Tirsdag den 22. maj

Tophistorier

Italien på vej til vidtgående brud med EU-politik
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om den nye italienske regeringskoalition. Berlingskeskriver søndag, at en protestregering i Italien vil være den hidtil alvorligste udfordring af spillereglerne i Europa. EU-Kommissionen har de seneste dage været på banen med mere diplomatiske formulerede advarsler, mens finansmarkederne reagerer med pres på den italienske obligationsrente. Politiken skriver lørdag, at hvis landets præsident, Segio Mattarella, giver lederne af partierne Lega og Femstjernebevægelsen grønt lys til at danne regering, er det den største politiske forandring i årtier for Italien. De traditionelle partier er svækket, og de to partier vil regere med et program, som på centrale områder bryder med den herskende økonomiske politik i EU. En af Legas økonomer understregede onsdag, at den kommende regering ikke ønsker forhandlinger om eftergivelse af en del af den italienske gæld, ligesom al snak om Italexit, italiensk udtræden af euroen, er forstummet. Til gengæld har Luigi di Maio,Femstjernebevægelsens leder,advaret EU-Kommissionen mod at spænde ben for en politik, som et flertal af italienerne står bag. ”Ingen af de to partier er specielt EU-begejstrede, for nu at sige det mildt. Og deres økonomiske program er et katalog over udgifter, mens det er svært at se, hvor pengene skal komme fra. Men lad os vente og se. Italien har ikke interesse i en konfrontation med EU”, siger en kilde i EU-Kommissionen. Som et oplæg til at danne regering, skriver de italienske partier Femstjernebevægelsen og Lega i et fælle program, at sanktioner mod Rusland skal ophæves straks. De ønsker også, at den økonomiske politik i EU lægges om, herunder at der gives ret til budgetoverskridelser, skriver Jyllands-Posten, lørdag. Martin Gøttske, Cercivento, skriver i en analyse i Information i dag, at valget af den italienske regeringskoalition af mange bliver beskrevet som et mareridtscenarie for EU. De stærkt EU-skeptiske nye ledere i af Italiens regering nummer 65 siden Anden Verdenskrig ser imidlertid sig selv som fortrop i et nødvendigt nybrud, der skal give den etablerede orden i både Italien og Europa en gedigen og veltiltrængt rystetur. “Vi vil gøre det modsatte af det, som tidligere regeringer har gjort,” lover Matteo Salvini, lederen af det højrenationale parti Lega. I en nyhedsanalyse i Politiken tirsdag skrives der, at der ventes hårde konfrontationer med EU, hvis Italiens protestpartier danner regering i dag, og det vil være første gang at en regering sammensat af protestpartier kommer til magten i et af EU's største lande. Hakon Redder, udenrigsredaktør, skriver i en analyse i Børsen i dag: ”Markedsfokus på Italien er endnu milevidt fra det intime kendskab, mange investorer for få år siden havde til græske Syriza, slipseløse Alexis Tsipras og regeringschefens overvejelser i opgøret mod Trojkaens økonomiske spændetrøje på græsk økonomi. Derfor gjorde udsigten til, at EU og eurozonen får den første uprøvede, populistiske regering i oprør mod EU's budgetdisciplin mandag, ikke rigtig ondt.” Børsen skriver ligeledes tirsdag, at udsigten til, at Italien skal styres af to populistiske partier uden regeringserfaring og på direkte kollisionskurs med EU får mange investorer til at flygte fra italienske papirer.
Information, tirsdag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 11; Politiken, tirsdag, s. 7; Børsen, tirsdag, s. 20; Berlingske, søndag, s. 16; Jyllands-Posten, lørdag, s. 17 (22.05.2018)

Regler om databeskyttelse falder på et tørt sted
Mange af weekendens, mandagens og tirsdagens aviser skriver om Facebook-skandalen og om den kommende persondatalov, der træder i kraft fredag den 25. maj. Berlingske skriver lørdag, at Věra Jourová, EU's retskommissær, der fungerer som en slags forbrugerchef i EU, mener, at skandalen om Cambridge Analyticas massive indsamling og mulige misbrug af EU-oplysninger er et perfekt eksempel på, hvorfor den nye lovgivning, GDPR, er vigtig. ”Vi er sikre på, at GDPR er et værktøj, der vil beskytte EU's borgere bedre i den slags sager. Det vil have en afskrækkende effekt, så selskaber tænker sig om en ekstra gang, før de bryder den beskyttelse, der gælder for private data for EU's borgere,” siger hun. Berlingske skriver lørdag og Politiken tirsdag om, at Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, har sagt ja til at komme til Bruxelles i næste uge og tale til en høring i Europa-Parlamentet, hvor de europæiske politikere vil stille spørgemål den den italienske kvinde, Tiziana Cantone, der delte en sexvideo med nogle venner. I et debatindlæg i Politiken søndag mener ekspert i dataetik Gry Hasselbalch at der stadig er et stykke vej til målet om fair behandling af data og at der er behov for yderligere politisk regulering. Adam Moe Fejerskov er forsker på Diis og forsker blandt andet i krydsfeltet mellem ny teknologi og international politik, skriver i en international debat og analyse i Jyllands-Posten mandag, at ”de frygtelige fem” - Facebook, Google, Apple, Microsoft og Amazon – sidder tungt på samfundsudviklingen i dag. Han skriver blandt andet: ”På den ene side gør danske byer alt, hvad de kan, for at lokke techvirksomheder til. Skatterabatter og andre gode fordele skal sikre massive investeringer fra Facebook og Google rundt om i landet. […] På den anden side står et dansk islæt i EU's arbejde for at kontrollere tech-virksomhederne personificeret ved konkurrencekommissær Margrethe Vestager. På EU's vegne buldrer hun frem med en anderledes kritisk tilgang, der målrettet går efter at straffe virksomhederne for deres monopoldyrkelse.” Med GDPR (General Data Protection Regulation) lover EU-Kommissæren at danskernes privatliv vil blive langt bedre beskyttet, skriver Politiken mandag. Forslaget om GDPR blev for første gang fremlagt af EU-Kommissionen tilbage i januar 2012 og er nu over seks år senere blevet et hedt emne i den offentlige debat. ”Med en smule hjælp også fra den nylige Facebook-skandale er folk for alvor begyndt at forstå, at privatlivsbeskyttelse er vigtigt. ”Jeg får mange signaler om, at erhvervslivet værdsætter, hvordan GDPR har hjulpet dem med at få styr på butikken, når det kommer til data”, lyder det i et skriftligt svar fra Věra Jourovå. Som det ser ud nu, vil en stribe EU-lande halte efter, når loven indtræder på fredag, svarende til næsten hver tredje EU-land. Det oplyser EU-Kommissionen til Berlingske lørdag. ”Jeg er overrasket over det. Der har været masser af tid. Jeg tror grundlæggende, det er blevet undervurderet rundt omkring,” siger EU-kommissæren, Věra Jourová, til Berlingske. Når medlemslande ikke overholder EU's lovgivning, har EU-Kommissionen mulighed for at starte en sag om overtrædelse. Rune Stenbaek, districts manager, Hitachi Vantara, skriver i en kronik i Børsen mandag: ”General Data Protection Regulation er EU's oplæg til en harmonisering af privatdataloven, og ingen virksomheder slipper. Alligevel har mange svært ved at knække koden.” Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og medlem af DataEthics, skriver i en kommentar i Politiken lørdag, at data er en af de vigtigste ressourcer men at de også skaber nye problemstillinger. ”De fleste virksomheder har lige nu travlt med at forstå den kommende dataforordning GDPR, og vi har set Facebook undskylde for sin sløsede omgang med brugernes data. Danmarks nye techambassadør er i dialog med de store internetvirksomheder i Silicon Valley, og EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har indtaget rollen som den skrappeste dame i cyberspace. Hvad vi gør med data, er en af de vigtigste problemstillinger, vi står over for. Men opgaven kan ikke løses via Facebooks undskyldninger, en ambassadør eller en skrap EU- kommissær. Vi må forholde os til grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi tænker på og arbejder med data,” skriver Flyverbom. Anja Philip, formand for Forbrugerrådet TÆNK mener også at de nye dataregler falder på et tørt sted og påpeger, som en del andre, at skandalen om Facebook og konsulentfirmaet Cambridge Analytica er årsag til dette. Hun kritiserer også i sit debatindlæg i Politiken lørdag den danske regering. ”Men det er ærgerligt, at den danske regering i forbindelse med de nye databeskyttelsesregler ikke har fulgt EU's opfordring til at udpege en national aktør til at føre retssager på vegne af alle berørte forbrugere, hvis virksomheder overtræder reglerne. Det er vigtigt for at sikre, at de nye regler også efterleves i praksis,” skriver hun. Børsens skriver i dag at Dansk Erhverv anslår på baggrund af en ny medlemsundersøgelse, at GDPR alene i forberedelsen har kostet 8,1 milliard kroner. “Det er ret problematisk, at der ikke tidligere har været sat et prisskilt på, hvad GDPR vil betyde for dansk erhvervsliv. Hvis man laver lovgivning uden at have øje for omkostningerne inden, så ender man i en situation, hvor det skader produktiviteten,” lyder det fra underdirektør fra Dansk Erhverv Geert Laier Christensen.
Berlingske, lørdag, s. 14, 18-19; Politiken, lørdag, s. 5, 11; Politiken, søndag, s. 3; Politiken, mandag, s. 1, 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 20; Børsen, mandag, s.2-4; Børsen, tirsdag, s. 16-17 (22.05.2018)

Prioritede historier

Bekymrende tal
Administrerende direktør i Maj Invest, Cand.polit. Jeppe Christiansen skriver i en kommentar i Berlingske lørdag at den globale økonomi er på vej mod en periode med lidt svagere vækst. “I EU har vi set mange af de samme tendenser i de seneste måneder. Tysk industri har tabt lidt eksportmomentum, dels fordi euroen er blevet så dyr, og dels fordi væksten i den globale handel er aftaget. Der er næppe tvivl om, at EU er i pæn vækst, men tempoet er blot aftagende og ikke helt som forventet. I figur 2 er vist den kvartalsvise vækstrate i EU. Væksten på 0,4 procent er set med en europæiskmålestok stadig meget pæn - særligt fordi arbejdsstyrken er stagnerende, hvorfor det er udtryk for en stigende produktivitet. Fordelen ved den lidt svagere udvikling i væksttempoet er, at ECB måske fortsætter sin meget lempelige pengepolitik, og at vi derfor ikke behøver frygte nogen stigning i styringsrenten i EU hverken i 2018 eller 2019,” lyder det fra Jeppe Christiansen. I en leder i Jyllands-Posten tirsdag skrives der også at ” I EU som helhed er eksporten faldet med 1,7 procent, mens faldet kun har været på 0,6 procent med resten af verden.” Danmarks eksport har den seneste tid også været udsat for et fald. ”I mere end et år har Danmarks eksport bevæget sig sidelæns. I februar faldt vareeksporten med 0,4 pct., og i de seneste tre måneder er eksporten faldet med 1,3 procent. Udvikling er på alle måder bekymrende, da eksporten er selve motoren, der driver væksten i dansk økonomi, og netop den økonomiske vækstviser også svaghedstegn,” skriver Jyllands-Postens Leder tirsdag.
Berlingske, lørdag, s. 16-17; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 16 (22.05.2018)

Trumps iranske udspil truer Europa
Donald Trump opsagde den 11. maj USA's forpligtelser i den FN-sikrede aftale fra 2015, der skal hindre Iran i at udvikle atomvåben. Den multilaterale aftale, USA nu springer fra, var indgået med Iran og garanteret af FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer, herunder USA, og dertil af Tyskland og EU. Afgørelsen skaber for første gang siden Anden Verdenskrig alvorlig splittelse mellem USA og Europa. Sådan skriver Politiken i en signatur lørdag. ”Selv hvis vi ikke skulle følge USA formelt, kan europæiske firmaer med filialer i USA idømmes enorme bøder, hvis de ikke respekterer Trumps sanktioner, der i lige så høj grad skal skade os som Iran. Trump fører en åben handels- og sikkerhedspolitisk krig mod EU, som han helst ser opløst,” skriver Politiken. EU-Kommissionen skriver i en pressemeddele at EU har iværksat procedurer, der skal beskytte europæiske virksomheder og personer mod de sanktioner mod Iran, som USA er ved at indføre. Det skriver Børsen tirsdag efter at det er kommet frem at USA har valgt at trække sig ud af den multilaterale atomaftale med Iran. MetroXpress skriver endvidere tirsdag, at den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, har været ude og sige at ”USA's krav til Iran ikke er urimelige.” Pompeo oplyser at iranerne vil blive omfattet af hårde sanktioner. Børsen skriver lørdag at der i disse dage foregår hektisk mødeaktivitet mellem Iran, europæiske lande og EU, og også møder mellem præsident Putin og kansler Merkel.
Politiken, lørdag, s. 7; Børsen, lørdag, s. 16-21; Børsen, tirsdag, s. 18; MetroXpress, tirsdag, s. 3 (22.05.2018)

Firmaer betaler en kvart mia for meget i told
EU-Kommissionen mener ikke at virksomhederne i EU til fulde udnytter de handelsaftaler, som unionen i disse år lander på stribe. Og det skal være slut nu. Derfor lancerer EU-Kommissionen nyt værktøj til at udnytte handelsaftaler, skriver Børsen tirsdag. Problemet med for høj toldbetaling gør sig gældende generelt blandt EU's medlemslande. Nye tal fra Kommissionen viser, at danske selskaber årligt betaler 225 millioner kroner for meget i told, blandt andet fordi de ikke udnytter den toldreduktion, som frihandelsaftalerne med lande som Canada, Mexico og Japan giver. Det nye værktøj bliver en digital database, hvor selskaberne kan gå igennem tjeklister, når de forbereder deres eksport. “Vi klapper i hænderne. Kommissionen fortjener al mulig ros for det her. Nu har vi en opgave med at sprede værktøjet, gøre det tilgængeligt for virksomhederne og få det ind i deres bevidsthed. Jeg ser det som et helt nødvendigt skridt, for det er lige meget, at EU forhandler flotte handelsaftaler på plads, hvis ikke virksomhederne udnytter dem. Så bliver det bare ren teori,” lyder det fra Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent for international handel hos Dansk Erhverv.
Børsen, tirsdag, s. 1, 18-19 (22.05.2018)

Det digitale indre marked

Danmark er digital europamester, men kan blive overhalet lige om lidt
På en rangliste over digitalisering fra EU-Kommissionen indtager Danmark førstepladsen, hvilket betyder, at man ingen steder i EU får så godt 4G-signal på mobiltelefonen som i Danmark. Men indekset viser, at dette kan være på lånt tid da udviklingen nu går stærkere i lande som Sverige og Finland, erkender erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Danmark indtager en 6.-plads i EU, når det gælder borgernes digitale kompetencer. Mere end hver fjerde dansker mangler basale digitale færdigheder. Direktør i IT-Branchen Birgitte Hass mener dog at det værste er, at andelen af it-specialister i Danmark ikke er steget over de seneste år.
Politiken, lørdag, s. 2 (22.05.2018)

Frihandelsaftale med USA

Trump: ”Vi har forkælet vores handelspartnere ved at give dem 100 procent af, hvad de har bedt om”
Jyllands-Posten skriver lørdag, at USA's underskud på varehandlen med Kina i 2017 var på hele 375 milliarder dollars. Underskuddet med varehandlen i EU var på 151,4 milliarder dollars. Ifølge præsident Donald Trump er Kina syndebukken i hans handelspolitiske verdensbillede. For et par uger siden var en amerikansk delegation med finansminister Steven Mnuchin og handelsminister Wilbur Ross i spidsen i Beijing for at forhandle om, hvordan en handelskrig kan afværges. Trump-regeringen forsøger endvidere at få EU, Japan, Sydkorea, Canada og Mexico til at støtte den egentlige dagsorden: at få inddæmmet Kinas økonomiske strategi kaldet "Made in China 2025". Avisen skriver at en kinesisk delegation under ledelse af vicepremierminister Liu He i denne uge har været i Washington D.C. hvor han mødtes med præsident Trump i Det Hvide Hus. Præsidenten fastholder dog kravet om, at Kina skal have reduceret overskuddet på samhandlen med USA med 200 milliarder dollars i 2020.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9 (22.05.2018)

Institutionelle anliggender

Balkandilemmaet vil ændre Europa
I en kommentar i Information tirsdag kommenterer Informations leder, på det møde torsdag i sidste uge, hvor EU's ledere for første gang i 15 år mødtes med lederne fra Vestbalkan, samlebetegnelsen for Montenegro, Serbien, Makedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Lederen skriver blandt andet: “På forhånd havde EU-rådets formand, Donald Tusk, ganske vist krævet, at EU-perspektiverne for Vestbalkan skulle udgøre en ”gensidigt bindende forpligtelse” - altså at EU skal kombinere betingelser med et bindende løfte. Men det forblev ved topmødet i Sofia ved de samme luftige løfter om at ”støtte Vestbalkans europæiske perspektiver” som for 15 år siden. Døren blev kun lige akkurat holdt på klem for de fattige, korruptionsplagede og retsstatssvage Balkanlande, herunder Kosovo, der endnu ikke er EU-kandidat, og hvis selvstændighed en række EU-lande nægter at anerkende. […] EU har - ikke mindst på Balkan - ofte ofret demokratiske idealer for kortsigtede mål om stabilitet. Her handler det om den langsigtede stabilitet. Derfor vil det blive en lang og sej kamp, hvor prisen både økonomisk og politisk vil blive høj. Men den knap så fristende udsigt er, at prisen for at skubbe Vestbalkan væk fra Europa, i længden vil blive endnu højere.”
Information, tirsdag, s. 20 (22.05.2018)

Kig på Italien, I har fejllæst populismen
Journalist og forfatter Lars Olsen skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag: ”Lad os spole filmen et år tilbage: Frankrig gør klar til præsidentvalg. Nervøsiteten er stor i Bruxelles og andre europæiske hovedstæder. Noget af det mest citerede er forfatteren Anne Applebaums essay, hvor hun året før forudså dominobrikkernes fald: At briterne stemmer sig ud af EU. At Trump bliver præsident i USA. Og at Marine Le Pen vinder det franske præsidentvalg. Nu er to af de tre blevet virkelighed. ”Jeg kan ikke i mit voksne liv mindes et øjeblik så dramatisk som dette: Lige nu er vi kun to eller tre dårlige valg fra enden på Nato, enden på EU og måske enden på den liberale verdensorden,” advarede Anne Applebaum i Washington Post. Det tredje drama ender imidlertid anderledes. Frankrigs unge komet Emmanuel Macron vinder over Marine Le Pen. Lederskribenter, ministre og EU-kommissærer drager et lettelsens suk. Krisen bliver afblæst, det samme gør eftertanken over årsagerne til det folkelige opbrud. […] eg er tilhænger af EU, men bekymret for dets fremtid. Flygtningekrise og åbne grænser går hånd i hånd med en nyliberal økonomisk politik, der har fokus på gæld i stedet for job og beskæftigelse. Dette svækker den folkelige opbakning, akkurat som det sker i de enkelte lande. ”Den liberale verdensorden” er blevet den stærkes ret - og folk revolterer med stemmesedlen. Desværre: EU-kommissærer og regeringschefer ligger, som de har redt.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (22.05.2018)

Tysk EU-chef vil have fuldt tryk på kampen om EU's milliarder
EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, vil have forhandlingerne om EUs budget-milliarder færdige til næste forår. Det skriver Berlingske lørdag. Da Günther Oettinger besøgte Danmark for at fortælle regeringen og Folketingets Europaudvalg om Kommissionens forslag til et nyt EU-budget, der både indebærer en besparelse og en ekstra regning til EU-landene, herunder Danmark, sagde han følgende: ”Jeg er her for at tale om prioriteringer og tal og for at overbevise den danske regering og politikere om, at Kommissionens forslag til nyt budget er balanceret. Vi lægger op til 15 procent besparelser og 15 procent ekstra betalinger fra medlemslandene.” EU-Kommissionen lægger op til en lidt anden brug af pengene end hidtil. Kommissionen vil gerne skære ned på pengene til landbrugsstøtten og strukturfondene. Kommissionen vil derimod bruge flere penge på blandt andet forskning, innovation samt Erasmus-programmet, der sender unge på uddannelse i andre EU-lande. Altinget skriver fredag ligeledes om budgetkommissær Oettingers besøg i Danmark. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Kristian Jensen har gjort det klart, at Danmarks klare prioritet i forhandlingerne bliver at nedjustere budgettet og sikre Danmark en lavere EU-regning.
Berlingske, lørdag, s. 8; Altinget, fredag (22.05.2018)

Uanset hvilke anstrengelser man gjorde, folkeligt blev EU ikke
Jyllands-Posten bringer mandag og tirsdag tre debatindlæg om danskere og EU. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gav forleden bolden op til en omfattende EU-debat, som ifølge en meddelelse fra Folketingets Europaudvalg kommer til at følge det klassiske koncept med ”borgerdialogmøder” og ”folkehøringer”. ”Debatten kommer, efter at regeringen for mindre end tre år siden indkasserede et knusende nederlag ved folkeafstemningen, som skulle ændre det danske retsforbehold, og i en tid da ikke blot Danmark, men alle lande i EU famler efter nye ståsteder og former for samarbejdet, når briterne forlader Den Europæiske Union. Flere steder, ikke mindst i Frankrig og Tyskland, er man noget længere fremme i skoene med visionerne. De danske politikere har som bekendt opgivet at indgå en europaaftale, og faktum er, at Danmark ikke rigtigt har budt ind på europadebatten,” skrives der i debatindlægget. Lederen skriver i et debatindlæg: ” Så skal vi til det igen - have den store, runde debat om, hvad vi danskere egentlig vil med EU. […] EU bliver aldrig et folkeligt og fornøjeligt projekt, og dét kunne være en første erkendelse. Diskussionen om EU og forbeholdene kører i ret lukkede og indforståede cirkler. […] Danskerne har omsider forliget sig med EU. Vi har ikke hjertet med på samme måde som andre lande. Vi erkender nytteværdien, og vi er en del af den europæiske familie, men kan grundlæggende godt lide af være danskere, hvilket undertiden ses som en modsætning til Bruxelles. […] Danmark og EU - et fornuftsægteskab gennem 45 år. Det har kun godt af at blive rusket lidt i ny og næ. Men man skal ikke forvente sig den store virkning.” Kim Brinckmann, Cand.Scient.Pol. skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag følgende: ”Vores EU-vision er reduceret til at få mere for pengene. Og så har vi i øvrigt sikret, at engagementet ikke løber løbsk i fire EU-forbehold, der har passeret sølvbryllupsalderen. Havde der været ret og rimelighed til, så var Danmark for længst blevet kylet ud af Den Europæiske Union på grund af nøl.”.
Jyllands-Posten, mandag, s. 5, 18, Jyllands-Posten, tirsdag, s. 16 (22.05.2018)

Interne anliggender

Danmark skal kæmpe for europæiske værdier uden forbehold
Formand for Europabevægelsen Stine Bosse skriver i et debatindlæg på Altinget lørdag: ” Siden 1993 har Danmark aktiveret forbeholdet over 140 gange. Det har været så absurd, at vi gik med i NATO-operationer imod for eksempel pirater ud for Somalias kyst, men ikke kunne deltage i tilsvarende fredsskabende EU-missioner, der endda var langt bedre til at adressere årsagerne til problemet. EU har nemlig etableret en ny forsvarsfond, der fra 2020 vil råde over 5,5 milliarder euro om året. Det kan sætte fart i investeringer og udviklinger af nye europæiske forsvarssystemer. Formelt kan Danmark være med i forsvarsfonden, fordi den er lanceret som industripolitik under det indre marked. På papiret er det godt, da vi har over 90 konkurrencedygtige eksportvirksomheder. [...] Et af vor tids helt store problemer er sikringen af EU's ydre grænser. På det punkt har vi helt oplagt stærke interesser, men vi står med 'foden i døren' og kan næppe blive taget alvorligt.Så når politikere her i landet taler om sikring af de ydre grænser og vigtigheden af EU's evne til netop dette, lyder det hult, så længe selvsamme politikere ikke tilføjer, at Danmark er forhindret i at bidrage netop på grund af forsvarsforbeholdet.”
Altinget, lørdag (22.05.2018)

Klima

Danmark bremser ambitiøst klimamål
”Det er fint at have høje ambitioner i EU, når det gælder vedvarende energi (VE), det bliver bare uden dansk hjælp,” sådan lyder det fra energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V) på trods af at flere store europæiske lande kræver, at EU bliver mere ambitiøs på klimaområdet. Det skriver Politiken lørdag. Hele sagen drejer sig om, at EU i 2014 vedtog et mål om, at i 2030 skal 27 procent af al energi i unionen leveres af vedvarende energikilder (VE) og Danmark meldte sig til, at nå helt op på 50 procent grøn energi i 2030. Forskning har nu vist, at det går hurtigere end forventet med klimaforandringerne, og USA har endda meldt sig ud af den internationale klimaaftale. ”Det er fuldstændig absurd, at vi har en regering, der siger: Hvis resten af Europa virkelig vil, så kan vi til nød støtte det. Og det er fra et land, der har været en af verdens vindpionerer, og som - hvis vi endelig skal være kyniske - er et af de lande, der ville tjene mest på mere ambitiøse klimamål,” fortæller Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace. Altinget skriver tirsdag ligeledes om VE-direktivet. Altinget skriver at Dansk Energi gerne havde set et mere ambitiøst udgangspunkt for de danske forhandlere. "Vi havde gerne set et mere offensivt mandat. Hvis vi skal over 30 procent, kræver det, at der er nogen, der stiller sig forrest sammen med blandt andet Frankrig og Sverige, som efter sigende taler for 32-35 procent," siger viceadministrerende direktør Anders Stouge.
Altinget, tirsdag; Politiken, lørdag, s. 8 (22.05.2018)

Fire fakta, der forklarer verden
Jyllands-Posten bringer en artikel søndag, hvor fire emner berøres. Et af emnerne er en stigning i EU's CO2-udslip. Frem til 2020 har EU-landende sat sig for at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent i forhold til 1990. I forhold til CO2-udslippet går det den forkerte vej. Ifølge EU's statistikagentur Eurostat lukkede EU-landene i 2017 1,8 procent mere kuldioxid ud i atmosfæren end i 2016.
Jyllands-Posten, søndag, s. 2 (22.05.2018)

Landbrug

Hvorfor så travlt med at flytte produktion ud af Danmark?
Anette Christiansen, miljøchef, Landbrug & Fødevarer, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag: ”14/5 skriver Greenpeace i JP, at EU belønner de største forurenere og kødproducenter med landbrugsstøtte. Men sådan kan man slet ikke stille det op, for der er ingen sammenhæng mellem den måde, landbrugsstøtten gives på, og de husdyranlæg, der er oplistet i den såkaldte PRTR - et register for miljødata fra store, industrielle virksomheder i EU. […] Det ville klæde Greenpeace at anerkende og opmuntre til den bæredygtige udvikling i stedet for at dunke landbruget oven i hovedet gang på gang. Det samme gælder, når vi taler EU's landbrugspolitik. Her er det Landbrug & Fødevarers helt klare holdning, at landbrugspolitikken ikke skal være formynderisk og bestemme, hvad vi skal producere, og hvad forbrugeren skal spise. Tværtimod skal landbrugspolitikken være med til at sikre, at vores produktion lever op til de høje krav, som forbrugeren stiller til fødevaresikkerhed, miljø, klima, dyrevelfærd osv.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 24 (22.05.2018)

Landbruget skal forstå, at cirkulær økonomi er fremtiden
I et debatindlæg på Altinget i dag skriver Sevasti Chatzopoulou, lektor på RUC: “I 2014 udgav Europa-Kommissionen meddelelsen 'For en cirkulær økonomi: Et nul-affaldsprogram for Europa', hvor den cirkulære økonomi blev præsenteret som en mulighed for at gøre Europa ressourceeffektivt og for at opnå bæredygtig vækst. […] En cirkulær økonomisk tilgang indebærer, at en række økonomiske sektorer (plastik, fødevarer, kemikalier), forskellige institutioner og styringsniveauer inddrages i problemløsning. I juli 2014 blev EU's første lovpakke om cirkulær økonomi publiceret. Pakken omfattede lovforslag om revision af målene. I december 2015 udgav Europa-Kommissionen denne nye pakke om cirkulær økonomi. Den var et ambitiøst initiativ, der sigtede mod at "stimulere Europas overgang til en cirkulær økonomi, øge EU's globale konkurrenceevne, fremme økonomisk vækst og skabe nye job”. […] Hvis Danmark vil være en førende aktør i bæredygtig vækst inden for fødevareværdikæden er holdnings- og adfærdsændringer nødvendige. Derudover skal også relevant forskning prioriteres for at sikre den faglige og administrative kapacitet.”
Altinget, tirsdag (22.05.2018)

Miljøstyrelsen bryder EU-lov
Danmarks Naturfredningsforening mener at det er i strid med et EU-direktiv, at Miljøstyrelsen i flere år har givet dispensation til, at danske landmænd kan bruge et bejdsemiddel, der er skadeligt for bier, og som EU gjorde ulovligt i 2013, skriver Information i dag. EU's agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, har for nylig konkluderet, at ”de fleste anvendelser af neonikotinoidpesticider udgør en risiko for vilde bier og honningbier”, og i år har EU udvidet forbuddet, så det gælder alle afgrøder. Miljøstyrelsen fastholder, at den nuværende praksis er lovlig. I dag behandles et forslag om totalforbud i Folketinget
Information, tirsdag, s. 6-7 (22.05.2018)

Migration

Lad os forestille os en verden, hvor man frit kunne søge statsborgerskab, hvor man ville
I en kommentar i Berlingske søndag skriver ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen: ”Jeg var selv blandt de begejstrede, da EU's indre grænser blev åbnet i kraft af Schengen-samarbejdet. Og jeg er stadig fortaler for så stor åbenhed som overhovedet muligt. Det giver flere mennesker flere muligheder, og for en 18-årig i dag er verden tilgængelig på en helt anden måde, end den var for mig, da jeg var 18 år. Det er først og fremmest et gode, ikke et onde. […] EU-landene er enige om at tage ret drakoniske midler i brug for at sikre de ydre grænser. Der er vedtaget markant opstrammede indvandringslove i de fleste europæiske lande, selv i Sverige. Og adgangen til at få statsborgerskab strammes nu herhjemme. Det sker i de fleste lande - i hvert fald i Danmark - i bevidstheden om, at det samtidig er piskende nødvendigt at bevare åbenheden. At tillade indvandring, der kan berige vores samfund med viden og nødvendig arbejdskraft. At have en åben økonomi i så fri udveksling med andre åbne økonomier som muligt.”
Berlingske, søndag, s. 28 (22.05.2018)

Svag integration koster kassen
En rapport fra Den Europæiske Revisionsret, der har nærstuderet både EU-Kommissionen og de 28 landes indsats for at få de nyankomne gjort til en del af samfundet, viser, at selv om antallet af migranter i Europa de sidste fire år er steget markant, halter integrationen alvorligt. Det skriver Jyllands-Posten søndag. En af udfordringerne er manglende opfyldelse af gode intentioner. For et par år siden præsenterede EU-Kommissionen eksempelvis en handlingsplan med 52 tiltag til at styrke integrationen i 2016 og 2017. I december 2017, var 23 tiltag stadig ikke gennemført. Rapporten skriver endvidere, at: “Immigration af mennesker, der kommer til EU udefra, vækker en negativ følelse hos 54 procent af europæerne.” Rapporten peger også på, at landene er dårlige til at samarbejde trods talrige konferencer og netværk.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9 (22.05.2018)

Sikkerhedspolitik

Nye trusler knytter dansk-svensk forsvarsbånd tættere
Claus Hjort Frederiksen og Peter Hultqvist, forsvarsminister (V) og Sveriges forsvarsminister (S) skriver i et debatindlæg på Altinget i dag: ”Vi befinder os i dag i en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor Europa og Norden står over for store sikkerhedspolitiske udfordringer. […] Samtidigt vil Rusland forblive med at være en stor nabo i vores region, og det er derfor i hele Europassikkerhedspolitiske interesse, at Rusland genopretter sin respekt for den europæiske sikkerhedsorden. Vi støtter derfor EU's fem fælles punkter for relationerne til Rusland. De sikkerhedsmæssige udfordringer, som Europa står over for, kan intet land håndtere alene. Vi skal derfor fortsætte med at udvikle det bi- og multilaterale forsvarssamarbejde, som er centralt for at imødegå den nye sikkerhedspolitiske situation. Nato har forstærket sin militære tilstedeværelse omkring Østersøen gennem Enhanced Forward Presence. EU har forstærket forsvarssamarbejdet gennem oprettelsen af det permanent strukturerede samarbejde, Pesco. Selv om Sverige ikke er medlem af Nato, og Danmark står udenfor EU's forsvarspolitiske samarbejde, byder vi disse initiativer velkomne som bidrag til sikkerhed og stabilitet i vores del af verden. Europæisk og transatlantisk sammenhold er centralt for vores udenrigs- og sikkerhedspolitik,” skriver de.
Altinget, tirsdag (22.05.2018)

Udenrigspolitik

Grønland. Ender det med en arktisk cubakrise?
Rasmus Kjærgaard Rasmussen, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, skriver i en analyse i Politiken søndag: ”Et selvstændigt Grønlands sikkerhedspolitiske situation kommer til at se markant anderledes ud, fordi vi er på vej mod en ny bipolær verdensorden. Her er USA og Kina konkurrerende supermagter, der vil søge at balancere hinandens magt. Dette giver Europa og EU en alternativ mulighed. Ifølge ekspert i international politik, realisten John Mearsheimer, kan Europa således etablere et forhold til Beijing, der bygger på gensidige økonomiske interesser snarere end militær rivalisering. Dette forklarer også grønlændernes unikke dobbeltposition i den nuværende geopolitiske situation: Som en del af rigsfællesskabet er de nemlig, lidt firkantet sagt, sikkerhedspolitisk amerikanere (via Nato), mens de økonomisk er en slags europæere. Grønland kan som del af Kongeriget Danmark økonomisk set agere, som om det er neutralt og tiltrække kinesiske investeringer. Det er en stærk dobbeltrolle, som de grønlandske politikere har udnyttet ganske behændigt de seneste ti år. Men strategien har en skjult pris. I øjeblikket accepterer USA Grønlands flirt med Kina, men mon de vil være lige så forstående i en ny suverænitetskonstruktion?”
Politiken, søndag, s. 6 (22.05.2018)

Hvad gjorde eliten galt?
Clement Behrendt Kjersgaard, student fra UWC Hong Kong og tv-vært for DR, skriver i en kronik søndag i Politiken: ”Succesen for Brexitlejren og Trump udgør allerede - og uanset hvad der sker herfra - en væsentlig begivenhed i den vestlige kulturhistorie. Selv siger vinderne, at det er folket og nationalstaten, der slår igen, mod en amokløbet og forfængelig globalisering. Men særligt Trump inkarnerer også noget andet: Selv om amerikanerne i hvert fald siden Watergate har ledt efter den præsident, der kunne forandre Washington udefra, har enhver, der nåede til Det Hvide Hus, tænkt, talt og handlet inden for det sæt af spilleregler, som Trump nægter at følge. […] Man kan se både Trump og Brexit som triumfer for det vestlige demokrati - selve beviset på, at systemet fungerer, fordi det faktisk KAN reagere på folkets vilje. Er det ikke præcis, hvad hverken Rusland eller Kina ville tillade in a thousand years? Når hverken tilhængerne af Trump eller Brexit forsøger at sælge den opfattelse, skyldes det, at de netop tvivler på, at systemet lader sig forandre - de forbereder sig tværtimod på dolkestødet, eksilet og guerillakrigen, når Bruxelles-eliten eller 'den dybe stat' sætter sit afgørende slag ind.”
Politiken, søndag, s. 5-6 (22.05.2018)

Hvem har nummeret til USA?
I en analyse i Politiken mandag skriver EU-korrespondent Elisabet Svane: ”I dag har EU en stemme. Og, som vi hørte i sidste uge, en stemme, der både kan tale i klartekst og være uforskammet. Det er ikke længere kun forbeholdt USA's præsident Donald T(rump). Det kan EU's præsident Donald T(usk) også. […] Generelt er bekymringen over Donald Trump og hans uforudsigelighed stor i EU. Som hos en bokser, der ikke ved, hvor slaget kommer fra. Det blev derfor også bemærket i EU, at Trump pludselig angreb Tyskland under et ellers dagsordentungt møde med generalsekretær Jens Stoltenberg i Det Hvide Hus. Med både Iran og Israel og flytningen af den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem på bordet. Her roste Stoltenberg Trump for at presse de øvrige Nato-lande til at hæve forsvarsbudgetterne, som mange lande, inklusive Danmark, har gjort.”
Politiken, mandag, s. 2 (22.05.2018)