Tirsdag den 2. oktober

Tophistorier

Brexit slider hårdt på de konservative
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske skriver, at Brexit er ved at slide de britiske konservative op, og partiet magter ikke andet end at slås internt om EU. Lige nu er de konservative samlet til konference i Birmingham. Det er et splittet og flosset parti med en træt leder, og det er et parti, som i stedet for at tale politik og visioner kun strides om personer. Og forklaringen er først og fremmest Brexit. Information fortæller, at de konservative kernevælgere ikke bekymrer sig synderligt om borgerkrigen i deres parti eller de økonomiske konsekvenser af Brexit. ”Vi vil bare ud af EU, så vi kan bestemme selv,” siger en Leave-vælger, der ligesom de fleste andre i byen hellere ser Theresa May end Boris Johnson som premierminister. Kristeligt Dagblad skriver, at selvom den tidligere britiske udenrigsminister atter puster sig op som udfordrer til premierministeren, så er der få i det konservative parti, der mener, han besidder talentet til at kunne udfylde rollen som premierminister. Og i Berlingske kan man læse, at når Boris Johnson i dag går på talerstolen vil han sætte et frontalangreb ind mod premierminister Theresa May og hendes regerings såkaldte Chequersplan. Boris Johnson ønsker en frihandelsaftale med EU i stil med den, Canada har, og ikke Mays plan, der ikke leverer det Brexit, briterne har stemt for. May forventes imidlertid at stå fast på sit, og dermed ser det ud til, at borgerkrigen blandt de konservative kan nå nye højder blot en måned før, en Brexit-aftale med EU gerne skulle være i hus. Risikoen for at Brexit ender med et no deal med store økonomiske tab til følge, ser ud til at have fået et nøk opad, alt imens de konservative parlamentarikere slås indbyrdes om, hvilken version af Brexit, der bedst kan indfri Leave-vælgernes og nationens forhåbninger. Politiken skriver, at for at sikre virksomheder og arbejdspladser opfordrede den britiske finansminister Phillip Hammond de konservative til at bakke op om Theresa Mays såkaldte Chequers-plan, der skal sikre adgang til EU's indre marked for varer efter skilsmissen. EU har godt nok sagt, at Chequers-planen ikke vil fungere. ”Men det sagde folk også om elpæren i 1878,” lød det fra Phillip Hammond. Efter den konservative partikongres genoptages forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om Brexit.
Berlingske, s. 12; Information, s. 10-11; Politiken, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 5 (02.10.2018)

Prioritede historier

EU kan gøre meget mere for klimaet
Flere medier skriver i dag om klimaets tilstand og de klimapolitiske udspil. På Altinget skriver Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace, i et debatindlæg: ”EU's medlemsstater skal her i efteråret diskutere, hvorvidt man skal begrænse de såkaldte kapacitetsmekanismer, der holder hånden under den fossile industri.Kapacitetsmekanismerne er en form for tilskud, der gives næsten udelukkende til kul-, gas- og atomkraftværker for at stå stand-by i tilfælde af, at der er behov for ekstra kapacitet på elmarkedet. Men de europæiske lande har allerede langt mere elkapacitet, end der er behov for. […] Tilskuddet, som Danmark ikke benytter sig af, finansieres i visse lande via et skjult gebyr på forbrugernes elregninger, der så kanaliseres videre til forældede og stærkt forurenende kulkraftværker. Og det sker, selvom vi ved, at hele EU skal omstilles til grøn energi inden for de næste par årtier, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen og undgå katastrofale klimaforandringer. Siden 1998 har europæiske forbrugere betalt 244 milliarder kroner til kapacitetsmekanismerne. Penge, der kunne være brugt på at fremskynde den grønne omstilling, ender i stedet med at underminere den. […] De næste måneders forhandlinger i EU bliver helt afgørende. Hvis man ikke får gjort op med den skatteyderbetalte respirator til kulindustrien, bliver det meget svært og meget dyrt at leve op til vores klimamål. Her er det vigtigt, at Danmark ikke bare mener det rigtige, men aktivt arbejder for at samle en grøn alliance, der kan stå imod den sorte industrilobby.” Berlingske skriver, at en stribe grønne organisationer nu lægger massivt pres på statsministeren for at levere i den klimaplan, som regeringen er på vej med. ”Vi har chancen nu. Hvis vi tøver ret meget længere, bliver det kun sværere i fremtiden. Vi har været dygtige til at lave tiltag på energiområdet, men nu kommer vi til nogle af de sektorer, der er tættere på borgerne - landbrug, transport og adfærd. Og det kræver politisk lederskab. Det er ikke nemt, men det ville virkelig være stærkt, hvis regeringen spiller markant og ambitiøst ud i sin klimaplan og forhåbentligt lander en bred aftale i Folketinget,” siger Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for klimatænketanken Concito. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), medgiver, at der er brug for en realistisk diskussion af klimamålene. Information fortæller, at danske regeringer gennem tiden har ellers dannet politisk front i EU, når det kommer til at mindske den rydning og ødelæggelse af skovområder, som eksempelvis sojaproduktion er årsag til. I 2015 gik Danmark således som ét af blot fem lande i brechen for, at EU fra 2020 skulle undgå al skovrydning fra landbrugets forsyningskæde i den såkaldte Amsterdam Erklæring. Og senest i marts appellerede Danmark atter til, at EU-Kommissionen fremlægger en ambitiøs strategi til at bekæmpe importeret skovrydning. Men rapporten viser altså nu, at der - stik imod den politiske kurs - er et direkte link mellem rydning af skov, krænkelse af de lokale folks rettigheder og den danske landbrugsindustris import af soja. ”Danske politikere har konsekvent sat sig på den høje hest og sagt, at vi må have skovrydning ud af landbrugets forsyningskæder. Og så har vi alligevel selv en massiv import af soja fra belastede områder,” siger Jan Søndergaard, politisk rådgiver i Greenpeace.
Altinget; Information, s. 1, 6; Berlingske, s. 4-5 (02.10.2018)

Paris kan overtage Londons rolle som finansielt centrum
Jyllands-Posten og Børsen beretter, at den franske hovedstad ventes at overtage Londons position efter Brexit. Verdens største banker og kapitalfonde forbereder sig på et liv efter Brexit, og der peges nu på Paris som nyt handelscentrum efter London. Flere af verdens storbanker er klar til at flytte til Paris. ”Over tid, og afhængigt af om byen bliver det nye finansielle centrum i Europa, kan det være, at vi konsoliderer, som vi gjorde i London for 20 år siden,” siger Daniel Pinto, der er direktør for investment banking i JPMorgan Chase. Der har indtil for ganske nyligt været et stort fokus på, hvilket EU-land bankerne skulle flytte til efter Brexit - heriblandt Frankfurt og Dublin. Det ser dog ud til, at Paris har taget føringen, hvilket ifølge finansmænd skyldes de franske lovgiveres raffinement. På den anden side af Den Engelske Kanal lyder det fra John Glen, der er en del af finansministeriet, at Storbritannien vil gøre, hvad der skal til for at bevare London som et globalt finansielt knudepunkt. Ministeren mener, at det reelle antal af selskaber, der har forladt London, er langt mere begrænset, end hvad EU-ledere hævder.
Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 20 (02.10.2018)

Det går bedre end frygtet under Trump
Flere medier skriver om den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig og skarpe retorik og konsekvenserne. Børsen beretter, at Donald Trump har skreget meget. Uden uld i mund. Han har truet alt og alle med straftold og amerikansk tilbagetrækning fra en stribe internationale aftaler. Alle handelsaftaler, indgået af hans forgængere, var de “værste i USA's historie.” Alle handelspartnere “har udnyttet USA” i årevis. Trump er ikke vendt på en tallerken. Langt fra. Handelskrigen med Kina er i fuld gang. WTO frygter, at USA vil forsøge at splintre det multilaterale handelssamarbejde. Der er stadig importafgifter i USA på stål og aluminium - indført af sikkerhedshensyn! - fra EU og andre af de nærmeste allierede. Men på nuværende tidspunkt, knap 22 måneder inde i Trumps regeringsperiode, er det også klart, at meget er gået bedre end frygtet ved årets begyndelse. Politiken fortæller, at det lykkedes Donald Trump at presse Canada og Mexico til at revidere handelsaftalen Nafta, men hans sejr er mindre, end han hævder, siger handelsekspert. Efter hektiske forhandlinger helt op til en selvpålagt deadline natten til mandag blev USA's og Canadas regeringer enige om en opdatering af den nordamerikanske handelsaftale, Nafta, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har tordnet imod i årevis. Den nye aftale mellem USA og Canada baserer sig delvist på en aftale fra august mellem USA og Mexico, og den samlede aftale skal godkendes i de tre lande for at træde i kraft. ”Nogen revolution af handelsbetingelserne mellem de tre store handelspartnere er der ikke tale om på baggrund af det, der er fremme i medierne om aftalen,” siger professor Morten Ougaard, der forsker i handelspolitik på Copenhagen Business School. I Børsen kan man også læse, at Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri (DI) er kritisk overfor den nye aftale. Han mener, at Donald Trump hastigt er på vej til at ødelægge kronjuvelen i det internationale handelssystem. Kritikken fra DI kommer parallelt med, at WTO sammen med IMF og Verdensbanken, på baggrund af USA's tilbagetrækning fra blandt andet WTO, sammen efterlyser en modernisering af WTO og det multilaterale handelssystem. WTO's generalsekretær, Roberto Azeveto, advarer om, at en handelskrig i fuld skala kan koste 17 procent af den globale vækst og 1,9 procent af væksten i det globale BNP.
Børsen, s. 20-21; Politiken, s. 8 (02.10.2018)

Finansielle anliggender

Uden en finanspolitisk union har EU ingen fremtid
I et debatindlæg i Børsen skriver, Carsten Valgreen, partner, AGM Research: ”Sådan her er dynamikken: 1. Euroøkonomi i krise. 2. Frustreret befolkning vælger politikere, der lover forandring. 3. Politikere med mandat til forandring gør oprør mod ØMU-regler. 4. Efter armlægning med resten af ØMU-landene opnås et kompromis. Hvis tingene bliver bedre, tager de populistiske politikere æren. Hvis ikke, får europrojektet skylden. Gentag proces med nyt land. I Nordeuropa (Tyskland) føler politikere og befolkning, at de finansierer regeringer og befolkninger, der hellere vil låne og skyde skylden på euroen end tage de langsigtede svære beslutninger. […] Samlet set har Europa strammet for meget på finanspolitikken og vi har strammet via højere skatter. For det andet, at fiskal solidaritet ikke er et nulsumsspil. De europæiske politikere peger - korrekt - fingre af den amerikanske administrations infantile analyse af global samhandel. Men de laver de samme logiske fejl, når de ser intra-ØMU- finanspolitik som et nulsumsspil, hvor et større italiensk offentligt underskud opfattes som en pris, tyskerne betaler. For det tredje, at en finanspolitisk union i en eller anden form er en politisk nødvendighed hvis euroen - og i den sidste ende EU - skal have en fremtid.”
Børsen, s. 4 (02.10.2018)

Institutionelle anliggender

Rent nonsens at gå til valg på en dansk dagsorden
På Altinget skriver Jens Rohde (R), medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat, i et debatindlæg: ”Der er to ting, som er sikkert i en europaparlaments-valgkamp: 1) Venstre i regering vil udvikle EU, Socialdemokrater i opposition konservere EU - og rollerne skifter med nøglerne til Statsministeriet. 2) Valgkampen kommer ikke til at dreje sig om ret meget af det, Parlamentet beskæftiger sig med, endsige har indflydelse på. Så er du advaret. […] Det kunne være befriende, om det kommende års valgkamp til Europa-Parlamentet blev set i det lys og udmærkede sig ved at blive taget seriøst af både partier og journalister. Tænk, om vi fik en valgkamp om ting, hvor parlamentarikerne kan gøre en forskel. […]Der er ingen foruden danske medlemmer af Europa-Parlamentet, som drømmer om at beskæftige sig med de danske forbehold. Ingen interesser sig for dem. De er alene et dansk anliggende. Parlamentet er heller ikke stedet, hvor man diskuterer, om Danmark skal være med i EU eller ej. I hvert fald ikke før, vi ved en folkeafstemning måtte have truffet beslutning om at træde ud. At gå til parlamentsvalg på budskaber om danske forbehold eller Daxit er det rene nonsens. Det vil på ingen måde blive temaer, som Parlamentet arbejder med i de kommende fem år.”
Altinget (02.10.2018)

Interne anliggender

Aldrig har det været værre
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Eva Kjer Hansen (V), minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde og hendes særlige rådgiver, Morten Flindt: ”Når Folketinget i dag tager hul på folketingsåret 2018/2019, er det som en mindre respekteret og mindre indflydelsesrig udgave end det fortjener. Folketinget er blevet forsømt, og tiden er inde til, at vi - både folketingsmedlemmerne og vælgerne - igen ser på, om vi har et folketing, der er tilpas rustet til at løse opgaven som lovgivende forsamling. Folketinget - og med det folkestyret - er ramt på flere fronter. Vælgerne har aldrig før haft så lidt tillid til de repræsentanter, de har valgt til Folketinget. […] Folketingets interesse for EU-sagerne er stille og roligt forsvundet, mens EUs indflydelse på dansk lovgivning stille og roligt er steget. Tilliden til folketingsmedlemmerne er rekordlav og politikerleden rekordhøj. Det har aldrig været værre. […] Netop EU-området er et af de områder, der er blevet særligt forsømt. EUs indflydelse på dansk lovgivning er stille og roligt vokset, men samtidig er Folketingets interesse for EU-området forsvundet. Folketinget blander sig i meget få EU-forslag, før de bliver vedtaget i EU-systemet, og dermed får Folketinget ofte først kontakt med forslagene, efter at Danmark har forpligtet sig til at implementere dem. Folketinget har ofte kun valget mellem at implementere det, der er vedtaget på EU-plan, eller at implementere det strengere i dansk lovgivning. Alt i alt står vi i en situation, hvor Folketinget - og dermed folkestyret - ikke fungerer så godt, som det kunne gøre.”
Berlingske, s. 28-29 (02.10.2018)

Italiens budget vækker bekymring i Bruxelles
Børsen skriver, at Italiens regering har besluttet at bruge mange flere penge end tidligere, og det bekymrer de øvrige EU-lande, endnu før italienerne om to uger præsenterer EU for et færdigt udspil. Italiens regering vil øge budgetunderskuddet markant til 2,4 procent af BNP de næste tre år. Også EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, løfter en pegefinger i retning af Italiens regering. Den franske EU- kommissær understreger, at der er tale om en meget, meget klar afvigelse af den tidligere finanspolitik. Og det bekymrer EU-Kommissionen, som først 15. oktober kender Italiens budgetplan i detaljer.
Børsen, s. 20 (02.10.2018)

Nuanceret dansk EU-debat er vakt til live
I et debatindlæg på Altinget, skriver Louise Lindhagen, selvstændig, cand.mag. i historie og EU-studier: ”Flertallet af danske partier tager fortsat afstand til EU. Den nye EU-debat bliver et friskt pust ved at fokusere på konsekvenserne af, at Danmark ikke deltager fuldt i de områder, hvor den europæiske integration går hurtigst. Men bagagen vejer tungt, og den generelle afstandtagen fra fuldhjertet deltagelse i EU har allerede sat sit præg på den kommende debat. Dansk Folkeparti hæfter sig stadig ved frygten for mere EU. Socialdemokraterne vil have et opgør med den fri bevægelighed til fordel for fair bevægelighed. Regeringspartnerne i Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er skeptiske over for nye folkeafstemninger. […] Selv den mest glødende europæer bør kunne se behovet for en klar dansk EU-linje, når de andre EU-lande rykker tættere sammen for at skabe mere økonomisk, retslig og forsvarsmæssig sikkerhed.”
Altinget (02.10.2018)

Naboskabspolitik

Europæisk skuffelse efter navneafstemning i Makedonien
Jyllands-Posten skriver, at udsigten til enden på en årelang navnestrid mellem Grækenland og Makedonien har de seneste måneder været sød musik i de europæiske landes ører. Men søndag blev de positive fremskridt mod den aftale, der skal bane vej for Makedoniens optagelse i EU og Nato, ramt af yderst skæve toner. Makedoniens vejledende folkeafstemning om, hvorvidt landet skal skifte navn til Republikken Nordmakedonien, fik opbakning fra over 91 procent af vælgerne, men det var den meget lave vælgerdeltagelse på knap 37 procent, som stjal billedet. Ifølge to Balkan-eksperter har resultatet skabt fornyet usikkerhed om at få løst den historiske navnestrid mellem de to nabolande. ”Der er rigtig meget usikkerhed, og den usikkerhed er desværre ikke blevet mindre af dette resultat,” lyder det fra Christian Axboe Nielsen fra Aarhus Universitet. Christian Axboe Nielsen hæfter sig ved, at flere af EU-ledernes forsøg på at overtale makedonerne til at stemme ja ved folkeafstemningen ved at love dem snarligt medlemskab af unionen ikke har båret frugt. Selv har den makedonske premierminister Zoran Zaev betegnet afstemningsresultatet som en krystalklar besked, at ja-siden sejrede trods få fremmødte, og han agter derfor stadig at føre spørgsmålet videre til det makedonske parlament. EU's udvidelseskommissær, Johannes Hahn, var også hurtig til at kalde afstemningen en succes. ”Jeg forventer nu, at alle politiske ledere respekterer beslutningen og bringer den fremad med stort ansvar og enighed på tværs af partier i landets interesse,” skrev han på Twitter søndag aften.
Jyllands-Posten, s. 10 (02.10.2018)