Tirsdag den 24. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Kan Thomas sælge sand i England efter 31. oktober
Den danske regering har indledt en informationskampagne, som skal hjælpe med at sikre, at også de små og mellemstore danske virksomheder er ordentligt forberedt på et Brexit, som er bekymrende tæt på at blive uden en aftale med EU. Det skriver Berlingske og Altinget. Virksomheden Dansand henter fem procent af sin omsætning i England, og det er nok til, at selskabet, allerede da briterne stemte for at forlade EU i 2016, gik i gang med at forberede sig på Brexit. Det er dog langtfra alle danske virksomheder, der har gjort som Dansand og det har fået regeringen til at intensivere indsatsen for at forberede de danske virksomheder på et Brexit uden aftale med EU. ”Situationen i London er uforudsigelig. Der er derfor en stor og høj risiko for no deal (hårdt Brexit, red.) 31. oktober eller kort derefter. Regeringen prioriterer fra dag ét, at Danmark er parat. Det er derfor, vi intensiverer indsatsen fra regeringens side, skruer op for no deal-forberedelserne og igangsætter nye tiltag,” udtalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for nylig på et pressemøde i Udenrigsministeriet ifølge Berlingske. I Dansk Industri roser man regeringen for at sætte turbo på forberedelserne til et hårdt Brexit. ”En del af initiativerne kender vi allerede, men det, at regeringen nu reelt sætter gang i en samlet kampagne, hvor de vil hjælpe virksomhederne med at gøre sig parate til et hårdt Brexit, er rigtig godt. Det vigtigste er at nå ud til alle. Det er nødvendigt, for vi fornemmer, at der er en del virksomheder, især mindre virksomheder, der ikke er kommet i gang eller ikke har forberedt sig systematisk nok,” siger Anders Ladefoged, chef for europapolitik i Dansk Industri.

Altinget skriver, at Udenrigsministeriet har oprettet en Brexit-hjemmeside med information om Brexit og links til mere konkret information om konsekvenser og løsninger for virksomheder og borgere på de relevante myndigheders hjemmesider. Derudover har Erhvervsministeriet udarbejdet en 'spørgsmål og svar'-side omkring 'no deal'-scenariets betydning for forbrugerne samt en Brexit-tjekliste. Skatteforvaltningen har oprettet en informationsside og en telefonisk hotline, hvor virksomheder kan få information om konsekvenserne på told-, moms- og afgiftsområdet og Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet informationsmateriale om regler for import til og eksport fra tredjelande. Altinget skriver også, at udviklingsorganisationer er i gang med at forberede sig på, at briterne ikke får en overgangsperiode, men forlader unionen 31. oktober. De er derfor også i gang med at fremtidssikre de igangværende udviklingsprojekter fra de britiske afdelinger, som baserer sig på EU-kontrakter. "Hvis vi ikke flytter kontrakterne fra Storbritannien, kan vi risikere, at kapitalen bliver frosset inde i den periode, hvor man skulle beslutte, hvad der skulle ske med de penge, som jo kommer fra EU. I det tilfælde ville der være en masse aftaler, vi ikke kunne levere på, og vi ville svigte vores partnere i de lande, projekterne foregår i. Men det kommer ikke til at ske. Vi har taget de nødvendige forholdsregler," siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der er direktør i Care Danmark ifølge Altinget. Også Oxfam er begyndt at rykke rundt på ansvaret for de programmer, den britiske del af konføderationen står for. "EU-midlerne til britiske organisationer udgør cirka 15 procent af den samlede konføderations omsætning. Derfor forsøger vi nu at få nogle af de andre afdelinger til at søge EU-støtten, så den stadig bliver i Oxfam-familien," siger Ole Møs, der er økonomidirektør i Oxfam Ibis, der er den danske afdeling af Oxfam.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Fem EU-lande enes om at dele migranter fra havet
Jyllands-Posten og Altinget skriver, at fem EU-lande har lavet en aftale om at dele migranter, der reddes på havet. Peter Kofod (DF), medlem af Europa-Parlamentet, kritiserer aftalen, da han mener, at det er den helt forkerte vej at gå og han tror, at det vil føre til flere druknede migranter i Middelhavet. ”Det kommer til at give flere mennesker et håb om, at hvis de bare når frem til Europa, så vil de blive omfordelt, og så er deres lykke gjort. Det vil lokke flere ud på den farlige tur, hvor flere vil drukne,” siger medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod (DF). Aftalen kommer, efter at specielt Italien og Malta i årevis har beklaget sig over, at skibe, der enten har fungeret som migrantredningsskibe eller uforvarende er kommet forbi havarerede migranter på søen, er endt i de to lande og derfor har Italien det seneste år strammet kursen og nægtet adskillige skibe at gå i havn med migranterne. Indenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland, Italien, Malta og EU's formandsland Finland glæder sig over aftalen, som dog ikke er permanent og gælder kun migranter reddet til havs. ”Ingen kan løse udfordringen med migration alene. Derfor er og bliver det nødvendigt, at vi bliver enige om en fælles asylpolitik. Den mekanisme, vi har fundet i dag for søredninger, kan blive en model for den fremtidige fælles asylpolitik i EU,” sagde den tyske minister, Horst Seehofer ifølge Jyllands-Posten. De fem lande vil nu søge de andre EU-landes tilslutning til aftalen og det er først, når man ved, hvor mange lande der frivilligt vil være med, at der kan sættes endelige tal på, hvordan migranterne fra skibene fremover skal fordeles. ”Vi opfordrer andre til at komme med. Chancerne for et nyt fælles system er nu forbedret,” sagde Seehofer, mens også den franske minister, Christophe Castaner, lagde stor vægt på nu at mobilisere andre lande til at forpligte sig. ”Aftalen er ret balanceret. Vi vil vise solidaritet med Italien og Malta og redde liv, ikke sikre en ny indgang til Europa,” sagde Castaner. Altinget skriver, at i Europa-Parlamentet bliver aftalen vel modtaget af parlamentsformand David Sassoli, der roser landene for endelig at følge den kurs, som Europa-Parlamentet har foreslået. "Hvem end der kommer til et europæisk land, ankommer til Europa. Fordelingen af asylansøgere mellem medlemslandene burde ske reguleret og ikke længere på frivillig basis. Det er de grundlæggende principper, som Europa-Parlamentet bad om i sit forslag til en reform af Dublin-forordningen," udtaler David Sassoli i en pressemeddelelse. Han tilføjer, at han er overbevist om, at både Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen nu vil arbejde for at udbrede aftalen til resten af medlemslandene.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 11; Altinget

Institutionelle anliggender: Vestagers nye problemknuser: Der bliver nogle magtkampe – så vi skal hurtigt ud af starthullerne
Altinget bringer et interview med EU-ambassadør Kim Jørgensen, som er blevet udvalgt som ny chef for Margrethe Vestagers kabinet i EU-Kommissionen. I disse dage er han ved at forberede Vestager til høringerne af Ursula von der Leyens kommissærer, som begynder i næste uge, og de kulminerer med høringer af Kommissionens nye næstformænd som Margrethe Vestager tirsdag 8. oktober. Kim Jørgensen mener, at høringen bliver ganske lang og krævende for Kommissionens danske topfigur. "Samlet set er det en kæmpeportefølje, som jeg i virkeligheden mener, at vi ikke før har set en dansk kommissær have," siger Kim Jørgensen og fortsætter: ”Det fortsatte arbejde som konkurrencekommissær vil være lige så vigtigt, som det hele tiden har været. Så er der den anden, store og nye opgave: Den digitale transformation. EU skal have fundet holdning til for eksempel kunstig intelligens, og der skal opstilles nogle nye spilleregler for hele den digitale omstilling. Det bliver enormt vanskeligt, fordi det vedrører hele kommissionens arbejde.” Kim Jørgensen mener, at det gælder om at komme hurtigt i gang og få sikret maksimal indflydelse på hele den måde, den nye kommission kommer til at virke på. "Der bliver givetvis nogle magtkampe, så der må Margrethe Vestager og vi i hendes kabinet komme hurtigt ud af starthullerne for at få sikret det bedst mulige udgangspunkt," siger Jørgensen.
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Efter kaotisk afstemning får Corbyn opbakning til afventende Brexitkurs
Jeremy Corbyn, partileder af Labour, fik ved en kontroversiel afstemning opbakning til sin omstridte Brexitlinje. Afstemningen skete ved håndsoprækning, hvilket fik en delegeret dirrende af vrede til at gå op på talerstolen og forlange en afstemning med stemmesedler. ”Det her er en af de vigtigste beslutninger, Labour skal træffe i dette årti. Jeg synes, vi fortjener en afstemning med stemmesedler,” sagde den delegerede og høstede bragende bifald fra salen. Men mødets ordstyrer Wendy Nichols sagde, at der ikke bliver ny afstemning, til trods for at han kort forinden havde sagt, at der var uenighed blandt stemmetællerne, som havde holdt øje med havet af menneskehænder i konferencesalen i Brighton. Labours Brexitplan er først at vinde et parlamentsvalg, siden forhandle en ny skilsmisseaftale med EU og sætte den til en ny folkeafstemning og da afstemningen om Jeremy Corbyns Brexitlinje blev vedtaget, brød store dele af konferencesalen ud i en hyldestsang. Selv om Brexitkursen nu formelt ligger fast, skal Jeremy Corbyn ikke forvente ro på de indre linjer, da flere i partiets top åbent siger, at de vil føre kampagne for at blive i EU, hvis der kommer en ny folkeafstemning. ”Labour er havnet i en situation, hvor de er for EU-kritiske til EU-tilhængerne, men for EU-positive til EU-modstanderne. Labour tror, at man ved at give lidt til alle sider kan henvende sig til alle sider. Men det lader ikke til, at det britiske vælgerkorps sukker efter et kompromis,” siger professor Steven Fielding fra Nottingham Universitet ifølge Politiken.
Kilde: Politiken, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Danmark giver nødhjælp til rohingyaer og fortsætter støtten til regimet i Myanmar
Minister for udviklingsarbejde, Rasmus Prehn (S), annoncerer tirsdag en ekstrabevilling på 100 millioner kroner i humanitær bistand, som er rettet mod både rohingyaerne i flygtningelejrene i Bangladesh og de tilbageblevne i Myanmar. Rasmus Prehn befinder sig i disse dage i New York i forbindelse med FN's årlige generalforsamling. ”Vi bruger anledningen her i New York, hvor vi har en større talerstol, fordi vi ser en mulighed for også at inspirere andre lande,” siger Rasmus Prehn ifølge Information og fortsætter: ”Det er vores helt store opgave at lægge et pres på systemet i Myanmar, og det er noget, Danmark gør vedvarende. Den måde, man behandler rohingyaerne på, er fuldstændig uacceptabel, så der skal andre boller på suppen, og det vil Danmark blive ved med at insistere på. Der skal en anden attitude til, ellers kommer det til at få konsekvenser. Det er der ingen tvivl om. Vi lægger et pres sammen med EU, så der er en konstant italesættelse, men det sker på en måde, hvor vi prøver at række ud efter den civile regering, der trods alt er. I stedet for at militæret tager styringer, ønsker vi, at det er civilregeringen, der har den bestemmende rolle.”
Kilde: Information, s. 9

Institutionelle anliggender Kan direkte demokrati besejre populismen
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Jan-Werner Müller, professor i politik ved Princeton University og forfatter til den kommende bog "Democracy Rules". Han skriver blandt andet: ”Lige siden de dobbelte katastrofer i 2016 - Storbritanniens Brexit-afstemning og valget af Donald Trump som amerikansk præsident - har en udbredt angst for en ”global bølge” af populisme spredt sig, og der er blevet vredet mange hænder over det såkaldte direkte demokratis tåbeligheder. I Storbritannien blev vælgerne bedt om at besvare et alt for forsimplet bliv eller forsvind-spørgsmål. I USA blev Det Republikanske Partis primærvalg i 2016 overladt til uansvarlige vælgere og radikale aktivister. […] Men denne liberale impuls afspejler en fejllæsning af den nyere historie: Det var eliterne, ikke masserne, der gjorde Brexit og Trumps valgsejr mulige. Desuden bekræfter en skamløst elitær foragt for det direkte demokrati ikke blot den populistiske retorik, den overser også den kendsgerning, at folkeafstemninger kan være et meget effektivt våben mod populister. Trumps og Brexit-agitatorer som Nigel Farages sejre kan ikke tilskrives fatale fejl ved det direkte demokrati, det kan snarere den elite, der har samarbejdet med dem undervejs. Det er muligt, at mange britiske konservative ledere har rynket på næsen af Farage, men mange af dem har i sidste ende anset hans argumenter for Brexit for at være fornuftige, ligesom Det Republikanske Partis top har givet Trump sin formelle godkendelse. […] Det kan godt være, det lyder, som om det er i modstrid med konventionel visdom, men direkte demokrati kan arbejde imod populisme. Der er ingen garanti for, at en sådan strategi vil lykkes i en given sammenhæng - men det er bedre end blot at vente på dørvogternes frelse.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Finansielle anliggender: Euro presset af europæisk mismod
Ifølge Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, befinder europæisk industri sig midt i en betydelig recession og Euro’en blev trykket mandag, efter at stemningen blandt indkøbscheferne i euroområdet styrtdykkede igen. "Effekten på økonomierne af handelskonflikten mellem USA og resten af verden og den usikre politiske situation i euroområdet samt omkring Brexit synes igen at tiltage i styrke," siger Helge J. Pedersen ifølge Børsen. Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, mener, at et fortsat aftagende væksttempo i eurozonen i tredje kvartal vil lægge pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at lempe pengepolitikken yderligere i år. "Det er vores hovedscenarie, at ECB sænker styringsrenten med yderligere 0,1 procentpoint til december til minus 0,6 procentpoint," siger han.
Kilde: Børsen, s. 36

Konkurrence: EU’s længe ventede vejpakke kan være på plads inden jul
Børsen bringer et interview med transportminister Benny Engelbrecht (S), som fortæller, at han vil arbejde for en mere effektiv og bæredygtig transport, og han håber, at der allerede i dette efterår kommer mere fair konkurrencevilkår i EU. “Jeg er meget optaget af fair og lige konkurrencevilkår, og den kommende vejpakke vil betyde en markant forskel for danske virksomheder. Danske virksomheder er gode til at sørge for gode sociale vilkår for deres medarbejdere. Det er jo ikke danske vognmænd med dansk ansatte chauffører, vi har set i Padborg-sagen. Det er udenlandske chauffører og udenlandske fragtvirksomheder, og med hensyn til fair og lige konkurrence er det helt afgørende, at vi kommer igennem med vejpakken. Lige nu skal EU-Parlamentet bekræfte den position, som det tidligere parlament havde på pakken, og hvis de gør det, så kan vejpakken gå ind i de afgørende forhandlinger, og dermed har vi reelt har en chance for at komme i mål her i efteråret. Vejpakken er blandt andet et værn mod systematisk cabotagekørsel i karensperioderne. Vi skal sikre, at de virksomheder, der spiller efter reglerne, får en sikring for, at deres konkurrenter også kommer til at gøre det. Jeg håber, at vi, ud over en alliance af lande, som vi står last og brast med, også kan få overtalt flere lande til at være med,” siger han blandt andet.
Kilde: Børsen, s. 24-25

Sikkerhedspolitik: Forsvarsanalytiker: Med forsvarsforbeholdet står Danmark alene i verden
Altinget bringer et debatindlæg af Preben Bonnén, politisk faglig chef, Nordic dialogue. Han skriver blandt andet: ”Når det handler om Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik, er det først og fremmest Nato, vi fæstner vores lid til, ligesom USA af samme årsag omtales som vores vigtigste allierede. Men hvorvidt og i hvilken udstrækning USA er at betragte som sikkerhedsgarantien for Danmark - og for den sags skyld også det øvrige Europa - bliver stadig mere tvivlsomt. […] Det er ikke, fordi vi i Europa skal opgive hverken Nato eller USA. Omvendt skal vi europæere kunne agere selvstændigt og varetage egne fælles europæiske værdier og interesser, og i den henseende er der intet alternativ til et militært samarbejde. En union, som ikke er i stand til at hævde sig selv og handle, vil ikke blive taget alvorligt på den internationale scene. Noget, som Danmark selv fik meget mærkbart at føle med dels Donald Trumps aflysning af statsbesøget i Danmark, dels den opfølgende kritik, som gik på, at vi ikke betalte de omtalte to procent af BNP til forsvaret. Krisen mellem USA og Danmark bør give regeringen anledning til at udskrive en folkeafstemning om det danske EU-forsvarsforbehold med det formål at få det bragt til ophør og derpå indgå i et konsekvent og loyalt samarbejde omkring udviklingen af den fælleseuropæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. […] Hvor Danmark tidligere troede, at medlemskabet af FN var tilstrækkeligt, tror selvsamme Danmark i dag, at medlemskabet af Nato alene vil være fyldestgørende. Nato-alliancen slår revner, og USA som garant for Danmarks integritet og suverænitet er ikke længere selvskreven. For Donald Trump vil USA altid komme i første række, også hvis det skulle koste aftaler, alliancer og venskaber. Med andre ord: Hvis Danmark ikke involverer og engagerer sig i opbygningen af den nye fælles europæiske sikkerhedsarkitektur, vil vi få valget om at stå militært alene i Europa eller militært alene i Verden.”
Kilde: Altinget

Klima: Det Økologiske Råd: EU er uhyre vigtigt for at nå 70 procentsmålet
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Ekman, direktør, Det Økologiske Råd. Han skriver blandt andet: ”Vi er en lille, åben økonomi, og vores vej mod en reduktion på 70 procent i 2030 formes ikke kun af vores nationale politik, men også i høj grad af hvad der sker i det store udland, herunder særligt i EU. Ambitionsniveauet og den realiserede politik hos vores primære handelspartnere har helt afgørende betydning - ikke kun for klimaet, men også for prisen og effektiviteten af vores nationale omstilling. 70 procent-målsætningen skal med klimaloven mejsles ind i vores nationale lovgivning, og det skal bruges som løftestang for højere ambitioner i EU, som igen vil lette realiseringen af det nationale mål. […] Først og fremmes skal EU's 2030-målsætning hæves markant fra de nuværende 40 procent. Paris-aftalen peger nærmere i retning af 65 procent, så det kunne være et godt udgangspunkt. Dernæst er det oplagt at arbejde hårdt for en opstramning af kvotehandelssystemet, herunder annulleringer af kvoter, så systemet kan levere på sine løfter. Den nye kommissionsformand har et godt forslag Danmark bør også støtte von der Leyens forslag om en CO2-told. Det er selvfølgelig en vanskelig øvelse, hvor omlægning af de europæiske toldsatser skal motiveres klart af klimahensynet og nødig skulle ses som et europæisk træk i optrapningen af en global handelskrig. […] De danske klimaambitioner hænger uløseligt sammen med de europæiske, og når vi formår at ændre den europæiske kurs mere i retning af Paris-aftalen, får vores egen klimaindsats ekstra vind i sejlene. Derfor vil vi som NGO intensivere vores lobbyindsats i Bruxelles den kommende tid, og vi håber at kunne arbejde parallelt med de danske folkevalgte for en langt mere ambitiøs europæisk klimapolitik.”
Kilde: Altinget