Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. december 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 22. december

Tophistorier

Vi bør smide langt flere penge efter produktionen af vacciner. Dyrebar tid kan allerede være tabt
Flere af dagens aviser bringer analyser og debatindlæg omkring EU-godkendelsen af coronavaccinen fra Pfizer og Biontech. I Information kan man læse en analyse skrevet af Jeppe Druedahl, lektor på Center for Economic Behavior and lnequality (CEBl) ved Økonomisk lnstitut på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Mandag forventes Det Europæiske Lægemiddelagentur at godkende den første vaccine mod COVID-19 fra medicinselskaberne Pfizer og Biontech. Det fejres med rette som en stor bedrift for videnskaben, og for menneskeheden generelt, at have udviklet en sikker og effektiv vaccine mod en global pandemisk sygdom på under et år. Og allerede 6. januar kan Det Europæiske Lægemiddelagentur måske yderligere godkende Modernas vaccinekandidat. [...] Men hvorfor har EU ikke købt langt flere vaccinedoser? Selv hvis vi ikke ender med at få brug for dem selv, så vil det være ret effektiv nødhjælp at sende til det globale syd. Forhandlingerne med medicinselskaberne har været hemmelige, og det er derfor svært at vide, hvad begrænsningerne har været. En belgisk minister kom dog fredag til at afsløre de priser, EU betaler: 12 euro for Pfizer/Biontech-vaccinen, 18 euro for Moderna-vaccinen, der måske godkendes snart, og så lidt som 1,78 euro for vaccinen fra Oxford/AstraZeneca, som dog ikke lader til at være lige så effektiv, men til gengæld udvikles uden profit for øje under pandemien. Det har været diskuteret her i avisen, om medicinselskaberne med de høje priser får en uretfærdig høj profit på forskning og udvikling, der i høj grad har været finansieret af offentlige støttekroner fra EU og USA. Det er en vigtig diskussion. [...] I praksis har EU skullet lave aftaler på et tidspunkt, hvor der har været usikkerhed om, hvilken vaccine der kom først. Og det er ikke klart, hvor store udgifter de hemmelige aftaler indebærer for EU i det tilfælde, at vaccinerne alligevel ikke virker, eller leveringen kommer til at skulle ske meget sent. [...] EU kunne måske også (i højere grad) have spillet en rolle i at koordinere produktionen og distributionen på tværs af medicinselskaberne, særligt hvis der har været nogle flaskehalse, som har skabt problemer. Normalt holder EU og medlemsstaterne sig ude af sådan aktivitet."

I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Den første corona-vaccine fik i går en anbefaling om betinget godkendelse af det europæiske lægemiddelagentur, og EU-Kommissionen kom i aftes med den endelige godkendelse. Nu tyder alt på, at de første danske plejehjemsbeboere er vaccinerede mellem jul og nytår. Ja, statsministeren har ligefrem luftet muligheden for, at det kan blive før jul. [...] Men dermed er motorvejen desværre ikke banet for at gøre Europa fri af pandemien. Hvis de historier, der nu pibler frem i europæiske medier, taler sandt, tyder meget på, at EU kommer til at køre i slæbesporet på vejen til at gøre befolkningen immun, mens amerikanerne er så meget i overhalingsbanen, at de har vaccineret 100 millioner mennesker til marts. [...] Ifølge det tyske magasin Der Spiegel har EU bestilt for få vaccinedoser fra de hurtigst udviklende producenter. De to medicinalgiganter, der er længst fremme, har travlt med at producere vacciner til flere andre lande, og EU, der var flere måneder efter USA, Canada og Storbritannien med at afgive bestillinger, kommer bagest i køen. Som en særlig kulørt detalje skriver Der Spiegel, at EU har takket nej til at købe 500 millioner doser af den tysk-amerikanske vaccine, der blev godkendt i EU i går, angiveligt fordi Frankrig kæmpede for, at den franske medicinalvirksomhed Sanofi skulle tilgodeses. Selv ikke franskmænd må håbe, at det er sandt. [...] Mens de fleste er klar over, at vaccinekapløbet handler om økonomisk formåen og videnskabelig innovation, havde de færreste formentlig troet, at det skulle komme til at handle om inkompetence på EU-niveau."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Det er en fordel, at EU-landene har besluttet at købe coronavacciner i fællesskab. Det ville have været langt sværere for Danmark at forhandle leveringsaftaler på plads alene, mens EU har kunnet købe ind på vegne af 450 millioner europæere. Når vi handler i fællesskab, må vi bare også sikre, at fællesskabet agerer effektivt, og derfor skylder både EU og vores egen regering en ordentlig forklaring på, hvorfor USA og Storbritannien kunne godkende samme vaccine fra det amerikansk-tyske partnerskab mellem Pfizer og Biontech flere uger, før EUs Lægemiddelagentur (EMA) endelig gav grønt lys her tre dage før jul. [...] Der kan være god mening i, at EU til forskel fra USA og Storbritannien ikke har villet ty til nødgodkendelser. Når vi holder fast i alle normale tjek af effekt og bivirkninger, vil det forhåbentlig styrke befolkningernes tillid til vaccinerne, men det er bekymrende, at medicinalvirksomhederne kan berette om vidt forskellige oplevelser af bureaukratiet i Storbritannien og EU, når de samme oplysninger skulle leveres. [...] Hvad der virkelig kan ryste europæernes tillid til fællesskabet, er tegn på, at EU måske slet ikke har købt nok af de vacciner, som var længst fremme i udviklingen. [...] Den danske regering må også forklare, hvad den har gjort for at sikre, at EU holdes på et ambitiøst spor med godkendelser og indkøb af vacciner. Der må ikke blive efterladt nogen tvivl om, at vi har gjort vores yderste for at få skaffet vaccinerne hurtigt nok."

I Børsens leder kan man blandt andet læse: "På årets korteste dag blev der tændt et lys af håb i corona-vintermørket. Efter en ualmindelig langsommelig godkendelsesprocedure blev Pfizers og Biontechs coronavaccine endelig anbefalet godkendt til brug i Europa, og vi kan derfor nu også i Danmark begynde udrulningen af den første coronavaccine om få dage. Det er dog paradoksalt og kritisabelt, at Storbritannien kunne godkende samme vaccine for tre knap uger siden - og at USA, Canada og Schweiz også har stillet sig foran Europa i køen til de endnu få tilgængelige vacciner. [...] Først i den seneste tid synes Europa at være vågnet op - godkendelsen af vaccinen er i det mindste rykket en uge frem. Selvom der er grund til hård kritik af vaccinehåndteringen i Europa, gælder det nu om at få vaccinen distribueret. [...] Der er basis for fin økonomisk fremgang, når vaccinen er distribueret i tilstrækkeligt omfang. I det forgangne år har vi set, at økonomien hurtigt kommer tilbage på fode, når smitten er under kontrol.”

I B.T.'s leder kan man blandt andet læse: "Det kræver træning at levere under pres, men det kræver også en bevidsthed om, at kriser kræver hurtige og sikre beslutningsgange. EU eller det europæiske fællesskabs organisationer er i øjeblikket til eksamen i hurtige og sikre beslutninger. Det går ikke forrygende, hvis man skal sige det mildt. I går godkendte EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, den første vaccine til de europæiske patienter. Det blev forsøgt solgt fra Bruxelles som en stor sejr og et vigtigt skridt i kampen mod corona. Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt skridt, men om nogen ud over de involverede vil kalde det en sejr, er tvivlsomt. Amerikanerne med præsident Trump i spidsen godkendte den samme vaccine til nødbrug for flere uger siden, Storbritannien med Boris 'Brexit' Johnson godkendte det for 13 dage siden. [...] En godkendelse fra EU-Kommissionen var vurderet til at vare to dage. Men EU-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen, havde lugtet lunten eller var blevet presset og fik den hastegodkendt i aftes. Tilbage står selvfølgelig spørgsmålet: Hvorfor er Europa så langsomme, når både USA, England og Canada har gjort det betydeligt hurtigere. Svaret fra den danske lægemiddelstyrelses direktør, der også er med i EMA, er lige så arrogant som hele EU-systemet: ”Vi er nok noget grundigere. Amerikanerne nok noget hurtigere. Man kan diskutere, hvad der er vigtigst, men det afhænger af, hvilke øjne der ser.” [...] Faktum er, at landene, der har godkendt vaccinen for længe siden, har reddet potentielle liv, og de er nok tilfredse med hastigheden. Europæerne har i hele forløbet haft en arrogance over for både Trumps og Boris Johnsons lederskab og manglende styring af covid-19."
Information, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 10; Berlingske, s. 2; Børsen, s. 2; B.T., s. 2 (22.12.2020)

Endelig fik coronavaccinen grønt lys, men hverdagen vender ifølge eksperter først tilbage om et år
Flere af dagens aviser skriver, at EU har godkendt coronavaccinen fra Pfizer/BionTech, og at massevaccinationerne kan begynde inden for kort tid. I Berlingske og Kristeligt Dagblad kan man læse, at man efter EU-Kommissionens godkendelse af vaccinen kan begynde at vaccinere i Danmark den 27. december. "I dag indleder vi et vigtigt kapitel i vores kamp mod covid-19. Vi har besluttet at gøre den første covid-19 vaccine tilgængelig for europæiske borgere," sagde EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun på et pressemøde annoncerede beslutningen. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) havde inden da fremlagt deres evaluering af vaccinen. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) lover, at danskerne kan begynde på at blive vaccineret, lige så snart vaccinen ankommer til Danmark. "Myndighederne har arbejdet på højtryk for at have en vaccinationsplan klar. Det betyder, at vi er klar til at vaccinere så hurtigt som muligt efter, at vaccinen er kommet til Danmark," skriver hun. Dog sås der tvivl om, hvorvidt der overhovedet er vacciner nok. Det tyske magasin Der Spiegel skriver, at EU har sovet i timen og ikke fået bestilt vacciner nok. Situationen vil være den samme i alle EU-lande. For EU-landene har sikret sig vaccinerne på fælles indkøbskontrakter, og antallet af doser distribueres i henhold til landenes indbyggertal. Hvis Danmark skal nå at vaccinere lige så stor en del af befolkningen ved udgangen af marts, som USA planlægger at gøre, så skal 1,7 millioner danskere være vaccineret på det tidspunkt. Det tyder intet på vil ske. Eksperter vurderer, at 60 til 70 procent af befolkningen skal være vaccineret, før der er tilstrækkelig immunitet i samfundet til, at virussen kan slås ned, og hverdagen kan vende tilbage. EU har bestilt 200 millioner vacciner, men ifølge Reuters havde Pfizer/BionTech kapacitet til at fremstille flere doser og tilbød EU at købe langt flere - op til 500 millioner doser af den lovende vaccine. EU takkede dog nej til tilbuddet, skriver Der Spiegel. Tyskland pressede på for at købe flere doser, men flere andre EU-lande kæmpede imod - blandt andet Frankrig, der ikke ønskede, at EU skulle levere en større ordre hos tyske BionTech end hos franske Sanofi. Nils Strandberg, tidligere direktør for Statens Serum Institut, mener, at man har købt for få vacciner. "Man har i EU købt for få vacciner fra Pfizer og Moderna, men det er vigtigt at huske, at mange ting spiller ind ved vaccinehandler - blandt andet borgernes sikkerhed og prisen. Moderna-vaccinen var eksempelvis dobbelt så dyr som de andre producenters," siger han og fortsætter: "Det korte af det lange er, at der nok skal være vacciner til alle - men at vi først vil have flokimmunitet i Danmark i slutningen af 2021."

B.T. skriver, at Det Europæiske Lægemiddelagentur har arbejdet i døgndrift for at vurdere vaccinen, fordi man har skullet sikre sig, at vaccinen er sikker og effektiv. "Vores grundige evaluering betyder, at vi med overbevisning kan forsikre EU-borgere om sikkerheden og effektiviteten ved denne vaccine, og at den lever op til den nødvendige kvalitetsstandard. Men vores arbejde stopper ikke her. Vi vil fortsat indsamle og analysere data om sikkerheden og effektiviteten ved denne vaccine for at beskytte mennesker, der tager vaccinen i EU," siger EMA-direktør Emer Cooke.

Også Politiken skriver, at EU har købt for få vacciner, og at det kan forlænge coronaepidemien. Dermed risikerer Danmark og andre EU-lande at være nedlukket længere end Storbritannien, USA og Canada. Det London-baserede videnskabsanalysefirma Airfinity har løbende overvåget det globale vaccinekapløb, og dets fremskrivning viser, at EU kommer langt senere i mål med at vaccinere sine befolkninger mod covid-19 end Canada, USA og Storbritannien. "USA, Storbritannien og Canada har truffet de bedste valg og har købt flest doser til deres befolkninger, og det betyder, at de befolkninger vil blive vaccineret markant hurtigere. Det er uomtvisteligt, at EU ikke har opbygget en lige så effektiv vaccineportefølje og derfor ikke har beskyttet sine befolkninger lige så godt," siger direktør Rasmus Bech Hansen fra Airfinity og fortsætter: "Tre-fire måneders forsinket flokimmunitet gør en forskel for en hel del menneskeliv, ligesom det betyder meget for, hvornår økonomien kan komme fuldt i gang. Vores fremskrivning er endda baseret på, at de vaccinekandidater, som EU primært har satset på, når at blive godkendt. Gør de ikke det, så ser det endnu værre ud for Danmark og de andre EU-lande."

I dagens Jyllands-Posten og B.T. kan man læse, hvordan de første 10.000 vacciner, som det første parti lyder på, vil blive fordelt i Danmark. Jyllands-Posten skriver, at man i den hårdtramte Region Hovedstaden modtager omkring 3.000 doser. Region Midtjylland, Syddanmark og Sjælland modtager hver omkring 2.000 doser, og Region Nordjylland modtager knap 1.000 doser. Hos Region Syddanmark modtager man omkring 2.000 doser, hvorefter der drypvis vil komme yderligere leverancer. "Jeg er ærgerlig over, at det ikke er flere doser i første omgang, så flere borgere kan få hverdagen tilbage, men indkøb foregår jo på europæiske niveau. Man kan ikke regne med så meget for tiden, men jeg havde håbet på flere doser," siger Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nordjylland.

I Børsen kan man læse, at Pfizer er klar til at sende op til 2 millioner doser coronavaccine til Danmark inden udgangen af 2021. Lars Møller, administrerende direktør i Pfizer i Danmark, kalder det en triumf for videnskaben og en triumf for samarbejdet mellem private og offentlige aktører, der har muliggjort, at en vaccine mod covid-19 kan sendes på markedet efter ni måneders udvikling. "Vi er enormt stolte i Pfizer over det her kunne lade sig gøre, og jeg er enormt stolt på medarbejdernes vegne, da de har knoklet nat og dag," siger han.

B.T. har talt med Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og ekspert i vacciner. Han anbefaler klart, at man får vaccinen. "Der er en lille risiko for bivirkninger ved at få vaccinen, og sådan er det med alt her i livet, men risikoen er meget lille. Der er milde bivirkningerne i form af træthed og feber, der skal være med en vaccine, for ellers virker den ikke, og så har der været ganske få tilfælde af anafylaktisk shock. Den anden dag var der to tilfælde i USA. I begge tilfælde blev personerne tilset af læger og udskrevet inden for 24 timer. Det er også en kendt bivirkning ved vaccinen. Det er heller ikke en almindelig allergi, så folk med høfeber eller andre former for almindelig allergi skal ikke være nervøse," siger han. De mange holdninger til vaccinen på de sociale medier er heller ikke gået Rune Hartmanns næse forbi, ligesom han har bemærket en del af de til tider falske oplysninger, der bliver delt om coronavaccinen. "Noget af det er jo decideret misinformation, og så er der en del gange, at et enkeltstående tilfælde er taget ud af kontekst. Jeg tænker selv, at det her er et spørgsmål om liv eller død, og er det klogt at have meget stærke holdninger om noget, der har så afgørende betydning for en, når man ikke ved noget om det?" siger han.
Berlingske, s. 1, 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1,5; Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 2, 7, 9; Børsen, s. 8 (22.12.2020)

Prioritede historier

Kina-kritiske lande lægger pres på Danmark: Vi må stå fast - sammen
Flere af dagens aviser skriver om EU's, USA's og Danmarks forhold til Kina. I Politiken kan man læse, at flere af verdens mest Kina-kritiske lande peger på nødvendigheden af sammenhold. Canada, Australien, Storbritannien og Sverige er blandt den gruppe lande, der internationalt har taget de hårdeste opgør med Kina. "Det er en bydende nødvendighed, at demokratier som Canada og vores ligesindede partnere arbejder sammen om at beskytte de internationale regler, som har sikret stabilitet og velstand i årtier. Det er en udfordring, vi alle deler. Intet land vil kunne få held med det alene," siger Christelle Chartrand, der er talsperson for det canadiske udenrigsministerium, til Politiken. Både Canada og Storbritannien har åbenlyst udfordret Kina ved at gøre det nemmere for folk fra Hongkong at få arbejds- og studieophold i deres lande som en direkte konsekvens af, at Kina har indført en ny sikkerhedslov i Hongkong, der gør det strafbart at kritisere myndighederne og kæmpe for demokrati. Derimod har den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), foreløbig afvist at gøre det lettere for borgere i Hongkong at komme til Danmark, og tidligere på måneden afslog han desuden at mødes med demokratiforkæmperen Ted Hui, efter at han var flygtet fra Hongkong til Danmark. Sverige har foreslået, som det eneste land, at EU skal indføre sanktioner mod Kina. Det er blevet afvist af de andre medlemslande. Inden for EU er blandt andre Ungarn tilbageholdende med at ville kritisere Kina. Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører i Venstre, mener derfor, at Danmark ikke længere kan vente på at få hele EU med i en hårdere kurs over for Kina. Danmark må gå sammen med andre villige EU-lande om at skabe en global alliance i selskab med blandt andre Storbritannien, Australien og Canada. "Så vi er en magtbase, der er stor nok til, at Kina vil lytte. Jeg har hørt Jeppe Kofod udtale, at han vil føre en værdibaseret udenrigspolitik, men indtil videre har vi ikke rigtig set den," siger han.

Dagens Børsen skriver, at den forhenværende danske topdiplomat Friis Arne Petersen, tidligere dansk ambassadør i USA, Tyskland og Kina, mener, at man skal passe meget på med, hvad man gør i forhold til Kina. Det kan nemlig blive kostbart for dansk erhvervsliv, hvis Kina tvinges til i stedet at fokusere på regionale, asiatiske interesser. Han er sikker på, at Europa og dermed Danmark i trekantsdramaet mellem verdens økonomisk tre største regioner ikke undgår at blive klemt i USA's og Kinas handelskrig og kampen om det økonomisk-teknologiske verdensherredømme. "Trods alt bliver EU nu mindre klemt under Joe Biden end under Trump. Han ville have drevet os ud i en ekstremt farlig økonomisk, men også sikkerhedspolitisk situation. Trump ønskede og krævede, at vi europæere skulle vælge side. Men det vil vi ikke gerne; vi vil selv vælge, hvem vi skal handle med. I EU er frihandel afgørende, ikke politisk styret handel eller systemtænkning," siger han til Børsen.

Børsen bringer en analyse skrevet af Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Kineserne bygger som aldrig før i Europa. Så sent som i 2018 havde kinesiske virksomheder kun offentlige byggeopgaver i Europa for 0,85 milliarder euro. I år er beløbet tæt på 2 milliarder euro. Man kan argumentere for, at det ikke er meget. Det samlede marked er på ca. 2 billioner euro om året. Men ubalancen er strukturel og konkurrencemæssig. For i Kina må udenlandske virksomheder slet ikke vinde offentlige udbud. I USA gælder lignende regler for udenlandske virksomheder. [...] Ifølge data fra licitationer i Europa byder kineserne typisk 30 pct. lavere end europæerne på offentlige byggeopgaver. Samtidigt presses europæiske byggeselskaber ud af traditionelle markeder i blandt andet Mellemøsten og Afrika, hvor kinesiske konkurrenter også er klart billigere. [...] Centre for European Reform, en tænketank, peger på, at præsident Trumps åbenlyse fjendtlighed over for multilateralisme har skabt et dilemma for EU, fordi det giver præsident Xi i Beijing en mulighed for at skinne som tilhænger af frihandel og samarbejde - men som leder af et system, hvis værdier ikke deles i Europa, ligesom den økonomiske afhængighed af Kina, Tysklands største handelspartner, lider en fuldstændig mangel på konkurrencemæssig symmetri. Derfor lyder det gode råd til europæerne i analysen om Kina, USA og Europa, der betimeligt er navngivet “A love-hate triangle”, at Europa skal acceptere Kina som økonomisk stormagt, men “kæmpe imod unfair konkurrence.”
Politiken, s. 8; Børsen, s. 18-19 (22.12.2020)

Finansielle anliggender

Bankunion sparkes til hjørne
Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentets arbejdsgruppe for bankunionen og økonomiudvalget, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "I sidste uge udskød Mette Frederiksen endnu engang beslutningen om et dansk medlemskab af EU's såkaldte “bankunion”. Det gjorde regeringen også sidste december, da den modtog en bestilt rapport, der kortlagde konsekvenserne af et dansk medlemskab. Her var konklusionen ellers klar: “Det er samlet set vurderingen, at der er mange forhold, der taler for en dansk deltagelse i banksamarbejdet.” Det er for slapt, at regeringen ikke tager stilling til et så vigtigt samarbejde, selv om de har fået en så oplysende og velfunderet rapport. Det tyder mest af alt på, at de ikke tør. Grundtanken i bankunionen er, at banker og kreditinstitutter - med et EU-tilsyn i ryggen og via en europæisk fond - selv finansierer krisehåndtering. [...] Men det er vanskeligt at argumentere imod den uvildige ekspertgruppe bag rapporten, der er sammensat af topembedsmænd fra Erhvervs-, Finans- og Udenrigsministeriet, Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og Nationalbanken. På sin hjemmeside siger Nationalbanken lige ud, at de anbefaler et dansk medlemskab af bankunionen. Det vil gavne både husholdninger og virksomheder og styrke den finansielle stabilitet, give lige konkurrencevilkår på tværs af grænser og fremme konkurrencen på bankmarkedet."
Børsen, s. 2 (22.12.2020)

Snarlig brexit-afgørelse kan ramme flere C25-aktier
Hvis en Brexit-handelsaftale skulle på plads inden årsskiftet, skulle det ske senest søndag ved midnat, hvis EU-Parlamentet skal nå at godkende den. Det har ikke været tilfældet. Derfor ser det ud til, at vi må vente til 2021 med at få en endelig afgørelse. "Det er jo sådan en begivenhed i starten af året, som kan blive ret væsentlig for aktiemarkedet. Det bliver relevant for aktiemarkedet generelt at få fjernet den usikkerhed, men det kommer også til at påvirke nogle enkelte aktier,” siger Michael Friis, aktiechef i H.C. Andersen Capital. Daniel Fabricius, børsmægler hos ABG Sundal Collier, mener også, at det kan få stor betydning for danske aktier. "Udfaldet af brexit kommer selvfølgelig til at få stor betydning. Man skal især kigge mod DFDS, hvor det får stor betydning for selskabet, hvilke handelsforudsætninger, der kommer til at gælde mellem Storbritannien og EU for fremtiden. Storbritannien er DFDS' største marked,” siger han.
Børsen, s. 22-23 (22.12.2020)

Handel

Afgørende at virksomheder forbereder sig på brexit
I Børsen kan man læse et debatindlæg af Morten Bødskov (S), skatteminister, Torben Carlsen, CEO i DFDS, og Michael Svane, direktør i Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Brexit er en ny situation for alle, og usikkerheden er til at tage og føle på. Ikke mindst for danske virksomheder, der efter nytår efter alt at dømme vågner op til en ny virkelighed for handlen med briterne. Derfor er det nu, at de sidste forberedelser skal sættes ind, og det er vigtigt at minde om, at selv med en aftale mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold bliver alt ikke som før. [...] Tal fra Toldstyrelsen viser for eksempel, at over 6000 enkeltmandsvirksomheder ikke har registreret sig som eksportør eller importør. Registreringen foretages på virk.dk og er en grundsten i forberedelserne for virksomheder før brexit. Har man ikke registreret sig, kan man ikke handle med lande uden for EU - og dermed heller ikke med Storbritannien efter 31. december 2020. [... ] Måske venter man, fordi man ikke aktuelt har igangværende handler med britiske virksomheder. Også i de tilfælde skal der herfra lyde en kraftig opfordring til at få registreringerne på plads i god tid. Skulle det skyldes, at man som virksomhed simpelthen bare ikke er gået i gang med forberedelserne endnu, så er det nu, at slutspurten bør sættes ind."
Børsen, s. 2 (22.12.2020)

Joe Biden får svært ved at få USA tilbage i WTO - men Kina er parat
Børsen skriver, at det bliver en kæmpe opgave for USA's kommende præsident Joe Biden at få USA tilbage i den globale handelsorganisation WTO. Friis Arne Petersen, forhenværende ambassadør i blandt andet Washington, mener, at “Kina er parate til at støtte WTO - også selvom de i årenes løb har overhørt størstedelen af den kritik, de har fået - og derfor skal vi tage dem på ordet og binde dem ind i et internationalt regelsæt. Det er også sikkerhedspolitik at vinde kampen om at sætte internationale standarder i den globale handel." Hvis Europa ikke får skabt et tættere samarbejde med Kina. ”Får Europa ikke skabt et tættere samarbejde med Kina, er det er min angst, at på grund af Trump og den behandling, Kina har fået i mange vestlige lande, vil de gøre sig uafhængige af integrerede globale forsyningskæder," siger han.
Børsen, s. 18-19 (22.12.2020)

Mærsk-direktør spørger FN’s topfigur til råds om coronakrisens udvej
Et usædvanligt interview blev sat i stand, efter henvendelse fra FN til Mærsk, mellem FNs generalsekretær António Guterres og topchef i Mærsk Søren Skou, skriver Berlingske. Mærsk er en nøglespiller i verdenshandlen og fra Guterres lyder det: ”De input, som private virksomheder kan give om denne krise, er efter min mening de vigtigste. Vi skal nu mobilisere den private sektor til at støtte os og bringe deres ekspertise videre ud til vores aktiviteter.” I interviewet spørger Søren Skou specifikt til, hvilken rolle verdens transportvirksomheder vil få for at få økonomierne tilbage på sporet. ”Frihandel er afgørende for velstand. Jeg er bekymret for udviklingen af forskellige former for protektionisme og isolationisme, som efter min mening kan ændre den rolle, som handel kan skabe i at accelerere genopretningen. Det er afgørende at bekæmpe alle former for nationalisme, populisme og tanker om, at det er bedre for lande at isolere sig, og om at handel kan underminere jobskabelse. Sandheden er, at handel skaber job,” siger Guterres. Han håber, at de store private virksomheder vil gøre alt, hvad de kan, for at presse de regeringer, som ser isolationisme som et våben i krisens næste fase.
Berlingske, s. 2 (22.12.2020)

Institutionelle anliggender

2020 har været et vanvittigt år. Alligevel er der sket chokerende lidt i europæisk politik
I Information kan man læse en analyse skrevet af Christian Bennike, avisens europakorrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Under en pandemi og den største recession i 100 år er europæisk politik blevet underligt stabilt. Magtpartierne på midten er styrket, og højrepopulisterne er gået lidt tilbage. Hvorfor? Vi havde lige vænnet os til, at den store tendens i europæisk politik var splittelse og uforudsigelighed. At de gamle magtpartier var i en evig krise, at vælgerne var illoyale, og at nye bevægelser opstod ud af ingenting. [...] Da COVID-19 ramte, steg opbakningen til de siddende regeringer - ligesom vi så i Danmark. [...] I Italien steg premierminister Giuseppe Contes popularitet først stejlt, den er siden aftaget lidt. I Frankrig er præsident Emmanuel Macrons popularitet vokset lidt, men ikke afgørende. I andre lande er de regerende centrumpartier gået mere afgørende frem: I Tyskland er Angela Merkel og CDU gået fra en opbakning på en fjerdedel til cirka en tredjedel. I Holland er premierminister Mark Ruttes parti, VVD, gået fra en femtedel til en tredjedel. [...] Oprøret imod 'the establishment', som har præget politik i Vesten de senere år, har altså mistet momentum i 2020. Og Europas højrepopulistiske bevægelser er da hellere ikke vokset under pandemien - flere steder er de gået lidt tilbage. [...] Desuden har der været meget få valg i Europa i år, så de politiske frontlinjer er ikke for alvor blevet testet. Og det sted, hvor der har været et valg, i Polen, så vi netop politiske forskydninger, så det højrepopulistiske regeringsparti, PiS, lige nu mister opbakning i et bemærkelsesværdigt tempo."
Information, s. 9 (22.12.2020)

Mutantvirus sønderbomber britisk økonomi
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Britisk økonomi var blandt de hårdest ramte i forårets nedlukninger og er fortsat bagud med at indhente det tabte. Nu rammer en ny hård nedlukning store dele af landet. Det kan blive en lang periode med hårde restriktioner, der kan give permanente skader på økonomien og øge statsgælden markant. Og så er der fortsat ikke en Brexit-aftale. […] Den midlertidige lukning af forbindelseslinjerne udstiller dog den store afhængighed af import fra EU-landene over og under Den Engelske Kanal. Det gør også de britiske trusler om at kappe forbindelserne mindre troværdige. I forvejen har der de seneste uger været kilometervis af kødannelse på de britiske motorveje på grund af et mindre sammenbrud i importinfrastrukturen. Det skyldes blandt andet, at julehandlen er stødt frontalt sammen med erhvervslivets lageropbygning forud for et muligt hårdt Brexit. Det synlige grænsekaos kan få en yderligere dimension om bare få dage. For der er fortsat ikke en afklaring på Brexit, på trods af at EU-Parlamentets deadline nu er overskredet. Det er øjensynligt igen fiskeriet, der volder problemer i forhandlingerne på trods af små skridt fremad. De europæiske fiskere var i weekenden ude med en advarsel til EUs forhandlere om, at man var langt over smertegrænsen. Dermed skal man nok ikke vente yderligere indrømmelser fra EU.”
Berlingske, s. 3 (22.12.2020)

Nu begynder 2020'erne: Hvad venter os?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, lektor emeritus og forfatter. Han skriver blandt andet: "Det er blevet tid til at se bort fra året, der er ved at være gået, og frem mod det, der venter. Hvad 2020 angår, bliver betegnelsen ”annus horribilis” nu dygtigt anvendt i medierne. [...] Selvfølgelig ville man helst være enig med dem, der forestiller sig, at det i det kommende årti vil gå meget bedre. At vi vil synge mere sammen med familien og hinanden, at fællesskabet i det hele taget vil sejre, uden at det derfor bliver til mere ”populisme” (vor tids skældsord for demokratiet), at vi lærer at styre vores eget forhold til de sociale medier og internettet, at identitetspolitikken går i sig selv, og at vi får rettet op på klimaet og den globale ulighed og det løse. At Vesten i det hele taget vil finde fodslag igen, og at Europa med den blindes sikkerhed falder over den helt rigtige balance mellem Bruxelles og det nationale og får styr på tilvandringen. Nuvel, optimisme er en god ting, i en vis forstand en livsbetingelse, men det er realisme også, endda meget mere. Måske er det tvivlsomt at tro på, at mennesket som ved en mutation pludselig skulle blive fornuftigere, mindre egoistisk og mere moralsk i det forestående årti. Ligesom at bilde sig ind, at Europa pludselig skulle finde vejen igen, thi forstået som andet og meget mere end et indre marked er EU en blindgyde."
Jyllands-Posten, s. 18 (22.12.2020)

”Helt ude af kontrol,” siger britisk minister. Og sådan føles det også i et panikramt Storbritannien
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Poul Høi, som blandt andet skriver: ”Grænserne til omverdenen er lukket, lange køer af lastbiler venter ved færgerne i Dover, briterne står i timevis i kø foran butikker, hvor mange hylder er tomme, og den muterede virus eksploderer i udbredelse. Og, nå ja, om få dage bliver Storbritannien ramt af Brexit, og der er fortsat ingen aftale til at lindre overgangen. […] På overfladen er der ingen sammenhæng mellem begivenhederne, men grav lidt i årsagssammenhængene, og de ender samme sted: Hos Boris Johnson. Det er selvfølgelig ikke hans ønske, at Storbritannien er endt i den nuværende situation. Han har ikke bedt om, at coronavirus skulle føre til en overdødelighed på omkring 80.000 briter i år. Eller at Brexit allerede skulle koste briterne 200 milliarder pund (cirka 1.624 milliarder kroner). Men det er ikke desto mindre en konsekvens af hans politik og ikke mindst hans personlighed, som en ny biografi, ”The Gambler”, viser. […] Og nu er vi her: Brexit-forhandlingerne med EU er få dage før deadline gået i baglås over fisk på trods af, at fiskeri for Storbritannien økonomisk har mindre betydning end varehuset Harrod's, som Financial Times skriver. Johnsons regering siger også, at den ikke vil bede om en forlængelse af overgangsordningen med EU. Aftale eller ikke - Brexit kommer til nytår. Derfor har lastbiler i nu en uge holdt i op til 30 kilometer lange køer ved færgeterminalerne i Dover på den britiske side og i Calais på den franske. Det britiske erhvervsliv regner med kaos efter nytår og vil sikre sig forinden.”
Berlingske, s. 12-13 (22.12.2020)

Konkurrence

Vestager siger god for stor bilfusion
Mandag gav EU-Kommissionen grønt lys til fusion af den italiensk-amerikanske bilproducent Fiat Chrysler og franske PSA, der er moderselskab til Peugeot, Citröen og Opel, skriver Berlingske og Børsen. Tilladelsen kommer efter et løfte om, at sammenlægningen ikke går ud over konkurrencen. Fusionen vil skabe verdens fjerdestørste bilselskab.
Berlingske, s. 8; Børsen, s. 6 (22.12.2020)

Detaljer

Publikationsdato
22. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark