Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. oktober 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 23. oktober

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Italien nægter at bøje sig for EU's sparepolitik
Italien er som det første EU-land i åbenlys fare for at få et forslag til finanslov afvist af EU-Kommissionen. Det første skridt kan blive taget allerede tirsdag, hvor Kommissionen på sit møde i Strasbourg skal diskutere det italienske budgetforslag. På flere måder bryder udspillet både egne tidligere finanspolitiske løfter og EU’s fælles regler. "Italiens regering er bevidst om, at den har valgt en budgetpolitik, der ikke følger EU-reglerne," skriver finansminister Giovanni Tria mandag til EU-Kommissionen ifølge Børsen. Men ifølge analysechef Thomas Harr, Danske Bank, så er den store fare for Italien – og dermed for resten af eurozonen – ikke bare på den helt korte bane. Han hæfter sig ved, at Italiens vækst er så lav, at det kan udløse en recession. "Over de kommende år ser jeg en signifikant risiko for, at Italien står over for en gældskrise. Ikke på grund af en ansvarsløs regering, men på grund af en lav vækst, der øger recessionsfaren," lyder analysen fra Thomas Harr. Han understreger, at "en italiensk gældskrise er i min optik den største fare for eurozonen i de kommende år, fordi den kan være alvorligt smitsom for andre lande." Børsen skriver ligeledes, at Moody's, Standard & Poor's og Fitch er på fuldstændig fejlagtigt grundlag i færd med at sparke benene væk under Italiens økonomi. Blandt andet fordi de ikke forstår europæisk politik og viljen til at redde eurozonen. Den direkte kritik af de tre globale kreditvurderingsinstitutter kommer fra Erik Nielsen, global cheføkonom, i Italiens største bank, Unicredit. “Når disse agenturer fejlbedømmer situationen, har det dramatiske konsekvenser for kapitalstrømme, finansielle betingelser og derfor borgernes indkomst og levebrød,” mener Erik Nielsen. Han forklarer, at de tre amerikanske agenturer er “tilbøjelige til at gå i panik og har en historie med fuldstændigt at fejlfortolke det europæiske politiske landskab” overfor regeringernes forpligtigelser til at skabe den nødvendige europæiske arkitektur. I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”En lavkonjunktur og/eller en recession med udspring i USA spøger i mange økonomers prognoser konstant i 2019 eller 2020. Italien vil ikke have mange kræfter at stå imod med. Objektivt er det derfor forståeligt, hvorfor regeringen i Rom vil øge budgetunderskuddet, sende flere penge i omløb og skabe vækst. Udfordringen er, at EU og eurozonen siden gældskrisen har udstyret sig selv med en række krav til budgetdisciplin. Omverdenen skal ikke kunne sætte spørgsmålstegn ved viljen til at sætte tæring efter næring. Og mere end noget andet at sikre euros troværdighed og langsigtede overlevelse. Kommer et euroland alligevel i knibe, er der nu redningsmekanismer, der ikke eksisterede under gældskrisen.”

I en analyse i Information skrives der blandt andet: ”Der lyder stærke protester fra EU, nervøsiteten vokser i europæiske regeringskontorer, og kreditvurderingerne rasler ned. Alligevel vælger Italien med åbne øjne at bryde med EU's regler. […] Dermed øges spændingerne yderligere mellem EU og den stærkt EU- og eurokritiske regering i Rom, som bakkes op af en italiensk befolkning, der er stadig mere skeptisk over for hele EU-projektet. Konflikten kan nå hidtil usete højder, hvis EU-Kommissionen for første gang nogensinde vælger at blokere for et af eurozonelandenes finanslovsudspil. […] Italiens budget er af EU- kommissærer blevet beskrevet som et ”regelbrud i hidtil uset grad” og en ”konfrontation uden fortilfælde”. Regeringsledere fra andre eurozonelande har talt om budgettet som ”farligt”. Og kommissionsformand Jean-Claude Juncker har advaret om, at konflikten med Italien kan ende med at blive euroens endeligt. Budgetkommissær Günther Oettinger har sagt, at EU vil afvise budgettet, hvis det ikke revideres. […] Men spørgsmålet er, hvor langt EU-Kommissionen tør tage konflikten med Italien. Brexit-forhandlingerne kaster allerede lange skygger i Bruxelles, og Italien er et afgørende, centralt EU-land med en af eurozonens største økonomier. Samtidig lader den italienske regering til at være langt mere risikovillig i sin forhandlingsstrategi. Den trives ved at være i konflikt med EU og har haft stor vælgersucces med at give EU og euroen skylden for den italienske økonomis ringe forfatning. De to regeringspartier har dermed politisk ikke meget at miste ved at holde konflikten kørende - eller sågar optrappe den.” Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen skriver, at Italiens premierminister, Giuseppe Conte, forsvarer det budget, som landet har lagt for næste år, og som er blevet mødt med kritiske røster i EU. Ifølge Conte har tidligere fejlslagne forsøg på at sætte gang i økonomien vist, at der er behov for en ny tilgang, skriver Reuters. Conte vurderer, at der vil være vækst i Italiens økonomi, så snart regeringens reformer er implementeret. Forslaget har et estimeret budgetunderskud på 2,4 procent af Italiens BNP. Premierministeren understreger, at næste års underskud ikke vil overstige 2,4 procent af BNP. En talsmand fra EU-Kommissionen, Schinas Margaritis, oplyste ifølge Reuters, at kommissionen tirsdag vil diskutere næste skridt. Jyllands-Posten skriver, at finansminister Giovanni Tria skriver i et brev til EU-Kommissionen, efter at budgetudkastet fra sidste uge blev mødt med kritik, at den italienske regerings budgetplan for 2019, står fast. Underskuddet er større end kravet om maksimalt 2,0 pct. i EU's finanspagt, og i slutningen af sidste uge bad EU-kommissærerne Valdis Dombrovskis og Pierre Moscovici den italienske regering om ændringer senest mandag.
Kilder: Berlingske, s. 20; Jyllands-Posten, s. 13, 24; Børsen, s. 22-23, 29; Information, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Tyskland undlod at advare Danmark
Skandalen om svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner kunne have set helt anderledes ud, hvis Tyskland havde alarmeret Danmark og andre europæiske lande, allerede da de i juni 2011 fik mistanke om svindlen, skriver Politiken. ”Det er i sig selv en skandale, og det er i øvrigt også meget symptomatisk for, hvordan samarbejdet eller manglen på samme foregår mellem de europæiske lande,” siger Jeppe Kofod (S), som er Danmarks eneste medlem af Europa-Parlamentets særlige udvalg for bekæmpelse af hvidvask. Ifølge ham har Tyskland svigtet og begået brud på EU-traktaten, der forpligter alle lande til loyalt at samarbejde om ting, der kan skade andre lande. Men problemet er mere end et enkelt EU-medlemslands, mener han. Kristeligt Dagblad skriver, at Socialdemokratiet kalder skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd i sagen om svindel med udbytteskat. Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, mener, at tyskerne har begået brud på EU-traktaten ved ikke at advarer Danmark. En række europæiske medier - heriblandt Politiken og DR - kunne i sidste uge afsløre, hvordan skattemyndighederne i en række europæiske lande er blevet snydt for udbytteskat på aktier af storbanker og deres kunder. Ifølge medierne er der svindlet for anslået 410 milliarder kroner. Til DR Nyheder udtaler Karsten Lauritzen, at han vil kontakte den tyske regering for at lave en aftale om at udveksle oplysninger om mulig skattesvindel. "De her fora i EU fungerer ikke voldsomt effektivt. Derfor skal vi have dem til at fungere, men det tager år med europæisk bureaukrati,” siger ministeren og fortsætter: ”Hvis vi på den korte bane skal have noget, der fungerer, skal vi lave land til land-aftaler. Det vil jeg tage initiativ til, at vi gør, startende med Tyskland.” Kristeligt Dagblads leder siger om sagen: ”Det er fuldstændig uforståeligt og uantageligt, at Tyskland ikke helt selvfølgeligt orienterede de øvrige lande på den liste om, at de risikerede at blive ofre for et tilsvarende bedrageri. Herhjemme kunne den oplysning måske have forhindret, at Danmark blev lænset for mindst 12,7 milliarder kroner, som det blev afsløret for tre år siden i den hjemlige udbytteskandale. Det må den danske skatteministersikre sig en forklaring på fra sin tyske kollega. Sagen understreger, hvor afgørende et velfungerende internationalt samarbejde er for at begrænse grænseoverskridende kriminalitet.”
Kilder: Politiken, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 3, 10

Institutionelle anliggender: Tyskland kræver fælles EU-fodslag
Søndag meddelte Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at landets eksport af våben til Saudi-Arabien bliver indstillet efter drabet på journalist Jamal Khashoggi. Men ifølge den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, er det dog nødvendigt med en fælles position fra Den Europæiske Union, siger han til tv-stationen ZDF ifølge Information og Politiken. Sagen om Khashoggi har forværret forholdet mellem Saudi-Arabien og flere europæiske lande heriblandt Tyskland. Ifølge Kristeligt Dagblad har Tyskland, Frankrig og Storbritannien i en fælles erklæring fordømt drabet. Efter først at have reageret afdæmpet og med skiftende meldinger har også Det Hvide Hus forstærket kritikken. Det er kommet bag på Saudi-Arabien, at Vesten har reageret med forsømmelse på drabet. "Reaktionen er meget stærk. Det faktum, at vestlige lande kommer ud samlet med et fælles budskab, viser, at dette bliver taget meget alvorligt, og at Saudi-Arabien denne gang er gået et skridt for langt. På sin vis har drabet virket som en katalysator," siger Neil Quilliam, forsker fra den udenrigspolitiske tænketank Chatham House i London. Han peger på, at samme reaktion ikke kom i forhold til en tvist med Canada, kritik af nabolandet Qatar, indenrigspolitisk undertykkelse og ikke mindst i borgerkrigen i Yemen, hvor Saudi-Arabien med sin støtte til regeringen har været med til at udløse verdens største humanitære krise.
Kilder: Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Folket skal høres om sommertid
EU-Kommissionen har foreslået, at det halvårlige skift mellem sommer- og normaltid afskaffes. I stedet skal det være op til landene selv, hvilken tid de så vil have hele året rundt, skriver Jyllands-Posten. Regeringen vælger nu at udskyde sin egen stillingtagen til spørgsmålet og i stedet åbner den det, transportminister Ole Birk Olesen (LA) kalder “en grundig og god offentlig debat om sagen.” “Der er ingen politiske principper eller ideologier, der tilsiger, at man går ind for sommertid eller normaltid. Vi har heller ikke kunnet finde noget entydigt fagligt belæg for nogle af synspunkterne, når vi har kigget på litteraturen. Når hverken principper eller faktuel viden tilsiger det ene eller andet, så er vi nødt til at snakke med samfundet om, hvad folk foretrækker, og hvilke konsekvenser det har,” siger ministeren. En talsmand fra EU-Kommissionen oplyser, at kommissionen godt er klar over, at “nogle lande ønsker en senere indførelse af forslaget, men vi ser frem til forhandlingerne.” Altinget skriver, at en ny måling, udført af Norstat, viser, at 59 procent af danskerne ikke længere gider at stille urene tilbage. Dermed er et flertal i befolkningen enige med EU-Kommissionen i, at det skal være slut med den halvårlige tidsomstilling.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Altinget

Sikkerhedspolitik: Trumps opsigelse af missil-traktat får frygten for et nyt atomkapløb til at vokse
Kristeligt Dagblad skriver, at Trump nu ønsker at træde ud af INF-traktaten, Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty, med Rusland om atommissiler. Siden 2014 har det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport om INF-traktaten peget på, at Rusland formentlig overtræder traktaten og er i færd med at udvikle nye mellemdistanceraketter. Beskyldningerne blev gentaget i 2015, 2016 og i 2017. Donald Trump har desuden ladet forstå, at INF-traktaten også hæmmer USA's evne til at opruste over for Kina, som den amerikanske præsident netop har udpeget som en militær trussel mod USA. EU-Kommissionen opfordrede i går Rusland og USA til at fortsætte med at tale om aftalen, som den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, kalder en vigtig søjle i Europas sikkerhed. Den franske præsident, Emmanuel Macron, har ligeledes understreget traktatens betydning for Europas sikkerhed i en telefonsamtale med Donald Trump.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Mays kompromisforsøg øger trusler fra baglandet
Den britiske premierminister Theresa May fortalte mandag, at en Brexit-aftale nu er 95 procent færdig. Det skriver både Børsen og Altinget, mandag. “Samlet set er 95 pct. af udtrædelsesaftalen og dens protokoller nu på plads. Der er ét rigtigt udestående tilbage, og et betydeligt ét, som er, hvordan vi sikrer - i den usandsynlige situation, hvor det fremtidige forhold ikke er på plads ved overgangsordningens afslutningen - at der ikke bliver en tilbagevenden til en hård grænse mellem Nordirland og Irland,” sagde Theresa May ifølge Børsen. Hun understregede samtidig, at hun agter at finde en løsning med EU. “Lad os huske på, at det hele handler om en forsikring, som ingen i hverken Storbritannien eller EU ønsker eller forventer at bruge, så vi kan ikke lade dette blive en barriere, der står i vejen for at nå det fremtidige samarbejde, vi alle ønsker,” sagde May. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt nye møder mellem europæiske og britiske forhandlere. EU-diplomater afventer nu, om det lykkes May at få ro på sin indenrigspolitiske situation, så det vil være muligt for hende at indgå en aftale. Børsen skriver ligeledes, at den britiske pund blev svækket mandag, da modvinden for premierminister Theresa May tog til. “Bekymringen på markedet går på mistilliden til May, som er steget hen over weekenden. Dette problem tynger pund, lige som det afventes, hvad May vil sige til Underhuset,” siger Victoria Clarke, analytiker i Investec, til Reuters. Pund kostede mandag eftermiddag 1,2975 dollar mod 1,3045 dollar fredag.
Kilder: Børsen, s. 24, 32; Altinget, mandag

Klima: Regeringen vil skrotte CO2-kvoter - men eksperterne er splittede
Altinget skriver, at regeringen frem mod 2030 vil annullere CO2-kvoter for at leve op til klimaforpligtelsen fra EU. CO2-kvoteprisen er efter den seneste EU-reform steget betydeligt. Det gør regeringens forslag om at annullere otte millioner af de kvoter, som staten har fået tildelt af EU til at sælge til kvoteomfattende virksomheder og energisektoren, dyrere for statskassen. Ifølge Klimarådet vil den nuværende kvotepris betyde, at forslaget koster cirka 1,5 milliarder kroner. Penge, som Klimarådet mener i stedet burde gå til klimatiltag i Danmark. "Problemet er, at annullerer vi kvoter i stedet for at gøre noget reelt nu, så skal vi skrue væsentligt op for tempoet på den grønne omstilling efter 2030 - med risiko for slet ikke at nå klimamålet i 2050, eller i hvert fald at det bliver dyrere end nødvendigt, fordi vi er nødt til at forcere udviklingen," siger Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet. Den bekymring deler man ikke hos De Økonomiske Råd.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Polske dommere på tvangspension venter tilbage
Chefen for Polens højesteret har bedt 23 dommere vende tilbage til deres arbejde, efter at EU har beordret landet til at omstøde en beslutning om at sænke pensionsalderen for dommere. Det skriver Berlingske, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. EU-Domstolen afgjorde i sidste uge, at en reform af Polens højesteret var i strid med princippet om domstolenes uafhængighed. Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), der sidder på magten i Polen, har igangsat reformen under løfter om at fjerne korrupte dommere. Berlingske skriver, at PiS stort set siden 2015 har ligget i slagsmål med EU om forfatningsændringen og reformen af retssystemet.
Kilder: Berlingske, s. 6, 20; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Løkke, giv Vestager fem år til i EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Tranberg, Lise Westphal, Pouline Middleton og Astrid Haug, hhv. dataetisk rådgiver, direktør Primetime, adm. direktør og digital rådgiver, blandt andet: “Det er blevet en folkesport og en politisk uvane at skælde ud på EU, hver gang noget går galt herhjemme. Men på tværs af landene i EU er der flere ting, vi er enige om, end der skiller os ad. Det er grundtanker, som ikke er en selvfølge alle andre steder i verden: pressefrihed, databeskyttelse, velfærdsstaten og social lighed. Vi har mange ting at takke EU for. Vi er blandt de absolut rigeste i verden, vi har fri udveksling af varer, ingen toldmure, vi kan arbejde hvor som helst, vi vil, og vi har fri roaming inden for EU's grænser. […] Samtidig har konkurrencekommissær Margrethe Vestager vist, at vi har ret store muskler i EU, hvis vi vælger at bruge dem rigtigt - som til at sikre fair konkurrence og lige vilkår for tech-virksomheder og databrug. […] Det betyder ikke, at alt er perfekt i EU. Vi er i gang med en politisk disruption af dimensioner. Big tech møver sig ind med deres fremragende nye teknologi og evner i at bruge data, og det kommer til at forandre vores samfund massivt. Men vi europæere skal sikre, at det er os, der styrer denne overgangsfase, og at vores demokrati overlever - måske et demokrati i en lidt anden form, men i en form, som vi ønsker. […] Vi har brug for, at vi fra dansk side sender den mest kvalificerede kandidat til Bruxelles for at kæmpe for Europas fremtid. Så vi kan sætte en europæisk dagsorden på verdensscenen. […] Bak op om, at Vestager får fem år mere, så vi sikrer, at de markante skridt, EU har taget, sætter dybe fodaftryk. Det vil være til gavn for alle os borgere.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
23. oktober 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark