt i april forud for EU-valget i maj og åbner helt nye perspektiver, påpeger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der glæder sig over, at forslaget er sat på standby. “Sagen er sat på standby. Det er jeg glad for som beskæftigelsesminister, for Danmark har kæmpet imod hele vejen. Vi synes ikke, at det var en fair model,” siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.
Kilder: Berlingske, s. 19; B.T., s 6; Jyllands-Posten, s. 11; B.T. Metro, s. 8; Børsen, s. 22

Andre EU-historier

Interne anliggender: Lars Løkke sjofler demokratiet
Niels Fuglsang, Europaparlamentskandidat for Socialdemokratiet skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Det står nu klart, at folketingsvalget kommer til at overskygge valget til Europa-Parlamentet 26. maj. Lars Løkke har reelt ikke andre muligheder end at holde de to valg samtidig, og det er en skændsel mod demokratiet i en tid, hvor EU-debatten er vigtigere end nogensinde. […] Da danskernes opbakning til EU-samarbejdet steg efter Brexit, skiftede Løkke kurs og talte i sin nytårstale om vigtigheden af det europæiske samarbejde. Men når valget til Europa-Parlamentet står i vejen for hans strategiske interesser, rager det ham en papand. Det er hykleri. Lad mig nævne tre for vores fremtid afgørende spørgsmål, som kun kan håndteres i EU, men som folketingsvalget kommer til at overskygge, når alt om lidt handler om lukningstruede sygehuse og kønsneutrale trafiklys. For det første er der Brexit, der har alvorlige konsekvenser for et land som Danmark. Vi har 39.000 jobs og 86 milliarder årlige eksportkroner på spil. Europa-Parlamentet skal godkende den aftale, der i sidste ende bliver indgået med Storbritannien. Men nok så vigtigt skal Europa-Parlamentet forholde sig til, hvordan vi fremover indretter EU, så vi undgår, at flere lande følger trop. For det andet er der klimakrisen. Med al respekt for valget mellem, om vi skal have tre eller fem havvindmølleparker her i kongeriget, så handler den afgørende debat om, hvilke mål EUs 500 millioner borgere sætter for CO2-reduktion og vedvarende energi frem for, hvad Danmarks 5,5 millioner borgere aftaler med sig selv. EU gik foran i den globale klimakamp, da man vedtog Kyoto-protokollen i 1997. […] EU står med nøglen til tidens store spørgsmål, og Europa-Parlamentsvalget skal ikke tages som gidsel af valgtaktiske overvejelser. Derfor sjofler Lars Løkke demokratiet ved at udskrive dobbeltvalg til maj.”
Kilde: Berlingske, s. 30

Institutionelle anliggender: Brexit: fornuft og følelse
I en kronik skriver Per Lachmann, tidligere kommitteret i EU- og statsret i Udenrigsministeriet og nu rådgiver i Tænketanken Europa følgende: ”De lange og ufrugtbare debatter i Underhuset om Brexit har desværre vist, at der især blandt det konservative partis medlemmer stadig er en helt ureflekteret følelsesmæssig modstand mod fælles suverænitetsudøvelse i overstatslige institutioner. Derfor kan der måske gå lang tid før de - som Dame Margaret Beckett - indser, at Storbritannien har haft mere reel suverænitet ved at være med i EU's overstatslige institutioner, end de får ved at stå uden for. Det er næsten utroligt, at de ikke har opdaget det allerede, for efter to års skilsmisseforhandlinger mellem EU og Storbritannien står det i hvert fald klart for alle os andre, at Storbritannien kun har beskeden indflydelse, når landet står ene over for de 27 medlemslande, som trods indbyrdes uenigheder forhandler som en samlet blok. Det positive er, at de yngre generationer i Storbritannien i langt højere grad end de ældre stemte for at forblive i Den Europæiske Union.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Finansielle anliggender: Breaking bad på markedet
Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse blandt andet: ”Markedsusikkerhed og tvivl om økonomiens styrke kan udtrykkes på mange måder. “Breaking bad” er blandt de nyeste. Italesat af Cathrine Mann, OECD's fhv. cheføkonom, nu makroøkonomisk frontfigur hos Citi, den amerikanske storbank. Hun mener, at kurserne på de finansielle markeder ikke afspejler en række forskelligartede risici, der lurer såvel i enkelte landes økonomier som globalt. Verden var i størstedelen af 2018 inde i et synkront, globalt opsving. Det er nu afløst af dyb, underliggende nervøsitet, fordi væksten er gået ned i tempo. […] Hvad er det så, der kan bryde løs, blive slemt og skræmmer Cathrine Mann? I princippet de samme faktorer, som får andre iagttagere af den globale udvikling til omvendt at være fortrøstningsfulde. Fordi de regner med, at fornuften i et eller andet omfang sejrer. Selvfølgelig er det især handelsforhandlingerne mellem USA og Kina. De løber i disse dage på højeste niveau i først Beijing og siden Washington. Konsensus er, at der kommer en fredsaftale, men også at den bliver forsinket og mindre omfattende, end USA oprindeligt lagde op til. Det er brexit-forhandlingerne og risici for, at forsyningslinjer og varestrømme - som i det kinesiskamerikansk opgør - bliver forstyrrede eller afbrudte. Ligesom Donald Trumps trussel om en straftold på 25 pct. på importerede biler vil gøre det. Tilsammen vil en række indgreb i frihandlen reducere investerings- og ansættelseslysten i virksomhederne. Lempelig finanspolitik i eurozonen kan hjælpe. Cathrine Mann påpeger, at “det er vitalt for at modvirke enkeltstående, nationale nedture.” Men hun ved, at finanspolitikken er “lammet.” Et ekko af ECB-chefen Mario Draghi, der konstant efterlyser offensiv finanspolitik.”
Kilde: Børsen, s. 23

Institutionelle anliggender: NNF, L&F og DI: Vi må ikke undervurdere EP-valgets betydning
Ole Wehlast, Anne Lawaetz Arhnung og Leif Nielsen hhv. forbundsformand, Fødevareforbundet NNF, administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer, og branchedirektør, DI Fødevarer skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Midt i en brydningstid går Europa snart til valg. Brexit ulmer, gule veste protesterer i Frankrig, og politiske spændinger i Italien udfordrer alt sammen fremtidens EU. I Danmark er der valg til Europa-Parlamentet 26. maj 2019. Det kan man let komme til at glemme midt i al den aktuelle snak om, hvornår vi nu skal til folketingsvalg herhjemme. Ikke desto mindre er valget til Europa-Parlamentet alt for vigtigt til at negligere i den aktuelle debat. EU's betydning for fødevaresektoren Vi som repræsentanter for medarbejdere og virksomheder i landbruget og fødevaresektoren ved om nogen, hvor vigtigt samarbejdet i EU er. […] Der er ingen tvivl om, at det danske landbrug og den danske fødevaresektor har stor gavn af et samlet EU med fælles europæiske regler, der implementeres ens på tværs af medlemslandene. […] For det danske landbrug, de danske fødevarevirksomheder og deres medarbejdere vil kunne spille en rolle i løsningen af de europæiske hovedudfordringer omkring mere bæredygtig produktion, bedre folkesundhed, en bedre fødevareforsyning, levende landdistrikter, vækst og jobskabelse i Europa. For med de udfordringer, vi står med i dagi EU, er der rigtig god grund til at sende et signal om, at vi skal stå sammen om løsningerne - og gerne med et markant dansk fodaftryk.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Finsk økonom er favorit til Europas vigtigste job
Finnen Erkki Liikanen spåes af flere kilder til at efterfølge italieneren Mario Draghi som den næste præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB). Jyllands-Posten skriver, at Draghi skal træde tilbage i oktober efter otte år, der har været blandt de mest tumultariske i EU's næsten 70 år lange eksistens. Man forventer, at hans erstatning er fundet allerede i maj. Bliver det Erkki Liikanen skal han være kreativ og finde nye måder at hjælpe økonomierne i eurozonen på. Siden marts 2015 har ECB købt obligationer for 2,6 billioner euro for at tvinge renterne ned og stimulere investeringer og vækst. Liikanen skal ifølge økonomer blandt andet finde en måde at nedbringe sin beholdning på uden at spænde ben for pengemarkederne i eurozonen eller gøre sig upopulær med de enkelte medlemslande, som kan opleve højere renter. Erkki Liikanen er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, og han har været finsk EU- kommissær i næsten 10 år. Før det var Liikanen finsk finansminister og ambassadør.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Landbrug: Biologer forsvarer forbud mod undervandsjagt på fisk om natten
Jyllands-Posten skrev mandag om den nye EU-forordning, der skal gøre undervandsfiskeri om natten ulovligt, fordi der er problemer med truede fiskearter i Middelhavet og sort handel med fisk. Forbuddet bliver kaldt fjollet af fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), og Danmarks Sportsdykkerforbund kan ikke se problemet. Ifølge Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, vil forbuddet sætte en stopper for tyske undervandsjægere, som kommer til Danmark for at fiske. ”Det, at man kun har to lande i form af Danmark og Finland, hvor man kan jage om natten, kunne betyde, at der var en risiko for, at det blev en industri. Vi kan se, at tyske undervandsjægere kommer til Danmark, da det er ulovligt i Tyskland,” lyder det fra Kaare Manniche Ebert. Jyllands-Posten skriver, at Danmarks Sportsfiskerforbund længe har været opmærksom på, at der skulle regulering til på området. Man mener dog, at beslutningen ikke burde komme fra EU, men derimod tages i Danmark efter dialog med de involverede parter.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Interne anliggender: Miljøforkæmperen, der går imod strømmen
Miljø- og antikorruptionsaktivist Zuzana Caputova bliver Slovakiets nye statsoverhoved. Kristeligt Dagblad bringer et portræt af den kommende første kvindelige præsident i Slovakiet. Zuzana Caputova er en fraskilt mor til to, der bor sammen med sin fotograf-kæreste. Hun praktiserer zenbuddhistisk yoga, går ind for homoseksuelle ægteskaber, er EU-tilhænger og er blevet kaldt Slovakiets svar på både den franske præsident, Emmanuel Macron, og den amerikanske miljøaktivist Erin Brockovich. I weekenden vakte Zuzana Caputova valgsejr opsigt, fordi hun kommer fra et Visegrad-land, som med Ungarn og Polen i spidsen de senere år har taget et nationalkonservativt opgør med EU-samarbejdet. "Tillykke til Zuzana Caputova med valget som Slovakiets næste præsident. En stærk stemme i hjertet af Europa for politisk anstændighed, retsprincipper og tolerance," skrev EU's præsident, polske Donald Tusk, efter valget.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Konkurrence: Favorit som ny EU-boss: Vi skal hjælpe nøgleindustrier
Børsen skriver, at en ny æra vil blive indledt for EU-landenes tungeste erhvervsliv, hvis den kun 46-årige tyske konservative, Manfred Weber, fra efteråret kan blive ny formand for EU-Kommissionen. “Jeg er fra en ny generation,” lyder det fra Weber, der også har et nyt syn på EU's placering i en forandret global verdensorden. “EU må definere, hvilke nøgleindustrier vi skal styrke. Som formand for EU-Kommissionen vil jeg iværksætte en proces, så EU med forandrede konkurrenceregler kan forsvare sig mod blandt andet statspengene fra Kina. Dagens virkelighed er en anden end for 30 år siden, og vi må ikke være naive. USA har heller længere samme forretningsmodel, som den, der førte til dannelse af blandt andet WTO,” siger Manfred Weber til Børsen. EU har hidtil afvist, at man vil støtte såkaldte national champions, som er store virksomheder, der med en form for statsstøtte i ryggen, skal kunne vinde en global kamp. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har også netop afvist et betydeligt politisk pres fra Tyskland og Frankrig og sagde nej til en længe planlagt fusion mellem togdivisionerne i Siemens og Alstom. For at kæmpe mod Kina og USA ønsker Weber at ændre konkurrencereglerne. ”Jeg vil gerne, at vi sammen med USA kan handle sammen overfor Kina. Men desværre er USA og Trump ikke klar til det. Trumps kultur er ikke klar til partnerskaber. Og deres måde er ikke den europæiske. Ej heller er der én ven og én fjende. Det er blandede interesser. På klimaområdet har vi mere til fælles med Kina end med USA,” lyder det blandt andet fra Manfred Weber. Valget til Europa-Parlamentet er mellem 23. og 26. maj.
Kilde: Børsen, s. 24

Handel: Weber: Stor risici for blokering af frihandel i EU
For første gang skaber valget til Europa-Parlamentet nervøse trækninger hos investorerne. EU's muligheder for nye frihandelsaftaler med tredjelande er dog i markant fare for at blive blokeret efter valget til Europa-Parlamentet. “Vi kan få et Europa-Parlament, der lignet det britiske parlament. Kun med flertal for nej, men intet flertal for et ja, for et kompromis eller for en holdbar fremtid,” siger Manfred Weber, konservativ spidskandidat som EU-Kommissionens næste formand til Børsen og fortsætter: “Når nationalisterne og populisterne vokser frem, så fragmenteres det politiske landskab og vi kan få et blokerende Europa-Parlament. Det betyder ingen EU-Kommissionen, ingen formand for EU-kommission. Det kan ske, og derfor er mit budskab, at man skal tage valget til Europa-Parlamentet alvorligt. Nationalisterne, egoisterne, populisterne hader det europæiske marked, de hader konkurrence, de vil bygge grænser og mure, reducere konkurrencen. Det er deres løsning for fremtiden. Socialisterne kan man heller ikke regne med, de er 50/50 på frihandel.” Ifølge Weber handler meget om briterne og hvad der kommer til at ske med Brexit.
Kilde: Børsen, s. 24

Finansielle anliggende: Hvidvasklov giver regelboom og mia-regning
Listen af spørgsmål, som bankerne stiller til nye kunder er de seneste år vokset som resultat af EU's fjerde hvidvaskdirektiv. “Hovedpointen er, at bankerne skal kende kunderne. Man skal fastslå, hvad kundens normale adfærd er, og så kommer der en advarsel, hvis der er noget i adfærden, som afviger fra det normale,” siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark. Børsen skriver, at det femte hvidvaskdirektiv i sommers blev vedtaget af EU skal implementeres i de nationale lovgivninger inden januar 2020 som en del af Hvidvaskloven. En undersøgelse fra konsulenthuset EY og Erhvervsstyrelsen af de forventede omkostninger fra Hvidvaskloven estimerer, at lovforslaget vil koste virksomheder 1,2 milliarder kroner.
Kilde: Børsen, s. 16

Udenrigspolitik: Erdogans parti taber magten i byerne
Lokalvalget i Tyrkiet blev i søndags på mange måder historisk, da Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti, Retfærdigheds og Udviklingspartiet (AKP), for første gang i partiets historie mistede kontrollen med flere af Tyrkiets store byer. ”Det er et udtryk for en stigende utilfredshed med Erdogan og den siddende regering,” siger Cecilie Felicia Stokholm Banke, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) til Kristeligt Dagblad. Landets oppositionsparti, det republikanske folkeparti CHP, vandt meget terræn ved lokalvalgene Hovedstaden, Ankara, og landets tredjestørste by, Izmir, er blandt de store byer, hvor Erdogans parti blandt andet tabte terræn. Det er dog tvivlsomt, om valgresultatet vil få en reel betydning for den politik, som den tyrkiske præsident vil føre, men Stokholm Banke pointerer, at resultatet er et interessant signal i forhold til Tyrkiets placering over for EU. ”Det er et signal til EU om, at Erdogans magt ikke er helt så manifesteret, som den har været hidtil,” siger Cecilie Felicia Stokholm Banke. Hun vurderer, at Tyrkiets samhandel og økonomi er afhængig af EU og at den voksende opposition mod Erdogan kan hjælpe EU til at lægge mere pres på Tyrkiet ved eventuelle fortsatte forhandlinger om medlemskab. I en signatur skriver Politikens journalist Anders Jerichow at den tyrkiske præsident de seneste år været en katastrofe for sit land og at flere tyrkiske storbyer derfor nu har vendt sig imod den manipulerende leder. ”Søndag var det Erdogan, den tyrkiske præsident, der tabte. Til gengæld vandt Tyrkiets demokrati. […] Erdogans politiske magtmisbrug har spændt ben for Tyrkiets forhandlinger om optagelse i EU, der umuligt kan optage et land med så ubefæstet et forhold til retssikkerhed og demokrati. Nok har Erdogan samtidig hjulpet EU's regeringer ved - til gengæld for en gusten godtgørelse på 6 milliarder euro - at standse strømmen af flygtninge og migranter gennem Tyrkiet og videre op i Europa. Men samtidig har Erdogan skabt tvivl om Tyrkiets loyalitet over for Nato ved at bruge sine soldater til ekspansiv krigsførelse i Syrien og ved at indgå aftaler med Rusland - Nato's modstander - om indkøb af et missilforsvarssystem, der lukker russisk teknologi og russiske teknikere helt ind i det sydøstlige Natoforsvar,” skriver Anders Jerichow blandt andet.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7