Tirsdag den 23. juli

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Afgørelsens time
Aftemningen, om hvem der skal være Storbritanniens næste premierminister, lukkede mandag aften og i dag ventes resultatet at blive offentliggjort klokken 12 dansk tid. Det skriver flere af dagens aviser om. Boris Johnson er favorit i kapløbet og hvis han vinder, overtager han posten onsdag fra den afgående premierminister Theresa May. Johnson har fastslået, at alle ministre i hans regering skal kunne leve med et aftaleløst Brexit for at kunne blive på deres poster, hvilket har fået flere ministre fra Mays regering til at meddele, at de hellere vil træde tilbage frem for at blive fyret af Johnson. Tidligere har både finansminister Philip Hammond, justitsminister David Gauke og udviklingsminister Rory Stewart meddelt, at de trækker sig, hvis Boris Johnson bliver premierminister. Flere aviser skriver, at nu har Alan Duncan, der under Udenrigsministeriet er minister for Europa og Amerika, også trukket sig. ”Storbritannien gør så meget godt i verden. Det er tragisk, at netop som vi kunne være blevet den dominerende intellektuelle og politiske magt i og udenfor Europa, at vi så er nødt til at bruge hver dag på at arbejde under Brexits mørke sky,” skriver Duncan i et opsigelsesbrev ifølge Børsen.

Ifølge Kristeligt Dagblad skriver avisen The Sunday Times, at seks konservative parlamentsmedlemmer er så utilfredse med udsigten til Boris Johnson som partileder, at de forhandler med De Liberale Demokrater om at skifte parti og hvis det holder vand, så er flertallet bag den konservative regering væk. De fleste økonomer er blevet enige i, at et Brexit uden en aftale ventes at koste briterne dyrt i form af en økonomisk nedtur og tusindvis af tabte arbejdspladser. “Det ser tungt ud med både Boris Johnson og Jeremy Hunt. De holder fast i, at der skal genforhandles, og det har EU sådan set sagt nej til. Så det er svært at se perspektiverne i, at der nu kommer en ny britisk premierminister og siger “skal vi ikke prøve igen”,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv ifølge Børsen. B.T. skriver, at to eksperter i britisk og europæisk politik vurderer, at Johnsons løfte om at Storbritannien skal ud af EU – om det så bliver med eller uden aftale- bliver svært at leve op til. “Boris Johnsons store problem, at han har sat al sin politiske kapital ind på Brexit. Det er hans eneste politisk projekt. Han havde aldrig haft en chance for at blive partiformand, hvis ikke det var for Brexit. Derfor spiller han i øjeblikket et spil med meget høj risiko. Medmindre han har en eller anden trylleformular, er situationen omkring Brexit uændret,” siger Ole Helmersen, der er lektor ved Copenhagen Business School. Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, giver ikke meget for Boris Johnsons forsøg på at overbevise vælgerne om, at han kan få genåbnet aftalen med EU. “Man kan godt fortolke en bisætning, som Angela Merkel (Tysklands forbundskansler, red.) er kommet med, hvor hun siger, at hun håber, at der kommer en løsning. Fakta er, at ikke en eneste EU-leder har undsagt aftalen. Boris Johnson er rigtig god til at spinne og manipulere, så det er muligt, han kan lykkes med at overbevise briterne om, at han har fået noget ind i den aftale,” siger hun.

Børsen bringer en analyse af korrespondent Rune Wriedt Larsen. Han skriver blandt andet: ”Det ligner en umulig opgave, der tårner sig op over Boris Johnson - eller Jeremy Hunt, hvis udenrigsministeren tirsdag leverer en overraskelse, ingen har regnet med, og slår Johnson. Begge har afvist det tilbud om en aftale, EU vil give. Begge har afvist et parlamentsvalg og en folkeafstemning. Og begge vil stå med samme spinkle flertal, som Theresa May stod med, som har afvist både aftale og et aftaleløst Brexit. […] Flere konservative parlamentsmedlemmer har truet med at vælte deres egen regering snarere end at leve med no deal. Og med flere ministeropsigelser fra no deal-modstandere frem mod Johnsons ventede magtovertagelse, er truslen om et mistillidsvotum nu kun øget. Det er næsten umuligt at se, at Brexit kan gennemføres - med eller uden aftale - med den nuværende sammensætning af Underhuset. Hvilket åbner spørgsmålet: Er det løftet om ikke at udskrive valg, der giver sig først? Sker det, vil britisk politik bevæge sig ud i endnu mere uforudsigelige farvande end hidtil. De konservative, Labour, Liberaldemokraterne og Brexit-partiet er næsten lige store i meningsmålingerne. Et flertal efter valget er langt fra givet. Men Mays afløser kommer, som May, til kæmpe for overlevelse mellem et væld af dårlige valgmuligheder.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 17; Information, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 16, 17; Berlingske, s. 8-10; B.T., s. 8, 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Iran-krise eskalerer: Iran anholder amerikanere
Spændingerne mellem Iran og Vesten stiger i det højspændte Hormuzstræde ved Den Persiske Golf. Iran har beslaglagt et britisk olietankskib “Steno Impero”, som nu tilbageholdes og i går meldte Iran ud, at 17 påståede CIA-spioner er blevet anholdt - og at flere af dem angiveligt er dømt til døden. Berlingske skriver, at det er uklart, hvordan anholdelserne hænger sammen med dramaet i Hormuzstrædet - men hvis Iran har tilbageholdt en række amerikanere og dømt flere af dem til døden, er det en dramatisk eskalering i konflikten mellem Iran og Vesten. Jyllands-Posten skriver, at præsident Donald Trump på Twitter afviser, at 17 spioner fra USA’s efterretningstjeneste CIA er tilbageholdt og kalder Irans påstande for løgn. I går mødtes Theresa May med regeringens krisekomité for at diskutere, hvordan regeringen skal håndtere iranernes tilbageholdelse af “Steno Impero” og i går eftermiddag bekendtgjorde den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, i en tale i det britiske underhus, at den britiske regering vil forsøge at få oprettet en fælles europæisk maritim mission i Hormuzstrædet. Information skriver, at Danmark kan blive trukket ind i konflikten i Den Persiske Golf. Flere eksperter vurderer, at Danmark allerede har fået eller vil modtage en amerikansk anmodning om at sende militære styrker til Den Persiske Golf for at deltage i den internationale flådestyrke, som skal beskytte skibstrafikken mod iransk indblanding. Hverken Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet vil be- eller afkræfte, om Danmark har modtaget en officiel anmodning fra USA, men både i Holland og Norge har regeringerne bekræftet, at de har modtaget en sådan. “Hvis Norge og Holland har fået en anmodning, så har vi også. Eller også får vi det. Set fra Pentagon (USA's forsvarsministerium, red.) er det samme gruppe lande. Det er lande, som er velhavende, har rimeligt tidssvarende maritime kapaciteter og politisk vilje til at bruge dem i NATO-sammenhæng, også uden for NATO's territorier,” siger Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet ifølge Information.

Information skriver blandt andet i sin leder: “Det er set før, og vi vil givet se det igen, hvis - eller når(!) - den eskalerende krise mellem Iran og USA-Storbritannien i værste fald løber løbsk: Udadtil vil sagligt uangribelige analytikere af TV2's Svenning Dalgaard-prototypen tone frem på nyhedsfladen med en lind strøm af detaljer om aggressive iranske provokationer, der desværre har nødvendiggjort vestlig militær indgriben. Hvis det altså kommer så vidt, hvilket ikke kan udelukkes - vi slår kors for os i bøn om, at både iranernes og vores Gud, som i øvrigt er den samme, intervenerer. Men skulle det ske, vil det være nyttigt for vurderingen af årsager og virkning at huske på, at konflikten vil være det deprimerende resultat af et ensidigt amerikansk brud på den aftale om kontrol med Irans atomprogram, som præsident Barack Obama fik på plads i 2015. Og som kontrasigneret af EU, Rusland og Kina er unik som atom-diplomati. […] På den ene side forsøger Trump at true sig til en genforhandling med Teheran, der indebærer enten total iransk underkastelse eller økonomisk udsultning med henblik på regimeskifte. Irans indtil videre kloge reaktion på bøllemetoderne, herunder at holde en dør åben til fortsat kontakt med EU og Rusland-Kina, udstiller imidlertid Trumps politisk akavede position. Han kan ikke på det foreliggende grundlag skride til militær aktion - og kan heller ikke holde til det, da han har lovet sine vælgere at holde USA militært ude af Mellemøsten. Han kan påstå, at han opretholder sit såkaldt ”maksimale pres” på Iran, men det kan ikke udvides. [...] Men faren er ikke drevet over - den miltære opbygning i Golfen med det formål at konvojbeskytte skibsfarten er en potentiel risikofaktor, der - bevidst eller ubevidst - kan bringes ud af kontrol og få Bolton tilbage på banen. Dystert.”
Kilder: Berlingske, s. 16; Information, s. 1, 4, 5, 20; Jyllands-Posten, s. 8

Naboskabspolitik: Ukraines vælgere stemmer de gamle magthavere ud af parlamentet
Præsident Volodymyr Zelenskij vandt parlamentsvalget i Ukraine. For Zelenskij blev valget en opfyldelse af det løfte om en foryngelseskur, han udstedte ved præsidentvalget i April, hvor han lovede at tage kampen op mod korruption og kriminalitet. Det var en nødvendighed for at sikre økonomisk bistand fra Vesten, og han lovede at skaffe fred med Rusland i det østlige Ukraine. Derfor var det en fjer i hatten, at Rusland og Ukraine med den europæiske sikkerhedsorganisation OSCE som mægler to dage før valget meddelte, at parterne er enedes om en våbenhvile på ubestemt tid i det østlige Ukraine. For Zelenskij er våbenhvilen et signal til vælgerne om, at han holder sine løfter, og at han vil fortsætte sin provestlige kurs. Det skriver Jyllands-Posten. Politiken bringer en nyhedsanalyse af journalist Henrik Kaufholz, som blandt andet skriver: “Ukraine begynder efter 30 års selvstændighed på en frisk. De ukrainske vælgere smed ved valget søndag næsten hele den gamle politiske elite på porten og gav absolut flertal til præsident Volodimir Zelenskijs nye parti, Folkets Tjener, i parlamentet, Verkhovna Rada, i Kijev. Sejrens størrelse kom bag på de fleste analytikere og meningsmålingsinstitutter. […] Den udbredte utilfredshed blandt ukrainerne har ikke som i mange vestlige lande styrket nationalistiske og populistiske kræfter. Tværtimod. Folkets Tjener er et socialliberalt parti med ønsker om tæt samarbejde med både EU og Nato. Dets mærkesag er en retsstat uden korruption. Dets tilhængere vil vende ryggen til Asien, til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og rette ansigtet mod Vesteuropa, mod demokrati og parlamentarisme. […] Zelenskij og hans folk har ikke tænkt sig at sove på valgsejren. Som han sagde på sejrsfesten: “Vi vil arbejde med alt, hvad vi har lovet ukrainerne: at stoppe krigen, få fangerne tilbage og besejre korruptionen”.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder: “Budskabet fra søndagens ukrainske parlamentsvalg kunne dårligt være klarere: Vælgerne ønsker forandring. De er trætte af den politiske elite. De er trætte af den korruption, der fortsat indhyller landet næsten 30 år efter selvstændigheden fra det tidligere Sovjet. Og de er trætte af den krig, der i den østlige del af landet har kostet 13.000 livet i et blodigt opgør mellem russisk støttede separatister og Ukraines hær. Derfor gjorde de i maj komikeren Volodimir Zelenskij til deres præsident. Og derfor sluttede de søndag massivt op bag hans nystiftede parti, Folkets Tjener, der er opkaldt efter et fiktivt parti i den tv-serie, der for alvor gjorde Zelenskij kendt. […] Først og fremmest må Rusland opgive rollen som en storpolitisk spielverderber og stille sig bag reelle fredsforhandlinger i det østlige Ukraine. Det vil også stille krav om ukrainsk pragmatisme, men her kan præsident Zelenskij i bedste fald trække på, at han selv er opvokset i et russisktalende område. Han ved, hvad der er på spil. Lige så vigtigt er det, at EU støtter Ukraines ønsker om en tilnærmelse. Og helt afgørende: Ukraine skal ikke tvinges til at vælge mellem EU eller Rusland. Landet må kunne række ud til begge sider, hvis det ønsker det. Men alle parter må også respektere, at valget er Ukraines og kun Ukraines.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 1, 5

Andre EU-historier

Handel: Jeppe Kofod: Nye aftaler skal være grønne og fair
I et interview med Policywatch siger udenrigsminister Jeppe Kofod, at han grundlæggende er fortaler for, at EU skal indgå handelsaftaler, men han kræver samtidig, at nye aftaler stiller skrappe krav til handelspartnerne. ”For mig er det ikke bare nok med en mere fri handel. For mig er det vigtigt, at det bliver fair. I forhold til lønmodtagere, i forhold til miljø, klima, og i forhold til at store selskaber også betaler deres fair beskatning. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare laver handelsaftaler, hvor der står nogle ting på et papir i forhold til bæredygtighedsmål og så videre. Der skal også være opfølgning. Det er EU-Kommissionens opgave,” siger han i interviewet ifølge Jyllands-Posten. Ursula von der Leyen, som overtager formandsposten fra Jean-Claude Juncker i EU-Kommissionen til november, har i sit politiske princippapir foreslået at få installeret en såkaldt chief trade enforcement officer, som har ansvaret for at holde øje med, om EU's handelspartnere også overholder de aftaler, der er indgået. ”Jeg synes, det er en spændende idé, som jeg gerne vil kigge mere på,” siger Jeppe Kofod. Forslaget bliver også mødt positivt af Morten Løkkegaard, der som den eneste dansker sidder med i Europa-Parlamentets udvalg for international handel. ”Jeg ser det som et forsøg på at imødekomme nogle af de bekymringer, der er i parlamentet, for, at handelsområdet ikke udvikler sig rigtigt. I lyset af Canada-aftalen og al den ballade, der var med at få den implementeret, er man nødt til at indse, at man er nødt til at gå ned ad det spor, for at aftalerne kan blive godkendt i Europa-Parlamentet og de øvrige europæiske parlamenter,” siger Løkkegaard ifølge Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Theresa May fik smilet frem til sidst. Men hun løste ikke opgaven
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Mads Bonde Broberg. Han skriver blandt andet: ”Onsdag takker Theresa May af som britisk premierminister. Hun fik ikke Brexit igennem, men fik pyntet lidt på eftermælet i en politisk slutspurt. [...] Hen over sommeren har den 62-årige premierminister set langt gladere ud. Arbejdshesten May er blevet befriet fra ansvarets åg og den tunge Brexit-vogn, som hun i tre år har forsøgt at trække fremad. [...] Mens Boris Johnson og Jeremy Hunt har kæmpet om at blive hendes efterfølger, har hun arbejdet ihærdigt på at forlænge sin liste med resultater, før hun går af som premierminister i morgen, onsdag. [...] Den tunge Brexit-vogn står stadig i mudderet. Måske kan ingen få Brexit igennem. Måske er det ganske enkelt en umulig opgave, hvilket vil hjælpe på Mays eftermæle. Men man kan også argumentere for, at May har gjort det sværere for sin efterfølger, for hun har indgået en Brexit-aftale med EU, som Underhuset ikke vil have, men som EU ikke har lyst til at lave om. Og hun tog et valg i utide, så de konservative mistede deres flertal i Underhuset. Samtidig undveg hun igen og igen at skære igennem og sige præcis, hvordan Brexit skulle se ud. Det trak ud, og imens hærdedes Brexit-holdningerne på alle fløje, så det blev sværere at nå til enighed. Så efterfølgeren kan ikke begynde på en frisk. Han overtager Brexit-vognen i det tykke mudder, hvor den blev ført ud under Theresa May.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Institutionelle anliggender: Stop al vrøvlet om mere demokrati i EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af historiker og forfatter Henrik Jensen. Han skriver blandt andet: ”Efter udpegningen af den tyske EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har danske medier i varierende grad været fulde af beklagelser over det manglende demokrati i EU. Det nyvalgte parlament blev trynet, M&M - Macron og Merkel - trumfede deres vilje igennem, ganske vist efter en del slinger og indre rysteture. Den europæiske vilje ligger således stadig i lommen på aksen Tyskland-Frankrig, EU's dominerende stater. Især fører Emmanuel Macron sig frem som en Napoleon for det 21. århundrede - for ham er EU blot en mere tidsvarende definition af La France. [...] Mange bilder sig ind, at løsningen er at gøre EU mere demokratisk, mere føderalt. Tage magten fra kommissionen og lægge den over i parlamentet, investere mere i en fælleseuropæisk identitet, arbejde sig frem mod et fælleseuropæisk citizenship og mere af samme skuffe. Men hvorfor skulle EU blive mere demokratisk? Demokratiet ligger ret solidt forankret i nationalstaterne, EU er en forretning og det er bedst sådan. Der, hvor det for alvor går galt, er, hvor europæere begynder at bilde sig ind, at de lever i USA, og at Europa kan blive en nationalstat ligesom USA. Det vil Europa aldrig blive af en masse historiske og kulturelle årsager. I stedet burde alle gode kræfter arbejde på at styrke den nationale politik og de nationale identiteter. Europa er de europæiske nationalstater, som er bestandige.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Migration: Nyt ngo-skib i søen: Vi sender ikke folk tilbage til Libyen
Trods flere EU-landes forsøg på at kriminalisere deres indsats, giver Læger uden Grænser ikke op og et nyt redningsskib under norsk flag er nu på vej til Middelhavet. ”Det kan ikke gå hurtigt nok. Vores opgave er at redde skibbrudne og bringe dem hurtigst muligt til den nærmeste sikre havn. Det står i de internationale søfartsregler. Derefter er det op til lande med havne at modtage dem i overensstemmelse med disse regler,” sagde Frederic Penard, der er ansvarlig for Læger uden Grænser og SOS Mediterranes maritime operationer ifølge Politiken. På et pressemøde i går i Paris gjorde han rede for det nye initiativ sammen med repræsentanter for de to organisationer. Frederique Penard kritiserer EU's manglende indsats. ”Flådefartøjerne fra EU's operation Sophia, som skulle styrke redningsindsatsen, er trukket tilbage, og de europæiske lande fører en kampagne, som kriminaliserer civilsamfundets fartøjer,” siger han. I de seneste måneder har lande som Italien, Malta og Tunesien nægtet at lade redningsskibe med nødstedte migranter gå i havn og redningsskibene har først fået tilladelsen efter langvarige forhandlinger med EU-lande, som har accepteret at fordele de ofte syge og skibbrudne migranter imellem sig. Denne situation blev drøftet på et møde mellem topembedsmænd og viceministre fra flere EU-lande i Paris i går. Ifølge en dansk kilde kom deltagerne i mødet ikke rigtig nogen vegne og de fremlagte forslag er meget vage.
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Irland: No deal vil føre til grænsetjek
Den irske udenrigsminister og vicepremierminister, Simon Coveney, fastslog søndag over for BBC, at hvis Brexit bliver gennemført uden en aftale i oktober, sådan som Boris Johnson truer med, hvis han tirsdag vinder opgøret om at blive Storbritanniens næste premierminister, så vil Irland være tvunget til at oprette tjek af varer, der kommer fra det britiske Nordirland. “Vi har altid gjort det meget klart, at hvis den britiske regering påtvinger alle andre et no deal, så vil Irland ikke have andet valg end at beskytte sin plads i EU's indre marked. Det vil helt fundamental opbryde den fælles irske økonomi (mellem Irland og Nordirland, hvor der i dag ikke er nogen grænse, red.), som vi ønsker at beskytte, og som den britiske regering gentagne gange har lovet at hjælpe os med at beskytte, fordi vi erkender, at den fælles irske økonomi styrker freden og den normale tilstand på den irske ø. Men det vil ikke være muligt at beskytte i tilfælde af no deal,” sagde Simon Coveney i et interview med tv-kanalen ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 16-17

Finansielle anliggender: Renten tog et nyt dyk før rentemøde i ECB
Børsen skriver, at renten på den tiårige danske statsobligation blev trykket yderligere ned mandag, hvor investorerne var optaget af muligheden for nye lempelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Fredag skrev det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, at chefen for ECB, Mario Draghi, har planer om at genstarte centralbankens opkøbsprogram af statsobligationer for nye penge i november for at støtte en skrøbelig europæisk økonomi og ifølge Søren V. Kristensen, der er chefanalytiker hos Sydbank, giver det anledning til eftertanke frem mod rentemødet i ECB torsdag i denne uge. “Historien bygger på unavngivne kilder i ECB. Det følger den fremgangsmåde, som ECB tidligere har brugt for at informere investorerne om nye tiltag. Ikke desto mindre har det øget spændingen frem mod rentemødet i ECB på torsdag. Det har også været medvirkende til, at vi nu har justeret vores forventninger til ECB i den resterende del af året. Vi venter nu en pakke af både rentenedsættelse og nye opkøb” skriver Søren V. Kristensen i en kommentar.
Kilde: Børsen, s. 25

Retlige anliggender: Eksperter om stævning for download og deling af film: Som borger står man rigtigt dårligt
Hvis man modtager en stævning for download og deling af film, er det op til sagsøger at etablere formodning om, at man har begået krænkelsen. Men hvis det lykkes, kan man ifølge to juraprofessorer risikere selv at skulle løfte bevisbyrden. Advokat og stifter af Hillerød Retshjælp Helen Siegumfeldt synes, det er mærkeligt, at bevisbyrden kan vende så hurtigt. “Jeg synes, det er mærkeligt, at en formodning kan vurderes til at være nok for domstolene, uden at man er gået i dybden med de tekniske forhold omkring IP-adresser og muligheden for hacking,” siger Helen Siegumfeldt ifølge Berlingske. Hvis man spørger Frederik Waage, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, så har EU-Domstolen anlagt en forholdsvis hård linje, når det kommer til immaterielle rettigheder, der dækker over rettighederne til en opfindelse eller en idé, som film hører under. “Sagerne her er udtryk for, at immaterielle rettigheder som konsekvens af EU-retten nyder en særlig beskyttelse i dansk retspraksis. Det har tidligere været meget vanskeligt at slå ned på krænkelser af rettighederne, fordi det er et område, hvor det er svært at bevise noget. Det har man i de senere år taget konsekvensen af og simpelthen strammet reglerne - til rettighedsindehavernes fordel,” siger Frederik Waage.
Kilde: Berlingske, s. 14-15