Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. marts 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 24. marts

Tophistorier

Professor: Nu affyres de europæiske bazookaer for at redde økonomien
Jyllands-Posten skriver, at coronakrisen vil blive så hård for tysk økonomi, at koalitionsregeringen i Berlin er parat med hjælp af et hidtil uset omfang. Hjælpen er uden fortilfælde i Forbundsrepublikkens historie. Helt konkret vil hjælpepakkerne kunne blive på over 1.000 milliarder euro, hvilket er i omegn af en tredjedel af Tysklands bruttonationalprodukt. Kansler Angela Merkel fik på et ekstraordinært regeringsmøde mandag opbakning til en supplerende finanslov for 2020. Denne skal blandt andet tillade forbundsregeringen at udstede nye statsobligationer og statsgældsbeviser for nominelt op til 156 milliarder euro. Den Europæiske Centralbank (ECB) har varslet et program for opkøb af stats- og erhvervsobligationer for nominelt 750 milliarder euro, hvilket betyder, at der allerede er en stor køber til de nye tyske statsobligationer. Børsen skriver, at umiddelbart står der ikke mange pensionskasser klar til at købe danske statsobligationer, som skal finansiere statens hjælpepakker i coronakrisen. For at hjælpe det danske erhvervsliv gennem de store økonomiske udfordringer, som er blevet konsekvensen af coronavirus-epidemien, så kan Christiansborg nemlig komme til at sende op mod 300 milliarder kroner til erhvervslivet for at hjælpe, hvilket skaber en ny udfordring. En rundspørge blandt de danske pensionsselskaber viser, at pensionskasserne er meget forsigtige med at love at købe obligationer for mange milliarder kroner. "Vi skal vise samfundssind alle sammen i alle mulige sammenhænge, men tingene skal jo hænge sammen. Vi har investeringer i virksomheder, som mangler likviditet, vi har investeringer i kreditmarkeder og realkreditmarkedet, hvor likviditet er en mangelvare. Og at det også er et tilfælde i statsobligationsmarkedet, gør det ikke nemmere,” siger Poul Kobberup, investeringsdirektør, Danica. Børsen har også talt med Pensiondanmark, hvor obligationschef Steffen Mielke i en mail oplyser: ”En større udstedelse af statsobligationer vil ikke nødvendigvis betyde, at vi vil være interesseret i at købe flere obligationer. I sidste ende vil det være en afvejning af obligationernes rente og risiko sammenholdt med andre investeringsmuligheder.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet blandt andet: ”Coronavirus-pandemien forventes at få store konsekvenser for europæisk økonomi. Mange forventer et fald i bruttonationalproduktet (BNP) i 2020 og også stigende arbejdsløshed. For at undgå, at konsekvensen bliver en dyb økonomisk depression, har Den Europæiske Centralbank (ECB) og en række EU-lande taget det store skyts frem. […] Sidst på ugen meldte EU's største økonomi i form af Tyskland sig også på banen, selv om netop dette land har været tøvende med at gennemføre dyre hjælpepakker. […] ECB-chefen, Christine Lagarde, sagde i anledningen af programmet, at der "ikke vil være nogen øvre grænse" ("no limit") med hensyn til, hvor meget man i sidste ende vil anvende for at redde euroen og europæisk økonomi. Hermed siger hun med andre ord det samme, som tidligere ECB-chef, Mario Draghi, sagde under finanskrisen, hvor han udtalte, at ECB ville gøre "whatever it takes" ("hvad end der skal til") for at redde euroen. […] Også de enkelte EU-lande har i den forløbne uge iværksat initiativer, som skal hjælpe virksomhederne og de ansatte gennem den økonomiske krise, således at man undgår økonomisk nedsmeltning. […] Stor dansk hjælpepakke Endelig har også Danmark vedtaget en meget stor hjælpepakke med lønkompensation, lånegarantier, udskudt moms og så videre. Den finanspolitiske lettelse i pakken er på 56 milliarder kroner (2,4 procent af BNP), mens kreditterne til virksomhederne kan løbe op i 225 milliarder kroner (det vil sige op til 9,8 procent af BNP). Den danske hjælpepakke er meget stor i en europæisk sammenhæng. […] Den tyske hjælpepakke er den største, hvilket naturligvis afspejler, at Tyskland er EU's største økonomi. Det er også grunden til, at den er vigtigst. Uden den ville det have set sort ud med hensyn til at få de dybt integrerede europæiske økonomier holdt fri af den økonomiske depression.”
Børsen, s. 9; Jyllands-Posten, s. 16-17; Altinget (24.03.2020)

Prioritede historier

Krisen udstiller EU's afmagt
Jyllands-Postens leder skriver blandt andet: ”Coronakrisen er også hård ved EU. Hele den europæiske idé om tæt samarbejde, åbne grænser, fri bevægelighed for mennesker og varer er lige nu under generalangreb. Grænsernes lukning - land for land og uden skyggen af nærmere koordinering - er en åben udfordring af drømmen om et sammenhængende kontinent, hvor tidligere tiders rivalisering og rå magtpolitik er afløst af fællesskab og åbenhed mod hinanden. […] Lige nu er ikke alene Europa et fort. Hvert enkelt EU-land har lukket sig inde. Det kan umiddelbart forværre indtrykket af et totalt afmægtigt EU, at sundhedspolitikken jo faktisk er et anliggende for de enkelte lande. Men hvem ville lige nu overlade ansvaret for en fælles sundhedspolitik til EU-systemet? Næppe mange. […] EU risikerer i krisen et massivt tab af troværdighed. Når det virkelig gælder, genopdager europæerne hver især deres nationalstat. […] Man mærker desperationen i Bruxelles: EU etablerede først et indrejsestop til EU-området, efter at alle lande havde lukket sig selv ned. EU bevilgede nådigt, at medlemsstaterne kan bryde de aftalte budgetkrav for at lancere de svimlende milliardpakker i krisehjælp. Det skete, efter at de enkelte lande for længst var gået i gang. Italien råbte på hjælp hos EU, der dog ikke kunne gøre noget. I stedet rykker Kina og Rusland nu ind med udstyr og mundmasker. […] Det handler naturligvis også om EU's grundlæggende troværdighed. Den tager desværre i denne tid alvorligt vand ind. Når krisen er dampet af, kommer EU til at skulle genopfinde sig selv. Lige nu er selve EU's raison d'être under pres. Den store vision om det europæiske samarbejde skal genopdages. Det er basalt bekymrende, at EU-stilladset vakler i en type krise, der netop kalder på sammenhold, og hvor et tæt samarbejde er eneste vej til at få nedkæmpet selve sygdommen og sikre den økonomiske genopbygning. […] Man kan måske håbe, at erkendelsen vil føre til en politisk vilje til at gøre EU stærkere. Det er faktisk, hvad der er brug for efter coronakrisen.”
Jyllands-Posten, s. 16 (24.03.2020)

PR: Kina og Rusland sender beskyttelsesmasker - og fake news
Kina og Rusland scorer point i rollerne som globale ledere efter både USA’s og de europæiske landes ”Mig først”-tilgang til coronakrisen. Det skriver Politiken. Fly fra Kina med udstyr til bekæmpelse af coronaepidemien lander i den ene europæiske lufthavn efter den anden. Sidste tirsdag landede et fly med 500.000 masker fra den kinesiske multimilliardær Jack Ma i Zaragoza i det nordlige Spanien og den kinesiske ambassade i Spanien tweetede billeder af de to landes flag, som symbolsk giver hinanden hånden. Også Frankrig, Belgien, Holland, Ukraine, Tjekkiet, Polen, Italien og Serbien har modtaget udstyr mens Cypern, Luxembourg og Norge ifølge magasinet Fortune har kontaktet Kina med forespørgsler. Udover at det kinesiske udstyr er stærkt velkomment og vil redde liv, så handler det også om global magtpolitik. Nogle EU-kritiske regeringer benytter Kina til at stemple EU som egoistisk - blandt andet afskrev Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, i en tale, EU-solidaritet som ”et eventyr”, som ikke eksisterer, og sagde, at Serbien nu vender sig mod Kina. Dog tager Serbien i forvejen mod kinesiske investeringer og ser sin ansøgning om optagelse i EU som lagt på is. Matteo Salvini, Italiens højreleder beskyldte også EU for at svigte Italien det er dog de øvrige europæiske nationalstater, som har bremset deres eksport af udstyr mens EU har dirigeret sin kinesiske hjælpepakke videre til Italien. Men da den nye coronavirus ramte Italien meget hårdt, var der først ikke noget EU-land, som svarede på EU's appel om hjælp mens Kina lovede at sende blandt andet to millioner masker, 1.000 respiratorer og 50.000 test-kits. EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, har tweetet en tak til Kina mens hun samtidig bemærkede, at EU også sendte hjælp til Kina, da det i januar var Kina, som var hårdt ramt af virussen. EU sendte i januar 56 ton udstyr til Kina. ”I nogle lande - i hvert fald i Italien - vil jeg sige, at Kina har vundet en stor soft power-sejr,” vurderer Lucrezia Poggetti, der er forsker i kinesisk-europæiske relationer hos tænketanken Merics i Berlin.
Politiken, s. 9 (24.03.2020)

EU er klar til Nordmakedonien og Albanien
Både Nordmakedonien og Albanien er kommet et skridt nærmere optagelse i EU, men vejen er fortsat lang, og der er stadig ingen garanti for, at det vil ske, skriver Politiken. EU-landene har mandag på ambassadørniveau godkendt et udkast til en aftale, bekræfter flere kilder overfor Ritzau. Jyllands-Posten skriver, at EU’s 27 lande er klar til at åbne forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien om medlemskab. Rent politisk skal beslutningen træffes på et videomøde mellem EU's udenrigsministre tirsdag. Forud for mødet bekræfter diplomatiske kilder den nødvendige enighed rundt om bordet. I efteråret stak især Frankrig, Danmark og Holland en kæp i hjulet på de to landes vej mod EU, men nu kan maskinen igen sættes i gang, hvilket ikke mindst skyldes, at EU samtidig ændrer den procedure, som de årelange optagelsesforhandlinger skal følge. ”Jeg forventer, at vi tirsdag kan nå til enighed om en beslutning, der i høj grad flugter med den danske regerings linje. Det handler konkret om en ny opstrammet metode for udvidelsesforhandlingerne,” skriver udenrigsminister Jeppe Kofod i en mail. For at kunne blive medlem af EU skal landene blandt andet kunne dokumentere et tilstrækkeligt højt niveau af retsstat, demokrati, mindretalsbeskyttelse og frie medier. Hidtil har proceduren fungeret således, at det kun har været muligt for EU at sætte forhandlingerne i stå, selvom landet er gået tilbage på nogle af parametrene, men fremover skal proceduren rulles baglæns, så et land kan komme længere væk fra medlemskabet, såfremt landet ikke leverer de aftalte fremskridt. EU-Kommissionen foreslår også en ændring, der skal stramme op på de langstrakte forhandlingsforløb. Der lægges op til mere effektivitet og mere forudsigelighed. Dette gøres ved blandt andet at samle de 35 optagelseskapitler i seks overordnede temaer. Landet kan så få del i EU's politikker på områder som for eksempel det indre marked, vækst, den grønne dagsorden eller landbrugspolitikken, når et tema er på plads.
Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 13 (24.03.2020)

Det digitale indre marked

Danmark gør klar til øget overvågning: Teledata skal afsløre, om borgerne retter ind efter regeringen
Politiken skriver, at EU-Kommissionen vurderer, at den offentlige sikkerhed nu står på spil således at EU’s databeskyttelse kan tilsidesættes. EU’s databeskyttelse kan nemlig sættes til side, når den offentlige sikkerhed står på spil. I et samarbejde med Rigspolitiet vil Statens Serum Institut bruge teledata til at undersøge hvorvidt danskerne overholder myndighedernes retningslinjer for at begrænse coronasmitten. Statens Serum Institut har skrevet til telebranchen og anmodet om at få adgang til teledata. ”Det har vi svaret positivt på, men vi vil sikre os, at det sker på et klart juridisk grundlag,” siger Jakob Willer, direktør, Teleindustrien til DR. Normalvis har EU strenge regler for, hvorledes den slags oplysninger må bruges. I princippet må lokationsdata kun bruges, hvis de er gjort anonyme eller med brugerens udtrykkelige tilladelse. ”Men der er undtagelser, der beskytter den almene interesse i nødsituationer,” skriver EU-Kommissionens talsmand, Johannes Bahrke, i en mail til Politiken. Undtagelserne kan bruges, når den offentlige sikkerhed er på spil, hvilket kommissionen vurderer er tilfældet under coronapandemien. Det er op til EU's databeskyttelsesråd, hvor langt medlemslandene må gå. Det Europæiske Databeskyttelsesråd har udsendt en særlig vejledning der omhandler, hvor meget medlemslandene må give køb på databeskyttelsen under coronakrisen. I vejledningen, der blev udsendt torsdag, står der blandt andet: ”Hvis foranstaltninger, der tillader behandling af ikkeanonymiserede lokationsdata, bliver vedtaget, er medlemslandene forpligtet til at indføre passende beskyttelse af borgerne, såsom at sørge for, at brugerne har mulighed for at tage retlige skridt”.
Politiken, s. 5 (24.03.2020)

Institutionelle anliggender

Globalismens blændværk falder
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Hans-Henrik Holm, professor emeritus, Danmarks Medie og Journalisthøjskole blandt andet: ”Adskilt af en enkelt side fik JP lørdag den 21. marts to aspekter af nationalstaten op i spalterne. Marie Høgh, sognepræst, udtrykte sin glæde over, at ”globalismens blændværk falder”, når corona virkeligheden lukker grænser og viser, at Danmark er her, hvor vi virkelig kan gøre noget for hinanden. Sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen påpeger, at læren af krisen kan blive, at staterne ”trækker sig nogle skridt tilbage”. […] Der er næppe mange danskere, der ville bytte Mette Frederiksen ud med Boris Johnson eller Donald Trump. Formentlig ikke flere end at de kunne mødes under de nye regler for små grupper. […] I virkeligheden er coronakrisen en illustration af, at nationale løsninger er utilstrækkelige. På samme måde som miljøproblemerne er globale epidemier uden respekt for grænser. At kalde det en kinavirus er et nyt højdepunkt af politisk uansvarlighed. EU sendte allerede i januar beskyttelsesudstyr til Kina for at bistå i bekæmpelsen. Nu sender Kina tilsvarende hjælp tilbage. Kina, med forsinkelse og belært af tidligere fejltagelser, delte data og erfaringer med læger og myndigheder i andre lande. […] Nationalstaten kan gøre mange ting godt og dårligt. Men globale epidemier er globale. At gøre dem til noget andet er...blændværk.”
Jyllands-Posten, s. 17 (24.03.2020)

Regeringen forlænger nedlukning af Danmark til efter påsken
Mandag eftermiddag informerede den danske statsminister Mette Frederiksen den danske befolkning om at lukningen af skoler og offentlige institutioner, fitnesscentre, solarier, barer, storcentre, frisører og andre steder, hvor covid-19 kan spredes, forlænges til efter påske. Det skriver Berlingske. ”Fra man bliver smittet, til man bliver syg, kan der gå næsten to uger, og der kan gå endnu længere tid, før sygdommen bliver alvorlig og kræver indlæggelse,” forklarede Mette Frederiksen. Hun henviste også til, at de fleste andre EU-lande har indført endnu skrappere restriktioner for at bremse smittespredning samt at enkelte lande har indført udgangsforbud. Inden mandagens pressemøde var alle Folketingets partier blevet briefet og de var enige i regeringens beslutning. B.T. og Kristeligt Dagblad skriver om den svenske kamp mod corona, der går stik modsat resten af Europa. Svenskerne stoler ikke på regeringens indsats mod corona, mens de har stor tiltro til folkesundhedsmyndighedernes evne til at håndtere situationen. I Sverige har strategien fra Folkhälsomyndigheten, som er den svenske udgave af den danske sundhedsstyrelse, i høj grad været baseret på frivillighed frem for forbud. I Sverige er borgerne blevet opfordret til at følge den svenske sundhedsstyrelses råd om at holde afstand og vaske hænder. ”At følge myndighedernes råd er enhver persons pligt. Også din og min,” lød det fra statsminister Stefan Löfven søndag aften i en tv-transmitteret tale til befolkningen.
Berlingske, s. 4-5; B.T., s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5 (24.03.2020)

Tidligere udenrigsminister: Coronakrisen minder os om, hvor vigtigt det er at bevare kritisk infrastruktur på nationale hænder
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han vurderer, at uanset hvordan coronakrisen ender, så vil det tvinge verdens lande til at gentænke rammerne for globalisering og internationalt samarbejde. ”Vi ser allerede et heftigt træk på statskasserne i mange lande, og hvis vi skal undgå en situation som efter børskrakket i 1929, hvor alle lande forsøgte at bjerge sig selv og skubbe problemerne videre, er de transnationale aktører som Verdensbanken, IMF og ECB helt nødvendige for at holde hånden under de svage økonomier. Problemet er, at de ofte handler for langsomt og for usikkert, det samme ser vi lige nu i EU. Men de må alle sammen på banen,” udtaler Per Stig Møller blandt andet. Han fortsætter: ”Alene forskellen på USA og Kina er slående. Mens Kina med drakoniske midler lukker landet ned, breder smitten sig ukontrolleret i USA, hvor mange fattige og arbejdsløse ikke har råd til tests eller indlæggelse. Men vi så også bagsiden af det kinesiske diktatur, som sov i timen og undertrykte information om virusudbruddet tilbage i december. En af svaghederne ved det totalitære samfund er således, at offentligheden ikke bliver alarmeret, mens svagheden ved det ultraliberale samfund er, at alt for mange ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af sundhedssystemet og ofte reagerer for langsomt. De europæiske blandingsmodeller med relativt handlekraftige stater og stærke velfærdsmodeller ser i den henseende ud til at stå bedst rustet”.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (24.03.2020)

To strømninger vil forme verden efter viruskrisen
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Christoffer Husted Rasmussen, dansk landechef og partner, Kearney blandt andet: ”Hvordan vil verden se ud post corona? Rykker vi tættere på eller længere fra hinanden? Tumultarisk stilstand. De to ord passer lige nu på situationen blandt adskillige virksomheder verden over. Mens det sædvanlige arbejde på tværs af brancher går i stå, knokles der nemlig på højtryk for at finde løsninger, der sikrer, at medarbejdere og virksomheder klarer årtiers største internationale krise. […] Men ligesom graden af social sammenhængskraft løbende indikeres gennem billeder og beretninger fra hele verden, kan vi i de kommende måneder holde øje med temperaturen på det internationale samarbejde ved at kigge mod en stribe europæiske nøgleområder. Brexit er et af dem. Vil parterne nærme sig en gensidigt fordelagtig aftale? […] Og i hjertet af EU har etableringen af et effektivt CO2-afgiftssystem potentialet til at illustrere unionens evne til at definere de fælles spilleregler, der er afgørende for den internationale samhandel. […] Forskellen mellem det bedste og det værste scenarie for værdien af det globale output over de kommende tre år svinger med svimlende 18,2 billioner dollars. Et spring, der vidner om den enorme usikkerhed, vi lige nu opererer med.”
Jyllands-Posten, s. 18 (24.03.2020)

Klima

Bødskov åbner en dør på klem til afgift på biomasse
Den umiddelbare vurdering fra skatteminister Morten Bødskov lyder, at Danmark godt kan indføre en afgift på biomasse til afbrænding i energianlæg uden at EU kommer efter os, skriver Altinget. ”Det vurderes derfor umiddelbart at være muligt at indføre en national afgift for fast biomasse anvendt til produktion af rumvarme, der knytter sig til energiindholdet i den faste biomasse," skriver skatteministeren i et svar til Radikales Ida Auken. Desuden skriver han: ”Det skal i den forbindelse understreges, at alle modeller for energiafgifter på fast biomasse anvendt til produktion af rumvarme kan indebære udfordringer i forhold til EU-retten, fordi der findes mange typer af biomasse, herunder raftehegn, halm, brænde mv. hvilket betyder, at afgiftsgrundlaget er vanskeligt at afgrænse”.
Altinget (24.03.2020)

Martin Lidegaard: Sådan får klimahandlingsplanen et Joachim von And-perspektiv for erhvervslivet
I en kommentar på Altinget skriver Martin Lidegaard, tidligere klimaminister (R), blandt andet: ”Allerførst: Af hjertet tak til Klimarådet, til erhvervslivets partnerskaber, til Energinet og til mange, mange andre for deres fantastiske engagement og værdifulde arbejde. I har alle bidraget til at gøre den politiske opgave lettere, når vi nu skal finde 19 millioner ton CO2-reduktion for at nå 70 procents reduktion i 2030. […] Jeg tager udgangspunkt i Klimarådets rapport, herunder deres godt tænkte forslag om at dele en klimahandlingsplan op i en implementeringspakke, som vi vedtager straks dette forår, og en udviklingspakke, som vi bliver enige om at arbejde videre med i samme ombæring. […] For transport er alle enige om, at den første og vigtigste indsats går gennem flere elbiler. Det vil kræve en aftale herhjemme om at fastholde en lempelig afgiftsstruktur for de første for eksempel 100.000 elbiler, som foreslået af Klimarådet, men også en markant stærkere indsats fra regeringen i EU. […] Danmarks kunne være det land, der fremlægger et forslag med krav om elektrisk drive i alle biler i EU fra en bestemt dato og sender det til notifikation i Bruxelles. Det vil ikke være nemt for EU-Kommissionen at afvise det, og flere andre lande (og Europa-Parlamentet) må forventes at være stærkt interesserede. […] Til gengæld vil investeringen blive overkommelig og den mulige gevinst enorm i form af et bedre klima, teknologiudvikling i danske virksomheder, eksport af grøn el til Europa og systemeksport til alle andre dele af verden.”
Altinget (24.03.2020)

Migration

Nye EU-retningslinjer for grønne vejbaner
”15 minutter skal det maksimalt tage at krydse en grænseovergang for godstransport ifølge EU's nye retningslinjer for grønne vejbaner,” siger Ursula von der Leyen i et citat i Børsen.
Børsen, s. 4 (24.03.2020)

Udenrigspolitik

Udviklingsministeren: Uhyggelig coronakatastrofe ligger på lur i Afrika
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rasmus Prehn, udviklingsminister, blandt andet: ”Coronavirus kan sprede sig i Afrika som en steppebrand og trække tæppet væk under fremtidshåbet i meget lang tid. […] Det gælder nemlig ikke kun den direkte sundhedsmæssige krise for befolkningerne. Det gælder nok så meget den langsigtede socioøkonomiske udvikling, der risikerer at slå bunden ud af de i forvejen meget sårbare samfund. FN vurderer, at den afrikanske vækst halveres fra 3,6 til 1,8 pct. Europa vil - som Afrikas tætteste nabo - derfor også blive påvirket direkte af de afrikanske landes manglende evne til at afbøde coronakrisens konsekvenser. […] Jeg er som udviklingsminister i tæt dialog med danske ambassadører, afrikanske ministre, EU-kommissærer og danske og internationale partnere om situationen. For ved at passe på verden omkring os passer vi også bedst på danskerne. Derfor har Danmark allerede bidraget med 10 mio. kr. til udvikling af en coronavaccine og 8 mio. kr. til WHO's krisefond. Men vi skal gøre endnu mere. Det er derfor, at Danmark nu bevilliger 100 mio. kr. til en akutpakke til udviklingslandene, der skal hjælpe med at forebygge smitten og forberede sig på, at epidemien spreder sig.”
Jyllands-Posten, s. 18 (24.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
24. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark