Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. august 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 22. august

EU i dagens aviser

22. august 2017

Dagens EU-tophistorie

Interne anliggender: Kriminelle og flygtninge skal tæmmes
Flere medier beskæftiger sig med EU´s interne problemer med migration og fri bevægelighed i Unionen, og de problemer det medfører. Kristeligt Dagblad fortæller, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i dag mødes med den rumænske ambassadør, Alexandru Gradinar. Morten Messerschmidt (DF) har op til mødet sendt forslag, der skal bremse romaers kriminalitet. På mødet kommer de til at drøfte, hvordan man kan begrænse omfanget af rumæneres tiggeri i København og andre danske byer. Søren Pape Poulsen vil ligeledes gøre rede for regeringens "rimelighedspakke", som skal gøre det lettere at sende kriminelle hjem inden for EU's grænser, og han vil tale om et øget politisamarbejde mellem Danmark og Rumænien. Desuden kommer de også rundt om regeringens fortsatte ønske om at kunne leje fængselsceller i Rumænien (og Litauen), så dømte fra de lande kan udvises og afsone under tålelige forhold i deres hjemlande. Information skriver, at der ellers er optimisme i Europa igen: Opbakningen til unionen er stigende, EU-flaget er nærmest blevet en progressiv fane, og Brexit gør meget mere ondt i Storbritannien end i Bruxelles. Men samtidig med den nye optimisme udstilles EU's politiske impotens: Den såkaldte flygtningekrise er et problem for hele Europa, som unionen er fuldstændigt ude af stand til at finde en løsning på. Denne krise er et vendepunkt i den politiske dynamik i det europæiske projekt.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Information, s. 1, 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Spanien oplever stor fremgang
Børsen beretter om stor økonomisk fremgang i den sydlige del af eurozonen, og den er mærkbar hele vejen til Hanstholm. Et spansk opsving er i fuld gang, og der skabes omkring 500.000 nye job om året, ledigheden er styrtdykket og væksten er blandt de absolut højeste i eurozonen. Ved havnen i Hanstholm, et par tusinde kilometer væk, mærker man dønningerne fra festen i Spanien. "Dér, hvor vi mærker forandringen, er på betalingerne. Vi får pengene lidt hurtigere end vi har været vant til, og betalingsrytmen er mere stabil," siger administrerende direktør Carsten Beith, Fonfisk i Hanstholm. Det økonomiske opsving vi også snart kunne mærkes i Frankrig, der af flere europæiske økonomer, udråbes som et nyt vækstmæssigt Tyskland, hvis den nye præsident, Emmanuel Macron, og hans flertal i Parlamentet kommer igennem med de varslede reformer af især arbejdsmarkedet. Information giver spalteplads til et debatindlæg af avisen The Guardians, Aditya Chakrabortty, der skriver, at de der stod bag finanskrisen fortsat fører borgerne bag lyset, og selv tager æren for genrejsningen af økonomierne. ”Takket være EU's resolutte indsats er opgangstiderne kommet igen, erklærer Europakommissionen - altså det selv samme europæiske establishment, der brugte årtiet på at sparke dåsen længere ned ad vejen,” skriver han.
Kilder: Børsen, s. 16-17; Information, s. 17

Udenrigspolitik: Tyrkiet og Tysklands forhold er på et historisk lavpunkt
Kristeligt Dagblad skriver, at forholdet mellem Berlin og Ankara har nået et nyt lavpunkt, efter at den tyrkiske præsident har kaldt Tysklands største partier for "fjender af Tyrkiet" forud for det tyske valg i næste måned. "Jeg opfordrer alle mine landsmænd i Tyskland til ikke at begå den fejl at støtte dem," sagde Recep Tayyip Erdogan, præsident, Tyrkiet i en tale fredag og pegede på forbundskansler Angela Merkels CDU, det socialdemokratiske SPD og De Grønne.
Angela Merkel svarede igen ved at kritisere Erdogans indblanding og påpegede, at de tyske vælgere, herunder dem med tyrkisk baggrund, har ret til at stemme frit. Politiken skriver, at præsident Erdogan gør tyske politikere populære med sine aggressive udfald.
Kilder: Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 1

Arbejdsmarkedspolitik: EU-Kommissionen hjælper danske arbejdere
MetroXpress skriver, at Ferielovudvalget i dag giver sit forslag til en ny ferielov til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Udvalget blev nedsat i 2015 - blandt andet for at se på problemet med optjeningsprincippet for nyansatte. Et problem, som EU-Kommissionen i 2014 vurderede var i strid med EU's arbejdsmarkedsdirektiv. Direktivet slår fast, at lønmodtagere har ret til fire ugers betalt ferie om året. Og det har man ikke som nyansat i Danmark.
Kilde: MetroXpress, s. 8

Andre EU-historier

Retlige anliggender: EU-retten blandes ind in Uber-sagen
Berlingske kan fortælle, at når Københavns Byret i den kommende uge skal tage stilling til, om fire tidligere Uber-chauffører skal idømmes store bøder, er det især ét spørgsmål, der presser sig på. Nemlig om selve bevisførelsen er i strid med EU-retten eller ej.
Kilde: Berlingske, s. 8

Finansielle anliggender: Nationalbanken får kritik
I et debatindlæg i Børsen, kritiserer Thomas Barnebeck Andersen, professor, SDU, og Nikolaj Malchow-Møller professor og dekan, SDU, den danske nationalbank: ”En politiserende nationalbankdirektør som Lars Rohde underminerer Nationalbankens troværdighed.
Nationalbanken er kommet med nogle markante udmeldinger på det seneste, i alle fald hvis man vurderer dem på reaktionerne, de har afstedkommet. I et af sine første interview som nytiltrådt nationalbankdirektør udtalte Lars Rohde f.eks. til Berlingske (7. april 2013), at Danmark burde indtræde i euroen, eftersom det vil give os både ’praktiske, politiske og økonomiske fordele’ og ’formentlig føre til et engangsløft i velstanden på 0,5 til 1 procent af bruttonationalproduktet’.”
Kilde: Børsen, s. 4

Interne anliggender: Danmark vil indføre vejskat
Information skriver, at et flertal uden om VLAK-regeringen nu er klar til at kopiere Tysklands eksempel og indføre en såkaldt vejskat, som udenlandske bilister skal betale for at bruge de danske veje. Det sker, efter at skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et svar til Folketingets transportudvalg skønner, at Danmark vil kunne få et årligt provenu på 300 millioner kroner ved at indføre en vejskat svarende til den, Tyskland er nået til aftale om med EU-Kommissionen. Efter flere års forhandlinger og hård kritik fra nabolandene fik Tyskland i foråret grønt lys fra EU's trafikkommissær til at indføre en vejskat fra 2019, som rammer udenlandske personbiler.
Kilde: Information, s. 5

Miljø: Strid om juridisk grundlag for vindmøller i Vesterhavet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Preben Buur Nielsen rådgiver, statsautoriseret revisor, Risskov: ”Med lov skal land bygges - negligerer Folketinget og regeringen dette ved at beslutte, at målet helliger midlet, korrumperes landet, og vi har det værste i vente.
Dette scenarie ses i sagen om den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd, der netop nu ligger i Energiklagenævnet, hvor behandling af 300 klager venter. En tilknyttet advokat oplyser, at de involverede myndigheder ikke har forholdt sig til EU's SMV-direktiv. Det betyder, at tilladelsen til det omhandlede vindmølleprojekt skal betragtes som en nullitet, og at Vattenfalls igangsatte arbejde således er ulovligt. Ifølge EU-Domstolens praksis har nationale myndigheder pligt til af egen drift at påse, at EU-rettens materielle og formelle regler er overholdt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Finansielle anliggender: Mario på besøg i USA
Jyllands-Posten fortæller, at det er tre år siden, at Mario Draghi, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), senest var i Jackson Hole, hvor verdens top indenfor den finansielle verden mødes årligt. Gang på gang har Mario Draghi understreget, at ECB's mandat er at sikre en inflation »tæt på, men under 2 procent«. I de første ti år af centralbankens eksistens lykkedes det så godt, at inflationstakten i Euroland ifølge Eurostat var på 1,97 procent. For en måned siden i en tale i Portugal lod ECB-præsidenten forstå, at »deflationstruslen er borte, og at det nu er reflationære kræfter, der er udfordringen«. Reflationen er konsekvensen af ECB's opkøbsprogram, og rent teknisk er der ingen udfordringer med at bringe udviklingen under kontrol. Det er blot at aftrappe opkøbene.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Interne anliggender: Danmark søger nye alliancer efter Brexit
Altinget skriver, at Ungarn er på listen, når udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i næste uge fortsætter sit forsøg på at finde nye alliancer i EU, når Danmark efter briternes planlagte exit fra Unionen i 2019 får brug for at se sig om efter nye venner. Ud over Ungarn går den todages tur også til Slovenien og Cypern. Udenrigsministeren besøgte i april Portugal, Østrig og Tjekkiet som første led i bestræbelserne på at finde nye partnere. I juni var det Irlands tur. Samtidig har de tre lande, som udenrigsministeren skal besøge, det til fælles, at ingen af dem har en ansøgning ude til kandidaturet på Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der skal flytte fra sit nuværende hjemsted i London.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Folketingets Brexit-følgegruppe tager på tur
Altinget fortæller, at regeringen skal ikke være den eneste, der kender til konsekvenserne af briternes farvel til det europæiske fællesskab, så nu skal folketingsmedlemmer fra Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn processen bag briternes udtrædelse af EU på tæt hold. "Europaudvalget har jo den specielle rolle, at vi agerer Folketinget i forhold til alle EU-sager. Derfor følte vi en særlig forpligtelse til, at vi som Folketingets repræsentanter omkring EU havde et større kendskab og fulgte tættere med i Brexit-forhandlingerne og hele udviklingen der," siger Erik Christensen (S), formand for både Brexit-følgegruppen og Europaudvalget, om baggrunden for nedsættelsen af følgegruppen.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
22. august 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark