Tirsdag den 22. oktober

Tophistorier

Bercow bremser Boris
Flere dagblade skriver i dag om Brexit. Den britiske udenrigsminister Dominic Raab sagde søndag til BBC, at den britiske regering har stemmer nok til at få vedtaget Boris Johnsons Brexitaftale i parlamentets underhus. Han tilføjede, at han er overbevist om, at Storbritannien vil forlade EU den 31. oktober. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Jyllands-Posten, Politiken, og B.T. skriver, at underhusets formand, John Bercow, mandag eftermiddag afviste at sende regeringens skilsmisseaftale til debat og afstemning. Dermed lykkedes det endnu engang ikke for den britiske premierminister at få sin Brexit-aftale afgjort i det britiske underhus. B.T. skriver yderligere, at Steve Barclay, der er minister for Brexit-forhandlinger, mandag aften sagde, at EU-præsidenten Donald Tusk har modtaget og accepteret et brev fra Johnson, hvor han anmoder om en forlængelse af Storbritanniens udtræden af EU til den 31. januar. Jyllands-Posten skriver, at der kan opstå et nyt drama allerede tirsdag, for mens regeringen sent mandag aften forventedes at fremlægge det lovforslag, Brexit-aftalen skal bygge på, vil den helst have en lovgivning på plads senest på torsdag. Børsen skriver, at med kun halvanden uge til Brexit-fristen den 31. oktober gør Johnson tirsdag et nyt forsøg på at få sin Brexit-aftale vedtaget i det britiske parlament. Børsen bringer scenarierne for, hvad der videre kan ske. Dette inkluderer blandt andet, at lovbehandlingen trækker ud i månedsvis og en folkeafstemning. EU-Kommissionens talsmand Mina Andreeva bekræftede mandag, at man i EU har modtaget en anmodning om forlængelse, og at Donald Tusk nu overvejer næste skridt. At EU-landene er ekstremt trætte af Brexit og de kaotiske tilstande i britisk politik, bekræftes af Frankrigs Præsident Macron, der har markeret klart og tydeligt, at han ikke ønsker at fortsætte med forlængelser i det uendelige. Også Irlands premierminister Leo Varadkar har sagt, at der ikke er nogen “garanti” for endnu en forlængelse. I et debatindlæg i Politiken skriver Timothy Garton Ash, professor i Europæiske Studier ved University of Oxford og tilknyttet Stanford University, blandt andet: ”Brexit driver alle til vanvid. […] Så jeg forstår udmærket, hvorfor europæere som den franske præsident, Emmanuel Macron, bare vil af med os, så der kan laves en vigtig ambitiøs dagsorden for hele EU. Ikke desto mindre er det i Europas egen oplyste og langsigtede interesse at give lidt ekstra af sig selv. […] Lad mig fremsætte fire argumenter med udgangspunkt i EU's og Europas interesser. For det første vil et no deal-Brexit være yderst skadeligt for Irland og andre dele af Europa, der ligger tæt på Storbritannien geografisk. […] I øjeblikket befinder EU sig i den helt rigtige position: EU har udvist tilstrækkelig fasthed, især når Irlands og det indre markeds interesser har skullet forsvares, men samtidig tilstrækkelig fleksibilitet, der har gjort enhver anklage om en straffetraktat a la Versailles-traktaten fuldkommen grundløs. […] For det tredje ville det være bedre for Europas fremtid på længere sigt, hvis Storbritannien blev i EU. Der er ikke noget godt udfald af Brexit, men den mindst dårlige vej frem er, hvis Storbritannien stemmer for at blive i EU med en ny folkeafstemning.”

I en analyse i Information skrives der blandt andet: ”De umage partnere Labour og nordirske DUP står nu sammen om at gøre livet surt for Boris Johnson - og måske at få fremtvunget en tillægsaftale om medlemskab af EU's toldunion eller ligefrem en ny folkeafstemning. […] I går eftermiddag afskar Underhusets formand, John Bercow, Boris Johnson mulighed for at få genbehandlet sin skilsmisseaftale mandag. […] Havde premierministeren fået sin vilje, ville han have kunnet trække brevet til EU med anmodning om udsættelse tilbage, og dermed ville truslen om no deal den 31. oktober, hvis ikke parlamentet makkede ret, give Boris Johnson en klar overhånd. […] Det bliver særlig svært, fordi oppositionen nu for alvor får mulighed for at blande sig. […] Den mest effektive stopklods vil være at fremtvinge en ny folkeafstemning. Forleden marcherede hundredetusinder af briter i Londons gader for at få denne mulighed, der givet vil blive en ren afstemning mellem Boris Johnsons aftale og muligheden for at forblive i EU.” I lederen i Berlingske skriver Pierre Collignon blandt andet: ”Debat for debat i det britiske underhus ser vi ud til at nærme os en virkeliggørelse af Storbritanniens afsked med EU. […] Den hårde retorik har vundet Johnson mange støtter, som er faldet for hans påstande om, at udsættelser af Brexit alene skyldtes urimelige krav fra EU eller udemokratiske benspænd i det britiske parlament. Sandheden er, at EU har forhandlet rationelt og konsekvent over for et land i dyb indre splittelse. […] EU-siden har også i dette seneste forløb ageret fornuftigt. Johnson har accepteret, at Nordirland kan blive behandlet anderledes end resten af Storbritannien. Til gengæld har EU givet sig ved at skrive ind i aftalen, at den nordirske særløsning løbende skal til godkendelse i det nordirske parlament. […] Det ville også være rigtigt at sende aftalen ud til en ny folkeafstemning i Storbritannien, men set fra EU-siden kan vi i det mindste glæde os over, at Johnson har vist evne til at agere pragmatisk. Fornuft og pragmatisme bliver der brug for masser af i de forhandlinger om de fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, som venter, hvis det faktisk lykkes at få udmeldelsen gennemført.”

I lederen i B.T. skriver ansvarshavende chefredaktør, Michael Dyrbye, blandt andet: ”Briterne venter ligesom resten af Europa på den endelige beslutning. Hvornår og hvordan vil briterne forlade Europa? Boris Johnson lykkedes mod alle odds at få genåbnet aftalen med EU og præsenterede en ny aftale, der blev diskuteret lørdag i EU-Parlamentet. 'Boris the Brexiteer' tabte afstemningen om den nye aftale - eller rettere: Han fik ikke mulighed for at præsentere den, og dermed kunne den ikke vedtages. […] Til gengæld er den kaotiske britiske proces en løftet pegefinger til alle andre lande og grupper, der måtte ønske at slippe ud af EU. Det er ikke enkelt, og det bliver med store omkostninger. Så tænk jer om. Det mest rigtige i briternes tilfælde ville være at stemme endnu en gang. Denne gang om en konkret aftale, hvor vælgerne kender den reelle betydning af et Brexit.” I en analyse i Berlingske skriver Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: ”Det politiske spil om Brexit fortsætter ufortrødent, og dermed er rammen om britisk erhvervsliv lige så usikker, som før premierminister Boris Johnson indgik en ny skilsmisseaftale med EU. […] En af de sektorer, der er særligt hårdt ramt af den store usikkerhed om status for det fremtidige handelssamarbejde er den britiske life science-sektor, der producerer og forsker inden for lægemidler og medicinsk udstyr. […] Sektoren bliver fremhævet som en af de mest produktive i EU, og ikke mindst er værdiskabelsen pr. medarbejder langt større end i resten af britisk økonomi. […] Det er allerede et tab, at EUs lægemiddelagentur flytter fra London til Amsterdam. Det er en kritisk forudsætning for sektorens overlevelse i Storbritannien, at EU og Storbritannien på langt sigt kan blive enige om en gensidig anerkendelse af hinandens godkendelser og patenter. […] EU-borgere, der allerede befinder sig i Storbritannien, kan få permanent opholdstilladelse, men sådan vil det ikke være fremover.”

I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Kurt Strand, journalist og radiovært, blandt andet: ”Men næppe er ét kaotisk forløb blevet flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret - også i danske medier - før det er blevet overhalet indenom af nye udviklinger. Igen og igen med uret tikkende frem mod først den ene, så den anden og nu den tredje fastsatte dato for den endelige skilsmisse. […] Derfor er det herligt befriende, at den britiske tv-station Sky News siden onsdag i sidste uge har sendt fem timers tv på en midlertidig kanal alle hverdagsaftener uden ét eneste ord om Brexit. For det kan jo ikke udelukkes, at det i høj grad er medierne selv, der har skabt behovet for en konstant snurrende nyhedskarrusel.”
Berlingske, s. 2, 5; B.T., s. 2; B.T. Metro, s. 6, 13; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 12, 24; Kristeligt Dagblad, s. 10; Politiken, s. 2, 6; Børsen, s. 20, 29 (22.10.2019)

Prioritede historier

EU er løsningen og ikke problemet, Mette Frederiksen
Diskussionen om EU's årlige budget er som at se filmen "Groundhog Day". Sådan lyder det fra Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Det skriver Altinget. Schaldemose siger: ”Generelt er der fra Europa-Parlamentets side et ønske om stadig flere penge til EU-budgettet. Og der er typisk også et ønske om, at det er de rigeste lande, der skal betale.” På tirsdag skal rammerne for EU's budget for år 2020 diskuteres på plenarsamlingen i Strasbourg. Morten Løkkegaard, der er medlem af Parlamentet for Venstre, understreger, at spørgsmålet om flere eller færre penge er en diskussion, der gentager sig. I en kommentar på Altinget skriver Martin Lidegaard (R) blandt andet: ”Midt i sidste uges udenrigspolitiske inferno af tyrkiske bombninger, forhandlinger om Brexit, demonstrationer i Hong Kong og oprør i Barcelona fandt statsminister Mette Frederiksen (S) anledning til at rykke ud med et bemærkelsesværdigt udfald mod EU: "EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af" og EU-Kommissionens forslag til næste budget er "fuldstændig gak". […] Og det undrer mig. Dels finder jeg kritikken helt forfejlet, dels mener jeg ikke, vi nogensinde før har haft flere gode grunde til at bakke op om et stærkt EU til at kæmpe for vores tryghed og fælles interesser i en ny verdensorden, hvor det er småt med venner, men hvor der er rigeligt med problemer. […] I stedet burde EU koncentrere sig om Frederiksens egne politiske mærkesager, der her defineres som migration, klima, skattely og lønmodtagerrettigheder - udover den udenrigspolitiske trussel fra Rusland. […] Det dybt besynderlige ved udfaldet er, at lige præcis Frederiksens egne mærkesager har ligget helt i top hos EU de seneste fire år og er præcis de temaer, som der er lagt op til skal fylde markant mere i EU's nye budget.”
Altinget (22.10.2019)

Skal Balkan betale for Brexit?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk, international korrespondent, blandt andet: ”Da EU's stats- og regeringschefer forleden skulle tage stilling til, om EU skulle gå videre med udvidelsesplanerne for det vestlige Balkan, blev det uden Danmarks støtte. Statsminister Mette Frederiksen synes, at det er ”en mærkelig prioritering”, at man ”samtidig med Brexit indleder en drøftelse med Albanien om at blive medlem af EU”. […] Nu er han, Nicolai Wammen, finansminister og opsat på, at Danmark ikke kommer til at betale for meget til EU-kassen. Mette Frederiksen har udstukket kursen. Danmark skal beholde sin milliardrabat, og EU skal først og fremmest sikre velfærdssamfundet. […] Faktorer, som alle har ændret opfattelsen af EU, og som har gjort det noget vanskeligere at argumentere for flere udvidelser. Men man kan også vælge at skue lidt længere ud over Europa og spørge sig selv, om de geopolitske forhold, som dengang var fundamentet for argumentationen om at lukke det vestlige Balkan ind, har ændret sig? […] ”EU har et problem med sin troværdighed, foruden der er risiko for, at de skubbes i armene på Rusland, Kina og Tyrkiet,” lød det fra Roland Freudenstein, fra den konservative tænketank Wilfrid Martens Center i nyhedsbrevet Euractiv. Det er før set, at udenrigspolitik må vige for indenrigspolitiske interesser. Udmeldingerne om Balkan ingen undtagelse.”
Jyllands-Posten, s. 16 (22.10.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Mens alle taler om Brexit, er den danske model under pres
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Ole Just, cheføkonom i HK, blandt andet: ”Når den nye EU-Kommission tiltræder, bliver det på baggrund af løfter om et bedre Europa. Men en del af dem risikerer at gøre mere skade end gavn på den danske model. […] Selv om Brexit-debatten på mange måder har overskygget, at vi snart får en ny EU-Kommission, har et af de mest kontroversielle løfter fra kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, formået at give genlyd. Von der Leyen har bebudet, at kommissionen ”inden for de første 100 dage” vil fremlægge konkrete planer for, ”at enhver lønmodtager i unionen har en rimelig mindsteløn” […] Nuvel, von der Leyen har slået fast, at mindstelønnen skal fastsættes i overensstemmelse med nationale traditioner. Den kommende beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har givet en ”garanti” om, at Danmark vil blive undtaget. Men ikke desto mindre giver kommissionens initiativ anledning til bekymring dybt inde på Christiansborg og på begge sider af bordet i det danske forhandlingssystem. […] Kommissionen har planer om at foreslå en europæisk ordning, hvor EU-lande, som bliver ramt af økonomiske chok, får hjælp af andre medlemslande til at finansiere arbejdsløshedsforsikring til sine borgere.”
Jyllands-Posten, s. 14 (22.10.2019)

Finansielle anliggender

Nets vil reducere svindel med kort “dramatisk”
Ved hjælp af kunstig intelligens har Nets og KPMG på få uger nedbragt kortsvindel med 25 procent og går efter at nedbringe svindelen med 40 procent. Det skriver Børsen. Sune Gabelgård, chef for svindelbekæmpelse i Nets, siger: ” Det nye er, at vi opdaterer vores model hurtigere, og at vi selv overvåger markante ændringer i adfærden.” Ifølge Den Europæiske Centralbank beløber misbrug af betalingskort sig til over 13 milliarder kroner årligt i Europa.
Børsen, s. 14 (22.10.2019)

Institutionelle anliggender

Gå efter kloge hoveder i Brexit-kaos
Berlingske skriver, at en målrettet dansk offensiv rettet mod det britiske Brexit-kaos kan blive til klingende mønt for den fremadstormende danske life sciencebranche. Det lyder nu fra flere sider, at det for Danmark er oplagt at udnytte det store Brexitkaos med en charmeoffensiv rettet mod det britiske arbejdsmarked. En række aktører kommer med deres bud på, hvordan regeringen kan vende Brexit-balladen til en dansk fordel, hvor blandt andet rekruttering af dygtige mennesker fra England er et forslag. Jyllands-Posten skriver, at Brexit har sat en midlertidig stopper for vækstambitionerne hos den danske vinduesproducent IdealCombi. Martin Søgaard, ejer af IdealCombi, siger med henvisning til det kaotiske politiske forløb omkring Brexit: ”Det er vores største eksportmarked, så selvfølgelig bliver vi påvirkede af det.”
Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 6-7 (22.10.2019)

Hold håbet i live for det liberale demokrati
I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister, blandt andet: ”Det liberale demokrati er under pres, både i ”det gamle” og ”det nye” Europa. Det giver anledning til stor og berettiget bekymring, når nationalistiske kræfter tager over i Ungarn, Polen, Italien, Tjekkiet og så videre - og når de kommer til at fylde mere i det politiske billede som i Tyskland, især det gamle DDR. Den dystre baggrundsmusik leveres af Brexit, Trump og Putins lokketoner. […] Mange borgere i de nye medlemslande mener, at demokrati og markedsøkonomi ikke har leveret, hvad der var stillet i udsigt. De mener, at de økonomiske fordele er gået til en snæver elite, mens den brede befolkning er ladt i stikken. […] Langt de fleste steder er der dog stadig helt frie valg. Det er faktisk kun i Ungarn, at der er sket en udhuling af valgfriheden. Udfordringen i resten af Europa består derfor i at finde partier og politiske ledere, som kan appellere til befolkningernes ønsker om frihed og fælles idealer med partnerne i EU og NATO. […] Især Nordmakedonien falder i øjnene som et grelt eksempel på svigt. I mange år fik Grækenland lov til at blokere for medlemsforhandlinger med en navnestrid som det tyndbenede argument for at holde Makedonien ude. […] Det anerkendes af EU-Kommissionen, at de to ansøgerlande har gjort store fremskridt, når det gælder forberedelsen til at blive medlemmer.”
Berlingske, s. 23 (22.10.2019)

Løsningen på demokratiets krise findes i Holland – måske
Europæisk politik er noget rod lige nu. Det skriver Information. De store partier kollapser, vælgerne er lunefulde, regeringerne er ustabile, og der er valg hele tiden. Men det behøver ikke være et problem, hvis man håndterer det som i Holland. Tom van der Meer, der forsker i politisk fragmentering, og som efterhånden er blevet en af Hollands førende politologer, siger: ”Over hele Europa bliver det politiske landskab mere fragmenteret. Det er en hollandficering af Europa.” Han forklarer, at den store tendens i europæisk politik lige nu er, at det hele bliver mere rodet. Det er kaotisk. Og mange frygter, at Europa bliver uregerligt, og at højrepopulisterne kommer til at træde triumferende ud af tågerne.
Information, s. 1, 10-11 (22.10.2019)

Interne anliggender

Vejen fra EU's kerne ender blindt, Mette Frederiksen
I lederen i Børsen skriver Bjarne Corydon, blandt andet: ”Siden starten af 1970'erne har skiftende regeringer med afsæt i brede flertal rundt om midten pejlet efter at placere Danmark så tæt på kernen af EU som muligt. Men ifølge Mette Frederiksen er hele den tankegang “abstrakt”, “indholdsløs” og “akademisk”. […] Men i realiteten har dansk EU-politik handlet om at søge tæt på kernen for at opnå maksimal indflydelse. […] Med afsæt i kernen har den danske dagsorden som regel været overordentlig pragmatisk, antiføderalistisk - og stærkt skeptisk overfor de dele af EU-samarbejdet, der forekommer dyrt, ufokuseret, ineffektivt - og uden respekt for nationalstaternes demokratiske selvbestemmelse. […] Frederiksen selv slår på tromme for: Klima, regulering af markedskræfterne, afbalancerede skatteregler - og bedre kontrol med EU's ydre grænser. Ingen af delene vil rokke sig en tøddel uden forpligtende samarbejde.”
Børsen, s. 2 (22.10.2019)

Klima

Virksomheder skal ind i plastikkampen
I et debatindlæg i Politiken skriver Anne Aittomaki og Linea Therkelsen, henholdsvis strategisk direktør og politisk assistent i Plastic Change, blandt andet: ”Danmark er europamester i at generere store mængder affald, som vi febrilsk forsøger at håndtere og omsætte til noget andet via genanvendelse, samtidig med at vi påstår, at det er bæredygtigt. […] Plastemballagen bidrager til at sikre virksomhedernes profit, fordi de får varerne til at se lækre ud og adskille sig fra konkurrerende brands. Derfor er det utænkeligt, at hovedparten af virksomhederne frivilligt vil arbejde for overgangen til cirkulær økonomi, da de løsninger, der skal udvikles, kræver, at virksomheder går sammen og indfører løsningerne på tværs af deres forretninger. […] Det er derfor kærkomment, at EU har pålagt Danmark at indføre såkaldt udvidet producentansvar på forskellig emballage og engangsprodukter som for eksempel cigaretter. Det betyder, at danske plastikproducenter og virksomheder fremover skal tage ansvar for deres produkters negative konsekvenser for natur og klima - og det i hele produktets livscyklus. […] Udvidet producentansvar er altså en oplagt mulighed for at inddrage erhvervslivet i kampen mod plastproblemet. EU's løsningsmodeller er mangeartede og sigter mod forskellige dele af plastikkæden.”
Politiken, s. 7 (22.10.2019)

Landbrug

Giv landbruget en milliard til at begynde på en frisk
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ole Færgeman, bestyrelsesmedlem, Frie Bønder – Levende Land og Morten Nielsen, sekretariatsleder, Global Aktion, blandt andet: ”En statslig jordbrugsfond vil kunne sikre, at dansk landbrug bliver lagt om til at være miljø-, klima- og menneskevenligt. Og sikre, at landbruget ikke uddør i Danmark. […] Vi forstår også udmærket, at produktion til et verdensmarked betyder lave fødevarepriser, lav indtjening til landmanden og behov for omfattende støtte fra staten og EU. Og vi forstår godt, at indtjeningen kan blive større, desto færre medhjælpere landmanden skal aflønne. […] For det første kunne vi udnytte de muligheder for hjælp til de små landmænd, som allerede findes i EU's landbrugsordninger. Det drejer sig eksempelvis om den mulighed for omfordeling af noget af den direkte landbrugsstøtte til de små landmænd, som danske fødevareministre desværre har fravalgt. Hvorvidt sådanne muligheder forbedres eller forringes i den indretning af den fælles europæiske landbrugspolitik, som vil gælde fra 2022, ved vi ikke. Det er, som altid, et politisk spørgsmål.”
Jyllands-Posten, s. 19 (22.10.2019)

Politikerne må erkende, at natur koster penge på finansloven
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Panum Jensen, viceområdedirektør for vand og natur, Landbrug & Fødevarer, blandt andet: ”Udover de kommende vandplaner bliver en af de vigtigste opgaver for vores ny miljøminister at få gennemført en handlingsplan, der kan standse tilbagegangen for natur og biodiversitet i Danmark. […] Det er, som om loftet for naturindsatserne i Danmark er givet af, hvad EU vil betale for gennem landdistriktsprogrammet, LIFE-programmet og andre naturstøtteordninger. En doktrin, der nok har sine vogtere i Finansministeriet, men som ikke giver mening, hvis vi skal sætte handling bag skiftende regeringers ord om at standse tilbagegangen for arter og natur. Hvorfor er der for eksempel kun EU-midler og ingen national støtteordning til afgræsning af vores enge og overdrev? Når nu manglende afgræsning er en af de største udfordringer for vores 350.000 hektar lysåben natur.”
Altinget (22.10.2019)

Migration

Vi fodrer dødens købmænd
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Brian Degn Mårtensson, ph.d.-studerende, blandt andet: ”Lige siden Vesten hjalp med at vælte diktatoren Muammar Gaddafi, har Libyen været præget af mangel på en stærk centralmagt. Dette har bevirket, at menneskesmuglere uhindret kan lukrere på andre menneskers ulykke - og dette med et nærmest ubegrænset marked i Central- og Vestafrika. […] De håbefulde migranter, der køber en billet til den farefulde rejse via Sahara og Middelhavet, er ofre i et grufuldt system af løgn, udnyttelse og død. Kun de heldigste får opfyldt drømmen om et liv i Europa. Resten bliver udnyttet, ruineret eller dør på grund af systemets manglende respekt for menneskeliv. […] Vi må se i øjnene, at vi i Europa selv er med i et netværk af dødens købmænd. Uden vores medvirkende - først som aktører i Gaddafis fald, siden hen i form af migrantopsamling i Middelhavet - vil netværket ikke kunne opretholdes. Nu står vi med det vanskeligste moralske paradoks, der tænkes kan: Hvis vi redder migranter fra druknedøden i Middelhavet, vil endnu flere dø grundet netværkets beståen. Hvis vi i stort tal sikrer overlevende - og ofte dybt traumatiserede - migranter tålelige vilkår i Europa, vil lidelserne bestå.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (22.10.2019)

Sikkerhedspolitik

Det kurdiske blod er på vores hænder
I en klumme i Berlingske skriver Mads Fuglede, udlændinge- og integrationsordfører (V), blandt andet: ”Hvis man skulle starte NATO forfra i dag, var der ikke mange gode argumenter for at invitere Tyrkiet ind i alliancen. Under den kolde krig gav det en vis mening, at Tyrkiet i NATO-regi hjalp med at inddæmme Sovjetunionen. Den logik findes ikke mere. […] Det er en gåde, hvorfor vi til stadighed via NATO og EU bilder os selv ind, at vi har fælles interesser med Tyrkiet. Det er ligeledes svært at se de gode argumenter for, at EU i dag ville indgå en ny associeringsaftale med Tyrkiet som den Ankara-aftale, EF indgik med Tyrkiet i 1963. Og i dag virker det direkte selvdestruktivt at have indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet, der i praksis betyder, at Tyrkiet bestemmer, hvor stor strømmen af migranter mod EU er. […] Ser man på de sikkerhedspolitiske udfordringer i regionen siden Murens fald, har Tyrkiet næsten intet gjort, der har bidraget til NATOs sikkerhed, men kun gjort det, der var i egen interesse. […] EU, USA og NATO er alle skyldige i denne udvikling, og de kurdere, der har kæmpet for deres egen overlevelse og egne interesser, men også på vegne af os mod Islamisk Stat, bliver nu dræbt af et hensynsløst Tyrkiet, der har luret, at USA er uden ansvarlig ledelse, og at EU på grund af vores tåbelige flygtningeaftale er i lommen på Erdogan.”
Berlingske, s. 26 (22.10.2019)

Tyskland: Send soldater til Syrien
Den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, opfordrer til, at der sendes en europæisk styrke til det nordlige Syrien. Det skriver B.T.metro Danmark. Målet er, at den skal garantere en sikkerhedszone ved grænsen til Tyrkiet. Når NATOs forsvarsministre mødes i Bruxelles torsdag og fredag, så vil Kramp-Karrenbauer søge støtte til den europæiske styrke. CDU's sikkerhedspolitiske ekspert og forsvarsministerens partifælle Roderich Kiesewetter vil have samlet en styrke på mellem 30.000 og 40.000 soldater fra EU-landene.
B.T. Metro, s. 6 (22.10.2019)

Sundhed

Man kan ikke afgiftsregulere rygere til rygestop
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Tine Marie Andersen, direktør for Tobaksproducenterne, blandt andet: ”Regeringen og flere partier vil gøre det dyrere at være ryger ved at pålægge cigaretter en markant afgiftsstigning. Dermed pålægges cirka 1 millioner danskere en skattestigning, i håb om at deres tobaksforbrug reduceres betragteligt. […] Kigger vi mod et andet naboland, Sverige, så er landet tæt på at nå en røgfri generation 2030. I Sverige ryger cirka 5 procent af svenskerne dagligt ifølge EU-Kommissionens Eurobarometer. Det samme tal for Norge er 12 procent, og man har netop, for første gang i 30 år, oplevet en stigning i antallet af daglige norske rygere.”
Jyllands-Posten, s. 18 (22.10.2019)

Udenrigspolitik

EU er en elefant uden stødtænder
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Petter Mathisen, civilingeniør, blandt andet: ”Kritikken vælter ind over præsident Donald Trump, fordi han giver tyrkerne fri bane til at besætte et 35 kilometer bredt bælte i deres naboland og udrense de kurdere, som var hovedaktører i kampen mod IS. […] Hvorfor gør EU-imperiet ikke noget? Fordi EU er en elefant uden stødtænder, som ryster af angst, når sultan Erdogan igen, igen truer med at åbne for strømmen af muslimske migranter, som elefanten ikke magter at afværge. EU-landene tør ikke tage imod og retsforfølge egne statsborgere, som har kæmpet for IS, så nu bliver disse i stedet sluppet løs af tyrkerne. Kan vore politikere ikke snart holde op med at kalde Tyrkiet, som hele tiden uofficielt har støttet IS, for en vigtig allieret.”
Jyllands-Posten, s. 17 (22.10.2019)