Tirsdag den 20. februar

Dagens EU-tophistorie

En verden på afgrundens rand marcherer videre
Information skriver i en analyse, at op til weekendens sikkerhedskonference i München (MSC) er der ikke lagt i ovnen til en glædelig begivenhed, blandt andet fordi optaktsrapporten var en af de mest pessimistiske i konferencens 54-årige historie. Tyrkiet var gennem hele MSC særligt i fokus, især i kraft af konflikten om de syriske kurdere, hvor en væbnet konfrontation med NATO-partneren USA ikke kan udelukkes. Derudover var den russiske og amerikanske oprustning og modernisering af de to landes arsenaler af atomvåben et konferencekapitel for sig. Herbert McMaster, Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, retfærdiggjorde atter den amerikanske oprustning som en sikkerhedsforanstaltning mod en russisk oprustning, og logikken bag var, at man kun kan tvinge fjenden til nedrustning i kraft af en overlegen position. Premierminister Theresa May havde taget turen til München for at rose de britiske styrker og landets store atomarsenaler, og hun fremlagde det dobbelte budskab; at Storbritannien, trods Brexit, fortsat vil se sig som en del af det europæiske samarbejde - og at resten af Europa fortsat har brug for Storbritannien. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker formulerede i forhold til kravet om en større sammentænkning af de europæiske hære og øgede militærbudgetter, at Europa bør blive i stand til at indtage en verdenspolitisk rolle, hvor et udbygget europæisk forsvar ikke vil optræde som konkurrent, men som supplement til NATO. Grundtanken - at svaret er oprustning, blev stort set ikke kritiseret, skriver Information. Claus Hjorth Frederiksen (V), forsvarsminister, skriver i et debatindlæg i Berlingske, at efter weekendens sikkerhedskonference i München, står det klart for ham, at Ruslands aggressive cyberangreb dybest set handler om at underminere sammenhængskraften i de vestlige samfund og deres partnere, så splid og allerhelst splitte NATO og EU. Han skriver blandt andet: “Sagt kort er russerne i fuld gang, og i konsekvens heraf er NATO og EU i gang med forskellige typer modsvar. NATOs domæne omfatter nu både aktiviteter til lands, til vands og i luften samt i cyberspace. […] Jeg synes, at det er fint med den vilje til at tage ansvar fra europæisk side, men vi skal undgå at skabe nye bureaukratiske strukturer ved at kopiere, hvad vi allerede har i NATO. […] Hvor vi er fuldt og helt med i NATO, vil den danske tilgang til EU-delen selvsagt være i respekt for forsvarsforbeholdet. Her er pointen, at vi ikke hindrer de andre i at gå videre. Den britiske premierminister Mays tale gav også en tydelig indikation af, at vores nære britiske venner på ingen måde trækker sig ud af kontinentet med Brexit. Storbritannien ønsker at bidrage til, at den europæiske sikkerhedsarkitektur både fastholdes og udbygges!”
Kilder: Information, s. 8-9; Berlingske, s. 28-29

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Højreparti overhaler socialdemokrater i syv tyske delstater
Berlingske skriver, at elendige meningsmålinger og fremgang til Alternative für Deutschland har på det seneste forstærket krisestemningen blandt de tyske socialdemokrater. Den potentielle regeringspartner i CDU, hvor udsigterne til nyvalg, eller mindretalsregering med socialdemokraterne som støtteparti, vækker stærkt ubehag og den konservativ toppolitiker, Julia Klöckner, frygter nu for Tysklands politiske stabilitet. SPD er splittet forud for en skæbnesvanger urafstemning den 4. marts, hvor partiets menige medlemmer skal afgøre, om SPD skal træde ind i regering med kansler Angela Merkels kristendemokrater og det konservative CSU i Bayern. Avisen Die Welt skriver med henvisning til en meningsmåling foretaget for TV-stationen ARD, at hvis der var parlamentsvalg i dag, ville SPD miste 33 ud af sine 153 mandater i Forbundsdagen. Ifølge meningsmålingen er Alternative für Deutschland mere populære end socialdemokraterne.
Kilde: Berlingske, s. 15

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Jeres kamp mod social dumping klinger ærlig talt hult
I et debatindlæg på Altinget skriver Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, at der kommer mange meldinger fra Socialdemokratiet om, hvordan social ulighed og dumping skal bekæmpes, men der er ingen handling bag ordene. Hun skriver blandt andet: “I EU-Parlamentet havde vi i sidste uge en debat under overskriften "Konsekvenserne af stigende socioøkonomisk ulighed for europæiske borgere". […] Her kan man jo pege på (hvilket jeg også gjorde), at EU's indre marked og ikke mindst EU's Finanspagt og det Europæiske Semester på alle måder har været med til at forstærke konsekvenserne af den økonomiske krise og sende regningen til de fattigste. Hvis man vil tage hånd om problemet med den stigende ulighed i EU, mener jeg ikke, at man kan komme uden om at se på netop disse forhold. […] Hvis kravet om en social protokol nogensinde skal komme igennem, så kræver det, at vi tør stå sammen og klart sige, at ingen ny EU-traktat bliver godkendt, uden at der er en social protokol med. Se dét ville være at tage borgernes problemer alvorligt og faktisk handle på dem - fremfor bare at snakke om det.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Nationaldirektør fra Letland i bestikkelsessag
Banksektoren i Letland er rystet over nye sager om korruption. Det skriver Berlingske. I lørdags blev chefen for landets nationalbank, Ilmars Rimsevics, anholdt og sigtet for afpresning. Han er også medlem af Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd. Krisen i det lettiske banksystem griber dermed om sig og i juli fik Norvik Banka en bøde på 1,3 millioner euro - svarende til 9,7 millioner kroner - for at overtræde FN- og EU-sanktioner rettet mod Nordkorea. I sidste måned hyrede Norvik Banka den tidligere danske statsminister og tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen som næstformand for bestyrelsen. Ifølge den lettiske avis Diena, har politiet dog afkræftet mandag, at sagen fra Norvik Banka er knyttet til anholdelsen af Rimsevics.
Kilde: Berlingske, s. 10

Administration: DF's EU-parlamentariker risikerer en sigtelse for hærværk og ulovlig tvang
BT skriver, at Rigsadvokaten nu skal vurdere, om der skal rejses sigtelse mod Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Jørn Dohrmann, og det bliver op til Rigsadvokaten at afgøre, om der skal rettes henvendelse til Europa-Parlamentet med henblik på at få ophævet Jørn Dohrmanns parlamentariske immunitet. I DR-dokumentaren 'DF og de skjulte bilag' kom det frem, at Jørn Dohrmann havde overført over en million kroner fra EU til sit eget firma og Dansk Folkeparti lovede i 2014 ved valgkampen til EU-Parlamentet, at en uafhængig revisor ville tjekke de 32.000 kroner, som hver parlamentariker får skattefrit hver måned til dækning af kontorhold. Aftalen blev, at en revisor skal føre kontrol med, at pengene ikke stikkes i egen lomme, men på det punkt har Jørn Dohrmann og hans parti været uenige om, hvor bogstaveligt det skal forstås.
Kilde: BT, s. 13

Det digitale indre marked: Tillid til digitaliseringen er alfa og omega
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Klaus Kongsted, partner i it-sikkerhedsfirmaet Dubex og Stine Nissen, partner i kommunikationsvirksomheden, Niveau, blandt andet: ”Om tre måneder træder EU's persondataforordning i kraft. Målet er at skabe mere tillid til den globale digitalisering. I Danmark har vi en ambition om øget digitalisering - men det kniber for lovgiverne at forstå, at borgernes tillid til digitaliseringen er alfa og omega. […] Der er med andre ord al mulig grund til at håbe, at vi også i Danmark lovgiver med øje for den oprindelige mening med EU's persondataforordning. Det vil skabe øget gennemsigtighed, mere respektfuld omgang med vores data og danne grobund for en kollektiv tillid til, at det offentlige fremover faktisk vil forvalte vores private oplysninger med respekt. Kun sådan kan man fremme den ambitiøse digitale vækststrategi, som regeringen også fremlagde i årets første måned. Justitsministeriets tidligere lovforslag på området ville have frikendt staten for forpligtigelsen til at omgå vores privatliv med respekt. De ville have lovliggjort tvangsindsamling af private persondata. Nogle kalder den slags for overvågning, andre kalder det krænkelse af personlige rettigheder. Under alle omstændigheder ville en sådan lov skabe mistillid og utryghed.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Konkurrence: Kapitalfond vil købe TDC via et skuffeselskab i Luxembourg
Medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod (S) mener, at alle alarmklokker bør ringe ved nyheden om, at den australske kapitalfond Macquarie Infrastructure and Real Assets (MIRA) vil købe 50 procent af TDC via et selskab i Luxembourg. Jan Pedersen, professor i skat ved Aarhus Universitet, fortæller, at turen via Luxembourg åbner for, at man kan sende udbytter fra et dansk selskab til for eksempel moderselskaber placeret i skattely uden at betale skat. Meldingen fra MIRA-ledelsens talsmand i London, Nicole Grove, mener dog ikke, at selskabsstrukturen har indflydelse på beskatning af indtjening og udbytte. Jeppe Kofod (S) er dog ikke beroliget. ”Vejen via Luxembourg er en konstruktion, der typisk bliver brugt til aggressiv skatteplanlægning og måske også kan bruges til egentlig skatteunddragelse. Så det er ganske alvorligt,” siger Jeppe Kofod.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU's næste rammeprogram skal være mindre bureaukratisk
Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, skriver i et debatindlæg på Altinget, blandt andet: ”Når talen falder på udvikling, innovation, produktivitet og nye teknologier, er det anerkendt, at Europa sakker agterud i forhold til de store globale vækstregioner. Derfor er forskning og innovation en klar europæisk prioritet for at få Europa til at stå konkurrencemæssigt stærkere. EU's rammeprogram for forskning og innovation skal sammen med nationale investeringer i forskning og innovation fremme et globalt konkurrencedygtigt Europa. […] Disse incitamentsstrukturer omhandler imidlertid ikke alene udformningen af rammeprogrammet. Også her i Danmark kan incitamenterne styrkes ved, at hjemtag fra EU's rammeprogram bliver et supplement til finansieringen af dansk forskning og innovation og ikke - som det er i dag - at man modregner hjemtaget fra eksempelvis EU's rammeprogram i danske investeringer i forskning og innovation i opgørelsen af regeringens målsætning om at investere mindst en procent i forskning og innovation. Men det er en helt anden historie.”
Kilde: Altinget

Klima: Skal EU sætte sig på gassen ?
I en kronik på Altinget spørger Bent Ole Gram Mortensen, professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet, om vi i frygt for Nord Stream 2 vil overlade det til EU-Kommissionen fremover at forhandle om Danmarks muligheder for at blive sammenkoblet med lande uden for EU? Han skriver blandt andet: “Lykkes det EU-Kommissionen at få ændret naturgastransmissionsdirektivet, vil det påvirke alle tilsvarende gastransmissionsledninger, og man kan vel forvente, at tilsvarende ændringer vil komme for eltransmissionsforbindelser. Danmark har selv interesse i at være velforbunden med omverdenen på både el- og gasområdet. Vil vi overlade det til EU-Kommissionen for fremtiden at forhandle om Danmarks muligheder for at blive sammenkoblet med lande uden for EU, at give EU-Kommissionen en de facto vetoret? Det er konsekvensen af den foreslåede ændring af naturgasdirektivet.”
Kilde: Altinget

Klima: Lad 2018 blive akvakulturens år
I et debatindlæg på Altinget skriver Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur, at i Dansk Akvakultur er de kede af, at den tidligere formand for Akvakulturudvalget nu ikke længere støtter en bæredygtig udvikling af dansk akvakultur. Han skriver blandt andet: ”Den globale efterspørgsel efter fiskeprodukter stiger i hastig grad. Europa-Kommissionen og FN's fødevare- og landbrugsorganisation ønsker at fremme akvakultur, fordi det kan bidrage til at mindske presset på de vilde bestande og mindske EU's afhængighed af import. Vi kan bidrage til, at det sker på den mest bæredygtige måde ved at øge den danske produktion. […] Miljøstyrelsen har vurderet, at udledninger af kvælstof og fosfor fra nye havbrug i Kattegat ikke vil hindre god miljøtilstand, og at det derfor ikke vil være i strid med vores internationale forpligtelser, herunder EU's havstrategidirektiv.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Vælgere fra rød og blå blok bakker op om Vestager
En ny Norstat-måling, foretaget for Altinget, viser, at der er stor opbakning til hende fra danskerne. Når der vælges kommissærer i 2019, er der 67 procent af danskerne, som gerne ser hende fortsætte som konkurrencekommissær. ”Det er jeg meget stolt over. Jeg vil virkelig gerne have fem år mere som konkurrencekommissær, hvor jeg kan klø direkte på uden indkøring," siger EU's konkurrencekommissær og tidligere formand for Radikale, Margrethe Vestager. Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen siger, at det altid har været sådan at de kommissærer, man har udpeget, har været fra ens egen blok, men han afviser ikke, en Venstre-regering kunne pege på Margrethe Vestager, hvis Radikale peger på en Venstre-regering. Socialdemokratiets europaordfører, Peter Hummelgaard, siger: "Vi vil ikke garantere, at vi peger på Margrethe Vestager, fordi det også er et indenrigspolitisk spørgsmål. Omvendt er det tydeligt, at hun gør det godt. Hvis vi kommer til at sidde med regeringsmagten, vil vi tage alle de ting med i betragtning, når vi beslutter, hvem der skal udpeges."
Kilde: Altinget