Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. maj 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 2. maj

EU i dagens aviser

Den 2. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Valget i Frankrig vil påvirke hele Europa
Politikens Michael Jarlner, international redaktør, mener at den franske valg på søndag vil få afgørende konsekvenser for Europa. ”På søndag går franskmændene til anden og afgørende runde ved et præsidentvalg, der kan blive skelsættende for både Frankrig og EU,” skriver han. Michael Jarlner er bekymret for, hvad der kan ske hvis Frankrig vælger en nationalistisk leder. Berlingske skriver, at gårsdagens 1. maj blev af de franske fagforeninger brugt til at demonstrere imod Marine Le Pen hvilket er et paradoks, da mange af fagbevægelsens medlemmer er blandt Le Front Nationales kernevælgere. Information skriver at flere eksperter ikke mener, at Le Pen kan vinde. ”Hun vil ikke vinde, vi vil ikke få et nyt Trump-valg i Frankrig,” sagde den franske filosof Bernard-Henri Lévy for nylig til tv-stationen Bloomberg, og EU-eksperten Quentin Peel fra den politiske tænketank Chatham House fulgte trop på CNN: ”Sandheden er, at hun ikke kommer til at vinde. I anden runde vil alle slutte sig sammen imod hende,” sagde han. Kristeligt Dagblad skriver, at de franske arbejdere er i vildrede. På arbejdernes internationale kampdag kunne de ikke enes om, hvem de skal støtte til præsidentvalget. Flere forbund holdt 1. majmøder med opfordringer til at støtte den anden kandidat, midterpolitikeren Emmanuel Macron. Andre forbund brugte dagen på at buldre mod Le Pen. Men de undlod at opfordre til at stemme på Macron. Politiken skriver, at det ser sort ud for Le Pen, at Le Pens sidste chance er en tv-duel i morgen. Marine Le Pen benyttede 1. maj til at sætte en tyk streg under påstanden om, at hun er arbejdernes kandidat.
”Jeg er kandidat for dem, som står tidligt op om morgenen,” sagde hun med et kendt citat lånt fra tidligere præsident Nicolas Sarkozy. Tager man et gennemsnit af de mange meningsmålinger, så forudser de en sejr til Emmanuel Macron på 60 procent mod 40 procent til Marine Le Pen.
Kilder: Politiken, s. 4; Berlingske, s. 22; Information, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Den folkelige støtte til EU stiger
Jyllands-Posten skriver, at den meget uro udenfor EU's grænser, Trump i USA og Brexit har fået markant flere til at støtte op omkring det europæiske projekt. I Danmark støtter 71 procent op omkring EU. Det er en stigning på ni procent. Også i Frankrig og Holland er der en øget tilslutning bag EU. Selv i Storbritannien viser tendensen sig. Knap et år efter Brexit-afstemningen er støtten til EU vokset med to procent, så der nu er 49 procent af briterne, der mener, at Storbritanniens EU-medlemskab er positivt mod 24 procent, der ser det som negativt. ” I dag er vi flere pro europæiske borgere end før Brexit,” lyder det opmuntrende fra EU's præsident, Donald Tusk. Den nye Eurobarometer-måling viser at tilslutningen er som før finanskrisen i 2007. Målingen viser også, at mange ønsker, at EU spiller en større rolle i eksempelvis forhold til at bekæmpe terror og årsager til migration.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Andre EU-historier prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Brexit
Den britiske premierminister Theresa May fører stort i meningsmålingerne, skriver Information. Mange mener og håber, at en storsejr til May vil give et blødere Brexit. ”I øjeblikket er den hårde Brexitlejrs stemme meget stærk i debatten, men hvis Theresa May vinder et stort flertal, og hvis hun holder fast i, at hun er en 'tøvende Remainer' og derfor støtter en mere blød Brexit-tilgang, så kan det være, at vi ser et paradigmeskifte,” forklarer Swati Dhingra, økonom og lektor ved London School of Economics. ”Hvis det lykkes hende at indgå et godt samarbejde om regulering med EU, som mange Brexit'ere sikkert vil modsætte sig, så er det muligt, at indvirkningen på handlen med serviceydelser og på BNP vil blive mindre,” tilføjer hun om årsagen til styrkelsen af pundet. Den forklaring bakkes op af finansinstitutionernes økonomer. Finansmarkeder og finansinstitutioner håber på, at Theresa May søger et blødere Brexit end det hidtil annoncerede, da beregninger viser, at Brexit på sigt vil koste Storbritannien dyrt. Børsen beretter, at den tidligere britiske premierminister Tony Blair nu melder til kamp mod Brexit. Han erkender, at han fortsat er en politisk skikkelse, der splitter landet. Den tidligere leder for Labour siger, at han ikke vil stille op ved det britiske parlamentsvalg 8. juni. Men han erklærer sig klar til at få beskidte hænder ved at være med til at forme debatten om de forhandlinger, der skal føre til, at briterne melder sig ud af EU. "Jeg ved godt, at i samme øjeblik jeg stikker mit hoved ud af døren, så får jeg en spand møg hældt i hovedet, men jeg føler meget stærkt for dette her," siger han til avisen Daily Mirror.
Kilder: Information, s. 12-13; Børsen, s. 20

Retslige anliggender: Dansk Folkeparti jubler over Europol-aftale
Dansk Folkeparti kan de slet ikke få armene ned over den Europol-aftale, som regeringen har forhandlet hjem. Det skriver Jan E. Jørgensen (V), MF, i Berlingske. Han mener ikke, at der er noget at juble over. ”For faktum er, at Dansk Folkeparti ikke har leveret det, de lovede danskerne i forbindelse med folkeafstemningen. For hvorfor var det nu, at Dansk Folkeparti løb fra sit klokkeklare løfte om en ny folkeafstemning kun om Europol? Fordi DF ikke ville binde sig til Schengen-samarbejdet, som forhindrer Danmark i at foretage permanent grænsekontrol. Og hvordan er det nu med aftalen om Europol? Den har som forudsætning, at Danmark er med i Schengen. Så Dansk Folkeparti har ikke opnået noget som helst. Til gengæld er Danmark ikke længere medlem af Europol, og vi må nøjes med at være tilknyttet Europol og have observatørstatus, mens medlemmerne bestemmer fremtidens europæiske politisamarbejde,” skriver han. Som skærende kontrast ønsker Anders Vistisen (DF) på Altinget, danskerne tillykke med Europolaftalen, som han siger ikke medfører mærkbare ændringer i det danske forhold til Europol. ” I sidste uge vedtog EU-Parlamentet og Folketinget aftalen om Danmarks fremtidige plads i Europol. Det er en rigtig god aftale for Danmark, og jeg håber, at de øvrige danske EU-medlemmer af EU-Parlamentet deler min tilfredshed,” skriver han. I Ekstrabladet skriver, Niklas Milthers, hovedbestyrelsesmedlem af Europabevægelsen, at Det er misvisende, når Dansk Folkeparti giver indtryk af, at aftalen er lige så god som den, Danmark havde før. Aftalen er en operativ aftale. En parallelaftale ville betyde, at vi fortsat var fuldt og helt medlem, og havde de samme vilkår som de øvrige medlemslande.
Kilder: Berlingske, s. 32-33; Altinget; Ekstrabladet, s. 20

Retlige anliggender: EU hæmmer det danske sundhedsvæsen
I Berlingske skriver Anne Kahns, formand for Apotekerforeningen, Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen og Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen: ”Indtil nu har Folketinget kunnet lovgive om sundhed, fordi sundhedsområdet er undtaget fra EU's servicedirektiv. Men nu foreslår EU et direktiv om såkaldt proportionalitetstest.
Direktivet vil indebære, at Danmark ikke uden videre kan indføre ny lovgivning for at forbedre sundhedsvæsenet. Danmark vil blive pålagt et omfattende analyse- og dokumentationsarbejde for at vurdere, hvor nødvendig en given ny regulering er i forhold til EU-hensyn.” De mener, at EU-direktivet vil kunne skade patienter i Danmark. Danske politikere bør derfor være meget opmærksomme på, hvad de siger ja til. For vores sundhedsvæsen skal fortsat være et af verdens bedste.
Kilder: Berlingske, s. 35; Altinget

Retlige anliggender: Viktor Orbán er uanfægtet af EU's kritik
Politiken skriver, at EU-kommissionen i sidste uge tog de første skridt i retning af en retssag mod Ungarn for at få landet til at revidere universitetsloven, der vurderes at være i modstrid med EU's grundlæggende frihedsrettigheder. Officielt blev den ungarske premierminister Viktor Orbán sat på plads lørdag morgen af EPP, Det Europæiske Folkeparti, som Orbáns Fidesz-parti er en del af i Europaparlamentet, men det var en skideballe han hurtig kom sig over. Få timer senere sagde han til ungarske journalister, at man ikke var kommet til nogen form for enighed: ”Sagen om George Soros-universitetet, der kaldes det Centraleuropæiske Universitet, kører i sit eget juridiske tempo. På dette område er der ikke nået nogen aftale. Det er en juridisk sag, og Ungarn og kommissionen vil diskutere det de kommende måneder,” sagde Viktor Orbán. Den kontroversielle ungarske lov forlanger, at udenlandske universiteter skal operere i deres hjemland, hvilket vil kræve, at CEU senest 1. januar 2018 har fået en campus i New York. Desuden kræver loven en aftale mellem Ungarn og universitets hjemland, i dette tilfælde USA.
Kilde: Politiken, s. 9

Retlige anliggender: Danmarks miljøminister undersøger EU-domme
På Altinget skriver, at to EU-domme sår tvivl om de danske vindmølleregler. Det er juraprofessor Peter Pagh, der har sparket til bolden, der nu for miljøminister Esben Lunde Larsen på banen. Han har undersøgt to EU-domme, som han mener, vil kunne få vidtgående konsekvenser for verserende klage- og straffesager i forbindelse med vindmølleparker og husdyrbrug. ”Miljø- og Fødevareministeriet er i øjeblikket ved at analysere dommene fra EU-Domstolen om miljøvurdering af planer og programmer. Justitsministeriet vil blive inddraget i vurderingen. Analysen vil blive færdiggjort hurtigst muligt," skriver miljø og fødevareministeren. Sagen har ifølge Vindmølleindustrien skabt så meget tvivl om vindmølleudbygningen, at sagsbehandlingen i kommunerne er gået i stå.
Kilde: Altinget

Naboskabspolitik: Putin vil løbe storm på EU og Merkels sanktioner
Jyllands-Posten skriver, at EU skal snart tage stilling til spørgsmålet om en forlængelse af sanktionerne mod Rusland, og at Putin vil benytte sig af kansler Merkels statsbesøg tirsdag, til at få rullet sanktionerne mod Rusland tilbage. Og i Tyskland ønsker mange at få hævet sanktionerne, der koster dyrt i begge lejre. ”Det er ikke alene de politiske relationer mellem Tyskland og EU på den ene side og Rusland på den anden, som står på højkant, det gør også store summer i kolde kontanter. For, nedfrysningen af det tysk-russiske forhold siden Ruslands annektering af Krim i foråret 2014, og den efterfølgende krig i Østukraine, hvor russisk-støttede oprørere kæmper mod ukrainske styrker, har været uhørt bekostelig for begge sider. Handlen mellem Tyskland og Rusland er faldet med næsten 50 procent siden 2012,” forklarer Simon Schütt, stedfortrædende pressechef i det tysk-russiske handelskammer i Moskva. Ifølge en meningsmåling foretaget blandt tyske virksomheder i februar ønskede 91 procent, at de vestlige sanktioner, indført mod Rusland efter begivenhederne i 2014, skal ophæves.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Andre EU-historier

Interne anliggender: Mette Frederiksen glemte Europa
Informations lederskribent skriver, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen helt glemte at skue længere end til egen næsetip. ”Hallo, Mette Frederiksen, en verden uden for Danmark findes faktisk stadig.” Information pointerer, at Socialdemokratiets mærkesager, ikke bæredygtighed og den ulighed, er internationale onder, der kun kan bekæmpes ved en stærk blanding af offensiv international og national politik. ”Hvilken angstfølelse er det, der afholder Socialdemokratiets formand fra at turde sige de to bogstaver: EU? Hvis Mette Frederiksen tror, at reformkræfters tavshed får de højrenationale til at glemme, at der findes et EU, bør hun unde sig selv en europæisk oplevelsesrejse. Kun ved eftertrykkeligt at vedstå, at EU er den bedste foreliggende mulighed for et forpligtende internationalt samarbejde for mere bæredygtighed og mere lighed, kan pragmatiske reformpartier imødegå nationalisternes kampagner. Det er en sådan modig europæisk politik, som Emmanuel Macron satser sine valgchancer på i den kommende søndags franske præsidentvalg,” skriver Information. På Altinget fortæller, at Enhedslistens formand, Pernille Skipper, tordnede mod EU´s fri bevægelighed. ”Det, EU kalder frihed og fri bevægelighed, er i virkeligheden frihed for arbejdsgivere og en spændetrøje for lønmodtagerne, ”siger hun. LO´s førstedame, Lizette Risgaard, sagde i sin 1. maj tale, at alt arbejde i Danmark skal foregå på ordentlige vilkår og under ordnede forhold - uanset om det er danske eller udenlandske lønmodtagere, vi taler om.
Kilder: Information, s. Altinget den 1. maj

Finansielle anliggender: ECB låser renten indtil videre
Jyllands-Posten fortæller, at renten blev fredag igen handlet pænt op efter flotte inflationstal fra eurozonen, men ud på dagen blev begejstringen dæmpet af svage amerikansk væksttal, der igen fik investorerne til at købe op i statspapirerne - og dermed faldt renterne lidt igen.
Torsdag blev renterne sænket af udtalelser fra chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, der skød spekulationerne om en renteforhøjelse i år til hjørne ved at fastslå, at bankens ledende rente vil forblive på nuværende niveau eller lavere, indtil opkøbsprogrammet for statsobligationer er udløbet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32

Retslige anliggender: EU dømmer ferielovgivningen ude
Jyllands-Postens lederskribent skriver, at den danske ferielov må ændres. EU-Kommissionen har allerede i 2015, meddelt at den gældende lov strider mod EU-retten, fordi der er for lang tid mellem optjeningsperiodens begyndelse og det tidspunkt, da pengene faktisk kan udbetales til lønmodtageren. Berlingske fortæller, at Liberal Alliances Laura Lindahl, mener at ferielovgivningen et intet mindre end et udtryk for formynderi. I Børsen skriver, Ole P. Kristensen, dr.scient.pol., professor emeritus, at ferielovgivningen bør standses. ”Feriepengesystemet og feriepengebureaukratiet er et eksempel på et overflødigt og dyrt system, som kun kan begrundes med mistillid til, at folk kan opføre sig fornuftigt,” skriver han.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 4; Berlingske s. 9

Retslige anliggender: Revisorer vil have fælles spilleregler for alle skatterådgivere

Berlingske skriver, at revisionsbranchen vil have ensrettede regler for advokater, revisorer og banker, når de giver skatterådgivning. ”Et uafhængigt skatterådgivernævn, der kan give bøder. Krav om offentligt årsregnskab for alle skatterådgivere, herunder navne på kunder. Og krav om at skatterådgivere skal tegne lovpligtig forsikring.” Sådan lyder tre af i alt ti forslag fra revisorbranchen, der ønsker fælles spilleregler for skatterådgivere i Danmark. Forslagene skal også skabe større åbenhed om skatterådgivning og opfattes som revisorbranchens bidrag til at komme den internationale skatteunddragelse til livs. koster ifølge EU-Kommissionen op imod én billion euroårligt i tabt skatteprovenu.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Migration: EU bør gentænke sin immigrationspolitik
Politikens lederskribent skriver, at EU bør komme op med nye løsninger på immigrationsstrømmen: ”Næppe noget har udfordret både det europæiske sammenhold og hele den internationale solidaritet mere end de millioner flygtninge og immigranter, der i de seneste år med alle midler har forsøgt at komme til Europa. Tusinder af mennesker er døde undervejs, mange flere blevet mishandlet og udnyttet af menneskesmuglere, og EU har måttet indgå en moralsk uhyre problematisk aftale med Tyrkiet for at få stabiliseret situationen. At det ikke er en langtidsholdbar løsning, og at Europa mere generelt må gentænke sin tilgang til flygtninge, er åbenbart,” skriver Politiken.
Kilde: Politiken, s. 1

Detaljer

Publikationsdato
2. maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark