Tirsdag den 21. juli

Tophistorier

Sparebanden er Europas nye magtfaktor – og hadeobjekt
EU-lederne fortsatte mandag aften på fjerde døgn deres slagsmål om et nyt budget og en kæmpestor krisefond og de er stadig i gang efter avisernes deadline. Jyllands-Posten skriver, at EU er nærmere et økonomisk kompromis, mens uenighed om retsstaten blusser op. Mandag aften kom et nyt kompromisforslag på bordet af EU-formand Charles Michel, der rummer et markant løft af Danmarks rabat. Statsminister Mette Frederiksen udtalte sig ikke mandag, men inden fællesmødet mandag aften udtalte flere regeringschefer sig optimistisk om mulighederne for en aftale. Marlene Wind, professor i europæisk politik, KU, advarer Danmark og de sparsommelige lande mod at overspille deres kort. “Rutte har i høj grad en national dagsorden. Han skal snart til valg og er presset hjemmefra,” siger hun ifølge Børsen. Wind fortæller, at der er en vigtig grafik, som har cirkuleret på Twitter under topmødet, som viser, at det faktisk er de små lande i sparebanden, der får allermest ud af det indre marked. “Det kan være fint at sidde og gøre EU-bidraget op i debet og kredit, som enhver bankmand lærer på første semester. Men de fire ledere skal passe på, at de ikke overspiller det, når de samtidig skummer fløden. At blive ved med at påstå, at vi ofrer os - det er simpelthen en forkert diskurs og helt forfejlet, når det i virkeligheden er os, der får mest ud af det,” fortsætter Wind. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, mener også, at de sparsommelige ledere skal finde en delikat balance. “Både Rutte og den østrigske leder Kurz er kommet med provokerende udtalelser. F.eks. sagde Kurz, at der er lande, som er i stykker. Så de har selv opsøgt rampelyset. Disse fire mindre lande vil gerne være med i den tunge vægtklasse. Det aftvinger respekt men også frustrationer,” siger hun og fortsætter: “EU-politik er jo sådan, at det er godt at have noget velvilje på kontoen hos hinanden. Det er alt for tidligt at gøre brættet op, men denne dyst er ikke en, der går i glemmebogen lige foreløbig.”

Information skriver, at flere EU-eksperter mener, at Mette Frederiksens strategi i de igangværende EU-forhandlinger har fået andre medlemslande til at betragte Danmark som ”forkælede” og med en snæver forståelse for, hvad det europæiske samarbejde kan bruges til. ”Vi har indtil videre valgt at alliere os med de rige, små, forkælede nationer, der er fedtede og ikke viser generøsitet, og det skal ses i sammenhæng med, at de sydeuropæiske lande har stået i en eksistentiel krise, hvor der har været død på spil. Nu belærer vi dem om, hvad de skal gøre med deres budget,” siger adjungeret professor Bjarke Møller. Professor Marlene Wind fortæller, at hun er blevet kontaktet af flere udenlandske medier, der undrer sig over Danmarks position. ”De spørger, hvorfor vi ikke kan se, at det heller ikke er i Danmarks interesse at trække tæppet væk under de sydeuropæiske økonomier, og at vi faktisk har stor egeninteresse i, at det går godt. Og det bliver betragtet som en meget snæver måde at se fordelene ved EU. De mener, at vi burde se på det mere geopolitisk og have med i overvejelserne, at vi er nødt til at stå sammen mod Kina og USA,” siger Marlene Wind. Bjarke Møller er enig og ifølge ham virker det, som om Danmark ser forhandlingerne som en spareøvelse, hvilket er alt for ”kortsigtet tænkning”. ”Vi er nødt til at forstå, at det oprindelige udspil havde mange af vores prioriteringer i forhold til grøn omstilling og højere prioritering af forskning, men vi skyder os selv i foden ved at indgå i alliancen af de fedtede fire. Og jeg tør vædde hat og briller på, at konsekvensen er, at der bliver sparet på innovation, forskning og den grønne omstilling,” siger han.

Information skriver også, at Danmarks og sparebandens modstand mod EU's genopretningsfond til coronaplagede lande ses i Italien som gift for EU-samarbejdet og som et udtryk for manglende interesse i et europæisk fællesskab. ”Der er kun brug for en enkelt Rutte til at få EU til at afgå ved døden,” lød det dramatisk i avisen Il Fatto Quotidiano, der beskrev forhandlingerne som et spørgsmål om ”liv eller død” for den europæiske union. Og i medierne blev den italienske premierminister Giuseppe Conte portrætteret som feltherre: ”Conte kæmper i skyttegraven for Italien,” lyder det i avisen La Repubblica. Conte er gået i offensiven og har sagt, at Europa bliver ”afpresset” af firebanden og han mener, at deres politik i sidste ende kan føre til opløsningen af EU's indre marked. ”På den ene side er der et overvældende flertal af lande, inklusive Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien, som forsvarer de europæiske institutioner og det europæiske projekt, og på den anden er der de få i den såkaldte sparebande,” skrev Conte på Twitter.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Kampen om EUs genopretningsfond handler om principper, men også om de mange erfaringer, som eurolandene har gjort sig under den græske gældskrise. Fokus skal flyttes til at forbedre mulighederne for økonomisk vækst, men de mange brudte løfter om reformer er dog centralt i uenigheden. […] Det hele drejer sig også om Italien, selv om alle sydeuropæiske lande giver sit besyv med. Om solidaritet efter den sundhedsmæssige tragedie holdt op mod de mange år med politisk vanrøgt, der har efterladt Italien som landet, der er for stort til at falde, men også for stort til at redde, uden at det vil redde sig selv. […] Den nye tilgang for Italien vil betyde, at budgetreglerne vil blive bøjet mere end tidligere. ECB vil hjælpe med lave renter. Den nye genopretningsfond kan medvirke til, at reformer til at effektivisere det italienske samfund og få en mere holdbar forretningsmodel kommer tættere på målstregen. Også de upopulære af slagsen, for det er vel ret tydeligt, at Rom ikke igen får lov til eksempelvis at introducere en midlertidig lempelse af pensionsreglerne. Det er derfor, at Holland og andre står så hårdt på, at der skal være en stærk mekanisme til at sikre, at reformløfter bliver ført ud i livet.”

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Alsen. Han skriver blandt andet: ”Fire dages højdramatiske forhandlinger skulle natten til tirsdag ende i et resultat og et fælles svar på en krise, der er blevet kaldt den største i unionens samarbejde. […] Ekkoet fra de forskellige kriser martrer fortsat samarbejdet den dag i dag. Når der tales om, at reformer skal følge EU-midler, og at der skal være skarpt tilsyn med samme, skyldes det kolde minder fra den græske gældskrise, hvor trojkaen – EU-Kommissionen, ECB og IMF – de facto overtog den politiske kontrol med Grækenland og tvang grækerne til at gennemføre en stribe omfattende reformer. Når Holland, Danmark, Sverige og Østrig har allieret sig og stået hårdt fast på en restriktiv tilgang til de økonomiske spørgsmål, skyldes det, at de ikke længere kan gemme sig bag briterne, og at man ikke agter at lade eksempelvis Frankrig udfylde det tomrum, Storbritannien har efterladt. Og når Danmark har insisteret på, at det nye EU-budget bør pulje flere midler til beskyttelse af de ydre grænser og færre penge til eksempelvis landbrugsstøtte, skyldes det flygtningekrisen i 2015. […] Såfremt parterne skulle nå til enighed om de økonomiske rammer, hvilket meget tydede på, udestår der ”blot” en diskussion om den såkaldte retsstatsmekanisme, som vil tillade EU at tilbageholde midler fra medlemslande, der ikke lever op til EUs retsstatsprincipper. Viktor Orbán, den ungarske premierminister, havde på forhånd afvist at ville stemme for en aftale, der indebærer, at instrumentet bliver en realitet. Det samme havde den polske premierminister, Mateusz Morawiecki. […] Falder det hele på gulvet, risikerer man, at forhandlingerne vil blive skrinlagt og forsøgt genoptaget på den anden side af august, hvor det meste af Europa holder ferie. Det vil i så fald være en dundrende fiasko for EU-samarbejdet.”

Kristeligt Dagblad skriver, at med forstærkning fra den finske regeringsleder har Danmark, Sverige, Holland og Østrig kæmpet millimeter for millimeter, million for million, for at trække aftalen så langt som muligt over på deres egen banehalvdel og allerede søndag aften under middagen truede den franske præsident, Emmanuel Macron, med at forlade mødet i vrede over det, han kaldte de såkaldte sparsommelige landes formålsløse, usammenhængende blokeringer for en aftale. Men om den europæiske corona-genopretningsfond får lidt flere eller lidt færre milliarder at dele ud som tilskud, er ikke det afgørende i styrkeprøven ved langvarigt EU-topmøde. Lederen af den europæiske tænketank Bruegel, Guntram Wollf, har sagt til Euronews, at alt dette handler om suverænitet. Italien har hidtil afvist at give afkald på sin nationale suverænitet til gengæld for at få del i de fælles penge, hvilket både Spanien og Polen, støtter op om og i Ungarn, vil man have EU til at blande sig uden om indgreb i pressefriheden og magtens tredeling.
Børsen, s. 15; Information, s. 8-9; Ekstra Bladet, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 6, 7, Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.07.2020)

Prioritede historier

Merkel er mirakuløst genopstået
Børsen skriver, at indtil coronakrisen var Angela Merkel politisk afskrevet, men nu er hun mirakuløst opstået igen. Krisen har igen fået tyske vælgere i stort antal til at vende sig mod Angela Merkel og de to kristendemokratiske partier, hendes eget CDU og søsterpartiet CSU i Bayern, hvor Angela Merkel i en enkelt måling har fået op til 86 procent af vælgerne bag sig i en positiv vurdering af hendes krisehåndtering. I en måling for den tyske tv-station ARD var der lidt færre. 71 procent af vælgerne er meget tilfredse eller tilfredse med Angela Merkels arbejde, hvilket gør hende i særklasse til den mest populære af de tyske ledende politikere og tillige langt foran den fhv. tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, der nu er formand for EU-Kommissionen. “Die Kanzlerin har, i modsætning til von der Leyen, under krisen tydeligt vundet mere opbakning,” skriver ARD ifølge Børsen. Daniela Schwarzer, direktør, German Council on Foreign Relations, Berlin, siger til New York Times: “Tyskland har flyttet sig meget. Tyskerne var altid rede til som EU-formand at lægge lidt mere på bordet, men uden coronavirus ville der ikke have været en revolution i budgettet.” Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”Hun er i disse uger og måneder kansler for ikke bare Tyskland men for hele EU. Men al respekt for den 44-årige belgier Charles Michel, der med få måneders erfaring som EU's præsident skal forberede og lede topmøderne blandt EU's regeringschefer, så er det forbundskansler Angela Merkel, der er fokus på. Ikke kun når det handler om at få løst de aktuelle problemer med EU's syvårige budgetramme og syvmilespringet ind en fremtid med fælles gældsudstedelse. […] Dybt overraskende præsenterede Macron og Merkel et forslag om en ny fond på 500 mia. euro til at revitalisere EU's økonomi. Ingen forkromede integrationstiltag, men cool cash. Det hjælper, ligesom en stærk velkomstdrink ved en fest, som oftest til at sætte gang i tingene. Derfor lagde EU-Kommissionen uden at tøve 50 pct. på i et forslag om en fond på 750 mia. euro. Vel vidende, at Merkel er rede til at bryde alle ti tyske økonomiske bud og underskudsfinansiere sine egne redningspakker, at acceptere fælles gældsudstedelse i EU, samt at andre eurolande går langt ud over de fælles budgetkrav. Årsagen var en rationel begrundet frygt for coronapandemien og for at uden et fælles svar i EU, vil sammenholdet og det indre marked være i fare. Lykkes det, “kan hun efter 16 år som kansler ride ind i en gloriøs solnedgang,” siger en tysk forfatter til en biografi om Merkel.”
Børsen, s. 12, 13 (21.07.2020)

EU-Kommissionen: Selskaber i skattely kan udelukkes fra hjælpepakker
I et nyt sæt officielle anbefalinger, som konkurrencekommissær Margrethe Vestager og økonomikommissær Paolo Gentiloni for nylig har udsendt, skriver EU-Kommissionen, at når Danmark og de øvrige europæiske lande uddeler coronahjælpepakker og andre former for statslig støtte, bør de udelukke virksomheder med base i sortlistede skattelylande fra at få del i pengene. Og det skal gælde uanset om virksomheden er direkte ejet fra et skattely, eller om forbindelsen går gennem flere led. ”For at verificere overholdelse af reglen om fravær af forbindelser til jurisdiktioner, der står på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige lande, bør medlemslandene sikre, at ikke bare de umiddelbare aktionærer, men også den endelige ejer og alle andre selskaber under samme ejerskab ikke er skattemæssigt hjemmehørende i, eller oprettet under lovgivningen i, en sådan jurisdiktion,” fremgår det af anbefalingerne. Formuleringerne er snørklede, men indholdet er eksplosivt, skriver Information. ”Anbefalingen om at begrænse økonomisk støtte gælder både for de grupper af virksomheder, der er rent indenlandske, og dem der har selskaber i andre medlemslande. Der er derfor ikke nogen diskrimination i forhold til de grundlæggende friheder,” skriver en embedsmand fra Kommissionen i et skriftligt svar til Information. Enhedslistens skatteordfører Rune Lund, kalder det en rygende pistol og han vil på ny kalde skatteministeren i samråd. ”For mig at se vil det være et mærkeligt udgangspunkt, hvis den danske regering skulle have bedre forstand på fortolkningen af EU-reglerne end EU-Kommissionen selv. Det ville være en meget spøjs verden, hvis den danske regering begyndte at argumentere med, at den har mere forstand på EU-retten end EU-Kommissionen,” siger Rune Lund. Da Danmark ikke er forpligtet til at følge anbefalingerne, har EU-Kommissionen bedt medlemslandene informere dem om, hvilke tiltag de giver anledning til. Information har spurgt Skatteministeriet, hvordan det forholder sig til Kommissionens anbefalinger, men på nuværende tidspunkt kan ministeriet ikke svare, da ministeriet oplyser, at de er i gang med at analysere anbefalingerne og vurdere de potentielle implikationer.
Information, s. 1, 11 (21.07.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Det er godt med stærke regler mod piratkørsel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jan Villadsen, formand for 3F Transport. Han skriver blandt andet: ”Siden 2012 har danskerne lært nye ord som cabotage og piratkørsel, fordi tv og aviser gang på gang har vist usle forhold og underbetalte chauffører fra Østeuropa. […] Heldigvis lysner det for chauffører og hæderlige vognmænd. Det skylder jeg og landets transportarbejdere stor tak for. Til politikere i Folketinget og Europa-Parlamentet. For her er der i juni og juli vedtaget ny lovgivning, der sætter bremser på uhyrlighederne. […] I de kommende år bliver det endnu bedre. Det har Europa-Parlamentet og EU's transportministre sørget for ved at vedtage EU's vejpakke. […] Tak for bredt samarbejde. Også med 3F Transport, Europas fagforeninger og hæderlige vognmænd om at stoppe usle forhold i transportbranchen i fremtiden.”
Jyllands-Posten, s. 17 (21.07.2020)

Det digitale indre marked

Kina står til at slå USA i kapløbet om 5G – og det med flere længder
Kina har investeret massivt i 5G-infrastruktur inden for egne grænser og samtidig sælger firmaer som Huawei det til højre og venstre på verdensmarkedet. Kapløbet om 5G er godt undervejs, og Kina står til at vinde med alle de fordele, der følger med og USA må nøjes med en plads længere nede på podiet, skriver Jyllands-Posten. Ifølge tal fra Bloomberg installerer Kina lige nu titusindvis af 5G-master om ugen og ved årets udgang vil Kina have en halv million, mens amerikanerne må nøjes med langt, langt mindre. ”Der er en finansiel pris ved, at Kina dominerer 5G. Fordi præcis som vi så det med 4G, vil det land, der fører an i udvikling og installering af den nyeste teknologi, også nyde den største økonomiske fordel ved denne teknologi,” skriver det meningsdannende tech-magasin Cnet i en nylig rapport. USA forsøger at kaste grus i Kinas 5G-maskineri, frygten for spionage er begrundelsen. I sidste uge besluttede Storbritannien også, at dets teleselskaber ikke længere må købe 5G-tech af det kinesiske firma, og at allerede indkøbt tech skal fjernes inden 2027. Ifølge en nylig rapport fra Reuters er der også flere EU-lande, deriblandt Italien, som er undervejs med lignende overvejelser. Det samme gælder på den anden side af jordkloden i Japan og Australien. Både Kina og Huawei er dybt frustrerede over udviklingen. ”Storbritannien har brugt en grundløs risiko som en undskyldning for at samarbejde med USA,” udtalte Kinas udenrigsministerium efter det britiske forbud. Det virker dog usandsynligt, at forbud og sanktioner mod Huawei er nok til at holde firmaet ude af verdensmarkedet, da firmaet er aktivt i 170 lande og dets produkter er ofte bedre end dets vestlige modparters, ifølge både Pentagons april-rapport og tænketanken Eurasia Group. ”USA kan ikke tilbyde et amerikansk alternativ til visse trådløse netværksudstyr i et marked domineret af Huawei,” skriver det førende ingeniørmagasin IEEE.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (21.07.2020)

Striden om Huawei og 5G er en global teknologisk magtkamp
Bag striden om Huawei lurer en global teknologisk magtkamp, som mange regeringer har været alt for længe om at forstå, lyder det fra den tyske forsker Janka Oertel, der er afdelingsleder ved tænketanken European Council on Foreign Relations. ”Det er meget simpelt. Hvis relationerne ikke længere er venlige, så kan Kina sætte eksportkontrol på 5G-teknologi. Hvis Kinas regering siger: ”Beklager, men vi kan ikke længere levere softwareopdateringer til de eksisterende basestationer i ikke-venligtsindede lande som Danmark”, så kan Huawei ikke gøre noget ved det,” siger Janka Oertel ifølge Berlingske. Janka Oertel, er glad for at både Europa-Kommissionen og EU-landene har fået øjnene op for truslen fra ulovlig statsstøtte til udenlandske virksomheder. Det kinesiske styre har længe haft det teknologisk kapløb som en politisk topprioritet. ”Jeg tror, at vi undervurderer, hvor truet Kina føler sig af USA. Det er opfattelsen af, at USA forsøger at holde dem nede. Den eneste krig, som Kina forbereder sig på - og jeg siger ikke, at den kommer - det er jo et krigsscenarie med USA,” siger Janka Oertel.
Berlingske, s. 13 (21.07.2020)

Institutionelle anliggender

EU lig Europas undergang
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Lone Nørgaard fra Frederiksberg, som blandt andet skriver: ”De 27 EU-lande er i gang med det længste topmøde i 20 år. Dagsordenspunkt: Skal hjælpepakken i forlængelse af coronakrisen bestå i lån eller tilskud? Mit spørgsmål: Hvorfor er beslutningen om overhovedet at iværksætte en omfordeling ikke blevet sat til afstemning i den danske befolkning? EU er i gang med at opføre en teaterforestilling. Det skal se ud, som om der forhandles hårdt, men det er rent skuespil, der skal få den bitre pille til at glide ned hos den menige dansker. […] EU står for Europas undergang, fordi kyniske magthavere reelt har afskaffet demokratiet og skalter og valter med embeder, de aldrig er blevet folkevalgt til. Alt imens de bliver honoreret fyrsteligt for at underminere suveræne nationalstater.”
Ekstra Bladet, s. 14 (21.07.2020)

EU, Danmark og corona
Berlingske bringer et læserbrev af Jesper Larsen fra Kolding, som blandt andet skriver: ”I 2012 blev EU tildelt Nobels fredspris, idet Nobel-komiteen korrekt skønnede, at økonomisk ulighed er den egentlige årsag til krig og ufred i verden. EU har især gennem hjælp til fattige nationer medvirket til at sikre freden i Europa. Som medlem af EU nyder Danmark, der siden 1924 har haft så svært ved at betale for at passe på (forsvare) sig selv, godt heraf. […] Nu er så de fattigere sydeuropæiske lande uforskyldt blevet hårdt ramt af coronakrisen. Vel at mærke lande, som størstedelen af den danske befolkning besøger mindst en gang om året. Hvor man bl.a. på grund af lokalbefolkningens lavere levestandard nyder billig overnatning, mad og sprut (og dertil godt vejr). Og i den situation sidder vi nu på kræmmervis og købslår om hjælp til disse nationer, og vi glæder os endda over, at vi kan beholde vores rabat (hvad skal vi i øvrigt som velhavende land med en rabat?) på EU-medlemskabet. Lad os dog i stedet følge Tyskland og gå med i spidsen for en ordentlig hjælpepakke til de ramte nationer.”
Berlingske, s. 23 (21.07.2020)

Interne anliggender

Statsministerens højre hånd
Den danske topdiplomat i Bruxelles, Jonas Bering Liisberg, fylder 50 år i morgen. I de seneste dages forhandlinger om EUs næste syvårsbudget og genopretningsfonden har Liisberg ageret højre hånd for statsministeren, skriver Berlingske og Politiken. EU har været en rød tråd i Jonas Bering Liisbergs karriere, siden han blev færdig med sin jurauddannelse ved Københavns Universitet i 1995. Han blev udnævnt til Danmarks topdiplomat i Bruxelles i oktober i fjor, da Margrethe Vestager ansatte den hidtidige EU-ambassadør Kim Jørgensen som chef for sit kabinet.
Berlingske, s. 17; Politiken, s. 8 (21.07.2020)

Klima

Europa kæmper mod sit eget affald, og lande begynder at lukke ned for de andres skrald
Flere lande lukker ned for import af affald fra andre EU-lande, hvilket kan presse lande, der eksporterer deres skrald, til selv at tage sig af det. Samtidig øges risikoen for mindre klimavenlig håndtering, skriver Jyllands-Posten. Portugal har forbudt import af affald til lossepladser året ud og importstoppet er det seneste tegn på, at tiden, hvor de europæiske lande kunne betale sig fra deres affaldsproblemer, måske er ved at rinde ud. ”Affaldet bevæger sig tættere og tættere på Europa. Efter Kina og Malaysias importforbud ser vi nu trafikken stige til Tyrkiet. Geografisk kommer det tættere og tættere på Europa. Derfor kommer vi til at se et stigende fokus på håndteringen af affald inden for EU's egne grænser,” siger Pierre Condamine fra miljøorganisationen Zero Waste Europe i Bruxelles. Det interne EU-marked er vokset det seneste årti i takt med stigende mængder affald og selv store aktører som Holland kan få problemer. Sidste år måtte landets største forbrænding, AEB ved Amsterdam, midlertidigt lukke fire af sine seks linjer ned, hvilket fik regeringen til at standse affaldsimport til landet for at ikke at blive oversvømmet. ”I en tid, hvor Asien tøver med at modtage europæisk affald, kæmper lande som Italien, Frankrig og Tyskland med at finde tilstrækkelige løsninger på deres stigende affaldsmængder,” lød det fra Ralf Schopwinkel fra det internationale affaldsselskab Geminor. I øjeblikket arbejde EU-Kommissionen på at forny de europæiske regler for forsendelser af affald internt i EU. ”Når affald bliver sendt væk, er det ikke et problem for det land, der producerer det. Men hvis man ikke kan komme af med det, så bliver man nødt til at tænke mere over, hvordan man genanvender det - og endnu bedre slet ikke producerer det,” siger Pierre Condamine fra Zero Waste.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (21.07.2020)

Sundhed

Trump dumper til coronaeksamen
Information skriver blandt andet i sin leder: ”I januar 2020 var Kina det første land til at lægge låg over opdagelsen af en ny virus. I Italien og de fleste EU-lande nægtede statsledere at se virkeligheden i øjnene i februar. Modforanstaltningerne i marts kom for sent til at inddæmme den smitsomme coronavirus. USA havde længere tid til at forberede sig end europæerne, men denne enestående chance blev sløset væk af en præsident, for hvem dårlige nyheder er ”fake news”. Den sædvanligt improviserende reality tvkonge Donald Trump sammenlignede COVID-19 med influenza, som går i hi, når vejret bliver varmere. Hvorfor skulle USA lukke dele af sin økonomi ned, når det ikke sker i influenzasæsonen, spurgte præsidenten. Mod bedre vidende hævdede Trump, at en vaccine ville være klar til efteråret. At USA har gjort en bedre indsats i bekæmpelsen af coronavirus end noget andet land. Og så videre i den dur. Der synes ikke at være et øvre loft for hans løgne. […] Sortseere påpeger, at USA med kun fire procent af verdens befolkning tæller en fjerdedel af alle døde og coronasmittede. Et gigantisk svigt i klodens rigeste land. En håndfast national koordination af indsatsen mod corona fra Trumps side ville utvivlsomt have betydet færre døde og smittede. Men kritikere overser, at den amerikansk forbundsstat har ringe myndighed over delstater, amter og kommuner inden for sundhedspolitik og personlig sikkerhed. Og uden en offentlig sundhedssektor kombineret med dybe geografiske og socialt bestemte uligheder var det formentlig uundgåeligt, at USA's institutionelle opbygning og private sektor skulle vise sig uforberedt på at håndtere en pandemi.”
Information, s. 20 (21.07.2020)

Udenrigspolitik

Pompeos venskabsbesøg kan udløse vejsidebomber for Danmark
På overfladen er besøget af USA's udenrigsminister et skulderklap til den trofaste danske allierede, men Pompeo kan søsætte ubehagelige forventninger - som tilstedeværelse af danske krigsskibe til Det Sydkinesiske Hav - eller annoncere mere amerikansk militær i Grønland, skriver Politiken. Rachel Ellehuus, som er vicedirektør for den amerikanske tænketanks Europa-afdeling (CSIS) og tidligere ansat i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, mener, at Trumps administration ser Danmark som relativt hård over for Kina og netop EU efter Brexit gør Danmark særlig interessant for USA i den sammenhæng. ”Det vigtige er at huske Danmarks position som medlem af både EU og Nato. I kan være med til at opveje det tab af indflydelse hos unionens gamle medlemslande, som Brexit betyder for USA. Det kunne også være Holland eller måske Sverige - lidt afhængigt af, hvilket emne inden for EU vi taler om. Men når det gælder Rusland, Kina og frihandel, så er Danmark i EU interessant for USA, der ser København som en stabil og pragmatisk allieret,” siger Rachel Ellehuus. Camilla Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet mener, at Danmarks rolle som en stor søfartsnation kan betyde, at USA vil søge at inddrage Danmark i striden med Kina i Det Sydkinesiske Hav. ”Danske skibe har været med i flere operationer med USA's hangarskibe. Det har længe ligget i kortene, at det kunne udvides til Det Sydkinesiske Hav. Det er ikke afgørende militært for USA med for eksempel en dansk fregat. Men det er vigtigt at få markeret, at USA ikke står alene med sin utilfredshed med Kina i det område. Derfor vil USA gerne sammentømre en international koalition,” siger Camilla Nørup Sørensen og fortsætter: ”Forestil dig, hvad der sker, hvis Pompeo i morgen kommer med en åben opfordring og fastslår, at USA gerne ser et dansk bidrag til den amerikanske flåde i Det Sydkinesiske Hav. Det vil blive svært at håndtere for regeringen.”
Politiken, s. 8 (21.07.2020)