Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. november 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 24. november

Dagens EU-tophistorie

Sundhed: 21 lande er klar – i Danmark ved vi ingenting
EU-Kommissionen var allerede i midten af oktober meget klar i mælet med en appel til medlemslandene: Få en vaccine strategi klar. Men Danmark er et af de få europæiske lande, der endnu ingen strategi har for vaccinerne, skriver Ekstra Bladet og Berlingske. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at de ikke kan give et præcist tidspunkt for, hvornår planen er klar. ”Det er regeringen, der beslutter den endelige vaccinationsplan. Der arbejdes intenst på sagen, så planen kan være klar til udrulning, når de første vacciner er godkendt og klar. Den endelige plan, herunder fastsættelse af, hvilke målgrupper der skal tilbydes de første vacciner, vil dog først kunne fastlægges, når vi har flere data for de vacciner, som modtages først. Det gælder data for, hvilke målgrupper vaccinerne helt præcist godkendes til, hvor mange vacciner der modtages hvornår mv.,” skriver Sundheds- og Ældreministeriet til Ekstra Bladet.

Berlingske skriver, at flere og flere EU-lande fremlægger detaljerede planer for de kommende coronavacciner. I Tyskland er planen, at det er mobile enheder, som skal sikre, at alle borgere hurtigt får vaccinerne. Myndighederne i Norge har netop fremlagt en omfattende rapport, der indeholder en række detaljer for planerne for vaccinedistributionen, og hvorfor man prioriterer at vaccinere grupper med særlig høj risiko for smitte og sundhedspersonalet først. I Sverige fremlagde regeringen i forrige uge yderligere detaljer om planerne for vaccinationer mod corona og i Frankrig ventes det, at man i løbet af ugen vil præsentere en officiel vaccinationsplan, men adskillige detaljer er allerede kendt. Spanien har også en plan som de fremlagde søndag, hvor forventningen er at vaccinere halvdelen af de knap 47 mio. spaniere i løbet af det første halvår af 2021.

I går kom nyheden fra vaccinekandidaten fra den svensk-britiske virksomhed AstraZeneca, at deres vaccine kan beskytte 7 ud af 10 forsøgspersoner lige efter vaccinationen, skriver Politiken. Nyheden kommer i kølvandet på opmuntrende budskaber fra de to vaccineproducenter Moderna og Pfizer/BioNTech, hvor foreløbige data tyder på, at deres to rna-vacciner kan beskytte cirka 9 ud af 10 mod covid-19, 7-14 dage efter vaccinationen er givet. ”De tre vaccinekandidater, som vi har fået foreløbige data på, giver allesammen en imponerende beskyttelse, kort tid efter at vaccinationen er blevet givet. Da alle tre vaccinekandidater forsøger at rejse et immunsvar mod det spike-protein, som coronavirussen bruger til at låse sig ind i vores celler, har vi nu fået det definitive svar på, at det er den rigtige strategi. Så det er meget opmuntrende, at det nu er slået fast med syvtommersøm, at strategien virker,” siger forskningschef Peter Lawætz Andersen fra Statens Serum Institut. Gennem EU har Danmark forhåndsindkøbt vaccinekandidaten fra AstraZeneca.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 13; Berlingske, s. 11; Politiken, s. 10

Klima: Højere energiafgifter er ikke vejen til de 70 procent
Både store og små virksomheder er kritiske over for regeringens udspil til en grøn skattereform. De mener, at i stedet for at straffe virksomheder for deres energiforbrug bør regeringen gøre det dyrere for virksomheder at udlede CO2, skriver Politiken. ”Dansk Erhverv kan ikke bakke op om regeringens forslag om en højere energiafgift,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, i en kommentar. Dansk Industri mener, at regeringen med fordel kan finde inspiration i det CO2-kvotesystem, man allerede har i Europa. ”Det mener vi i høj grad, at man bør læne sig op ad,” siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Regeringens udspil til en grøn skattereform går en stor bue uden om den ensartede CO2-afgift, der ellers anbefales af de fleste eksperter på området med Klimarådet og de økonomiske vismænd i spidsen. […] Hvordan sikres, at CO2-udledningen opgøres retvisende og uden for stort tab af dansk produktion i en globaliseret verden, hvor dele af produktionsprocessen kan flyttes til lande uden CO2-afgift? En CO2-told kan ikke gennemføres overfor andre EU-lande. Og hvordan opgøres CO2-udslippet retvisende på bedriftsniveau i landbruget? […] Der er behov for en seriøs samtale om, hvordan vi når klimamålet, en diskussion, hvor vi tager de lavpraktiske udfordringer seriøst, men hvor vi samtidig er hudløst ærlige om, at 70 pct.-målsætningen vil koste dele af dansk erhvervsliv livet. Det er derfor så meget desto mere afgørende, at den nødvendige omstilling gøres så billig som mulig. Ellers svigter vi både klima og økonomi.”

Politiken bringer en kommentar af Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand og formand for Klimarådet. Han skriver blandt andet: ”Så fik vi det længe ventede regeringsudspil til en grøn skattereform. Det er en tynd kop te, som indeholder beskedne justeringer af de eksisterende energiafgifter kombineret med midlertidige lempelser af erhvervsbeskatningen, der må ses som almindelig konjunkturpolitik, som intet har med grøn omstilling at gøre. […] Der er også en mærkelig asymmetri i regeringens argumentation: På den ene side tør man ikke foreslå en ægte CO2-afgift på virksomheder omfattet af EU's CO2kvotesystem, af frygt for at det vil stride mod EU's statsstøtteregler (en besynderlig frygt, i lyset af at EU-Kommissionen ønsker at fremme medlemslandenes grønne omstilling). På den anden side viger man ikke tilbage for at foreslå at fastholde et bundfradrag i den eksisterende svovlafgift, selv om man angiveligt er i tvivl om, hvorvidt det er muligt inden for statsstøttereglerne. Det hænger bare ikke sammen.”
Kilder: Politiken, s. 2, 5; Børsen, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Årligt dør 400.000 af forurenet luft
De seneste ti år er luftforureningen faldet, men den koster stadig 400.000 menneskeliv om året, skriver B.T. og Politiken. Det er 13 procent færre dødsfald end i 2009, men det er slet ikke godt nok, lød det fra EU's miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius, ved mandagens præsentation af den årlige statusrapport om luftkvalitet i Europa ifølge Politiken. ”Antallet af dødsfald (på grund af luftforurening, red.) er faldende, men det er stadig alt for højt med næsten 400.000 dødsfald årligt i EU,” sagde Virginijus Sinkevicius. Det er de fine partikler, som står bag langt hovedparten af dødsfaldene. Rapporten viser, at det i EU går nogenlunde med at overholde EU's egne grænser, men der er kun fire EU-lande, der kan overholde WHO's væsentlig strammere grænser. ”De fleste europæere bor i områder, som lever op til EU's krav. Men 80-90 procent af bybefolkningen bor i områder, der overskrider WHO's krav,” sagde lederen af Det Europæiske Miljøagentur, Hans Bruyninckx. Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er endnu mere bekymrende, at WHO's krav ikke sikrer tilstrækkeligt mod sundhedsskader fra fine partikler. ”I Danmark ligger vi ikke meget over WHO's krav. Alligevel har vi 4.200 dødsfald på grund af luftforurening om året,” siger han.
Kilder: Politiken, s. 10; B.T., s. 8

Institutionelle anliggender: EU er selv skyld i, at Polen og Ungarn stiller sig på bagbenene
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter. Han skriver blandt andet: ”Så er den gal igen med Polen og Ungarn, som har nedlagt veto over for EU's coronahjælpeplan. Når de to lande vetoer planen, er det ikke, fordi de ikke vil have pengene, men fordi der er noget, der er vigtigere for dem end penge, nemlig at tage afstand fra den ”retsstatsmekanisme”, som unionen har gjort til en betingelse for at få del i pengene, og som de to lande ser som et forsøg på værdimæssig ’Gleichschaltung’ i Europa. […] Man forestillede sig i Bruxelles, at taknemmeligheden i lande som Polen, Ungarn og Tjekkiet over at komme med i det fine progressive selskab ville være så stor, at de med glæde ville tage imod ”den europæiske ideologi” med dens modernistiske, liberale og globale værdier. Der tog man grundigt fejl, og meget havde nok set bedre ud i EU i dag, hvis man i stedet for fuld indlemmelse havde arbejdet med glidende samarbejdsaftaler. […] ”Forenet i mangfoldighed” lyder det europæiske motto, men med mangfoldighed tænker man centralt i EU netop ikke på at skabe plads til traditionelle nationale og kristne værdier, man tænker mere på multikulturelle værdier. […] Måske derfor opfattes Polens og Ungarns veto mod ”retsstatsmekanismen” som en trussel i Bruxelles, fordi landene dermed lufter holdninger og værdier, som også er populære i vide kredse i vesteuropæiske lande, hvor nationalstaten nyder stigende støtte. Man behøver ikke at være enig i Viktor Orbáns generelle politik for at sætte pris på, at der i Europa er stemmer på statsligt niveau, der udviser mod til at ”tale Bruxelles midt imod” ud fra traditionelle værdier - at der stadig findes vilje til den form for mangfoldighed.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Andre EU-historier

Interne anliggender: Rektor: Giv kvinder STEM-færdigheder, der hvor de faktisk uddanner sig
Altinget bringer et debatindlæg af Lene Dammand Lund Rektor, Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering. Hun skriver blandt andet: ”Der har været en betydelig indsats de senere år, hvor midler og opmærksomhed er gået til STEM-uddannelserne, men udviklingen går langsomt. […] Arkitektuddannelserne er klassificeret som STEM-uddannelser, men er samtidig også det man vil kalde en STEAM uddannelse - hvor "A" står for Arts og man altså kombinerer kreative, humanistiske fagligheder med ny videnskab og teknologi. Det er en vej, som vores politikere allerede har blik for, når de i forbindelse med tildeling af midler på forskningsreserven har valgt at styrke de kunstneriske uddannelser med særbevillinger til bæredygtige løsninger. Også i England går man denne vej. […] Endelig har formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, for nylig taget initiativ til et nyt europæisk projekt "New European Bauhaus". Når man fra politisk side ikke har ville øge udbuddet på STEAM-uddannelser, skyldes det, at man har haft blikket stift rettet på dimittendledigheden. Det bør man også have, men når dimittendledighed løses ved at man lukker færre ind på arkitekt og designuddannelserne, går man glip af muligheden for at give flere unge STEM-kompetencer, her i blandt de mange kvinder på disse uddannelser.”
Kilde: Altinget

Sundhed: Vaccine er global lakmusprøve
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Uagtet, at det naturligvis ikke er problemfrit, når alverdens kulturer og økonomier skal arbejde sammen, er virkeligheden også, at løsningen på corona tilsvarende er betinget af en global evne til at samarbejde. […] Allerede nu har verdens rige lande afgivet vaccinebestillinger i et omfang, der vil presse produktionen til det yderste. Før en vaccine overhovedet er færdigudviklet, har USA og EU eksempelvis allerede sat sig på 2,4 milliarder doser, viser en opgørelse fra Duke Universitet i USA, som derfor skønner, at vi skal frem til 2023 eller 2024, før verdens befolkning vil være vaccineret i det nødvendige omfang. Som et modsvar oprettedes tidligere på året en offentlig-privat vaccinefond, Covax, der indtil nu har sikret 700 millioner doser til den tredje verden, hvilket langtfra er tilstrækkeligt, men dog en ganske imponerende bedrift. […] Logistisk, økonomisk og politisk står verdens lande og politiske sammenslutninger, herunder ikke mindst FN og EU, foran en kolossal opgave med vaccinationen af hele verdens befolkning. Men det er samtidig her, at netop disse internationale samarbejder for alvor bør komme til deres ret og udvise den effektivitet og handlekraft, som i en krisesituation er deres reelle eksistensberettigelse.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Institutionelle anliggender: Her er, hvad Brexit betyder efter nytår, uanset om der kommer en aftale eller ej
Politiken bringer et overblik over, hvad vi ved, der sker efter nytår - deal eller no deal. Når Storbritannien forlader det indre marked og toldunionen efter nytår, vil det betyde, at handlen med EU ikke vil foregå så gnidningsfrit som i dag. Uanset om det lykkes at indgå en handelsaftale og dermed forhindre toldsatser, vil der komme nye barrierer for handlen. Der vil komme britisk grænsekontrol, da Irland forbliver en del af EU, men for at undgå en fysisk grænse på den nye ydre EU-grænse mellem Irland og Nordirland, har parterne aftalt, at der skal være kontrol på varer handlet over Det Irske Hav. Det vil være slut med den frie bevægelighed for arbejdstagere fra EU-lande. ”Afskaffelsen af den frie bevægelighed forventes af gøre rekrutteringen af faglærte EU-arbejdere vanskeligere, da de vil blive skræmt af øgede udgifter og større bureaukrati. Alt tyder på, at det får negative økonomiske konsekvenser, men det er svært at måle omfanget,” skriver Peter Walsh, forsker ved The Migration Observatory, University of Oxford, i en analyse for tænketanken UK in a Changing Europe.
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: ”Demonstranterne skulle have været en fest. Det var derfor, vi tog blomster med”
Politiken bringer et interview, hvor Der Spiegel taler med Svetlana Aleksijevitj om protesterne i hjemlandet Hviderusland, Lukasjenkostyrets rædsler, og hvordan det internationale samfund kan hjælpe. 72-årige Svetlana Aleksijevitj, der i 2015 fik Nobelprisen i Litteratur, er dybt bekymret for sit lands fremtid. I øjeblikket modtager hun lægebehandling i Berlin og hver morgen modtager hun emails, som indeholder chokerende billeder af knuste og lemlæstede hænder og kroppe overdækket med åbne, blodige sår - billeder af torturerede indsatte fra hviderussiske fængsler. ”Lige nu er Hviderusland et land, der har grebet til våben. Alle enheder er blevet mobiliseret for at knuse oppositionen. Oveni er der coronapandemien. Det kan ende som en ustyrlig ildebrand. De nye specialstyrker finder sammenhold i blodsudgydelserne. De er bange for en ny regering og den straf, de kan forvente. De ting, de har gjort sig skyldige i de sidste mange måneder, binder disse mænd tæt sammen,” siger hun og fortsætter: ”Af en eller anden grund har jeg på fornemmelsen, at det ikke vil vare ved meget længere. Jeg tror ikke, Lukasjenko vil kunne undertrykke folkets styrke for evigt. Hans tid er forbi. Men det kan kun lade sig gøre, hvis det internationale samfund kommer os til undsætning.”
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Danmark skal styrkes gennem Nordeuropa
Børsen bringer et debatindlæg af Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden, Heino Knudsen (S), regionsrådsformand, Region Sjælland og Lars Weiss (S), overborgmester, Københavns Kommune. De skriver blandt andet: ”Danmark er afhængig af stærke forbindelser til vores nordeuropæiske naboer. Konstruktionen af Femern-tunnelen bør derfor give anledning til yderligere investeringer i de eksisterende transportforbindelser mellem Danmark og vores naboer i Tyskland og Skandinavien. […] I String arbejder vi nemlig for at etablere os som en nordeuropæisk megaregion, der tilsammen udgør én økonomisk enhed. Megaregioner er, ifølge OECD, fremtidens globale vækstcentre, og Ulrik Vestergaard, vicegeneralsekretær i OECD, anerkender også Nordeuropas styrkepositioner og understreger vigtigheden af et gensidigt samarbejde på tværs af landegrænserne: “Vi har vindenergi i Tyskland, vandrensning og byplanlægning i Danmark, biomasse i Sverige og elteknologier i Norge. Mere end nogensinde er der behov for at investere i grønne løsninger, da fremtidens økonomiske modeller alle kommer til at have klima som en integreret del. Derfor står Nordeuropa nu med en unik mulighed for at slå to fluer med et smæk.” […] Ved at styrke samarbejdet med vores nordeuropæiske naboer, som vi i forvejen deler et stærkt økonomisk, kulturelt og historisk bånd med, kan vi som foregangsregion gå forrest i den grønne omstilling af EU's transportsektor.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Kløften i EU går ikke mellem øst og vest men mellem retsstatens venner og fjender
Altinget bringer et interview med Daniel Hegedüs fra The German Marshall Fund of the United States, der er ekspert i EU-politik samt Central- og Østeuropa. Han siger blandt andet: "Unionen er nødt til at forsvare sig selv overfor misbruget af EU-penge, som i Ungarn bliver brugt til at bygge et magtmonopol til regeringspartiet, som blandt andet opkøber medier for danske, hollandske og tyske skatteyderes penge. […] EU har altid fejlet i sine forsøg på at gøre noget ved den autoritære udvikling, og der har altid været noget vigtigere, der skulle klares. Finanskrisen, eurokrisen og migrantkrisen har alle fået forrang i forhold til beskyttelsen af demokratiske værdier og retsstatsprincipper i EU, og nu har det udviklet sig til et punkt, hvor de her lande kan tage hele EU som gidsel. […] Jeg tror, at så længe de nuværende regeringer er ved magten, så vil Polen og Ungarn ikke ligefrem blive venner af retsstaten og demokrati. Jeg tror ikke, at sådan en mekanisme vil kunne løse problemet med autokratisk udvikling i nogle EU-lande. Det vil bare gøre livet lidt sværere for de polske og ungarske regeringer. Jeg tror ikke, kløften mellem de nordiske lande og Benelux på den ene side og Polen og Ungarn på den anden kan blive løst. Dertil er der for langt mellem deres holdninger. Men jeg tror heller ikke, det er nødvendigt, for de behøver ikke at være bedste venner."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Forsker: Ligestilling på universiteterne kræver effektive handlingsplaner
Altinget bringer et debatindlæg af Evanthia K. Schmidt, lektor, Institut for Statskundskab, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet. Hun skriver blandt andet: ”Det nylige opråb fra de kvindelige forskere om sexisme og diskriminering i forskningsverdenen viste de kulturelle og strukturelle problemer i forskning i Danmark, når det kommer til forskelsbehandling af kvinder. […] Den faldende andel af kvindelige forskere og kvinder i lederstillinger på universiteterne skyldes blandt andet, at mange europæiske universiteter mangler værktøjer til at bekæmpe ubalancer. Det kan for eksempel være handlingsplaner, der fokuserer på strukturelle og kulturelle bias i forskningsmiljøerne. Også derfor har EU-Kommissionen nyligt i en bekendtgørelse stillet forslag om at yde en systematisk indsats for bedre at udnytte både de mandlige og kvindelige ressourcer i forskning. […] Horizon Europe er EU's nye forsknings- og innovationsrammeprogram med et foreløbigt budget på 81 milliarder euro for perioden 2021- 2027. I forberedelserne af det program har man blandt andet set på spørgsmålet om udnyttelse af den samlede talentmasse, det vil sige hvorledes der kan ske en styrkelse af inklusion og ligestilling. […] Det vil fremme diversiteten af forskningen i de europæiske lande, hvor ligestillingshandlingsplaner har været fraværende, eller hvor effekterne af eksisterende handlingsplaner er begrænsede på grund af ineffektiv implementering.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Skal EU til at drive imam-skoler?
Ud af det blå ved en mindehøjtidelighed for terrorofre i Østrig tidligere på måneden annoncerede Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, at EU bør stille sig i spidsen for en imam-skole, der skal bekæmpe ekstremistiske ideologier. Det skal EU's stats- og regeringschefer blandt andet diskutere ved et topmøde 10.-11. december i forbindelse med en større debat om terrorisme og radikalisering i kølvandet på halshugninger og terrorangreb i Frankrig og Østrig den seneste måned. Dansk Folkepartis og MEP Peter Kofod synes dog ikke, at det er noget EU skal blande sig i. "Det kan ikke være medlemsstaters eller EU's dagsorden, at man begynder at uddanne imamer. Det er principielt et skred, og det er et forkert skred," siger Peter Kofod ifølge Altinget. Fra EU-diplomater, der er blevet præsenteret for tankerne, er de første reaktioner hovedrysten og himmelvendte øjne. "Det er en idé, som popper op med et par års mellemrum," siger en diplomat fra et af de store medlemslande. Ifølge postdoc ved Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Niels Valdemar Vinding, ville det dog være dumt at afvise ideen for hurtigt, da det kunne få en positiv indflydelse også bredere i samfundet som en modvægt til de brodne kar, som findes nogle steder blandt de europæiske imamer. "Den imam, der er ansat på Princeton, er med til at disrupte lokalmiljøet i den lokale moske, så ikke bare studenterbestanden og lærerstaben, der er muslimer, men også muslimer fra oplandet omkring universitetet kommer ind på campus-området og lytter til ham. Og det batter. For så får du faktisk et bedre alternativ i åben konkurrence med ideer, der måske er halvbagte," siger forskeren.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
24. november 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark