Tirsdag den 20. marts

Tophistorier

EU trækker det længste strå om Brexit
Den britiske Brexit-minister David Davis og EU’s chefforhandler Michel Barnier annoncerede i går en delaftale om en overgangsordning for Brexit, der skal løbe fra sidst i marts næste år og frem til udgangen af 2020. Det skriver Altinget og flere danske aviser. Aftalen betyder blandt andet, at EU-borgere vil beholde deres rettigheder, såsom retten til at blive i Storbritannien efter Brexit - selvom om de først kommer ind under overgangsfasen, mens briterne i samme periode vil være underlagt EU og EU-domstolen i alle forhold, selvom de ikke længere vil sidde med ved beslutningsbordet. Ifølge Simon Usherwood, som er Brexit-ekspert ved University of Surrey og vicedirektør for tænketanken UK in a Changing Europe, er der dog fortsat uenighed om en række centrale punkter: “Men den store forhindring er fortsat grænsen mellem Irland og Nordirland, og det er i høj grad briterne, der er nødt til at tage en beslutning. EU vil ikke gå på kompromis med princippet om, at der skal være fordele ved være med i EU, som lande uden for fællesskabet ikke har. Og her er det briterne, der har de to uforenelige holdninger. På den ene side vil de ikke have en hård grænse med grænsekontrol, men de vil også stå uden for det indre marked, og det kræver grænsekontrol,” forklarer Simon Usherwood til Kristeligt Dagblad. Børsen kan dog berette, at briterne har bøjet sig for et EU-krav om at gøre en nødløsning i spørgsmålet om den nordirske grænse - et såkaldt “bagstop” - juridisk bindende. Aftalen betyder, at hvis ikke parterne finder andre måder at forhindre grænseposter og -vagter, må Nordirland afvige fra resten af Storbritannien og tilpasse sig EU-regler for at holde grænsen åben. “Vi har brug for en fungerende og praktisk løsning, der forhindrer en hård grænse,” sagde EU’s chefforhandler Michel Barnier. Jyllands-Posten og Børsen skriver, at delaftalen også betyder, at danske fiskere kan glæde sig over, at der går længere tid, før briterne selv får fuld kontrol over deres farvande, hvor de danske fiskere henter omkring 40 procent af deres fangster. Berlingske skriver, at dansk erhvervsliv hilser aftalen velkommen. “Briterne bliver de facto to år mere. Det er vi rigtigt glade for,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU-konsulent i Dansk Erhverv.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 2, 18, 19; Jyllands-Posten, s. 11; Information, s. 7; MX-MetroXpress, s. 3; Altinget (20.03.2018)

Prioritede historier

Chokeret EU fordømmer giftangreb i England
Politiken og flere andre aviser skriver, at EU i en fælles erklæring udtrykker uforbeholden solidaritet med Storbritannien i forbindelse med giftangrebet mod den tidligere russiske spion Sergei Skripal og hans datter i den engelske by Salisbury. “EU udtrykker sin uforbeholdne solidaritet med Storbritannien og støtte, herunder til de britiske bestræbelser på at retsforfølge de ansvarlige for denne kriminelle handling,” lyder det i erklæringen, som opfordrer Rusland til straks at fremlægge detaljer om landets program for nervegiften Novichok. “EU er chokeret over den første brug af modbydelig militær nervegift - en type, der er udviklet af Rusland - på europæisk grund i over 70 år. Enhver brug af kemiske våben er under alle omstændigheder fuldstændig uacceptabelt og udgør en trussel mod os alle,” lyder det således i udtalelsen fra EU. Selvom udtalelserne er meget hårde, afviser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ifølge Jyllands-Posten at gøre den russiske ansøgning i Danmark om en ny gasledning gennem Østersøen til en del af konflikten. “Jeg gør mig ikke nogen nye tanker i forhold til Nord Stream 2,” sagde ministeren således, efter EU’s udenrigsministre mandag diskuterede Europas svar til Rusland. “Indtil videre fastholder vi den toleddede strategi i forhold til russerne. På den ene side søger vi at kommunikere med dem, hvor der er perspektiv for begge lande. Det er f.eks. i forhold til det arktiske og handel på specifikke områder. Og på den anden side at være klar og utvetydig i forhold til sanktionspolitikken. Vi kræver, at Minsk-aftalen (fredsaftale om Ukraine, red.) bliver implementeret. Og at man stopper med at overtræde international lov og orden,” sagde Samuelsen endvidere. Ifølge EU’s udenrigsrepræsentant Federica Mogherini er EU dog villige til at handle. “Erklæringen vil naturligvis blevet fulgt op. Jeg kan ikke dele mere med jer endnu,” sagde hun ifølge Jyllands-Posten.
Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5; MX-MetroXpress, s. 2; Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 11 (20.03.2018)

Vestager vil undersøge mulig el-fusk
Berlingske og Altinget skriver, at EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse af den tyske el-netoperatør TenneT, som danske energiselskaber anklager for at begrænse el-importen fra Danmark for at løse egne netproblemer længere nede i Tyskland. “Energi bør flyde frit i Europa, så elektricitet produceret med en vindmølle i ét land kan nå frem til forbrugerne i et andet land. Vores undersøgelse af TenneT er en del af vores bestræbelser for at sikre, at elnet-operatørerne ikke ubegrundet begrænser den frie strøm af elektricitet mellem medlemsstater til skade for europæiske energiforbrugere. Det er essentielt at sikre, at eltransmissionskabler forbliver fuldt åbne for grænseoverskridende handel for at sikre vores overordnede målsætning om et effektivt, bæredygtigt og konkurrencepræget energimarked,” siger Margrethe Vestager i en pressemeddelelse. Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af en ekspertgruppe, som EU-Kommissionen havde nedsat for at se på de eksisterende el-forbindelser mellem EU-landene, mener, at der er tydelige problemer flere steder i Europa, men at et af de største er Tyskland. “Humlen i problemstillingen er, at når vi gerne vil eksportere til Tyskland, så er man i visse tilfælde ikke interesseret i at importere, fordi man har så store problemer med at håndtere sol og vind internt i landet. Der er en vanvittigt høj kapacitet af vedvarende energi i nord, men koblingen til syd er ikke særligt stærk,” siger Brian Vad Mathiesen. I Dansk Energi glæder man sig over Vestagers tiltag. “Tyskland har i årevis forhindret, at vi, svenskerne og nordmændene har kunnet eksportere den stadigt grønnere strøm til de tyske forbrugere. Vi har længe kæmpet for bedre adgang, og derfor er det et vigtigt signal, at Vestager på vegne af EU-Kommissionen nu åbner en sag mod Tyskland,” siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi.
Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 9; MX-MetroXpress, s. 12; Altinget (20.03.2018)

Det digitale indre marked

Zuckerberg skal forklare politisk misbrug af facebookdata
Politiken og BT skriver, at en canadisk computerprogrammør påstår, at personlige data fra 50 millioner facebookbrugere uden deres viden er blevet brugt af det britiske selskab Cambridge Analytica, der arbejdede for den senere præsident Donald Trumps præsidentkampagne, og at formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, i den forbindelse har udtalt, at parlamentet vil efterforske anklagerne om misbrug af data, der eventuelt kan have ramt europæiske borgere. Den 25. maj i år træder EU’s persondataforordning i kraft. Forordningen forbyder salg eller overførsel af data, uden at datasubjektet har givet sit samtykke.
Politiken, s. 1, 4; BT, s. 19 (20.03.2018)

Finansielle anliggender

Epoken med rekordlave renter lakker mod enden
Berlingske skriver, at centrale kilder i Den Europæiske Centralbank (ECB) antyder, at epoken med rekordlave renter er på vej mod slutningen. “Det nye i rygterne er, at selv de bløde ECB-direktører, der gerne vil holde pengepolitikken lempelig, nu er indstillet på at stoppe centralbankens opkøb af obligationer for nye penge allerede i år. Diskussionen går ifølge kilderne nu på, hvor hurtige og kraftige de kommende renteforhøjelser skal være,” siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, og tilføjer: “Rygterne bekræfter vores forventning om, at ECB til sommer vil meddele, at obligationsopkøbene stopper senest til nytår, og at ECB vil hæve renten i foråret 2019.”
Berlingske, s. 17 (20.03.2018)

Klima

Kommunerne skal spille større rolle på naturområdet
Altinget skriver, at Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet vil give kommunerne mulighed til at udpege Natura 2000-områder. Som reglerne er i dag, er det staten, der udpeger Natura 2000-områderne, som Danmark er forpligtet til som følge af EU’s habitatdirektiv. Natura 2000 er et EU-netværk af natur, hvis formål er at beskytte naturtyper og levesteder for bestemte arter. “Der er behov for at få skabt mere natur og mere sammenhængende natur. Og for os giver det ikke mening, at udpegningen af Natura 2000-områder kun kan ske fra centralt hold. Med det her forslag vil vi styrke det lokale engagement,” siger SF’s miljøordfører Trine Torp. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lægger op til at reducere Natura 2000 netværket med 23.000 hektar. “Regeringen er ved tage områder fra Natura 2000, og det er at gå den gale vej. For den danske natur er i en rimelig sørgelig forfatning,” siger Trine Torp. Forslaget vil ifølge partierne sikre, at kommunerne kan foreslå nye Natura 2000-områder, og samtidig pålægge regeringen - mindst en gang om året - at sende forslagene til EU-Kommissionen.
Altinget (20.03.2018)

Lobbyister i kø for at præge regeringens energiudspil
Jyllands-Posten skriver, at de fire industrigiganter Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool netop har lanceret en ny interesseorganisation, Synergi, som skal forsøge at skabe så stort fokus som muligt på selskabernes energieffektive løsninger i regeringens nye energipolitiske udspil. Synergi foreslår, at regeringen sætter et mål om 30 procent reduktion i det endelige energiforbrug i 2030 i forhold til 2005, kun undtaget af transportsektoren, hvilket svarer til en årlig reduktion i energiforbruget på 1,65 procent mod EU’s krav på 1,5 procent. “Jeg kan godt forstå, de har højere ambitioner. Men på energispareområdet er der god fornuft i, at vi fastsætter EU-mål. Regeringen arbejder stadig på at færdiggøre energiudspillet, så jeg synes, vi skal vente og se. Men jeg synes grundlæggende, at det er fornuftigt, at vi har en høj EU-ambition. Udfordringen er nok mere fortsat at få opbakning i EU til 1,5 procent,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Jyllands-Posten, s. 9 (20.03.2018)

Ministerens mærkværdige kystsikringsforslag
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ella Maria Bisschop Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, og Jørgen Jørgensen, formand i Danmarks Naturfredningsforening Hjørring. De skriver blandt andet: “I det seneste halve år har regeringen fremsat indtil flere lovforslag, der skal liberalisere reglerne for kystsikring langs de danske kyster. Og senest har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) meddelt, at han agter at søge om lov i EU til at undtage et område syd for Lønstrup fra de nuværende Natura 2000-regler, der ellers netop er lavet for at sikre sådanne enestående naturområder. […] Det er et meget mærkværdigt initiativ, ministeren har taget, og man må, for grundejernes skyld, håbe, at ministeren ikke gør alvor af det. For det vil for det første sandsynligvis tage EU-Kommissionen ganske lang tid at træffe beslutning i sådan en sag, især fordi ministeren foreslår at erstatte Natura 2000-beskyttelsen af Lønstrup Klint med ‘andre områder af lignende karakter’. En konstruktion, som os bekendt er helt ny i forhold til EU-reglerne, og som ministeren antageligt godt ved kan volde problemer med at få EU-Kommissionen til at acceptere. Så til den tid vil flere af sommerhusene allerede være blevet slugt af havet.”
Jyllands-Posten, s. 17 (20.03.2018)

Konkurrence

Vestagers Google-skat er den forkerte medicin
Børsens lederskribent skriver blandt andet: “It-giganterne har for længst tabt en betydelig del af deres anseelse blandt erhvervsliv og forbrugere. Alligevel er der ingen grund til at klappe i hænderne over, at EU-Kommissionen snart fremlægger sit første bud på en digital skat, der skal sikre, at it-giganterne betaler en ‘fair skat’ inden for EU. […] Politikernes opfindsomhed, når det gælder om at opfinde nye skatter, er uendelig. Derfor er det let for Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager at forsvare Google-skatten ved at sige, at ‘vores skattelovgivning er håbløst forældet, når det gælder it-virksomheder’. Det er bare ikke et argument for Google-skatten. Sandheden er, at EU’s nye skat er en særskat, at den muligvis er udtryk for handelsprotektionisme over for USA og andre lande, at Google-skatten bryder med traditionelle skatteprincipper, og at EU ifølge blandt andre Financial Times selv erkender, at der højest er tale om en midlertidig skat og altså ikke en permanent løsning på problemerne med it-virksomhedernes skattebetalinger.”
Børsen, s. 2 (20.03.2018)

Landbrug

EU-Kommissær til Tønder
Børsen skriver, at EU’s landbrugskommissær, Phil Hogan, i dag er i Tønder for at diskutere fremtidens landbrugspolitik i Europa. Der er tale om en konference om udfordringerne for EU og dets landmænd, Brexit, finansiering og landbrugsreformen.
Børsen, s. 32 (20.03.2018)

Regeringen gambler med dansk landbrug i EU-forhandlinger
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Han skriver blandt andet: “En fælles europæisk landbrugspolitik med et stærkt budget er en forudsætning for at undgå renationalisering af landbrugsstøtten - og dermed konkurrenceforvridning. Lad os ikke glemme, hvorfor det giver mening at støtte de europæiske landbrug. Landbrugsstøtten bidrager til at udligne meromkostningerne til politisk bestemte, høje europæiske standarder. Det forventes, at vi i Europa producerer sunde og sikre fødevarer, som forbrugerne har råd til. […] Jeg vil minde om, at EU’s landbrugspolitik også er med til at finansiere plejen af vores natur, et øget økologisk areal med mere. Derfor er vi også bekymrede, når vi hører, at den danske regering har et snævert fokus på at spare på Danmarks samlede bidrag til EU-budgettet, da vi frygter, at det vil være med til at underminimere den fælles landbrugspolitik. Det kan godt være, at vi ud fra en snæver statskassetænkning sparer i Danmark, men svaret i mange EU-lande vil formentlig være forskellige former for nationale støtteordninger. Dét vil blot stille danske landmænd i en ringere konkurrencesituation.”
Altinget (20.03.2018)

Udenrigspolitik

Efter Afrins fald truer Tyrkiet med en direkte konfrontation med USA
Jyllands-Posten skriver, at flere EU-lande opfordrer Tyrkiet til at undlade at rykke videre frem i det nordlige Syrien, hvor tyrkerne har indtaget den kurdiske højborg, byen Afrin. Således har Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, udtalt, at NATO landet Tyrkiets fremrykning i det nordlige Syrien må på dagsordenen i NATO-kredsen. Erdogans påstand om, at “Operation Olivengren” er nødvendig for at rense området for kurdiske terrorister, der udgør en fare for Tyrkiets nationale sikkerhed, er stærkt overdrevet, mener han. “Tyrkiet har i forvejen et 20 kilometer bredt sikkerhedsbælte ind i Syrien. Hvor meget mere sikkerhed er der brug for?” sagde Asselborn ifølge Jyllands-Posten. Indtil videre har både NATO og EU dog holdt en lav profil og nøjedes med at opfordre Tyrkiet til ikke at køre for hårdt på, men samtidig vist forståelse for Tyrkiets ret til at sikre sine grænser.
Jyllands-Posten, s. 12 (20.03.2018)

Efter Putins storsejr er det tid til et virkelighedstjek
Politiken bringer en analyse af søndagens russiske valg, som landets siddende præsident Vladimir Putin vandt med 76,7 procent af stemmerne. “Naboerne ved Østersøen kan godt regne med flere provokationer, og politiske kræfter, der vil svække EU og NATO, kan regne med, ja, skal vi nøjes med at kalde det velvilje. Putin blev ikke genvalgt på trods af sin udenrigspolitik, men på grund af den,” skriver Politiken blandt andet. Ekstra Bladets lederskribent skriver: “Luften mellem Vesten og Rusland har ikke været koldere siden den kolde krig, hvor det at smide diplomater ud nærmest var daglige operationer. Det russiske valg har næppe gavnet klimaet. En endnu mere selvbevidst Putin vil fortsætte med at benægte enhver form for indblanding i gift-angrebet og svare massivt igen, hvis Storbritannien optrapper sanktionerne med støtte fra USA og EU.” Også Kristeligt Dagblads lederskribent behandler Putins sejr: “EU har indtil videre udvist en udpræget grad af rådvildhed over for problemet Rusland. Men i takt med at verden er ved at få øjnene op for, hvad Rusland faktisk har gang i, er stadigt flere lande også begyndt at forholde sig til den russiske fremfærd.”
Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 32; Kristeligt Dagblad, s. 10 (20.03.2018)