Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. april 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 21. april

Tophistorier

På torsdag begynder slaget om Europas genopretning
Torsdag samles EU's stats- og regeringschefer til videotopmøde og på dagsordenen skal der diskuteres en stor investerings- og genopretningsplan for Europa. Det skriver flere aviser om i dag. Frankrig har foreslået en midlertidig fond finansieret af fælles obligationer, de såkaldte coronabonds, men flere lande anført af Holland og Tyskland har indtil videre afvist forslaget. I et interview i Financial Times advarede præsident Macron om, at EU kan kollapse som “politisk projekt”, hvis det ikke lykkes at stå sammen og hjælpe de hårdest ramte lande som Italien og Spanien. Børsen skriver, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen gerne vil styre uden om den fastlåste strid om fælles gæld. Hun foreslår i stedet at give EU's næste syvårige budget en central rolle, blandt andet ved at bruge frontloading - flest penge de første år og færre senere hen, ligesom der kan tages nye instrumenter i brug for at geare budgetmidlerne. Både von der Leyen og hendes næstformænd, Vestager og Timmermans, har desuden sagt, at deres to store prioriteter om en grøn og digital omstilling ikke er ændret på grund af krisen. Timmermans har ifølge Børsens oplysninger de seneste uger holdt videomøder med en række af klimaindustriens virksomheder og aktivt efterspurgt idéer til grønne investeringer. Børsen skriver også, at der er ro i store valutakryds inden vigtigt EU-møde. “Det politiske møde i Europa er det store tema i denne uge, og markederne er i “vent og se-modus” frem mod resultatet af mødet,” siger Ilan Solot, strateg hos Brown Brothers Harriman, og fortsætter: “Centralbankerne har i det store hele brugt deres ammunition, og nu er det op til nyhederne på sundhedsfronten.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Den Europæiske Union som politisk projekt står foran et kollaps, hvis samtlige medlemslande ikke står sammen om at redde hårdt ramte økonomier som især Italiens. Bag det ildevarslende budskab står Emmanuel Macron, der i et interview med Financial Times betegner coronakrisen som ”sandhedens øjeblik”. Frankrigs præsident drager den konklusion, at EU's medlemslande ikke har andet valg end at etablere en fond, der kan udstede fælles statsobligationer dækket af en fælles garantistillelse. […] Opråbet fra den franske regering blev søndag gentaget af finansminister Bruno Le Maire, der i et interview med denne avis i umisforståelige vendinger appellerede til de nordeuropæiske EU-lande om, at hvis de ikke viser det nødvendige sammenhold i forhold til hårdt ramte lande som Italien, Spanien og Grækenland, vil de implicit bære ansvaret for EU's sammenbrud. […] Såre fornuftigt støtter Danmark ikke fælles statsobligationer, og når EU torsdag holder endnu et virtuelt topmøde, vil den klassiske nord-syd-konflikt igen blive stillet til skue. De nordeuropæiske lande vil ikke hæfte for års, om ikke årtiers, ofte uansvarlig finanspolitik. Man retter ikke op på eurosamarbejdets grundlæggende konstruktionsfejl ved at begå nye fejl såsom at udstede fælles statsobligationer, da disse vil forudsætte en fælles finanspolitik, hvilket må anses for aldeles urealistisk. […] Coronakrisen er uden fortilfælde, men den skal ikke misbruges til at kollektivisere årtiers ryggesløs gældsætning.”
Børsen, s. 16, 25, 28; Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 2 (21.04.2020)

Prioritede historier

Klimaet skal være del af coronaplan i EU
Bruxelles-mediet Euractiv og Reuters har ifølge Børsen læst et lækket dokument, hvori der står, at lige nu er det under overvejelse at udsætte en række af EU-Kommissionens planlagte klimainitiativer, fordi coronakrisen har sat Kommissionens ansatte under massivt pres. Der er behov for at frigøre kapacitet, da de både skal håndtere akutte, nye og eksisterende opgaver, skriver Børsen. At Kommissionens ansatte har for travlt, betegner Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi som “klynk”: “Vi står i en helt usædvanlig situation, og vi må alle stramme bardunerne. Der er ingen undskyldning - vi har alle sammen mega travlt i øjeblikket, men så må man jo tage nogle flere af døgnets timer i brug,” siger han. Ifølge Børsens oplysninger er der internt i Kommissionen kræfter, som arbejder for at undgå udsættelse af strategierne for offshore-vind og sektorintegration, fordi de kan få en vigtig rolle i genopbygningen. Men for nylig i et interview bekræftede næstformand Margrethe Vestager, at der kommer et revideret arbejdsprogram med udsættelser. Vestager fortæller, at opgaven er meget svær, da alle kommissærerne mener, at deres ting er super vigtige. ”Sådan har jeg det også selv,” siger Vestager ifølge Børsen. Inden for et par uger ventes det nye arbejdsprogram offentliggjort og Vestager siger, at der formentlig ikke er initiativer, der ryger helt ud. De bliver højst udsat. Børsen og B.T. skriver, at i EU's ministerråd har den danske regering været pennefører på et brev, som kræver, at klima og miljø bliver en central del af genopretningen efter krisen. ”Vi appellerer til, at EU-Kommissionen benytter Den Europæiske Grønne Aftale som ramme for dette, og at vi derigennem fastholder fremdriften i gennemførelsen af initiativer,” skriver EU-landene i en fælles udtalelse ifølge B.T.
Børsen, s. 16; B.T., s. 2 (21.04.2020)

EU-hjælp til græske flygtningelejre
Grækenland har aktiveret EU's civilbeskyttelsesmekanisme, som er et samarbejdssystem i EU om nødhjælp ved katastrofer og EU-Kommissionen arbejder nu på højtryk for at hjælpe Grækenland. Det skriver Ekstra Bladet og Information. EU-Kommissionen arbejder tæt sammen med græske myndigheder om en beredskabsplan, som skal tackle risikoen for et potentielt udbrud af coronavirus i lejrene på blandt andet øerne Lesbos, Samos og Chios. Østrig har tilbudt at sende 181 containere med blandt andet bade- og toiletfaciliteter til lejrene og EU vil medfinansiere leveringen af containerne og sørge for at koordinere yderligere hjælp til lejrene, siger krisekommisær Janez Lenarcic ifølge Ekstra Bladet. De græske myndigheder har oplyst, at der ikke officielt er registreret nogen smittede med coronavirus i lejrene på de græske øer, men der har været udbrud i to lejre på fastlandet.
Ekstra Bladet, s. 18; Information, s. 11 (21.04.2020)

Finansielle anliggender

Sprængfarlig cocktail for EU-samarbejde
Børsen bringer et debatindlæg af Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi, CBS, og medlem af Det Systemiske Risikoråd. Han skriver blandt andet: ”Coronakrisens økonomiske konsekvenser har givet yderligere momentum til ubalancen mellem nord og syd i EU. […] Set fra et europæisk perspektiv kompliceres situationen af, at de hårdest coronaramte lande - Italien og Spanien - også er de lande, hvor den finanspolitiske kapacitet til at stå imod er svagest. Med coronakrisen har den velkendte ubalance mellem nord og syd i EU fået yderligere momentum. Den samtidige forekomst af dyb sundhedskrise og svag økonomi i Sydeuropa - og det modsatte i Nordeuropa - er en sprængfarlig cocktail for det europæiske samarbejde. Nylige meningsmålinger tyder på stærkt dalende tilslutning til EU i det ellers EU-venlige Italien. Dette politiske bagslag kan føre til en eksistentiel krise for ikke blot eurozonen, men for EU i bred forstand. […] Hvis man lader sig guide af denne tankegang, kan det få betydning for beføjelserne givet til Den Europæiske Centralbank (ECB) i denne særlige tid. […] Med hensyn til likviditet kan ECB intervenere gennem opkøb af finansielle aktiver i det sekundære marked. Det falder helt inden for skiven, og et eksempel er ECB's seneste program, Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), som forpligter ECB til inden udgangen af 2020 at foretage åbne markedsoperationer for 750 mia. euro. […] Den anden mulighed er, at ECB engagerer sig i egentlig monetær finansiering af de underskud, som coronakrisen skaber. Monetær finansiering er opkøb af statsobligationer i det primære marked, og det er ikke tilladt efter EU-traktaten. Men der er “monetær nødret” - og derfor behov for at tænke ud af boksen.”
Børsen, s. 4 (21.04.2020)

Institutionelle anliggender

Britisk filosof: derfor er denne krise et vendepunkt i historien
Kristeligt Dagblad bringer et essay af John Gray, politisk filosof, tidligere professor i europæisk idéhistorie ved London School of Economics. Han skriver blandt andet: ”Globaliseringens højdepunkt er et afsluttet kapitel. For dem af os, der ikke arbejder i frontlinjen, er opgaven nu at viske tavlen ren og tænke over, hvordan vi skal leve i en ændret verden. […] EU har reageret på krisen ved at afsløre sin grundlæggende svaghed. Få idéer foragtes så kraftigt af de mere fornemt tænkende som suveræniteten. […] Hidtil ukrænkelige regler er blevet revet midt over af Den Europæiske Centralbanks obligationsopkøbsprogram og lempelse af begrænsningerne for statsstøtte til industrien. Men den modstand mod en fordeling af de økonomiske byrder, vi ser fra nordeuropæiske lande som Tyskland og Holland, kan blokere vejen til redning af Italien - et land, der er for stort til at blive knust ligesom Grækenland, men som muligvis også bliver for dyrt at redde. EU's grundlæggende fejl er, at det er ude af stand til at varetage en stats beskyttende funktioner. Eurozonens opløsning er blevet forudsagt så ofte, at den efterhånden kan synes utænkelig. Men under de belastninger, de står over for i dag, er opløsningen af de europæiske institutioner ikke så urealistisk. Den frie bevægelighed er allerede lukket ned. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans seneste forsøg på at afpresse EU ved at true med at gøre det muligt for migranter at passere gennem Tyrkiets grænser, kombineret med slutspillet i Syriens Idlib-provins, kan føre til flere hundrede tusinde, måske millioner, af flygtninge, der når Europa. Endnu en migrantkrise, der ledsages af et pres på den dysfunktionelle euro, kan være dødsstødet. Hvis EU overlever, bliver det måske som noget, der minder om Det Tysk-romerske Rige i dets senere år - et fantom, der bliver hængende i generationer, mens magten udøves andre steder.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (21.04.2020)

Coronakrisen accelererer en ’afglobalisering’, der allerede var i gang
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: ”Den globale recession og ikke mindst USA og Kinas store nedtur ryster økonomien, og coronakrisen sætter yderligere skub i afglobaliseringen og nationalstatens genkomst. […] På det politiske niveau har der siden Trumps America First og Storbritanniens Brexit været soleklare tegn på en afglobalisering. På globalt plan kan man derimod nærmere tale om en diffus afglobalisering: Hvor de globale ledere i G20 under finanskrisen fra 2008 koordinerede et fælles økonomisk svar på krisen, er vi langt fra en sådan løsning under coronakrisen. Tværtimod ligner den historiens første globale krise, der tackles med udgangspunkt i en nationalistisk verdensorden. Det mere end antydes med FN's fravær under krisen og debatten om sundhedsorganisationen, WHO, som Trump helt har trukket den amerikanske støtte til - midt i en pandemi. […] Også i Europa er der en ny globaliseringsskepsis - ikke kun fordi europæerne i forhold til medicinsk udstyr er bekymrende afhængige af Indien og Kina. […] Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har opfordret europæiske regeringer til at støtte strategisk vigtige firmaer for at undgå fjendtlige overtagelser under krisen. Og selv Merkel - kansler i en eksportnation, der krampagtigt plejer et gnidningsløst forhold til Kina - har talt om at holde ”eksistentielle værdiskabelseskæder på europæiske hænder”. Det er kun delvist nyt: Både EU og flere europæiske lande har i de seneste år indført strengere regler for at beskytte mod direkte investeringer fra udlandet, men nu siges det højere. Omvendt risikerer en stigende afglobalisering også at sætte EU's globale reguleringsmagt over styr. Som den amerikanske juraprofessor Anu Bradford har vist i sin bog Bruxelles-effekten, er EU med en halv milliard forbrugere i det skjulte blevet den førende regulatoriske magt i verden, der med sine generelt høje standarder bidrager til et globalt race to the top. Men som hun også påpeger, er denne Bruxelles-effekt afhængig af, at globale institutioner som verdenshandelsorganisationen, WTO, fungerer gnidningsfrit, og det kan man ikke just hævde. Tværtimod er spørgsmålet set her fra coronakrisen nærmere, om den internationale liberale og frihandelsbaserede verdensorden, som europæerne har holdt i hævd, nogensinde har eksisteret.”
Information, s. 10-11 (21.04.2020)

Håndtering af coronakrisen kræver hverken ny EU-traktat, nyt monsterbudget eller fælles coronaobligationer
Berlingske bringer en kommentar af Asger Christensen, Morten Løkkegaard, Søren Gade og Linea Søgaard-Lidell, alle medlemmer af Europa-Parlamentet (V). De skriver blandt andet: ”Europas erhvervsliv er lukket ned, og millioner af mennesker er blevet arbejdsløse. Der er derfor behov for, at EU samarbejder for at få landenes økonomier på fode igen. For det europæiske samarbejde er det bedste, vi har, når der skal skabes vækst og arbejdspladser - også i Danmark. Og det er afgørende, at hele Europa kommer med, når verden åbner igen. Så langt er der også meget bred enighed i EU. Vi skal finde solidariske løsninger, som bringer Europa samlet ud af krisen. Men desværre oplever vi også, at visse politiske kræfter forsøger at udnytte det politiske coronakaos til at ændre det europæiske samarbejde fundamentalt. Forleden stemte Europa-Parlamentet således om en genopretningsplan for Europa. Men frem for at handle om at komme på fode igen, kom store dele af planen til at handle om større EU-budgetter, fælles EU-obligationer og krav om en ny EU-traktat. […] Europa skal på fode igen, og der skal skabes arbejdspladser. Derfor arbejder vi for, at den grønne omstilling bliver løftestang for nye vækstmuligheder. Vi skal fjerne unødige regler og bureaukrati for at skabe et bedre indre marked. Vores virksomheder og landbrug skal have adgang til den fornødne arbejdskraft. Vi vil have nye, bæredygtige frihandelsaftaler med flere lande i verden. Og vi skal gøre det digitale område til et nyt væksteventyr. Det er vores sigtelinjer for vækst og velstand, som kan få Europa på fode igen og bane vejen for Europas fremtid.”
Berlingske, s. 26 (21.04.2020)

Interne anliggender

Det ømme punkt: Maribo kører i bus, Milano i Ferrari
Politiken bringer en kommentar af politisk kommentator Kristian Madsen. Han skriver blandt andet: ”Mette Frederiksen kan blive presset til at sende flere penge til Bruxelles, og dermed åbne døren for højrefløjens comeback. […] Men der venter EU så voldsomme beslutninger på torsdagens digitale topmøde og videre frem, at højrefløjen kan få et stort comeback, der risikerer at ryste de vælgere i grænselandet mellem S og DF, som statsminister Mette Frederiksen har bygget sin politiske magt på. […] EU kæmper for at komme ind i kampen, efter at alle regeringslederne flygtede hjem til nationalstaten, da smitten bredte sig, og kontinentets grænsebomme, der langsomt over årene var blevet lirket op, lukkede landene. […] Mette Frederiksen er under pres fra den anden side af progressive europæere og af Radikale Venstre, der har meldt sig som tilhænger af fælles EU-gæld. […] En markant kursændring fra eurokrisen, hvor den daværende radikale økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager sagde nej til enhver form for fælles gæld. […] Så er spørgsmålet, om de vælgere, der ved sidste valg forlod DF til fordel for S, vil følge statsministeren mod Bruxelles eller begynde at overveje en returbillet.”
Politiken, s. 2 (21.04.2020)

Klausul mod skattely med uklarheder
Virksomheder med base i skattely kan ikke modtage kompensation fra den hjælpepakke, Folketingets partier blev enige om i weekenden, men hvad bestemmelsen betyder i praksis, er langt fra færdigforhandlet. Aftalen slår fast, at et skattely skal forstås ud fra “EU's betingelser”, hvilket er en direkte henvisning til den liste, EU fører over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Et udestående spørgsmål er, hvad der skal ske i det tilfælde, at en virksomhed er ejet af et selskab i et andet EU-land, som så igen er ejet af et selskab i et af de 12 lande på EU's liste over skattely. Ifølge Enhedslistens finansordfører Rune Lund er det ikke aftalt endnu. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen understreger, at han ikke kender eksempler på virksomheder, der via et andet EU-land er indirekte ejet af et land på EU's liste, men Venstres opfattelse er, at danske virksomheder godt kan få støtte, hvis de er ejet af en udenlandsk ejer, som ikke er i skattely.
Børsen, s. 15 (21.04.2020)

Største pengetanke åbner armene for Løkke-forslag om krisefond
Tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen har foreslået en milliardstor fond til at holde hånden under de gispende virksomheder under coronakrisen. Lars Løkke Rasmussen påpeger, at finanskrisen sendte kritisk europæisk infrastruktur på kinesiske hænder, hvilket EU-kommissær Margrethe Vestager allerede har advaret mod, at den fejl gentages. Landets største pensionsselskaber erklærer sig alle positivt stemt over for at deltage i arbejdet. ”Det er rigtigt at tænke den vej. Under finanskrisen lavede vi en løsning, der passede og viste sit værd. Nu har vi en ny krise, der kan ramme essentielle dele af vores erhvervsliv. Vi vil gerne gå med og finde en løsning. Men det skal defineres, hvad statens rolle er, om det er midlertidigt eller permanent, hvem der skal have adgang. Det er hamrende komplekst,” siger Allan Polack, administrerende direktør i PFA.
Berlingske, s. 11 (21.04.2020)

Klima

Vismændene har en gammeldags tilgang til konjunkturpolitik
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han skriver blandt andet: ”De økonomiske vismænd foreslog forleden at sænke elafgiften som led i genopstart efter coronakrisen. […] Det ville være en gammeldags måde at lave genstart efter en krise på - hvor man blot vil have vækst, uanset om den er grøn eller sort. Og det strider mod forslaget fra Alliancen for grøn genstart, som støttes af regeringerne i 12 EU-lande, herunder Danmark og af en lang række store virksomheder samt ngo'er. Og det strider imod tankerne i EU-Kommissionens forslag om en ”European Green Deal”. […] Alt i alt kan en lempelse af elafgiften ikke betegnes som grøn, og vismændenes forslag blotlægger De Økonomiske Råds gammeldags tilgang til konjunkturpolitik, hvor klima og miljø kommer i anden række. Vi skal ikke forværre klimakrisen for at komme ud af coronakrisen.”
Jyllands-Posten, s. 22 (21.04.2020)

Konkurrence

Fælles EU-momsregler skal gavne danske virksomheder
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Bødskov (S), skatteminister, Troels Ravn (S), Rune Lund (EL), Kathrine Olldag (RV) og Carl Valentin (SF), som blandt andet skriver: ”Danske virksomheder skal have fair og lige konkurrencevilkår i kampen om e-handlen. Desværre er der i dag en række regler på momsområdet, der stikker en kæp i hjulet på de danske forretninger. Det vil vi lave om på. Når en virksomhed uden for EU sælger en vare til en forbruger i Danmark, er varen fritaget for moms, hvis den har en værdi under 80 kr. Det giver den udenlandske virksomhed en konkurrencefordel, som en dansk virksomhed ikke har. Ulige, unfair og uholdbart. […] Regeringen og dens støttepartier støtter derfor op om et lovforslag, der skal ændre momsloven på tre afgørende punkter: For det første vil forslaget fjerne momsfritagelsen for import af varer med en værdi under 80 kr. For det andet vil forslaget erstatte den nuværende danske grænse på 280.000 kr. med en fælles europæisk grænse på 10.000 euro. Det betyder, at virksomheder, der sælger varer og ydelser til andre europæiske lande, vil skulle betale moms i de lande, de sælger til, så snart de sælger for mere end 10.000 euro i alt. Som det tredje store initiativ skal EU-landenes momsangivelses- og betalingssystem, One Stop Shop, udvides. Systemet skal gælde for alle former for ydelser og fjernsalg af varer inden for EU.”
Børsen, s. 2 (21.04.2020)

Landbrug

Vi landmænd kræver målinger
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, som blandt andet skriver: ”EU-Kommissionen har netop i et brev til Bæredygtigt Landbrug bekræftet, at man i Danmark blot tager 1,5 procent vandprøver for kemiske stoffer i vandløb og søer, som de burde have taget! Således kan de danske myndigheder sætte kikkerten for det blinde øje i forhold til de kemiske stoffer og fortsat påstå, at det udelukkende er landbrugets kvælstof, der er problemet. Dermed bliver vi landmænd mødt af en masse urimelige restriktioner. Vel at mærke restriktioner, der udelukkende er politisk funderet og intet har med saglighed og faglighed at gøre. Vi kan nemlig bevise, at vi ikke forurener, når vi selv måler efter. […] Når samfundet skal i gang igen efter krisen, er landbruget klar til at tage sin tørn i forsøget på at øge produktionen og eksporten. Men det kræver, at vi bliver reguleret ud fra virkeligheden frem for gætværk. Vi landmænd er ikke bange for målinger - nej, vi forlanger faktisk flere målinger. Sker det ikke, er vi klar til at stævne staten.”
Ekstra Bladet, s. 17 (21.04.2020)

Migration

Hvorfor fylder afghanerne så meget i Europas asylstatistikker?
Af de flygtninge og migranter, som ankommer illegalt til de græske øer, er over halvdelen fra Afghanistan, skriver Jyllands-Posten. Ifølge EU's Asylagentur, EASO, var der i 2019 knap 60.000 asylansøgninger i EU fra afghanere, hvilket er mere end 30 procent flere end i 2018. Eksperter mener, at afghanere i Tyrkiet i dag har et større incitament end syrere til at søge mod Europa, da syriske flygtninge i modsætning til afghanere og andre befolkningsgrupper har adgang til en mere privilegeret form for hjælp i Tyrkiet, hvilket blandt andet skyldes, at der i EU's flygtningeaftale med Tyrkiet lægges særligt vægt på syreres rettigheder. Arne Strand, vicedirektør ved det anerkendte norske Christian Michelsen Institute med et særligt kendskab til Afghanistan, mener, at der ikke kan være tvivl om, at hvis grænserne til Europa var åbne, ville mange afghanere prøve at komme ind. ”Hovedfokus har længe været på de syriske flygtninge og ikke særlig meget på det høje antal af afghanere, som gerne vil ud af Tyrkiet og ind i Europa,” siger Arne Strand. Han mener, at Europa til dels bærer en del af ansvaret for, at mange afghanere er sendt på flugt. ”Det er på en måde absurd, at Afghanistan har fået så meget hjælp i form af militær støtte og udviklingsmidler, men de har ikke rykket sig nogen vegne på grund af korruption og dårlig ledelse,” siger han og fortsætter: ”Vi (Vesten, red.) skal holdes ansvarlig for, at vi har sendt så mange penge og soldater ind i en konflikt, som ikke er blevet løst. Men den afghanske regering har heller ikke taget sit ansvar på sig.”
Jyllands-Posten, s. 12 (21.04.2020)

Sundhed

Søren Brostrøms alvorlige wingman
Jyllands-Posten bringer et portræt Kåre Mølbak, som er faglig direktør for afdelingen Infektionsberedskab i Statens Serum Institut. Han er den alvorlige mand ude på fløjen på statsministerens coronapressemøder. Kolleger beskriver ham, som en knalddygtig talnørd, der befinder sig bedst uden for mediernes søgelys. Derudover er han med i en gruppe på syv forskere, der skal rådgive EU-Kommissionen om covid-19.
Jyllands-Posten, s. 10 (21.04.2020)

Udenrigspolitik

Regeringen vil hjælpe virksomheder til at handle med Iran uden om amerikanske sanktioner
I et aktstykke, underskrevet af Jeppe Kofod sendt til Folketingets Finansudvalg, fremgår det, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil have Danmark med i et nyt handelsinitiativ, som skal gøre det muligt for virksomheder at samarbejde med Iran uden at blive ramt af eventuelle sanktioner fra USA. Helt konkret ønsker udenrigsministeren, at Danmark skal tilslutte sig som aktionær i handelsinitiativet Instex. USA er meget kritisk over for, at EU laver det her initiativ, forklarer Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og som forsker i blandt andet i USA's politik i Mellemøsten. "Der er ingen tvivl om, at USA vil reagere. Spørgsmålet er, hvordan de vil reagere. Mange europæiske virksomheder vil måske ikke turde benytte sig af Instex af frygt for repressalier fra USA," siger Lars Erslev Andersen. Danmark er splittet mellem sit forhold til USA og ønsket om at bidrage til, at EU får en stærkere stemme og forholdet er ikke blevet bedre af, at Danmark og resten af Europa er voldsomt uenige med USA og tilgangen til Iran, fordi Trump har skrottet atomaftalen, og EU vil bevare den. Rasmus Christian Elling, ph.d. i Iran-studier og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, mener ikke, at iranerne tror på, at Instex vil komme til at redde Irans økonomi. "Jeg tror, at Iran venter og ser, hvad de får ud af Instex, og om europæerne kan leve op til det, de har lovet. Iranerne vil gerne se, at europæerne sætter handlinger bag deres ord, før de kan bruge det til noget," siger Rasmus Christian Elling.
Altinget (21.04.2020)

Vi skal tage globalt ansvar – for vores egen skyld
Politiken bringer et debatindlæg skrevet af følgende udviklingsministre: Rasmus Prehn fra Danmark, Peter Eriksson fra Sverige, Gerd Müller fra Tyskland, Ville Skinnar fra Finland, Gudlaugur Thór Thórdarson fra Island, Dag Inge Ulstein fra Norge og Annemarie Trevelyan fra Storbritannien. De skriver blandt andet: ”Vi bliver nødt til at tage et globalt ansvar og handle i forhold til covid-19, hvis vi ønsker at beskytte vores egne befolkninger og økonomier. Verden er i undtagelsestilstand. Covid-19 respekterer ikke landegrænser. Der er andre globale kriser, ikke mindst klimaforandringer, men denne pandemi udgør en mere umiddelbar fare, når det gælder helbred og menneskeliv. […] For at maksimere virkningen af vores indsats, både økonomisk og i felten, er det vigtigt, at alle lande både i og uden for EU arbejder tæt sammen. Af samme grund bør internationale partnere, inklusive FN og FN's fonde og programmer, sætte maksimalt ind for at bekæmpe pandemien, begrænse dens konsekvenser, styrke forberedelsesindsatsen og derved øge chancerne for, at smittede bliver helbredt. […] Vi forpligter os til at arbejde for disse mål ved at anvende og mobilisere politisk vilje, gennem teknisk viden og via finansielle ressourcer. Og vi opfordrer alle andre lande til at tilslutte sig denne fælles mission. Vores eneste mulighed for at håndtere denne sygdom er at stå sammen.”
Politiken, s. 5 (21.04.2020)

Detaljer

Publikationsdato
21. april 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark