Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 23. marts

Tophistorier

EU klar med sanktioner mod Kina
Mandag blev EU-landene på et udenrigsministermøde enige om menneskerettighedssanktioner mod Kina, skriver flere af dagens aviser. Det er de første EU-sanktioner mod Kina i over 30 år, og sanktionerne skyldes menneskerettighedsbrud over for det muslimske mindretal uighurerne, der er indespærret i opdragelseslejre. Diplomater bekræfter, at fire kinesere, samt en enkelt organisation, vil blive skrevet på sanktionslisten, som vil gælde fra mandag, når de er publiceret i EU-Tidende. Kina kom prompte med en modreaktion, hvor ti personer fra medlemmer af EU-Parlamentet til uafhængige forskere og fire institutioner, herunder tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens organisation Alliance of Democracies Foundation, nu står på listen, som Kina rejser modsanktioner overfor. Ifølge Politiken står der på det kinesiske udenrigsministeriums hjemmeside, at EU's aktion mod kinesiske krænkelser af menneskerettighederne er baseret på ”intet andet end løgne og misinformationer”. Ifølge Fogh Rasmussen vil demokratifonden på ingen måde bøje sig for ”bøllemetoder fra autoritære stater”. ”Kina har endnu engang demonstreret behovet for, at vi danner en alliance af verdens demokratier for at imødegå presset fra diktatorer og autokrater,” siger Fogh ifølge flere aviser.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil som reaktion på sanktionen mod Anders Fogh Rasmussen indkalde den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, til en alvorlig samtale i Udenrigsministeriet, skriver flere aviser. Fra Jeppe Kofod lyder det, at det er første gang, at Kina laver sådan en modaktion. ”Det har jeg ikke oplevet før, og det har de andre lande heller ikke. Det er et mystisk angreb på vores institutioner,” siger han ifølge Berlingske og fortsætter: ”Den kinesiske reaktion er totalt uacceptabel. For det første har vi ytringsfrihed, og man har lov til at mene det, man vil. Det er en europæisk og en dansk værdi, som aktivt skal beskyttes. For det andet påpeger vi, at der er alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, som vi sanktionerer imod. Kinas svar er så at angribe værdier, som europæiske lande hviler på.” I morgen skal Kofod deltage i NATOs udenrigsministermøde, og der vil Kina også ryge på listen over emner, for ifølge Kofod er Kina allerede på NATOs radar. ”Kina udøver en større og større politisk og militær magt i verden - også på cyberområdet. Derfor skal vi kigge på kritisk infrastruktur, og det er vigtigt at diskutere tingene i alliancen, så vi har en transatlantisk enighed med USA om det,” siger Kofod og fortsætter: ”Vores værdier er under pres i verden, og det er vigtigt, at vi står sammen om det også i NATO. Men det er også vigtigt at engagere os i det, for NATOs opgave er også at skabe sikkerhed og fred i verden, og derfor vil det også være godt, hvis vi kunne engagere Kina i for eksempel global våbenkontrol og spredning af våben.”

B.T. skriver, at Kina’s blacklisting af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen kan blive startskuddet på en diplomatisk kamp mellem Kina og Vesten. ”Det er på mange måder, som man kunne forvente. Men man kan sige, at Kina ikke skruer ned for blusset ved at gå direkte efter prominente personer, der alle har til fælles at turde være kritiske overfor måden, Kina ser på menneskerettigheder,” siger Jakob Illeborg, B.T.s internationale korrespondent, og han fortsætter: ”Hvis EU har Joe Biden med i ryggen, hvilket topmødet i sidste uge tyder på, fordi Biden var overraskende hård i sin retorik over for Kina, kunne man godt forestille sig, at der kunne samle sig en fælles vestlig forståelse for en ny kamp mod Kina.”
Børsen, s. 16; Politiken, s. 13; Ekstra Bladet, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 4, 8; Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 9 (23.03.2021)

Prioriterede historier

Vaccinekrig truer nu Europa
En tredje bølge af coronavirus skyller ind over Europa og lammer flere lande, skriver B.T. og Information. Det har tvunget flere EU-lande til nye nedlukninger. Samtidig foregår der en britisk-europæisk vaccinekrig til skade for alle. B.T. skriver, at EU har truet med at forhindre planlagt eksport af millioner af AstraZeneca-vacciner fremstillet i Holland til Storbritannien. ”Hvis ikke AstraZeneca overholder deres forpligtigelser, så synes jeg, det er helt fair, at vi selv handler for at sikre europæerne vacciner. Dette er ikke rettet mod briterne,” siger medlem af Europa-Parlamentet for præsident Macrons En Marché-parti, Veronique Trillet-Lenoir, til BBC mandag. I de britiske aviser handler mandagens forsider om udsigten til alvorlig forsinkelse af vaccineudrulningen. The Guardian spår, at det kan betyde mindst to måneders forsinkelse, hvis EU gennemfører truslerne. Til gengæld kan briterne vælge at blokere for eksporten af en vigtig komponent til fremstilling af Pfizers vaccine i Europa, hvis EU gør alvor af truslerne. Det ventes, at den britiske premierminister, Boris Johnson, vil ringe til en række europæiske ledere i håb om at overtale dem til ikke at støtte EU-kommissionsformand Ursula Von der Leyens trusler om at blokere for vacciner til Storbritannien. Torsdag afholdes der møde i Det Europæiske Råd, hvor det forventes, at emnet vil blive behandlet. ”EU har ingen forståelse af, hvad der er på spil her. De er håbløse, fuldstændig håbløse,” lyder det fra en tydeligt frustreret professor, John Bell, fra Oxford University til BBC søndag.

Information bringer en analyse af journalist Mathias Sindberg, som blandt andet skriver: ”Det lyder ikke urimeligt: EU er bagud i vaccineræset, og for at få flest mulige stik i europæerne hurtigst muligt overvejer EU-Kommissionen at forbyde eksport af vacciner ud af unionen. […] Halvdelen af alle voksne indbyggere i Storbritannien er nu vaccineret - i EU gælder det ikke engang en femtedel, og mens briterne har styr på smittetrykket, er det stigende i en lang række i EU-lande, hvor eksperter nu advarer om en decideret tredje bølge. Kommissionens formand Ursula von der Leyen ”afsøger alle muligheder” for at få vendt tendensen, sagde hun i sidste uge. En af mulighederne er et decideret forbud mod at eksportere vacciner ud af EU. Et træk, som især vil ramme Storbritannien, hvis vaccineprogram er afhængigt af doser produceret på europæiske fabrikker. ”Jeg kan ikke blive ved med at forklare de europæiske borgere, hvorfor vi eksporterer millioner af doser til lande, som selv producerer vacciner, men ikke sender nogen den anden vej,” sagde EU-præsident Ursula von der Leyen i weekenden. Den britiske regering har allerede langet ud efter EU og opfordret Kommissionen til at ”opføre sig voksent”. […] Det kan virke besnærende at sige 'Europa først' og kræve, at vacciner produceret i EU i en krisetid også skal gå til EU-borgere. Men det kan meget hurtigt vise sig at være en ”enormt dårlig idé”, mener Rasmus Bech Hansen fra analysebureauet Airfinity, som mandag udkom med en rapport om konsekvenserne af et europæisk forbud mod eksport af alle vaccinetyper - ikke kun AstraZenecas. ”For EU er den potentielle gevinst meget begrænset, til gengæld er risikoen markant,” siger han. […] EU-lederne samles på torsdag for at beslutte en strategi på området. Ifølge Ursula von der Leyen vil de altså ”overveje alle muligheder”. I virkeligheden er det nok begrænset, hvor mange de har.”
B.T., s. 2, 6-7; Information, s. 6-7 (23.03.2021)

Finansielle anliggender

Renterne faldt efter øget ECB-opkøb
Mandag oplyste Den Europæiske Centralbank, at den i sidste uge havde skruet betragteligt op for sine opkøb af obligationer under centralbankens pandemiprogram, PEPP, hvilket betød, at de danske statsrenter faldt en smule. Opkøbene blev løftet med godt 50 pct. til 21,1 mia. euro i sidste uge fra 14 mia. euro ugen før.
Børsen, s. 29; Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 20 (23.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

De danske børns arvesynd i helvedeslejrene
Berlingske bringer en kronik af forfatter Sara Omar, som blandt andet skriver: ”Jeg forstår, at der er delte meninger om, hvorvidt børnene og deres forældre fra Al-Hol og Al-Roj lejren skal hjem til Danmark. Jeg forstår dilemmaet, og jeg forstår, hvorfor folk har så skarpe holdninger til sagen. […] Der er noget voldsomt ved at gøre disse børn til en terrortrussel; at se dem kun som en risikofaktor, en trussel mod vores samfund - det er voldsomt ikke at se disse børn som mennesker med rettigheder. […] Menneskerettigheder er nemlig også børns rettigheder, og lige nu er der en håndfuld danske børn fanget i syriske lejre, hvis rettigheder bliver negligeret. […] Utallige aktører, heriblandt Europa-Parlamentet, Unicef, PET og det kurdiske selvstyre i Syrien, har opfordret til at hente børnene og deres forældre hjem. Vores efterretningstjenester fremhæver, at faren for radikalisering vokser, jo længere børnene befinder sig i lejrene. […] Vi har lige nu muligheden for at gå forrest i Europa og vise, at Danmark prioriterer børns rettigheder, uanset hvilken arvesynd nogen vil give dem byrden af at bære. Børn må aldrig dømmes for deres forældres handlinger, og vi har stadig muligheden for at rette denne ugerning.”
Berlingske, s. 24-25 (23.03.2021)

Interne anliggender

Garantifond rådgav rejseselskaber i strid med EU-loven
De seneste måneder har en række rejseselskaber fundet ud af, at de som branche skal tilbagebetale omkring 200 millioner kroner efter fejlagtig kommunikation fra Rejsegarantifonden, skriver Berlingske. Rejsegarantifonden har givet en misvisende vejledning til selskaberne, som er i strid med EU-lovgivningen om statsstøtte. ”Det har sejlet helt fra dag ét af. Det har været et meget uskønt forløb - og det her er en ekstra ting, vi bliver udsat for,” siger Jeanette Staunstrup Christensen fra Alfa Travel om rejsebranchen, der styrtbløder under coronakrisen. Berlingske har ikke haft mulighed for at få en udtalelse fra minister Simon Kollerup (S), men erhvervsministeriet har svaret skriftligt: ”Som reglerne er, er det ikke muligt at få kompensation for udgifter, man ikke har haft. Det fremgår også tydeligt af aftalerne om de hjælpepakker til rejsebranchen, som et bredt flertal af Folketingets partier har indgået. Årsagen til dette er, at EU-reglerne for krisestøtte stiller klare krav til, at man skal kunne dokumentere det faktisk lidte tab, man som erhvervsdrivende søger om kompensation for.”
Berlingske, s. 4-5 (23.03.2021)

Klima

Dansk Erhverv: EU's bæredygtighedslovgivning risikerer at gøre mere skade end gavn
Altinget bringer et debatindlæg af Malene Thiele, CSR-chef, arbejdsmarked, uddannelse og forskning, Dansk Erhverv. Hun skriver blandt andet: ”Hvis der er én ting, der er vigtig, når det kommer til virksomheders bæredygtige omstilling, så er det at sikre sammenhæng i fremtidens bæredygtighedslovgivning. Ellers risikerer vi at gøre mere skade end gavn. […] For at vi ikke ender i en situation, hvor danske virksomheder eksempelvis skal bruge flere kræfter på at rapportere end på at implementere, og for at vi ikke skaber et administrativt monster, der vil efterlade små- og mellemstore virksomheder på perronen, finder Dansk Erhverv det nødvendigt at sikre en sammenhæng mellem de mange initiativer fra Kommissionen. Målet må være at skabe effektiv regulering, hvor de forskellige bestemmelser for virksomheder frem for alt er enkle at anvende. Kommissionen er i øjeblikket ved at analysere resultaterne af den offentlige høring om blandt andet obligatorisk due diligence, som den har modtaget næsten en halv million svar på. Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag i juni 2021. […] Det er med andre ord nu, der skal sættes ind, hvis vi skal sikre at fremtidens bæredygtighedslovgivning er sammenhængende, effektiv og egnet til formålet: At gøre EU's økonomi bæredygtig. […] Kortlægningen bør ideelt set både finde sted på nationalt plan og på EU-plan. Nationalt kan vi bedst muligt sikre danske virksomheders interesser, mens vi på europæisk plan kan sikre effektiviteten og håndteringen af de konkurrencemæssige aspekter af de mange nye tiltag.”
Altinget (23.03.2021)

Venstre i EU: Målet med klimatolden er at presse omverden til grøn omstilling
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, MEP (V). Hun skriver blandt andet: ”Lige nu er en dejlig tid for klimapolitikere. I Europa skruer vi op for vores klimaindsats, og vi skruer ned for CO2’en. Men ved siden af begejstringen har en ny udfordring vist sig. Problemet er, at meget af den CO2, vi sparer i Europa, pludselig bliver udledt andre steder i verden. […] I EU har vi sådan set allerede en pris for CO2, som bliver sat i vores fælles kvotesystem. Men den pris gælder kun producenterne inden for EU og ikke dem uden for EU, og så længe lande uden for EU ikke prissætter forureningen, giver det en enorm risiko for, at produktionen rykker ud af Europa, i stedet for at den bliver gjort grønnere. Derfor er vi i EU i gang med at se på en såkaldt klimatold. […] En klimatold skal altså sikre to meget vigtige ting. For det første, at vi gør en reel forskel for klimaet og for det andet, at danske virksomheders konkurrenceevne bliver mindre belastet. Hvis vores virksomheder i sidste ende bare taber konkurrencen til forurenere uden for EU, så nytter det ingenting. […] Jeg glæder mig til at se EU-Kommissionens bud på, hvordan en ny klimatold skal skrues sammen. Efter planen kommer det til sommer, og det er helt afgørende, at vi rykker hurtigt efter det.”
Altinget (23.03.2021)

Sundhed

Ekspert: Vi har råd til AstraZeneca-pausen
Fra ekspert i overvågning af lægemiddelbivirkninger, Morten Andersen, der er professor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, lyder det, at der kan være god grund til, at Danmark har sat vaccinen på pause, både for at imødekomme vaccineskepsis og fordi vi endnu ikke er ramt af en tredje smittebølge. Torsdag i forrige uge offentliggjorde Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) sin vurdering, hvor det overordnede budskab var, at fordelene ved vaccinen overstiger de risici, der er ved den mulige sammenhæng med blodpropper, vaccinen kan have. I denne uge skal Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen beslutte, om pausen skal forlænges. Selv om det ville være fint med en ens vaccinepraksis på tværs af EU's medlemslande, så mener Morten Andersen, at det kan være en god idé med det danske forsigtighedsprincip, til trods for at andelen af alvorlige tilfælde med blodpropper ikke er umiddelbart alarmerende. ”Måske er det fornuftigt at holde en tænkepause for at undgå vaccineskepsis. Oplysningerne om de tilfælde, der kommer i medierne, er i sagens natur meget ufuldstændige, og de hjælper os ikke til at tage en beslutning,” fortæller han.
Information, s. 4 (23.03.2021)

Ishøj afslører smitte fra toiletskyllet effektivt og billigt
Spildevandet sladrer om spredningen af covid-19 og flere fagfolk samt internationale studier peger på, at spildevandsovervågning er signifikant billigere end den brede samfundstestning, regeringen har satset på, skriver Berlingske. I sidste uge opfordrede EU-Kommissionen kraftigt til, at alle medlemslande indfaser spildevandsovervågning, da det er en metode, som er ”hurtig, omkostningseffektiv og pålidelig kilde til information om spredningen af covid-19”. I Ishøj Kommune har man taget våbnet i brug og fra ingeniør Henrik Michel Lemée fra Ishøj Forsyning, lyder det: ”Vi opdagede meget hurtigt, at vi kunne konstatere virus i spildevandet. Derfor aftalte vi med kommunen at prøve det af i en periode på en måned. Nu tager vi spildevandsprøver fra syv punkter og holder to møder om udviklingen om ugen i hele marts.” Berlingske har forsøgt at tale med sundhedsministeren, da avisen gerne vil spørge ham, om man vil prioritere at sætte hurtigere i gang med spildevandsovervågning efter EU-Kommissionens opfordring. I stedet henviser Sundhedsministeriet til en række folketingssvar og fortæller, at ”man er jo i gang på Bornholm”. Når forsøget på Bornholm stopper i slutningen af april, vil Statens Serum Institut vurdere metodens potentiale og muligheden for national udrulning.
Berlingske, s. 8-9 (23.03.2021)

Nej tal til Sputnik V
På trods af at EU-Kommissionen er blevet kritiseret for, at den europæiske vaccineudrulning går for langsomt, samtidig med at flere bliver smittet med coronavirus, så afviser EU-kommissær Thierry Breton Ruslands coronavaccine Sputnik V. Det skriver Ekstra Bladet. Han mener ikke, at EU har brug for Sputnik V, fordi immunitet i Europa ifølge ham godt kan opnås gennem europæisk vaccineproduktion. ”I dag har vi en kapacitet til at levere mellem 300 og 350 millioner doser inden juni. Vi har mulighed for at opnå immunitet i Europa i midten af juli,” siger Breton og tilføjer, at EU om nødvendigt vil hjælpe Rusland med produktionen af landets vaccine, men at Europa bør prioriteres.
Ekstra Bladet, s. 9 (23.03.2021)

Udenrigspolitik

Erdogan er Danmarks ven
Ekstra Bladet bringer en kommentar af Özlem Sara Cekic, foredragsholder, samfundsdebattør og tidligere folketingsmedlem. Hun skriver blandt andet: ”I dag, fem år efter militærkuppet, er meget blevet værre i smukke Tyrkiet. Der er ikke spalteplads nok i denne klumme til at nævne alle menneske- og frihedsrettigheds-krænkelserne, men lad mig alligevel fremhæve de seneste to katastrofer: Denne uge valgte Erdogan at trække Tyrkiet ud af den internationale konvention for vold mod kvinder. En konvention, som er indgået i Istanbul. Og i en periode, hvor der ugentligt er brutale historier om tyrkiske kvinder, der bliver dræbt eller mishandlet. […] Ugen før begyndte Tyrkiets statsanklager processen ved den tyrkiske forfatningsdomstol med krav om, at det prokurdiske oppositionsparti HDP skal lukkes. Partiet er landets tredjestørste og repræsenterer det store kurdiske mindretal på 11 millioner mennesker. […] Under normale omstændigheder vil EU og Danmark protestere og kritisere Tyrkiet i hårde vendinger. Men desværre bliver hvert eneste ord vendt og drejet i Udenrigsministeriet. Man skulle nødig støde Erdogan. Derfor har udenrigsminister Jeppe Kofod erstattet sin kritik af den katastrofale demokratiske udvikling i Tyrkiet med et pip på Twitter på 140 tegn. Siden Tyrkiet har indgået en aftale med EU om at holde syriske flygtninge væk fra europæiske motorveje, er tonen mellem Tyrkiet og EU blevet anderledes. EU og Danmark har ikke alene givet millioner af euro i støtte pr. flygtning til tyrkerne, men også arbejdsro til Erdogan til at afvikle og afmontere demokratiet. På tyrkisk har vi et ordsprog, der lyder 'fortæl mig, hvem din ven er, så jeg ved, hvem du er'. Erdogan er Danmarks nye ven. Men hvad siger det om os, Jeppe Kofod? Hvem er vi så?”
Ekstra Bladet, s. 10 (23.03.2021)

Erdogans familieværdier
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Med sit seneste dekret har Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan lagt sig ud med formentlig halvdelen af sin befolkning, nemlig kvinderne. Selv hans egne to - normalt yderst loyale - døtre siges at være misfornøjede med farmands dekret natten til søndag. Dekretet meldte Tyrkiet ud af den såkaldte Istanbul-konvention, der stipulerer Europarådets anvisninger og fordringer til ”forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og hustruvold”. […] Ifølge WHO har 38 procent af de tyrkiske kvinder været udsat for vold mod 25 procent i Europa, så uanset formel progressiv lovgivning er der ikke saglige argumenter for at droppe Istanbul-konventionen. Men der er tungtvejende politiske argumenter for, at den islamiske præsident og hans AKP (Adalaet ved Kalkinma Partisi - Retfærdigheds- og Udviklings-Partiet) nu har skiftet kurs. Og de handler ikke om den udbredte internationale kritik af det tyrkiske skridt fra præsident Bidens ”dybe skuffelse” til EU's udenrigschef Josep Borrells ”beklagelse” - men om hensynet til Erdogans konservative bagland. […] Senest har protester for at bevare Bosporus-universitets uafhængighed vist, at konservative og sekulære kvinder kan gå hånd i hånd i deres kritik af præsidenten, og at den nære fortids skarpe skel er 90'er-historie - jævnfør i øvrigt den tyrkiske Netflix-tv-serie ”Ethos”, der skærer forsoningen ud i smukke tableauer. Får Erdogan kvinderne imod sig i 2023, kommer han for alvor i problemer.”
Information, s. 20 (23.03.2021)

Nye sanktioner skal ramme Myanmars kupgeneraler
Mandag vedtog EU's udenrigsministre en række sanktioner, der går målrettet efter højtstående militær- og politifolk i Myanmar. USA og Storbritannien har allerede indført begrænsede sanktioner, og nu følger EU trop, skriver Kristeligt Dagblad. ”Sanktionerne er rettet mod 11 personer, der står bag militærkuppet den 1. februar og den efterfølgende undertrykkelse af fredelige demonstranter. 10 af de 11 personer, der bliver ramt, er fra de øverste rækker af Myanmars væbnede styrker,” fremgår det af en pressemeddelelse fra EU's udenrigsministre. Khaing Zar, formand for industriarbejdernes fagforbund IWFM, mener, at det er på tide. ”Vi har brug for omfattende sanktioner som for eksempel, at man blokerer de bankforbindelser, som generalerne har i udlandet og deres kreditkort, så de ikke kan få adgang til deres formuer. Og så vil vi opfordre internationale forsikringsselskaber til at droppe samarbejdet med militærstyret og få udenlandske firmaer til at stoppe deres investeringer i Myanmar, ” siger Khaing Zar. Selvom fagforeningslederen Khaing Zar ikke får alle sine ønsker vedrørende sanktioner opfyldt i denne ombæring, så får Myanmars befolkning mere end moralsk opbakning fra EU. Den danske ambassadør i Myanmar, John Nielsen forklarer, at EU har valgt med de seneste tiltag at gå gradvist frem. ”Jeg tror, alle er enige om, at de brede økonomiske sanktioner, man brugte tidligere, ikke virkede efter hensigten. De gjorde Myanmars fattige endnu fattigere og havde kun begrænsede konsekvenser for militæret. De sanktioner, EU ligesom USA nu har sat i værk, er i stedet målrettet militærets top og deres virksomheder,” forklarer John Nielsen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (23.03.2021)

Økonomi

EU’s genopretningsfond kan genstarte dansk erhvervsliv
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod (S), udenrigsminister, Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri, Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi og Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: ”I dag godkender Folketinget endegyldigt EU's genopretningsfond. Den rekordstore genopretningsfond på 5.600 mia. kroner, der blev vedtaget i EU i juli 2020, er afgørende for, at hele Europa kan komme på økonomisk fode igen efter covid-19-pandemien. Allerede i slutningen af april skal de 27 medlemsstater aflevere en national genopretningsplan til kommissionen, hvor de redegør for, hvordan de vil sætte milliarderne i spil. […] Mindst 37 pct. af midlerne skal gå til den grønne omstilling, og mindst 20 pct. til digitalisering. Hermed er vejen nemlig banet for, at EU kan ”build back better and greener”; altså bruge de mange midler til at fremtidssikre europæisk økonomi i en hastigt udviklende verden, hvor Kina for første gang har overhalet USA som det land, der investerer mest i forskning og udvikling. […] Som en del af den fælles satsning har Udenrigsministeriet styrket ambassaderne i EU-landene og opgraderet Udenrigsministeriet for at bringe danske virksomheder tæt på nye ordrer. Fokus er at få de mange muligheder for små og mindre danske virksomheder frem i lyset. Danmark skal fortsat være aktiv på EU-niveau. Når de 27 planer skal diskuteres i Bruxelles, vil Danmark sammen med ligesindede lande lægge sig i selen, for at midlerne rent faktisk bruges til nye investeringer inden for det digitale og grønne område.”
Jyllands-Posten, s. 22 (23.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
23. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark