Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. november 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 20. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU's udenrigsministre nikker formelt til Brexit-aftalen
Flere af dagens aviser skriver om Brexit. Berlingske skriver blandt andet, at EU's udenrigsministre i går banede endnu et stykke af vejen for, at briterne i ro og orden kan forlade EU til foråret. Det skete på et møde i Bruxelles. Der er således givet grønt lys fra udenrigsministrene i de 27 resterende EU-lande før weekendens skilsmissetopmøde, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans EU-kolleger ventes at besegle aftalen med Storbritanniens premierminister Theresa May. Herefter venter den store udfordring, når en hårdt prøvet May skal have aftalen igennem sit eget splittede parlament. I sidste uge offentliggjorde EU-Kommissionen udkastet til erklæringen, der dengang fyldte syv sider. I løbet af weekenden er den angiveligt vokset til 14 sider. 1. april 2019 træder Brexit i kraft, og går alt efter planen, markerer dagen begyndelsen på en overgangsperiode på 21 måneder, hvor Storbritannien og EU forhandler det fremtidige samarbejde på plads. Hvis ikke der opnås enighed om store knaster som fiskeri, sikkerhedsspørgsmål og toldunion inden deadline med udgangen af 2020, kan overgangsperioden forlænges én gang. Søndag aften kunne flere britiske aviser berette, at EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, mener, at den alleryderste deadline skal hedde udgangen af 2022. Michel Barnier understreger også, at parterne ikke er i mål. ”Vi må alle bevare roen - og jeg bevarer roen - og fastholde fokus på, at Storbritannien forlader EU på en velordnet måde,” siger Michel Barnier ifølge B.T.

Det er ikke den bedst tænkelige løsning for dansk fiskeri, der er kommet ud af halvandet års forhandlinger mellem EU og Storbritannien om Brexit. Det erkender udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der dog ikke vil erklære sig utilfreds med situationen. ”Det er ikke optimalt, men jeg er tryg ved det,” siger Samuelsen ifølge Jyllands-Posten. EU og Storbritannien har aftalt, at de nuværende aftaler om kvoter fortsætter det første år efter Brexit, der sker 30. marts 2019. Det følgende år forhandler EU's 27 medlemslande fortsat adgangen til britisk vand - hvor briterne får lov at deltage i drøftelserne uden at have bestemmende indflydelse. Men når den såkaldte overgangsperiode udløber den 31. december 2020, er det slut. Jyllands-Posten bringer ligeledes i Indblik en artikel om premierminister Theresa May, hvor der blandt andet skrives: ”Næppe mange misunder premierminister Theresa May den krise, som hun står i. Og som i øvrigt er delvist selvforskyldt.” Børsen skriver, at efter dagevis med hårde angreb på premierminister Theresa Mays Brexit-aftale kastede britisk erhvervsliv sig mandag ind i kampen med støtte til aftalen. Samtidig er udtrædelsesaftalen et nødvendigt skridt på vejen mod, at der senere kan indgås en handelsaftale, understregede CBI's direktør, Carolyn Fairbairn, i sin tale på årsmødet. “Premierministerens aftale er ikke perfekt. Det er et kompromis. Men det er et hårdt tilkæmpet fremskridt. Dette er ikke tidspunktet at gå tilbage igen, for der er så mange andre udfordringer, vi er nødt til at reagere på,” sagde Fairbairn og rettede samtidig hård kritik mod de britiske politikeres fortsatte slåskamp om Brexit. “Brexit opbruger regeringen, hver eneste politiker, hver eneste embedsmand. Og det opbruger også britisk erhvervsliv. Vores virksomheder bruger hundreder af mio. af pund på at forberede sig på worst case - og ikke en eneste penny af det vil skabe nye job eller nye produkter,” lød det.

Bjarne Corydon skriver i Børsen Mener: ”Selv ikke Shakespeare kunne have udtænkt en bedre og mere tankevækkende tragedie end den, der for øjeblikket udspiller sig i Storbritannien. Dramaets hårdt prøvede hovedrolleindehaver er premierminister Theresa May. Hendes skæbne er svimlende tung - og bør stå tilbage som en alvorlig advarsel til danske EU-skeptikere. Som ansvarlig regeringschef er May den eneste, der ikke kan snakke sig udenom virkeligheden. For hende er det en bunden opgave at gennemføre Brexit efter folkeafstemningen i 2016. Og det kan kun gøres ved at konfrontere de løgne, der sikrede flertal for at forlade EU. […] Aftalens indhold fuldender tragedien. Brexit-tilhængerne lovede at “tage kontrollen tilbage”. Resultatet af deres politik bliver det stik modsatte. På centrale punkter må briterne indrette sig efter EU's diktat. Uden medindflydelse. Og mest opsigtsvækkende: Tilmed uden sikker adgang til selv at kunne frigøre sig fra alle forpligtelser. Det kan kun ske med EU's tilladelse. Det er en historisk ydmygelse af en G8 -nation, der råder over atomvåben og har vundet to verdenskrige. Den skyldes hverken, at May er en dårlig forhandler, eller at EU har opført sig urimeligt hårdt. Den følger logisk af netop de årsager, alle EU-modstandere altid lyver om: EU og dets indre marked er i realiteten så attraktivt for medlemslandene, at ingen kan holde til at betale prisen for fuld suverænitet uden for fællesskabet.”

Niels Pultz, tidligere ambassadør i blandt andet Spanien og Irland, kommenterer i Berlingske på en tidligere kommentar fra debatredaktør Pierre Collignon den 17/11. ”I sin kommentar 17/11 om Brexit giver debatredaktør Pierre Collignon en meget god beskrivelse af toneangivende britiske politikeres uansvarlige og uhørte kynisme i gamblingen med deres lands fremtid forud for folkeafstemningen om Brexit. Han skriver også, at EU-siden begik fire fejl. Den første skulle være, at daværende premierminister David Cameron fik for små indrømmelser til den nye ordning for det britiske EU-medlemskab. […] For det andet: artikel 50-forhandlingerne. Collignon bebrejder de øvrige EU-lande for at have »dikteret«, at ingen forhandlinger om fremtiden kunne finde sted, før forhandlingerne om skilsmissen var på plads. Og disse forhandlinger kunne ikke komme i gang, før UK udløste artikel 50 om udtræden af EU. Men EU har kun fulgt Traktatens regler om skilsmisseforhandlinger, som Storbritannien selv har været med til at forhandle. Artikel 50 siger meget klart, at ethvert land kan forlade EU, og at et land formelt skal notificere EU-Kommissionen herom. Derefter kan der indledes forhandlinger efter retningslinjer fra Det Europæiske Råd med henblik på en aftale, der skal fastlægge betingelserne for landets udtræden i lyset af rammen for dets fremtidige relationer med EU. […] For det tredje: Kommunikation gør en forskel. […] For det fjerde mener Collignon, at Brexit også er vores problem, og at vi ikke må lulle os i søvn, men i stedet bruge erfaringen med Brexit til at stille spørgsmålet: Hvordan kan vi bruge erfaringen med Brexit til at gøre EU bedre? […] Det er svært at overbevise skeptikere om EU's fortræffelighed, hvis man i årevis - som Cameron - kun har fokuseret på alle EU's fejl og ikke de fordele, man har af samarbejdet. Så får man for lidt tid til at skabe tilstrækkelig troværdighed hos navnlig de vælgere, der kan påvirkes. Det fandt Cameron ud af - for sent,” skriver Niels Pultz blandt andet.
Kilder: Berlingske, s. 13, 28-29; B.T., s. 14; Jyllands-Posten, s. 11, 13; Børsen, s. 2, 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU erklærer fuld støtte til dansk regering i Iran-sag
Udenrigsminister Anders Samuelsen er ikke i tvivl om, at atomaftalen med Iran skal opretholdes, også selvom USA har trukket sig fra det store kompleks, og selv om Iran på andre områder opfører sig som en terrorstat. Det skriver Berlingske. Anders Samuelsen glæder sig derfor over, at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) endnu en gang entydigt har kunnet konstatere, at Iran overholder sin del af aftalen. “Det er glædeligt, at Iran overholder aftalen, og jeg er ligesom mine kolleger i EU indstillet på, at vi bliver i aftalen. Det er klart i vores interesse, at vi har styr på iranerne, og at de ikke producerer atomvåben,” siger Anders Samuelsen til Berlingske. USA er ved at indføre en række nye sanktioner mod Iran, ligesom USA har truet med, at lande, der handler med Iran, får svært ved også at gøre forretning med amerikanerne. Dansk erhvervsliv har stort set forladt Iran af frygt for amerikanske repressalier, og foreløbig har EU ikke kunnet finde en måde at kompensere virksomhederne på, selv om EU fra officielt hold har opfordret virksomhederne til at blive i Iran. “Dette er vigtigt for os, og det er også rigtigt, at Danmark nu forsøger at få de øvrige EU-lande med på at indføre sanktioner mod Iran på baggrund af det, Iran har foretaget sig i Danmark. Men det er selvfølgelig svært at finde den rigtige måde at gøre det på, uden at det ser ud som om, EU bryder atomaftalen,” siger Anders Samuelsen. Danmark fik i går støtte fra de øvrige EU-lande til at afsøge muligheden for nye sanktioner mod Iran. Danmark vil markere over for Iran, at man ikke slipper ustraffet fra attentatforsøg på dansk jord, skriver Berlingske og Altinget. Politiken skriver, at EU's faste udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, sagde efter mødet, at man nu går i gang med at undersøge muligheden for at svare igen på det formodede iranske attentatforsøg i Danmark. “Der er fuld støtte til og solidaritet med den danske regering og det danske folk. Det, der er sket, er komplet uacceptabelt. Rådet vil nu iværksætte et arbejde med at undersøge passende målrettede svar, i lyset af hvad der er sket på dansk territorium,” siger Federica Mogherini. Sagen kompliceres alvorligt af, at USA har valgt at iværksætte sanktioner mod Iran. EU forsøger at modgå de amerikanske sanktioner mod Iran for at holde liv i den globale atomaftale fra 2015, som USA har trukket sig ud af. EU forsøger at lave en mekanisme, så virksomheder stadig kan handle med Iran trods de amerikanske sanktioner. Federico Mogherini understreger, at EU vil arbejde hårdt for at holde liv i atomaftalen med Iran, men at det ikke betyder, at EU vil vende det blinde øje til problematisk adfærd fra Iran.
Kilder: Berlingske, s. 16; Politiken, s. 2; Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Nej til folkeafstemning
Tirsdag løfter Nationalbanken sløret for en ny analyse af EU's Bankunion, skriver Altinget. Her lyder konklusionen, at risikoen for, at danske skatteydere ender med at hæfte for andre landes nødstedte banker, er minimal. Derfor mener nationalbankdirektør Per Callesen, at der må gøres op med den udbredte forestilling om, at det vil indebære store udskrivninger, hvis Danmark vælger at tilslutte sig banksamarbejdet. Per Callesen uddyber analysen i et debatindlæg på Altinget. Han skriver blandt andet: ”Regeringen lægger op til, at der til efteråret næste år tages stilling til, om Danmark skal deltage i det styrkede banksamarbejde, der allerede er i Europa. Nationalbanken anbefaler, at Danmark deltager. Det styrkede banksamarbejde forbedrer muligheden for at holde styr på den finansielle sektor og forebygger fremtidige finanskriser. Samarbejdet er en videreudvikling af det indre marked for finansielle tjenester. Vellykket regulering af internationale aktiviteter kræver internationalt samarbejde. Ved deltagelse vil de store danske banker komme under fagligt stærke fælleseuropæiske myndigheder for tilsyn og afvikling. Samarbejdet er ikke etableret for bankernes skyld, men af hensyn til borgere, virksomheder og den finansielle stabilitet.” I et debatindlæg i Information skriver Christian Bruhn, studerende, om folkeafstemning. Han skriver blandt andet: ”På baggrund af sager om skattesnyd og hvidvask mener Løkke, at alt taler for, at Danmark kommer med i bankunionen og den fælles europæiske indsats imod de såkaldte banditter i habitter. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen mener dog, at der endnu ikke er et tilstrækkelig oplyst beslutningsgrundlag for at sige ja eller nej. Desuden udtalte hun for nylig, at hun gerne ser beslutningen truffet gennem en folkeafstemning. Der er dog flere grunde til, at en folkeafstemning vil være en dårlig idé. For det første plejer proeuropæiske forslag generelt at have det meget svært, når det kommer til folkeafstemninger. Det så vi i forbindelse med den seneste folkeafstemning i 2015 om Danmarks deltagelse i Europol. […] For det andet er det ikke mere demokratisk at lade folket stemme om bankunionen. En folkeafstemning er kun demokratisk, hvis vælgerne tager stilling ud fra et oplyst grundlag. […] For det tredje risikerer Frederiksen at styrke vælgeropbakningen til politiske partier, der ikke vil EU og Europa. En folkeafstemning vil potentielt åbne en dør for diskussion af Danmarks overordnede rolle i EU og dermed række en olivengren ud til EU-kritiske partier som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten. Socialdemokratiet er grundlæggende for et samarbejde med EU. Derfor virker det beskæmmende og uovervejet, når Frederiksen ytrer ønske om en folkeafstemning om bankunionen.”
Kilder: Information, s. 18; Altinget

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Frygt for klapjagt på politiske modstandere: Russisk politichef vil sætte sig på Interpol
Danske og europæiske politikere frygter at en magtkamp i politisamarbejdet Interpol kan sikre Rusland et kraftfuldt våben til at forfølge regeringskritikere. Det skriver Berlingske. Ifølge kritikere er varetægtsfængslingen af Alexander Panesj et eksempel på et voksende antal sager, hvor ikke-demokratiske lande, herunder Rusland og Kina, misbruger Interpol i deres jagt på systemkritikere, der opholder sig i udlandet. Interpols nuværende vicepræsident, den russiske generalmajor Aleksander Prokoptjuk, er ifølge en række kilder favorit til at sætte sig i præsidentstolen foran kandidater fra Sydafrika og Sydkorea. Han er noget nær den værst tænkelige kandidat, mener retsordfører Naser Khader (K). “Det er kun begyndelsen. Vi ser, at autoritære regimer overtager de demokratiske institutioner. Det er intet mindre end en fjendtlig overtagelse, hvis han bliver valgt,” siger Naser Khader. Et tysk medlem af Europa-Parlamentet, Rebecca Harms, opfordrer EU-landene til at forlade Interpol, hvis den russiske kandidat får topposten.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Vi bliver EU's flittigste folk i 2030
En ny EU-prognose viser ifølge Berlingske, at frem mod 2030 vil beskæftigelsen herhjemme vokse med 300.000 personer, og vi vil til den tid være det EU-land, hvor den største andel af befolkningen er i job. Underdirektør i Dansk Industri (DI) Steen Nielsen understreger, at det er afgørende, at vi kommer til at arbejde mere, fordi vi får en ældre befolkning. Han fremhæver, at prognosen fra EU kræver, at beskæftigelsen øges med 20.000 personer om året i gennemsnit. Den øgede beskæftigelse skal dels komme fra, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet, og dels fra mere udenlandsk arbejdskraft.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Økonomi: Italienerne betalte for at få euro, vil de også betale for at slippe ud?
Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: ”Kursen på den italienske lire steg, da Italiens premierminister Romano Prodi i 1997 annoncerede, at italienere skulle betale ekstra euroskat. Den skulle booste den italienske økonomi og dermed hjælpe Italien over de tunge økonomiske krav til at komme med i klubben. […] Selvfølgelig skulle Italien da være med. Italien havde været med til at grundlægge EU, mangen en italiensk politiker har hævet glasset og holdt en skåltale for Europa. […] Med finans- og eurokrisen blev bunden af tålmodigheden for alvor slået ud. Set fra den italienske bar var der ingen tvivl om, at den tyske sparekurs og strenge euroregler udgjorde de egentlige forhindringer for, at italienerne kunne indrette sig, som de helst ville, bl.a. med gode forsikringer mod afskedigelser og lav pensionsalder. På den utilfredshed opstod Femstjernebevægelsen. Lega, som ellers havde været stærkt europæisk, lagde kursen om. Nu sidder de to partier i regering og står sammen om at udfordre Bruxelles. Italiens forslag til finanslov er som det første nogen sinde i EU blevet forkastet af EU-Kommissionen. Onsdag skal kommissionen fremlægge resultatet af sine overvejelser efter forhandlinger med Italien.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: 18 saudiarabere får indrejseforbud i Schengen-zonen
Jyllands-Posten og Berlingske skriver at Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, i forbindelse med gårsdagens EU-udenrigsministermøde i Bruxelles, oplyste, at 18 navngivne saudiarabere bliver nægtet indrejse til alle 26 lande i Schengen-samarbejdet som følge af deres rolle i drabet på journalisten Jamal Khashoggi. Ud over de 26 lande i Schengen-samarbejdet sker indrejseforbuddet ifølge Maas i koordination med Storbritannien, som ikke er medlem af samarbejdet. Schengen består af 22 EU-lande samt fire lande, som står udenfor EU.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 11

Arbejdsmarkedspolitik: Hej søster, kom ind i tech-kampen
Anja Katrine Søndergaard, kandidatstuderende i statskundskab på Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Politiken om manglende kvinder i it-branchen i EU. Hun skriver blandt andet: ”Den mest efterspurgte kompetence i fremtiden bliver forståelse af teknologi. Det står konsulenthuse og arbejdsmarkedsforskere i hvert fald i kø for at påpege. […] For kvinder på fremtidens arbejdsmarked er det bare en rigtig dårlig nyhed. Vi dygtiggør os nemlig ikke inden for teknologi og it. EU's statistikbank, Eurostat, kunne i sidste uge offentliggøre en opgørelse over den kønsmæssige fordeling i it-branchen. Eurostats data viste, at fem ud af seks af dem, der er it-uddannede og er på arbejdsmarkedet i dag, er mænd. Kun 16 procent af de ansatte i branchen er kvinder. Og for Danmark alene udgør kvindernes andel kun 14 procent, mens det ser endnu skævere ud i lande som Tjekkiet, Ungarn og Polen, hvor under hver tiende med it-færdigheder er kvinde. Tallene skriger til himlen og viser, at vi i fremtiden får en kæmpe ligestillingsmæssig udfordring.”
Kilde: Politiken, s. 7

Retlige anliggender: EU kræver DAB i alle nye biler
EU-parlamentet har i sidste uge besluttet, at det i fremtiden skal være muligt at lytte til DAB og DAB+-radio i bilen, uanset hvilken bil du køber i Europa. Det skriver Politiken. Parlamentet har godkendt et direktiv, som formelt skal gennem ministerrådet og sidenhen publiceres i EU-Tidende, hvorefter beslutningen kan implementeres i EU-landenes lovgivning.
Kilde: Politiken, s. 2

Sundhed: Myndigheder bakker op om vejledning
Børsen skriver, at de europæiske sundhedsmyndigheder bakker op om en opdateret markedsføringstilladelse og behandlingsvejledning for Genmab-kræftmidlet Darzalex, så den første dosis kan gives over to dage. Det er Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP), der er kommet med en positiv anbefaling og har indstillet opdateringen til godkendelse hos EU-Kommissionen.
Kilde: Børsen, s. 26

Institutionelle anliggender: Erhvervsstyrelsen og DI: Vi kan få endnu mere ud af det indre marked
Kent Damsgaard og Torsten Asbjørn Andersen, hhv. direktør, DI og vicedirektør, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsudvikling og Regulering, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”SME-Envoy, et netværk bestående af højtstående embedsmænd fra alle EU-lande, har netop publiceret en rapport om, hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan få endnu større glæde af EU's indre marked. Rapporten foreslår konkrete initiativer, som en ny EU-Kommission kan sætte i søen - initiativer, der gør det enklere for danske SMV'er at operere på de europæiske markeder. […] Europa-Parlamentet vurderer en gang om året, hvor mange gevinster der reelt er at komme efter i EU. De vurderer, at det indre marked rent faktisk har et uudnyttet potentiale på 1.030 milliarder euro årligt. En stor del af dette potentiale vurderes at ville kunne indfris, hvis virksomhederne i højere grad oplever, at de uden besvær kan sælge det samme produkt eller levere den samme ydelse på tværs af EU.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Danske Bank truer mig stadig til tavshed
Dansk Bank forsøger helt op til nu at lukke munden på den mand, som er årsagen til, at hvidvask-skandalen ruller i landets største pengeinstitut, skriver Ekstra Bladet. Sådan lyder den skrappe anklage fra whistlebloweren Howard Wilkinson og hans advokat, Stephen M. Kohn, under en høring i Folketinget. ”Han er blevet advaret om, at han kan blive retsforfulgt, hvis han taler med anklagemyndigheden og med Folketinget og Europa-Parlamentet,” siger Stephen M. Kohn. Ifølge whistlebloweren, der i dag bor i Storbritannien, kunne skandalen være stoppet omkring et år tidligere, hvis banken ikke havde haft så travlt med at lukke munden på ham. Tavsheden gjorde nemlig ifølge Howard Wilkinson, at han ikke kunne gå til myndighederne.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 8

Sikkerhedspolitik: Regeringen vil bringe Danmark tættere på EU's forsvarsagentur
På et møde den 19. november for EU-medlemslandenes forsvars- og udenrigsministre i Bruxelles, hvor både Claus Hjort Frederiksen (V) og Anders Samuelsen (LA) deltog, har Danmark bevæget sig et nøk tættere på det fælles europæiske forsvarssamarbejde. Det skriver Altinget. Her lod de to ministre officielt resten af EU's medlemslande vide, at Danmark ønsker at blive observatørland i EU's forsvarsagentur EDA (European Defence Agency). Et samarbejde, som Danmark grundet forsvarsforbeholdet står udenfor, men nu alligevel forsøger at komme nærmere. "Af respekt for forsvarsforbeholdet vil vi gerne deltage i det, vi kan. Derfor søger vi nu om at få en observatørstatus. For forbeholdet forhindrer, at vi kan blive ordinære medlemmer," sagde Claus Hjort Frederiksen, da han mødte pressen i Bruxelles kort inden mødet med sine europæiske kolleger. Ifølge EU-Kommissionens nyeste budgetforslag skal forsvarsfonden indeholde 13 milliarder euro, som skal bruges på at styrke militær udvikling, infrastruktur og forskning inden for forsvarssektoren.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: I Palæstina vil alt snart ændre sig fra forfærdeligt til værre
I et debatindlæg i Politiken skriver Jørn Nerup og Torben Mogensen, hhv. fhv. professor, overlæge, dr. med., senior volunteer consultant i Palæstina for Folkekirkens Nødhjælp og fhv. overlæge og vicedirektør på Hvidovre Hospital samt Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i bestyrelsen, blandt andet: ”Danmark bør træde til, når USA trækker sin støtte til det FN-program, der sikrer sundhed til den palæstinensiske befolkning. Humanitær hjælp bør hvile på principper om medmenneskelighed, neutralitet, uafhængighed og upartiskhed. Principper, som er afgørende for at sikre sundhed for verdens mest udsatte mennesker, og at de kan leve et værdigt liv, uanset den politiske situation de befinder sig i. United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East (UNRWA), der har som mandat at tilvejebringe basale uddannelses- og sundhedstilbud til palæstinensiske flygtninge, er et udtryk for det internationale samfunds støtte til disse principper. […] Situationen er kompleks, men ikke uløselig. Så hvad kan Danmark gøre? Danmark kunne øge sit bidrag til UNRWA kraftigt, når USA trækker sig ud. Danmark kunne tage initiativ til, at EU øger støtten til UNRWA's arbejde massivt. Sker det ikke, vil konsekvenserne være alvorlige. Det haster.”
Kilde: Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: DF vil af med 7-trinsskalaen
Dansk Folkeparti mener, at der ikke længere findes gode argumenter for at beholde 7-trinsskalaen. Det skriver Altinget. På baggrund af et nyt svar fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) til DF mener partiets Alex Ahrendtsen, at skalaen må synge på sidste vers. I svaret bekræfter Tommy Ahlers nemlig, at Europa-Kommissionen ikke længere finder den såkaldte ECTS-skala "relevant i forbindelse med international evaluering". Ifølge Undervisningsministeriet er 7-trinsskalaen netop opbygget, så den er sammenlignelig med ECTS-skalaen. Alex Ahrendtsen retter det nye, kritiske lys på 7-trinsskalaen efter at have læst Europa-Kommissionens "ECTS Users' Guide 2015". Her fremgår det nemlig, Kommissionen ikke har fundet ECTS-skalaen aktuel siden 2009, hvor man således foreslog EU-landene at lave egne, nationale skalaer. Alex Ahrendtsen vil nu skubbe på hos både undervisningsministeren og uddannelsesministeren.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
20. november 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark